Synopsis. uregerlige ungdom

Relaterede dokumenter
Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

Trivselsevaluering 2010/11

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Besøget på Arbejdermuseet

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Selvevaluering

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

DEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Unge - køb og salg af sex på nettet

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser

Når børn og unge chikanerer elektronisk

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Thomas Ernst - Skuespiller

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Dansk som andetsprog G

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Teenagere. og penge Teenagere. og bank

UNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Trivselsplan Bedsted Skole

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Små børns seksualitet

Kontaktforældrebrochure

Sallinge Andelsmejeri

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Børn og unges digitale liv

Bilag 2: Interviewguide

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Transkript:

Synopsis om den uregerlige ungdom Lavet af: xxxxxxxxxxxxxxxx Skt. Josefs skole Afleveret den 13/11-2008 Indholdsfortegnelse Problemstilling Problemformulering Analyse Perspektivering Konklusion

Problemstilling I min synopsis har jeg skrevet om ungdomskultur og ungdom i Danmark. Mange mener, at ungdommen er uregerlig, egoistisk og kun tænker på forbrug, men hvorfor? Og hvorfor ændrer ungdomskulturen sig hele tiden og hvad kan man gøre for, at den bliver bedre? Jeg har prøvet at besvare disse spørgsmål i min synopsis. Problemformulering 1) Hvad forstår du ved begrebet ungdomskultur. 2) På baggrund af bilag 3 ønskes en redegørelse af mulige årsager til, at ungdomskulturen forandrer sig. 3) Vurder påstanden: unge i dag er egoistiske og tænker kun på forbrug. Inddrag bilag 2 og 4. Analyse 1) Som der står i bilag 1 er kultur et sæt af holdninger, normer, værdier, omgangsformer, måder at være og tænke på. For mig lyder ungdomskultur som en forening, som ikke har noget navn. Ungdomskulturen er en slags forening for unge mennesker, som næsten er ens. De har alle sammen næsten de samme problemer og oplever gode og dårlige ting ved ungdommen her i livet. De går nødvendigvis ikke op i de samme ting, men alle unge i Danmark tilhører ungdomskulturen, lige meget om de er fattige eller rige, smukke eller grimme, eller om de kommer fra Danmark eller ej. 2) I dag kalder man perioden mellem barndommen og voksenlivet for ungdommen, men i gamle dage fandtes den ikke. Den havde ikke noget navn den gang, og det var først i år 1736, da konfirmationen blev indført, at der var en lille smule tegn på ungdom. I dag hører man de ældre mennesker snakke om, at de unge er så egoistiske, uhøflige, foragter autoritet, bruger for meget tid på pjank og pjat, har ingen respekt for voksne og sådan var de i hvert fald ikke da de selv var

unge. Der sker hele tiden nye forandringer i politik, samfund og familier, og derfor forandrer ungdomskulturen sig også. I gamle dage hjalp pigen til i huset og drengen ude på marken, men i dag ejer hver familie ikke en gård eller fabrik som børnene kan arbejde på. Børn må i dag slet ikke arbejde. I år... afskaffede man børnearbejdet og det forandrede det danske samfund meget. Det blev almindeligt, at man gik i skole og tog en uddannelse, så man kunne få et arbejde, tjene nogle penge og etablere sin egen familie. I dag er det helt almindeligt, men en dag sker der måske en anden forandring, så ungdomskulturen ændrer sig igen. 3)Unge i dag bruger flere penge end de gjorde for fem år siden. De bruger også mere tid på IT og fjernsyn end på politik og religion, som de gjorde for 20 år siden. Man har fundet ud af, at når man kommer i puberteten sker der noget med ens hjerne, der gør, at man har humørsvingninger, svarer sine forældre igen og går op i andre ting. Det kan være, at det går lidt ud over egoismen og forbruget. for man skal jo helst se godt ud hele tiden, have de nyeste og bedste ting og man skal også følge med i hvad der sker i medierne. I bilag 2 står der, at unge i dag bruger 5,5-7,5 timer dagligt på medier og en del af det er kommercielle medier. Der står også, at børn og unge påvirker hvad familien køber af mad og forbrugsgoder og det er jo også vigtigt, at de yngre medlemmer af familien skal bestemme noget, så længe de ikke bestemmer det hele. De bruger også mange penge på eget forbrug, og de unge i Danmark har flere penge til rådighed, fordi de har et fritidsjob, som de prioriterer højere end skole og lektier. Mit argument for, at unge har et stort forbrug er, at moden hele tiden forandrer sig. Det er meget moderne at gå i tøj til over 1000 kr hver dag. Det kan også være af den årsag, at materialerne bliver dyrere og derfor bliver pengene til forbruget større. Tingene bliver hele tiden dyrere, og lønnen stiger hele tiden, men de unge bruger stadig for meget på sig selv. Det kan være fordi den danske ungdom er blevet mere forkælet. I bilag 4 skriver J.Aa. Poulsen, at ungdommen kun går op i sig selv, fest, det smarteste tøj, nyeste mobiltelefoner, computere og andet forbrug. Det er noget helt andet end det har været førhen, men der sker hele tiden noget nyt, og som filosoffen Arno V. Nielsen mener:`` hvis ungdommen ikke har en særlig kultur, udviskes forskellene mellem ung og voksen. Det der kendetegner ungdommen, er oprøret mellem den almene kultur.

Perspektivering Set fra de voksnes synsvinkel skal de danske unge, være taknemlige for det de får og får lov til. I forhold til andre unge i hele verden får danskerne mere af de ikke så gode ting, såsom computer, mobiltelefonen, fjernsyn og en masse andet, der bliver brugt i fritiden. Set fra de unges synsvinkel kan de danske forældre prøve at respektere de unge og deres kultur som den er, men også prøve at få dem til at stoppe noget af drikkeriet, mobningen, og brug af medier. Konklusion Ud fra min synopsis kan jeg konkludere, at ungdomskulturen har stor betydning for samfundet. Uden ungdomskulturen ville de unge i Danmark måske ikke have det så godt som de har det, og der ville ikke være nogen overgang fra barn til voksen. Selvom de måske har det lidt for godt og bruger lidt for mange penge på eget forbrug, bliver de jo selv voksne, som går op i politik og får forhåbentligt et arbejde og en familie. Ungdommen og ungdomskulturen forandrer sig hele tiden og jeg synes at det minder om det med antikken, feudalismen og kapitalismen, hvor der var enevælde ind i mellem. Sådan er det også med ungdomskulturen. Den ændres, når der er noget i samfundet der ændres.