Forslag til handlingsplan for bedre afkøling hos fjernvarmekunder Gladsaxe Fjernvarme December 2011 1
1. Indledning Gladsaxe Fjernvarme har gennem en længere årrække oplevet problemer med dårlig afkøling hos fjernvarmekunderne. Miljøudvalget besluttede på den baggrund i 2007, at Byog Miljøforvaltningen skulle fremlægge en handlingsplan for bedre afkøling hos fjernvarmekunder i 2008. Formålet med nærværende Forslag til handlingsplan for bedre afkøling hos fjernvarmekunder er at fastlægge, hvordan Gladsaxe Fjernvarme skal forbedre afkølingen hos varmekunderne og dermed forbedre udnyttelsen af fjernvarmen og øge kapaciteten i fjernvarmenettet. Handlingsplanen indeholder forslag til mål for indsatsen samt en række konkrete handlinger, som kan forbedre afkølingen hos varmekunderne. 1.1 Definition af afkøling Afkølingen forstås som temperaturforskellen mellem temperaturen på det varme vand, kunden modtager fra Gladsaxe Fjernvarme og det kolde vand, kunder sender retur til Gladsaxe Fjernvarme. Afkølingen er et udtryk for, hvor godt energien i det cirkulerede fjernvarmevand udnyttes. Figur 1 illustrerer hvordan afkølingen er defineret. Gladsaxe Fjernvarme Fremløb Afkøling T frem Varmekunde Retur T retur Figur 1: Illustration af hvordan afkølingen er defineret Afkølingen kan forbedres gennem driften og reguleringen af varmeinstallationerne i de enkelte kunders bygninger. En god afkøling har flere fordele: - Højere komfort hos kunden - Mindre elforbrug til at pumpe vandet rundt både hos kunde og Gladsaxe fjernvarme - Mindre varmetab fra rør og andre installationer - Bedre udnyttelse af brændsel på produktionsstedet - Mindre rørdimensioner og dermed mindre anlægsinvesteringer, når der renoveres eller bygges ud Fremløbstemperaturen fastsættes af Gladsaxe Fjernvarme, hvorimod returtemperaturen er direkte afhængig af, hvor god afkølingen er hos den enkelte kunde. Fremløbstemperaturen hos den enkelte kunde kan imidlertid variere afhængig af, hvor langt væk fra forsyningsstedet, kunden bor. Forskellene i Gladsaxe Fjernvarmes net er pga. de korte afstande meget små sammenlignet med andre steder i Storkøbenhavn. 2
1.2 Mål Gladsaxe Fjernvarme har sat sig følgende mål for afkølingen: - Den gennemsnitlige årlige afkøling skal minimum være 35 C - Afkølingen skal være bedre end gennemsnittet i Centralkommunernes Transmissionsselskabs (CTR) forsyningsområde 1.3 Rammer for indsatsen for god afkøling Gladsaxe Fjernvarme køber varme i form af varmt vand fra CTR ved en fremløbstemperatur på i gennemsnit 100 C og sender varmen videre ud til kunderne gennem 5 varmevekslerstationer. Figur 2 giver et overblik over de forskellige temperaturniveauer. CTR Gladsaxe Fjernvarme Kunde t frem = 100 C t frem = 70-95 C Vekslerstation Varmeveksler Figur 2: Oversigt over temperaturniveauer i fjernvarmeforsyningen CTR opkræver en afkølingsafgift for dårlig afkøling og udbetaler en bonus for god afkøling til de kommunale selskaber, der køber varme. Temperaturniveauet for god eller dårlig afkøling fastsættes som årets gennemsnitlige afkøling i hele CTR s net. Afkølingsbetalingerne indgår i et lukket system, således at summen af alle 5 aftagerselskabers betaling er nul. I praksis betyder det, at aftagerselskaber med en afkøling bedre en gennemsnittet modtager penge og selskaber med en afkøling dårligere end gennemsnittet betaler. På tilsvarende vis har Gladsaxe Fjernvarme en incitamentstarif for afkøling, hvor temperaturniveauet for god og dårlig afkøling er fastsat til 35 C. Provenuet fra tariffen føres tilbage i form af en bonus til de kunder, der har en gennemsnitlig afkøling over 35 C det pågældende år. 2. Status for afkølingen i Gladsaxe Fjernvarme En status for hvordan afkølingen udvikler sig i Gladsaxe Fjernvarme indeholder i princippet to elementer: - Den samlede gennemsnitlige årlige afkøling for hele nettet - Den gennemsnitlige årlige afkøling for hver kunde 3
I det følgende gøres status for afkølingen i hele nettet. Der gøres ikke status for hver enkelt kunde. I stedet analyseres grupper af kunder, hvor der er problemer med afkølingen. 2.1 Status for hele nettet De årlige betalinger til CTR kan bruges som indikator for, hvordan afkølingen udvikler sig i fjernvarmenettet i forhold til de øvrige 4 selskaber i CTR s område. Den gennemsnitlige årlige afkøling i Gladsaxe Fjernvarmes net har svinget de seneste 8 år. I figur 3 ses, hvordan Gladsaxe Fjernvarme i perioderne 2003-06 og 2009-10 har modtaget penge fra CTR og omvendt betalt til CTR i 2007-08. kr. 200.000 Afkølingsbetaling til CTR 2003-2010 Gladsaxe Fjernvarme 100.000-2003 (100.000) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 (200.000) (300.000) (400.000) Figur 3: Gladsaxe Fjernvarmes afkølingsafregning til CTR i perioden 2003-10. Som nævnt stiller Gladsaxe Fjernvarme krav om en gennemsnitlig afkøling over året på 35 C hos varmekunderne. I perioden 2007 til 2010 har den samlede gennemsnitlige afkøling ligget under 35 C, se tabel 1. C 2007 2008 2009 2010 Gns. afkøling 31,9 33,2 33,5 32,9 Tabel 1: Gennemsnitlig afkøling i perioden 2007 til 2010. 4
3. Identificerede problemer med afkølingen En veldimensioneret og godt indreguleret varmeinstallation skal præstere en god afkøling hele året, dog vil afkølingen af sommeren være lidt lavere pga. en lavere fremløbstemperatur. En varmeinstallation består imidlertid af 2 elementer: - Opvarmningssystemet (radiatorer) - Brugsvandssystemet (varmt vand til køkken, bad mv.) Problemer med afkølingen hos kunderne kan skyldes opvarmningssystemet, brugsvandssystemet eller begge dele. Problemer med opvarmningssystemet vil vise sig som dårlig afkøling om vinteren, og problemer med brugsvandssystemet vil give en dårlig afkøling om sommeren. Problemerne kan i begge tilfældes skyldes forkert dimensionering, slidtage eller dårlig indregulering. I Gladsaxe Fjernvarme er der tale om flere typer problemer: - Dårlig afkøling hele året (få men meget store forbrugere) - Dårlig afkøling om vinteren (få større kunder) - Dårlig afkøling om sommeren (mange meget små forbrugere) I den første gruppe er det således både opvarmningssystemet og brugsvandsinstallationerne, der er problemer med. Det skyldes primært at kundeanlæggene er gamle og udtjente, uhensigtsmæssigt udformet og at indregulering dermed er vanskelig. Den anden gruppe har problemer med opvarmningssystemet. Problemerne skyldes formentlig af anlæggene er af ældre dato og/eller er udformet uhensigtsmæssigt i forhold til forsyning med fjernvarme. I den tredje gruppe er der tale om bygninger og varmeanlæg, hvor der er problemer med brugsvandssystemerne. Her er der formentlig tale om en dårlig indregulering evt. kombineret med forkert dimensionering eller forkerte komponenter samt dårlig vedligeholdelse af systemerne. Varmesalget til de tre kundegrupper udgør knap en tredjedel af det samlede årlige varmesalg i Gladsaxe Fjernvarme. Gladsaxe Fjernvarme vurderer, at en bedre afkøling vil kunne øge effektiviteten i fjernvarmeforsyningen væsentligt. 3.1 Dårlig afkøling hele året Få meget store kunder har problemer med afkølingen hele året. Der er tale om gamle bygninger med udtjente varmeinstallationer og dårlig indregulering. Disse forbrugere har, siden incitamentsstrukturen blev indført, betalt en stor årlig afgift uden at det har ført til forbedringer. Disse kunder betalte for varmeåret 2010 en samlet afgift for dårlig afkøling i størrelsesordenen 960.000 kr. Det svar til 64% af den samlede afgiftsbetaling fra alle varmekunder. Der er tale om private boligforeninger eller udlejningsejendomme, hvor det ikke altid er den, der betaler varmeregningen, der kan tage beslutning om investeringer. 5
Der er brug for helt eller delvis udskiftning og renovering af varmeinstallationerne (både varme og varmt brugsvand) og dermed en væsentlig investering. Gladsaxe Fjernvarme har siden 2008 ført en løbende dialog med tre af disse forbrugere, og både de konkrete tekniske problemer og de relevante løsninger er derfor kendte. Forbrugerne har desuden fået tilbud om både teknisk og økonomisk bistand til at afhjælpe problemerne uden at det har ændret situationen. På grund af den dårlige afkøling lægger disse kunder beslag på mere kapacitet end nødvendigt i fjernvarmenettet og det skaber i meget kolde perioder problemer med at levere tilstrækkelig varme til de øvrige kunder i nærheden. Det er Gladsaxe Fjernvarmes vurdering, at den løbende dialog har påvirket disse kunder, men også at der er brug for yderligere incitamenter, hvis afkølingen skal forbedres markant. 3.2 Dårlig afkøling om vinteren Et mindre antal større boligblokke har problemer med afkølingen om vinteren. Disse kunder er beliggende i et koncentreret område af fjernvarmenettet, og det forstærker problemerne med afkølingen. Gladsaxe Fjernvarmes kendskab til disse kunders varmeinstallationer er begrænset, og der skal derfor foretages analyser, før de specifikke problemer kan identificeres. Gladsaxe Fjernvarme har således ikke været i dialog med disse kunder om afkølingen endnu men vurderer på basis af dialog med andre fjernvarmeselskaber, at disse kunder kan påvirkes. 3.3 Dårlig afkøling om sommeren En række meget små kunder har problemer med afkølingen om sommeren. Der er tale om forholdsvis nye (max 5 år) bygninger, hvor den dårlige afkøling ikke skyldes udtjente forbrugerinstallationer men snarere dårlig indregulering eller forkert dimensionering. Det er Gladsaxe Fjernvarmes vurdering, at problemerne med dårlig afkøling hos denne gruppe af forbrugere kan løses hurtigt, nemt og billigt med en gennemgang af installationerne og en efterfølgende indregulering. 4. Forslag til indsats Gladsaxe Fjernvarme har 11 forslag til at forbedre afkølingen hos varmekunderne. Forslagene henvender sig til 5 forskellige målgrupper: - Alle varmekunder - Mindre varmekunder - Boligselskaber og foreninger - Nye større varmekunder - Gladsaxe Fjernvarmes administration 6
Tabel 3 giver et overblik over forslagene. Forslagene er desuden opdelt i 3 kategorier: - Lavthængende frugter (nemme at gennemføre og med en vis effekt) - Aktiviteter, der gennemføres af andre årsager (effektivisering) og som påvirker afkølingen positivt - Aktiviteter, der skal arbejdes videre med før, de kan gennemføres Lavthængende frugter Alle - Ny varmekunder incitamentsstrukt ur* - Information i forbindelse med afkølingsbrev - Hjemmeside Mindre - Tilskud til varmekunder afkølingsbesparelser Store kunder - Kurser/erfamøder med varmemestre Nye varmekunder Gladsaxe Fjernvarme administration - Teknisk gennemgang af anlæg - Tilskud til handlingsplan og afkølingsbesparelser - Kursus for varmemestre - Procedure for kontakt til kunder i fbm. forværring i afkøling - Årlig status for Effektiviseringsaktiviteter - Fjernaflæste målere - Online forbrugsdata - Tilskud til gennemgang af anlæg og handlingsplan - Tilskud til afkølingsbesparelser - Driftssimuleringer Yderligere analyser - Varmetjekordning - Varmetjekordning afkøling Tabel 3: Oversigt over forslag til forbedring af afkøling i Gladsaxe Fjernvarmes net. Aktiviteter markeret med *er besluttet. 4.1 Varmetjekordning Målgruppe: skal afklares yderligere Tidsperspektiv: 2013 Finansiering: provenu fra afkølingsafgift 7
En årlig gennemgang og indregulering af varmeinstallationer vil kunne udbedre en vis del af problemerne med afkøling. En varmetjekordning kan gennemføres i samarbejde med VVS installatører med montører certificeret efter Fjernvarmebranchens registreringsordning for servicemontører. Ordningen kan koordineres med Gladsaxe Fjernvarmes tilskud til energibesparelser i det tilfælde, hvor der er behov for investeringer for at forbedre afkølingen. Der er imidlertid en række overvejelser, som skal afklares, før en ordning kan etableres: - Skal ordningen være frivillig eller obligatorisk? - Skal det være inkluderet i varmeprisen eller et abonnement? - Skal alle kunder have/tilbydes ordningen eller skal der fokus på bestemte kundegrupper (dem med problemer, store eller små kunder)? - Kan tilskud til energibesparelser i forbindelse med afkøling eventuelt. administreres anderledes for at fremme afkølingsbesparelser? 4.2 Ny incitamentsstruktur Målgruppe: alle Tidsperspektiv: gældende fra 2012 Incitamentsstrukturen er allerede ændret, så afgift og bonus for hhv. dårlig og god afkøling nu er lige store. Det giver større økonomisk incitament til at investere i forbedringer af brugerinstallationen. På længere sigt skal det overvejes, om afkølingskravet kan ændres til et krav om returtemperatur for at gøre det lettere for kunden at forstå, hvad god/dårlig afkøling er. Det er især vigtigt at vurdere, om en sådan ændring vil medføre, at de forskellige kunder ikke længere behandles ens pga. forskelle i fremløbstemperaturen. 4.3 Fjernaflæste målere Målgruppe: alle Tidsperspektiv: 2015 Finansiering: en del af udbygningen for nye kunder og af de årlige driftsomkostninger for eksisterende kunder. Fjernaflæste målere giver Gladsaxe Fjernvarme bedre og flere data og dermed mulighed for let at følge med i såvel den samlede afkøling i nettet samt afkølingen hos kunder med dårlig afkøling. Der bliver således mulighed for at kontakte kunder ved store udsving i afkølingen, så eventuelle problemer kan udbedres hurtigt. Alle nye kunder bliver udstyret med fjernaflæste målere. De eksisterende varmekunder har netop fået installeret nye målere, som er forberedt for fjernaflæsning. Aflæsningen sker i dag bl.a. via radiosignaler til en håndholdt måler. Fjernaflæsning kan sikres ved at opstille 8
decentrale stationer til at modtage radiosignaler fra kunderne og sende digitale signaler til Gladsaxe Fjernvarmes server. 4.4 Online forbrugsdata Målgruppe: alle Tidsperspektiv: 2012 ( i takt med installering af nye målere) Finansiering: en del af Gladsaxe Fjernvarmes budget for 2013 Kunderne skal have adgang til at følge energiforbruget og se andre oplysninger om kundeforholdet direkte på Gladsaxe Fjernvarmes hjemmeside. Adgangen kan f.eks. suppleres med beregning af afkøling og gode råd til, hvordan afkølingen kan forbedres. Det bliver nemmere for kunden at reagere, når man kan følge afkølingen over året. Det bør desuden undersøges/overvejes, om der automatisk kan/skal sendes mail eller sms ved markante forværringer i afkølingen. 4.5 Procedure for opfølgning hos kunder, hvor afkølingen skrider Målgruppe: kunder, hvor afkølingen langsomt forringes Tidsperspektiv: 2012 Finansiering: er inkluderet i Gladsaxe Fjernvarmes budget for 2012 Gladsaxe Fjernvarme kan for en række kunders vedkommende identificere et forløb, hvor afkølingen langsomt er blevet forværret over en kortere årrække. For at undgå den type problemer i fremtiden, ønsker Gladsaxe Fjernvarme at etablere en procedure, hvor skridende afkøling tages i opløbet. En procedure kan f.eks. indeholde følgende: 1. Kontakt i forbindelse med afkølingsbreve 2. Direkte kontakt med tilbud om (ekstra) service- og energigennemgang 3. Tilbud om tilskud til energibesparelser 4. Opfølgning efter 3 mdr. 4.6 Information i forbindelse med afkølingsbrev Målgruppe: alle Tidsperspektiv: 2012 Finansiering: er inkluderet i Gladsaxe Fjernvarmes budget for 2012 De årlige breve med opgørelse af afkøling og deraf afgifts-betaling eller bonus udvides med en oversigt over afkøling over året (per måned) med kommentarer og forklaringer f.eks. om 9
hvornår der er noget galt. Samtidig kan evt. sendes en folder med gode råd om afkøling samt en henvisning til mere information på hjemmeside. 4.7 Hjemmeside Målgruppe: alle Tidsperspektiv: 2012 Finansiering: er inkluderet i Gladsaxe Fjernvarmes budget for 2012 Gladsaxe Fjernvarmes hjemmeside udbygges med et afsnit om god afkøling, så kunder kan søge viden og vejledning til at opnå god afkøling. Hjemmesiden kan f.eks. indeholde følgende: - Hvad vil god afkøling sige - Vejledning til at beregne/aflæse afkøling - Gode råd til forbedring af afkøling - Information om varmetjekordning (når/hvis den kommer) - Tilbud fra Gladsaxe Fjernvarme - Økonomiske konsekvenser af dårlig afkøling 4.8 Kurser/Erfamøder for varmemestre Målgruppe: store kunder Tidsperspektiv: 2013 Finansiering: provenu fra afkølingsafgift Gladsaxe Kommune har i forbindelse med drift af kommunens egne ejendomme haft succes med at samle varmemestre til en slags erfamøder, hvor der er mulighed for at få nye input fra eksperter og udveksle erfaringer med andre. Konceptet foreslås overført til Gladsaxe Fjernvarmes store kunder. Ansvaret for drift og vedligeholdelse af varmeanlæg er typisk placeret hos en varmemester, som ofte også har andre ansvar end varmeforsyningen. I første omgang foreslås et informationsmøde, hvor deltagerne får mulighed for at tilkendegive interesse for erfamøder og ønsker til mødefrekvens. Varmemestrene vil desuden få tilbudt gratis kurser i afkøling, evt. som en del af erfamøder. 4.9 Indsats overfor nye kunder Målgruppe: alle nye kunder Tidsperspektiv: i forbindelse med markedsføringen (2011 og frem) 10
Finansiering: Indeholdt i budget for udbygningen. Evt. suppleret med provenu fra afkølingsafgift (kursus) Afkøling er et fast element i analysen af kundeanlæg/teknisk gennemgang. Alle kunder skal på baggrund af gennemgangen tilbydes tilskud til finansiering af en grundig analyse af afkølingsforhold inklusive en handleplan med tiltag, der kan forbedre afkølingen. Kunden bliver desuden gjort opmærksom på Gladsaxe Fjernvarmes tilskud til energibesparelser. Alle større nye kunder indbydes desuden til et kort kursus om afkøling og indregulering af anlæg hos Gladsaxe fjernvarme. 4.10 Driftssimuleringer (SRO for nettet) Målgruppe: driftspersonale Tidsperspektiv: 2012 Finansiering: er indeholdt i budget for udbygningen Gladsaxe Fjernvarme begynder at bruge Thermis (program til hydrauliske simuleringer og beregninger) til at lave forsyningsprognoser på baggrund af data vejrdata fra DMI. Flere af de undersøgte selskaber har gode erfaringer og store besparelser efter de er begyndt at lave forsyningsprognoser. Det har bl.a. været muligt at sænke fremløbstemperaturen og spare energi (og penge) selvom det øger pumpebehovet. Forsyningsprognoser forventes at kunne forbedre afkølingen i nettet generelt og hos kunder, fordi forsyningen bliver bedre tilpasset det aktuelle behov. 4.11 Årlig status for afkøling Målgruppe: Gladsaxe Fjernvarme Tidsperspektiv: første gang for regnskabsåret 2012 Finansiering: indeholdt i årligt driftsbudget Der indføres en årlig status for afkølingen i Gladsaxe Fjernvarmes net med. Den årlige status udarbejdes i forbindelse med udsendelsen af de årlige afkølingsbreve og skal medvirke til, at Gladsaxe Fjernvarme fastholder en aktiv indsats for at forbedre afkølingen. Udviklingen i afkølingen vil blive offentliggjort på hjemmesiden. 5. Forslag til finansiering af initiativer Varmeforsyningslovens prisbestemmelser betyder, at provenuet fra afkølingstariffen skal anvendes til at forbedre afkølingen. Prisbestemmelserne betyder også, at der ikke må ske væsentlige omfordelinger mellem forskellige kunder. 11
Det årlige provenu fra afkølingsafgiften afhænger af, hvor godt varmekunderne afkøler. De foreslåede tiltag vil derfor blive igangsat i takt med, at provenuet giver mulighed for det. Som det ses af tabel 4 har provenuet de sidste 4 år været i størrelsesordenen 0,5-1.4 mio. kr. Provenu Gladsaxe Fjernvarme Bonus Gladsaxe 2006 2007 2008 2009 2010 +606.273 +1.246.808 +991.274 +959.539 +1.498.458-159.881-72.894-158.867-241.866-277.393 Fjernvarme Afregning CTR +14.183-152.851-142.815 +358.768 +139.543 Netto +460.575 +1.021.056 +689.591 +1.076.220 +1.360.608 Tabel 4: Nettoprovenu fra afkølingsafgifter mv. i Gladsaxe Fjernvarme i 2007-2010. Afregningen med CTR afhænger både af, hvor godt Gladsaxe Fjernvarmes kunder afkøler, og af hvor godt de øvrige fjernvarmekunder i CTR s interessentkommuner afkøler. Den gennemsnitlige årlige afkøling afhænger desuden af, hvor kold opvarmningssæsonen er det pågældende år. Gladsaxe Fjernvarme foreslår, at nettoprovenuet fra afkølingsafgiften i et givet år anvendes på forbedringer i afkølingen hos kunder i samme regnskabsår. 6. Erfaringer fra andre fjernvarmeselskaber Gladsaxe Fjernvarme har undersøgt hvilke erfaringer, andre fjernvarmeselskaber har med at forbedre afkølingen hos forskellige kundegrupper. De undersøgte selskaber er: Brøndby Fjernvarme, Frederiksberg Forsyning, Gentofte Fjernvarme, Københavns Energi, Roskilde Forsyning og Rødovre Fjernvarme. I det følgende gennemgås de virkemidler, som selskaberne vurderer har haft en positiv effekt. 6.1 Opkrævning for cirkuleret vandmængde Brøndby Fjernvarme har valgt at have en tarif for cirkuleret vandmængde og for varmeforbrug. Betaling per m 3 har medført generel bedre afkøling hos forbrugerne. 6.2 Krav til returtemperatur i stedet for til afkøling Flere selskaber har indført krav til returtemperaturen i stedet for krav om en bestemt afkøling. Returtemperaturen afhænger hos Roskilde Forsyning af den fremløbstemperatur, kunden modtager. Opkrævningen af afgift for dårlig afkøling bliver dermed mere retfærdig og samtidig nemmere at forstå for forbrugeren. Selskabet melder om en god effekt. 12
6.3 Fjernaflæste målere Et flertal af selskaberne oplever, at fjernaflæste målere letter indsatsen for at forbedre afkølingen, fordi selskaberne lettere kan gå ind og analysere afkølingen hos de forbrugere, der har problemer. Selskaber, der bruger returtemperaturen eller energiindholdet i den vandmængde, der sendes tilbage, oplever desuden, at forbrugerne har nemmere ved at forstå hvad god afkøling er. Det ser ud til, at muligheden for at følge afkølingen på måleren eller via et log-in på hjemmesiden kan forbedre forbrugerens mulighed for at reagere. 6.4 Gratis energisyn/anlægstjek Flere selskaber har haft god effekt af at gennemføre gratis energisyn eller anlægstjek enten hos alle kunder (Frederiksberg Forsyning) eller hos de dårligste afkølere (Københavns Energi, Roskilde Forsyning). Generelt har serviceordninger dog en lav tilslutning (15-25% af kunderne). 6.5 Direkte dialog Nogle selskaber oplever at en direkte dialog kombineret med tilskud til energibesparelser kan overtale kunder med dårlig afkøling til at handle. Alle selskaber har dog store kunder der årligt betaler store afgifter uden at gøre noget ved afkølingen. 13