NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

Transkript

1 NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Sundhed & Omsorg [Administration Telefon E-post Dato 21. december 2012 Sagsnummer EA Byrådet har i forbindelse med behandlingen af budgettet for perioden besluttet, at der skal anvendes robotstøvsugere som alternativ til hjemmehjælp (manuel støvsugning). I budgettet er der indregnet et besparelsespotentiale på kr. årligt. Dette notat er en nærmere beskrivelse af lovgivningen, besparelsespotentialet, erfaringer fra andre kommuner, opmærksomhedspunkter m.v. samt et forslag til det videre arbejde med implementeringen af beslutningen. Lovgivning I medfør af servicelovens 83 skal Kommunalbestyrelsen blandt andet tilbyde hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet. Det er kommunen, der beslutter, hvorledes tilbuddet konkret skal tilvejebringes og tilrettelægges, ligesom det er kommunen, der fastlægger serviceniveauet. En række afgørelser fra Ankestyrelsen slog i marts 2012 fast, at en kommune kan give afslag på (fortsat) praktisk hjælp med henvisning til, at borgeren kan benytte andre redskaber eller teknologiske hjælpemidler, såfremt: Der er foretaget en individuel konkret vurdering af borgerens helbredssituation og funktionsevne, herunder om borgeren er i stand til at betjene sig af de nødvendige redskaber og hjælpemidler Det skal fremgå af kommunens kvalitetsstandard, at der lægges vægt på, om borgeren selv kan foretage rengøringen ved brug af hjælpemidler I forbindelse med den enkelte afgørelse skal der også tages stilling til, om der i øvrigt er behov for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. I forbindelse med afgørelserne definerer Ankestyrelsen en robotstøvsuger som et forbrugsgode, jfr. servicelovens 113. Det vil sige, at såfremt borgeren opfylde visse betingelser, så kan borgeren få

2 et tilskud på 50% af prisen. Herudover kan borgeren bevilges tillæg efter pensionsloven, hvis der vurderes at være tale om en trangssituation (det vil være meget få tilfælde). Borgeren skal selv ansøge kommunen om tilskud. Efterfølgende har også Statsforvaltningen Syddanmark (det kommunale Tilsyn i Region Syddanmark) udtalt sig i sagen. Tilsynet har ikke fundet anledning til at anfægte et serviceniveau, hvor der lægges vægt på brugen af hjælpemidler og har således blåstemplet, at støvsugning som udgangspunkt kan foregå ved hjælp af borgerens egen (robot-)støvsuger. Såfremt en kommune fastlægger et serviceniveau, hvor støvsugning som udgangspunkt skal foregå ved brug af borgerens egen robotstøvsuger, skal dette fremgå af kvalitetsstandarderne. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle borgere, der kan håndtere, at der støvsuges ved hjælp af en robotstøvsuger. Erfaringer fra andre kommuner Flere kommuner er i gang med eller har integreret robotstøvsugere som en del af visitationsgrundlaget for praktisk hjælp, jfr. servicelovens 83. Billund Kommune indførte ordningen pr. 1. februar Fra denne dato var kvalitetsstandarden vedr. praktisk hjælp ændret, således at kommunen nu forudsætter, at der forefindes en robotstøvsuger i borgerens hjem. I forbindelse med opstarten inviterede Billund Kommune til informationsmøder, hvor ansatte kunne svare på spørgsmål m.v., og hvor der var demonstration af en robotstøvsuger. Billund Kommune har opnået en besparelse på ca. 1. mio. kr. årligt. Aarhus Kommune har indført ordningen pr. 1. januar Ældre borgere med f.eks. demens eller fysisk handicappede vil stadig modtage manuel støvsugning fra kommunen. Aarhus Kommune forventer at spare 5-6 mio. kr. om året. Mariager Fjord Kommune har indført ordningen pr. 1. januar 2012, således at opgaven med støvsugning som udgangspunkt udføres med en robotstøvsuger, som borgeren selv anskaffer. Der er dog en nærmere defineret gruppe af borgere, der bliver visiteret til manuel støvsugning. Odense Kommune har indført ordningen pr. 1. april 2012, således at borgere, der enten selv eller med hjælp fra personale eller pårørende/frivillige kan klare støvsugningen med en robotstøvsuger, vil blive bedt om at anskaffe en sådan. Ordningen skal give en besparelse på minimum 3,5 mio. kr. årligt. Nogle kommuner (f.eks. Horsens) mener, at teknologien endnu ikke er så god, at den kan erstatte hjemmehjælperen, mens andre kommuner indfører egne forsøgsordninger. F.eks har Viborg Kommune indkøbt 2

3 robotstøvsugere til en gruppe borgere, og gennemført en forsøgsordning, men der er endnu ikke taget stilling til, om ordningen skal implementeres fuldt ud. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er fordele/ulemper ved anvendelse af robotstøvsuger, ligesom der er en del forhold, som man skal være opmærksom på i implementeringsfasen. Fordele: Borgerne kan blive selvhjulpne og få støvsuget oftere end hver 14. dag Anvendelse af robotstøvsuger giver et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, idet der er færre fysiske belastninger Ulemper: Nogle borgere vil opleve det som en serviceforringelse, i og med at hjemmehjælperen er kortere tid i hjemmet Borgere, der kan benytte en robotstøvsuger som alternativ til manuel støvsugning, vil opleve at få en udgift til investering i en robotstøvsuger. Øvrige opmærksomhedspunkter: Der skal være politisk opbakning til at ville velfærdsteknologi, herunder robotstøvsugere Der skal være fokus på robotstøvsugerens fordele for både borgere og medarbejdere Både medarbejdere og ledere skal inddrages tidligt i implementeringsfasen med henblik på at opnå ejerskab Det er nødvendigt med en tæt dialog mellem Myndighedsafdelingen og hjemmeplejen Det vil være en fordel, hvis der er en fast tovholder i implementeringsperioden, der står til rådighed, kan svare på spørgsmål m.v. Konsekvenserne for borgerne samt det nye serviceniveau skal synliggøres via f.eks. presse, informationsmøder m.v. Ligesom de visiterede timer falder for den kommunale hjemmepleje, vil de også falde for de private leverandører Der skal tages stilling til den praktiske gennemførsel af revisitation, herunder tidsforbrug for visitatorerne Der skal tages stilling til, om det er terapeuter, hjemmeplejen eller visitatatorer, der skal vejlede borgerne i rengøring med hjælpemidler, herunder robotstøvsuger. Borgeren har også et ansvar i den henseende. Der skal tages stilling til, hvorledes ansøgninger efter servicelovens 113 (forbrugsgode) skal behandles Beregninger for Ringkøbing-Skjern Kommune P.t. er der ca borgere, der er visiteret til støvsugning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hovedparten af borgerne får støvsugning hver 14. dag. Det vil sige, at der hver uge er ca. 700 borgere, der får hjælp til støvsugning. 3

4 Som ovenfor nævnt, skal der foretages en konkret individuel vurdering af, om den enkelte borger kan benytte en robotstøvsuger. Overordnet kan borgerne opdeles i 3 kategorier: Kategori 1) Borgere, der selv (uden hjælp ude fra eller med hjælp fra pårørende) kan betjene en robotstøvsuger. Disse borgere vil fremover få afslag på hjælp til støvsugning. Der er f.eks. tale om: Yngre borgere med funktionsnedsættelse pga. f.eks. arbejdsulykker Psykisk syge Ældre borgere, som kun har moderat fysisk funktionsnedsættelse Kategori 2) Borgere, hvor funktionsnedsættelsen har en sådan karakter, at de ikke kan håndtere at have en robotstøvsuger i hjemmet, og derfor skal visiteres til almindelig støvsugning. Der er f.eks. tale om: Demente Borgere, hvor små ændringer medfører angst og utryghed i svær grad Blinde, som ikke er mentalt velfungerende, eller selv er i stand til at starte og flytte støvsugeren og ikke har daglig hjælp Borgere med syns- og hørehallucinationer, hvor det ikke med planlægning kan lade sig gøre at støvsuge med robot, mens borgeren ikke er hjemme Borgere, der af mentale grunde ikke kan rumme anskaffelsen af robotstøvsuger og har behov for faguddannet personale til at hjælpe sig. Kategori 3) Borgere, der kan håndtere at have en robotstøvsuger i hjemmet, men hvor funktionsnedsættelsen har en sådan karakter, at borgeren behøver hjælp til igangsætning, tømning, rensning m.v. Til brug for beregningerne har visitationen i samarbejde med planlæggere i 2 hjemmeplejegrupper (hhv. Skjern og Ringkøbing) vurderet hvor mange borgere, der p.t. hører til kategori 1, 2 eller 3. Kategori 1: Ca. 1/6 Kategori 2: Ca. 1/3 Kategori 3: Ca. 1/2 I dag er den visiterede tid til støvsugning 15 minutter. Det vurderes, at støvsugningstiden kan nedbringes med 15 minutter for borgere i kategori 1 (robotstøvsuger uden hjælp), mens støvsugningstiden for borgere i kategori 3 (robotstøvsuger med hjælp) kan nedbringes med 10 minutter. For borgere i kategori 3 afsættes der således 5 minutter til tømning, igangsætning m.v. Støvsugningstiden for borgere i kategori 2 kan ikke nedbringes. 4

5 Udgiften til 1 times praktisk hjælp er 279 kr. (2012-niveau). Der gøres opmærksom på, at fordelingen i de 3 borgerkategorier alene er baseret på 2 hjemmeplejegrupper, ligesom der er tale om et øjebliksbillede. Men såfremt forudsætningerne holder, kan der laves følgende beregning: Borgergruppe Antal borgere pr. uge Sparede minutter pr. uge Sparede udgifter pr. år (2012- niveau) Kategori 1 (kun kr. robotstøvsuger) Kategori 2 (ingen kr. robotstøvsuger) Kategori kr. (robotstøvsuger med hjælp) I alt kr. I besparelsen skal modregnes udgifter til de borgere, der efter forbrugsgodereglerne har ret til at modtage tilskud til indkøb af robotstøvsugeren, jfr. servicelovens 113. Forbrugsgodetilskuddet udgør ca kr. pr. borger, der opfylder kriterierne. Der er tale om en engangsudgift for kommunen, hvorfor eventuelle udgifter til forbrugsgoder vil være størst i år Erfaringerne fra Billund og Odense Kommuner viser dog, at antallet af ansøgninger om tilskud efter servicelovens 113 har været begrænset. Ud fra ovenstående beregninger vurderes det, at besparelsespotentialet er større end det skønnede besparelsespotentiale på kr., der blev fremlagt i forbindelse med planlægningen af budget Der vil være en implementeringsfase i løbet af 2013, og besparelsen kan således ikke forventes at slå fuldt igennem før Anbefalinger vedr. implementeringen Nedsættelse af implementeringsgruppe med 1 fast tovholder Som nævnt ovenfor viser erfaringerne, at det er vigtigt, at der i forbindelse med den praktiske implementering sættes fokus på tidlig medarbejder- og lederinvolvering i enhederne. På denne baggrund anbefales det, at der nedsættes en implementeringsgruppe bestående af: 5

6 2-3 medarbejdere fra hjemmeplejen 2 ledere af hjemmeplejen 1-2 medarbejdere fra Myndighedsafdelingen Eventuelt en repræsentant for de trænende terapeuter Lederen af Myndighedsafdelingen (tovholder for implementeringsgruppen) Opgaver for implementeringsgruppen: Udarbejde implementeringsplan Sørge for at inddrage medarbejdere og ledere tidligt i implementeringsfasen med henblik på at opnå ejerskab Sørge for at synliggøre konsekvenserne for borgerne samt det nye serviceniveau via f.eks. presse, informationsmøder m.v. Orientere de private leverandører om ændringen. Komme med forslag til den praktiske gennemførsel af revisitation, herunder tidsforbrug for visitatorerne Komme med forslag til hvorledes ansøgninger efter servicelovens 113 (forbrugsgode) skal behandles Komme med forslag til, hvem der skal tage sig af implementeringen hos de borgere, der har behov for hjælp til igangsætning, tømning m.v. Er det hjemmeplejen, eller f.eks. en terapeut? Udarbejde plan for evaluering, herunder en økonomisk opfølgning Ændring af kvalitetsstandarderne vedr. praktisk bistand servicelovens 83 Kvalitetsstandarderne skal ændres og politisk godkendes. Forslag til ny kvalitetsstandard for servicelovens 83 er vedlagt. Notatet er godkendt af Lederteam den 17. januar