Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Transkript

1 Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet

2 Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen FOA s Ældretopmøde (arbejdsgruppe 4) introducerer Længst muligt i eget liv KL s Sociale-temamøde Jacob Kjellberg præsenterer resultaterne fra Fredericia Kommune 13 mio. kr. besparelse på hjemmehjælp. 92 % af alle ældrechefer vil udvikle ældreområdet til at arbejde med rehabilitering som i Fredericia (FOA 2010) I en række kommuner indregnes besparelser som afledt resultat af en rehabiliteringsindsats i budgetterne. 2

3 Tendens til variation over temaet September forskellige modeller for hverdagsrehabilitering (undersøgelse ved Socialstyrelsen) 2 projektterapeuter (en fysioterapeut og en ergoterapeut) Nye borgere med rehabiliteringspotentiale (1/3) En individuel rehabiliteringsplan (COMP) SOSU-personalet som hjemmetrænere Systematisk opfølgning på målopfyldelse (COMP) Systematisk opfølgning på afslutning til mere/mindre hjælp (Rød farve angiver indsatser, der involverer rehabiliteringsterapeuter) 3

4 Hjemmehjælpskommissionen 2013 Et enigt Folketing stod bag nedsættelsen af en Hjemmehjælpskommission i juni Kommissionen afrapporterede den 1. juli 2013 med i alt 29 anbefalinger om fremtidens hjemmehjælp. Regeringens målsætninger for ældreområdet ( Livet skal leves hele livet, januar 2014): 1. målsætning: Ældre borgere skal være selvhjulpne længst muligt 2. målsætning: Øget kvalitet og sammenhæng i indsatsen overfor svage ældre borgere Serviceloven ændres således, der indføjes bestemmelser der skal: Sikre at kommunerne tilbyder tidsafgrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb. Understøtte kommunerne i at arbejde systematisk med rehabiliteringsforløb. Præcisere målgruppen for rehabiliteringsforløb. Forbedre borgernes retssikkerhed. Præcisere borgernes eget ansvar. 4

5 Paradigmeskiftet båret af en vision Det er Struer Kommunes overbevisning, at hvis borgere bliver i stand til at udføre flere daglige gøremål selv, vil de opnå en større grad af frihed og dermed øge egen livskvalitet. Struer Kommune søger et paradigmeskift, hvor borgeren ses som en aktiv og central medspiller, og hvor der sættes fokus på hjælp til selvhjælp. Det betyde at indsatsen hos borgeren, der modtager hjemmehjælp, skal ændres fra at være servicerende hjælp til rehabiliterende støtte. 5

6 Hvidbogens definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret 6

7 Case-Control studiet i Struer Kommune Gennemført i perioden juni 2012 til maj Positive erfaringer i forhold til: 1. Borgertilfredshed og øget handlekompetence hos borgere, der var en del af interventionsgruppen 2. Udtalt medarbejdertilfredshed 3. Medvirket til udvikling af en ny kultur og et ændret paradigme i ældreplejen 4. Positiv gevinst i forhold til den kommunale økonomi 7

8 Overvejelser i forhold til implementering Socialstyrelsen har af ministeriet fået i opdrag at udforme en Håndbog i rehabilitering på ældreområdet. Forventet udgivelse i december 2013, senere rykket til januar 2014, men endnu uklart hvornår den udkommer! Struer Kommune har afventet denne med det formål at lægge sig tæt op ad de anbefalinger Håndbogen indeholder. Pilottestes i Syddjurs og Slagelse kommuner. 8

9 Overvejelser i forhold til implementering II A. Uddannelse af personalet B. Ansættelse af rehabiliteringsterapeuter (skal medvirke til beskrivelse af nedenstående) C. Udformning af et konkret koncept indeholdende beskrivelse af: 1. Henvisning og visitation 2. Udredning af borgerens behov og målsætning 3. Det tværfaglige samarbejde med borgeren i forhold til en målrettet indsats 4. Opfølgning og justering 5. Afslutning og evaluering, herunder generering af ledelsesinformation 9

10 Overvejelser i forhold til implementering III Case manager model med forløbsansvarlig medarbejder, der bl.a. har til opgave at styre arbejdet i det tværfaglige team gennem koordination og dokumentation i den ældres rehabiliteringsforløb. Der arbejdes enkle forløb, hvor kun en faggruppe inddrages og sammensatte forløb, hvor der er behov for at inddrage flere forskellige fagligheder i forløbet. Helt centralt er den systematiske udredning af den enkelte ældres rehabiliteringsbehov samt evaluering af det enkelte forløb (fordrer anvendelse af særlige faglige redskaber). 10