Guide for skuemestre på elektrikeruddannelsen

Guide for skuemestre på elektrikeruddannelsen

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Elektrikeruddannelsen... 3 Skuemester... 4 Udpegning af skuemestre... 4 Skuemestrenes rolle... 4 Indkaldelse af skuemestre... 4 Eksaminator... 4 Eksaminatorens rolle... 4 Skuemester.dk... 5 Karakter og skuemesterrapport... 5 Undervisningsplanen og bedømmelsesplan... 6 Lovgivning... 7 Prøveoversigt på elektrikeruddannelsen... 7 Grundforløb 2... 8 Den skriftlige prøve... 9 Afholdelse af prøven... 9 Bedømmelseskriterier for den skriftlige prøve... 9 Den mundtlige prøve... 10 Væsentlige mål grundforløb 2... 11 H1 prøven... 13 Prøven er ikke en eksamen... 13 Skuemesterens rolle... 13 Installationsmontørsvendeprøven... 15 Svendeprøven til specialerne elektriker 1 og elektriker 2... 16 Side 1 af 16

Forord Elfagets skuemesterkorps har en lang og stolt tradition bag sig. Skuemesterens funktion, ud over at måle elevens kompetencer, er at skabe de bedste muligheder for en kvalificeret, løbende dialog mellem det faglige udvalg og erhvervsskolerne, som skal sikre at der til stadighed er fokus på kvaliteten og det gode håndværk. Skuemestrene kan deltage i bedømmelsen af grundforløbsprøven og H1-prøven. Skuemestrene skal deltage i bedømmelsen af svendeprøven til installationsmontør og svendeprøven til specialerne elektriker 1 og elektriker 2. Denne skuemesterguide beskriver procedurer og krav i forbindelse med elektrikeruddannelsens prøver, der afholdes af erhvervsskolerne. Skuemesterguiden er således en hjælp til de skuemestre, som skal sikre en ensartet bedømmelse af de opstillede faglige mål. De faglige mål består dels af kompetencemålene, som er nævnt i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til elektriker, og dels af målbeskrivelser i uddannelsesordningen for elektrikeruddannelsen. Disse dokumenter er elektrikeruddannelsens officielle dokumenter. Alle de faglige mål er blevet sat af Det faglige udvalg, som er repræsenteret af TEKNIQ og Dansk El-Forbund. Der henvises til Den Store Blå Bog der kan hentes på https://evu.dk/el/til-skuemestre hvis der er behov for yderligere uddybning af kompetencemål og fagmål. Den Store Blå er sammensat af Det faglige udvalg for at synliggøre forventningerne til uddannelsens indhold på de enkelte skoleperioder. Bogen er til inspiration for organisationernes tillidsfolk, skuemestre og medlemmerne af de lokale udvalg. Side 2 af 16

Elektrikeruddannelsen Elektrikeruddannelsen består af flere spor: 1. En 4-årig elektrikeruddannelse 2. En 4½-årig elektrikeruddannelse 3. En 2½-årig installationsmontøruddannelse 4. En 5-årig EUX-elektrikeruddannelse 5. En elektrikeruddannelse for unge, der har en gymnasial uddannelse. Elektrikeruddannelsen er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik. Uddannelsen består af et grundforløb på 20 uger, 3 hovedforløb, praktik og en svendeprøve. Skoleperioderne udgør i alt 55-60 uger. De første 2½ år er fælles for alle og omfatter grundforløb 2 på 20 uger, 16 ugers H1 og to praktikophold i en virksomhed undervejs. Indholdet har udelukkende el-faglig karakter og består blandt andet af: - El-teori og installationsteknik - Grundlæggende automatik - Kommunikationsnetværk - Måleteknik, dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed - Kundeservice og hele tekniske løsninger Målet med det fælles forløb er, at alle elektrikerlærlinge får en række fælles kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at udføre grundlæggende installationsarbejde i bolig, erhverv og industri. Kompetencer, der kan stå alene og udgøre et selvstændigt arbejdsområde for en elektriker, og samtidig er det kompetencer, der er universelle for alle elektrikere uanset efterfølgende specialisering. Side 3 af 16

Skuemester Udpegning af skuemestre Fagets skuemestre udpeges af enten TEKNIQ eller Dansk El-Forbund. Formelle krav til skuemesteren For at kunne udpeges som skuemester skal du være aktiv i uddannelsen af lærlinge og være godt funderet i elektrikeruddannelsens tekniske indhold. Andre krav Skuemesteren må ikke være ansat på den skole, hvor vedkommende skal virke som skuemester. Skuemesteren må ikke skue egne lærlinge eller lærlinge, hvortil skuemesteren har tætte relationer (for skuemestre gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt). Skuemesteren må ikke være medlem af det lokale uddannelsesudvalg på den skole, hvor skueningen foretages. Skuemesterens rolle Når Det faglige udvalg stiller en skuemester fra enten TEKNIQ eller Dansk El-Forbund til rådighed som ekstern censor til bedømmelse ved en prøve, er skuemesterens rolle at kvalitetssikre, at fagets mål er opnået. Skuemesteren deltager kun ved den mundtlige prøve. En skuemester er med til at bedømme eleven, mens eksaminator (læreren) eksaminerer. Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Skuemesteren kan stille uddybende spørgsmål. Indkaldelse af skuemestre Skolen orienterer Det faglige udvalg om de relevante skoleperioder ved at sende klasselister. Skolen sender desuden en orienterende ½-årsplan til Det faglige udvalg, hvori tidspunktet for de enkelte prøver fremgår. Maksimalt antal elever pr. dag Forløb På 1 dag Ved 2 dage Grundforløb 2 16 Eleverne fordeles ligeligt Hovedforløb 1 18 over de to dage. Svendeprøven Installationsmontør 18 Svendeprøven specialerne (elektriker 1 eller 2) 13 2 eller flere mindre hold på samme dag Hvis en skole afholder 2 eller flere prøver samme dag, og antallet af elever ikke tilsammen overstiger 12 elever, skal det som udgangspunkt være samme skuemester, som anvendes. Det betyder, at skolen skal være opmærksom på at oplyse dette til EVU, og at det kan være nødvendigt at flytte den enkelte overhøring. Eksaminator Eksaminatoren udpeges af skolen. Eksaminator er typisk den faglærer eller vejleder, der har haft eleven på skoleforløbet. Eksaminatorens rolle Det er eksaminatorens rolle at sikre, at eleven har kendskab til, hvordan prøven afvikles, bliver eksamineret korrekt, og at de faglige mål bliver belyst bedst muligt. Eksaminatoren spørger ind undervejs i elevens fremlæggelse. Side 4 af 16

Skuemester.dk www.skuemester.dk er den digitale portal som alle skuemestre skal anvende, når de skuer på elektrikeruddannelsen. Portalen har flere funktioner og er personlig for den enkelte skuemester. Der findes en udførlig vejledning til, hvordan portalen skal bruges på https://evu.dk/skuemesterportal Karakter og skuemesterrapport Når der skues anvendes portalen til at registre lærlingenes karakter samt skrive eventuelle kommentarer, som begrunder den givne karakter. Efter sidste skuening skal der udfyldes og indsendes en skuemesterrapport. Den bruges til at dokumentere de forhold, som prøven blev afholdt under. Efter rapporten er udfyldt, sendes den til det lokale uddannelsesudvalg, som er på skolen. Eventuelle anmærkninger vil så blive drøftet med skolens ledelse. Side 5 af 16

Undervisningsplanen og bedømmelsesplan Undervisningsplanen og bedømmelsesplanen skal være tilgængelig for skuemesteren på eksaminationsdagen. Undervisningsplanen skal udarbejdes for henholdsvis grund- og hovedforløb og skal fastsættes i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Planen er skolens redskab til dokumentation af den undervisning, der finder sted. Bedømmelsesplanen er en del af skolens undervisningsplan og indeholder en beskrivelse af, hvordan elevens standpunkts- og eksamenskarakterer er fremkommet ud fra den opgave, skolen har stillet. I tilfælde af at undervisningsplanen og bedømmelsesplanen ikke er tilgængelig for skuemesteren på eksaminationsdagen, forelægger skuemesteren denne problemstilling over for læreren. Kan undervisningsplanen og bedømmelsesplanen ikke fremskaffes, noterer skuemesteren dette i skuemesterrapporten. Side 6 af 16

Lovgivning Prøveoversigt på elektrikeruddannelsen Forløb Uden skuemester Med skuemester Grundforløb 1 (Elektriker) Dansk C (kun EUX) Samfundsfag C (kun EUX) Engelsk C (kun EUX) Grundforløb 2 Grundfagsprøve Skriftlig prøve Praktisk prøve Hovedforløb 1 Hovedforløb 2 (EUX) Hovedforløb 3 (EUX) Matematik C (kun EUX) Fysik C (kun EUX) IT C (kun EUX) Skriftlig prøve Engelsk B (kun EUX) Fysik B (kun EUX) Kemi C (kun EUX) Modulprøver Skolens LUP beskriver omfanget af prøver på hvert enkelt modul Engelsk B (Kun EUX) Matematik B (kun EUX) Modulprøver Skolens LUP beskriver omfanget af prøver på hvert enkelt modul Praktisk prøve Dansk A (kun EUX) Teknik A (kun EUX) Svendeprøven Installationsmontør Skriftlig prøve Eksamen (Praktisk prøve) Svendeprøven specialerne (elektriker 1 eller 2) Eksamen (Svendeprøve projekt) Side 7 af 16

Grundforløb 2 Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve, som lærlingen skal bestå for at kunne blive optaget på hovedforløbet på elektrikeruddannelsen. Grundforløbsprøven beskrives nærmere i den lokale undervisningsplan. Grundforløbsprøven er udarbejdet i samarbejde mellem skolerne og Det faglige udvalg for Elektrikeruddannelsen. Grundforløbsprøven på elektrikeruddannelsen består af 2 dele. En fælles udviklet skriftlig prøve. En mundtlig prøve. Begge delelementer skal bestås ud fra en samlet vurdering, før den samlede grundforløbsprøve er bestået. Den skriftlige prøve gennemføres af skolen inden den mundtlige prøve. Når den skriftlige prøve er gennemført, rettes den af faglæreren (eksaminator). Den skriftlige prøve bedømmes af skuemester, samtidig med at den mundtlige prøve vurderes. Det er her, der foretages en helhedsvurdering af, hvorvidt den samlede grundforløbsprøve er bestået eller ikke bestået. Grundfagsprøve (uden skuemester) Inden afslutning på grundforløb 2 skal eleven til eksamen i ét af sine grundfag (fx matematik). Det bliver afgjort ved lodtrækning hvilket. Eksamen følger reglerne fra grundfagsbekendtgørelsen. Grundfagsprøven er ikke en del af grundforløbsprøven. Der er ikke skuemestre til grundfagsprøven. Side 8 af 16

Den skriftlige prøve Udvælgelse af mål og krav er landsdækkende og er beskrevet i form af et opgavesæt, der indeholder 8 opgaver. Prøven hentes i EVU s prøvebank. Der er 10 emner i alt, som tilsammen dækker el-teoretiske kompetencemål i det uddannelsesspecifikke fag. De 8 opgaver i opgavesættet vælges blandt 10 emner, der tilsammen dækker de teoretiske kompetencer i det uddannelsesspecifikke fag. Nogle emner er vurderet til at være mere væsentlige end andre. Det fremgår af prøven, hvor mange point den enkelte opgave giver. De 8 opgaver er delt op i: 4 kerneopgaver, hvor der er minimumskrav til pointtal for at bestå. 2 obligatoriske opgaver 2 opgaver bliver valgt tilfældigt blandt 4 emner. Afholdelse af prøven Prøven har en varighed på 2 timer, og gennemførelsen af prøven følger skolens eksamensreglement. Hjælpemidler Alle hjælpemidler fra den daglige undervisning er tilladt ved prøven. Den skriftlige prøve rettes af faglæreren, og den rettede test fremvises til skuemester (censor) ved den mundtlige eksamination. Bedømmelseskriterier for den skriftlige prøve Den skriftlige prøve indeholder som nævnt 8 opgaver. Ved rigtig besvarelse af alle 8 opgaver, kan eleven maksimalt opnå 100 point. Eleven skal mindst opnå 65 point i den samlede prøve, heraf mindst 42 point i opgaverne nr. 1 2 3 4 (kernemål). Begge pointkrav skal være opfyldt for, at prøveresultatet kan anses for bestået. Væsentlighed/point Kernemål: Max. 60 point (Min. 42 point for bestået) Obligatoriske mål: Max. 20 point Tilfældigt valgte mål: Der indgår 2 af emnerne i en prøve. Max. 20 point Opgave Emne nr. 1 Installationstegning/diagram 2 Blandet forbindelse 3 AC forbindelser 4 Lovgivning herunder arbejdsmiljø 5 Styrekredsskema/ Effektkredsdiagram 6 Dimensionering/spændingsfald 7 Måleteknik/måleinstrument 8 Transformer 9 Motor/mærkeplade 10 Svagstrøm digital/analog Side 9 af 16

Den mundtlige prøve Prøven tager udgangspunkt i elevens projekt (praktikstand og el-teknisk dokumentation). Ved afslutning af skoleforløbet på grundforløb 2 har eleven opbygget en praktikstand, som en del af undervisningen. Her skal eleven mundtligt demonstrere, i hvilken grad vedkommende lever op til de mål og krav, der er listet op i de uddannelsesspecifikke kompetencemål. Den færdige praktikstand indeholder som minimum: Forsyningskabelskab Måler- og gruppetavle Jord- og potentialeforbindelser Tændingssystemer Kraftinstallation for boliginstallationer Et mindre kommunikationsnetværk bestående af data og antennestik. En mindre motorinstallation efter reglerne i standarden EN/DS 60 204-1. Der udføres dokumentation til de udførte installationer i henhold til gældende regler og standarder. Afholdelse af prøven Varigheden af den mundtlige prøve er 30 minutter inklusive votering. Den el-tekniske dokumentation og det praktiske arbejde i praktikstanden bedømmes under den mundtlige prøve. Her er den på forhånd rettede skriftlige prøve også tilgængelig for skuemester (censor). Eleven fremlægger og argumenterer for det udførte arbejde i praktikstanden og den tilhørende el-tekniske dokumentation. Eksaminator stiller uddybende spørgsmål inden for kompetencemålene. Der suppleres med et el-teknisk spørgsmål, som eleven trækker ved eksaminationen. Disse spørgsmål følger bestemmelserne i 10, stk. 4, i den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse. Spørgsmålene udarbejdes af skolen. Bedømmelse og karakteren Til grundforløb 2 er der oplistet en række væsentlige mål, som er vigtige for at bestå skoleforløbet. Elevens samlede præstation resulterer derfor i en samlet bedømmelse - bestået/ikke bestået. 10, Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander/grupper med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start. Udtrukne muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af denne være til stede. Side 10 af 16

Væsentlige mål grundforløb 2 Grundforløbsprøven skal især vise elevens kompetencer inden for følgende områder: 1. Elevens teoretiske viden om de emner, som den skriftlige prøve omfatter. 2. Elevens viden om og evne til at udføre praktisk fagligt el-arbejde med vægt på: Elektriske grundbegreber Ohmske og induktive belastninger og virkningsgrad Installation af stikledning, målerafsætning og gruppetavle i boliger og tilslutning af tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg, samt installation af forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring Udførelse og anvendelse af el-tekniske tegninger og diagrammer for relevant installationsarbejde Dimensionering af kabler og sikringer i overensstemmelse med gældende love, regler og standarder Belysning, lysstyring og kraftinstallationer i boliger ud fra tegninger og beskrivelser samt 1- og 3-fasede asynkrone motorinstallationer, herunder start-/stopfunktion og reversering efter gældende love, regler og standarder Vælge installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter Udføre eftersyn og afprøvning før idriftsætning af installationer samt udføre målinger og fejlfinding på installationer Udarbejde relevant dokumentation i forhold til udført installationsarbejde Udføre arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler herunder skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer Udføre arbejde på og nær ved spændingsløse og spændingsførende installationer i boliger Anvende viden om servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel internt i virksomheden som eksternt hos kunder. Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget består af: En komplet praktikstand (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) El-teknisk dokumentation (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) Et lodtrukket el-teknisk spørgsmål Side 11 af 16

Bedømmelsesgrundlag Bedømmelse foretages ud fra en helhedsvurdering. En skriftlig teoretisk el-teknisk prøve på 2 timer (skal bestås) (Bedømmes/rettes af faglærer. Den rettede prøve fremvises ved den mundtlige prøve) En komplet praktikstand (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) El-teknisk dokumentation (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) Elevens mundtlige præstation, herunder elevens besvarelse af det el-tekniske spørgsmål Bedømmelseskriterier for praktikstanden Der lægges især vægt på, at: Elevens arbejde er udført således, at der ikke er unødig risiko for farligt elektrisk stød eller andre sikkerheds- og miljømæssige risici Elevens praktiske arbejde overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen Elevens praktiske arbejde er i overvejende grad udført således, at det overholder målangivelser samt fremstår visuelt pænt (herunder bl.a. symmetrisk og i lod og vatter) Elevens praktiske arbejde overholder de almindeligste love og regler for elinstallationer i boliger og i det fri (herunder regler for beskyttelse mod elektrisk stød, tæthedskrav, afstandskrav mm.) Bedømmelseskriterier for elevens el-tekniske dokumentation Der lægges især vægt på, at: Elevens el-tekniske dokumentation overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen Der er overensstemmelse mellem elevens praktiske arbejde og den el-tekniske dokumentation Eleven anvender i overvejende grad de korrekte symboler og elektriske grundbegreber Elevens el-tekniske dokumentation fremstår sammenhængende Bedømmelseskriterier for elevens mundtlige fremlæggelse Der lægges især vægt på, at: Eleven kan redegøre for beskyttelse mod elektrisk stød i en bolig (herunder formål og virkemåde for fejlstrømsafbryderen, beskyttelsesledere og udligningsforbindelser, samt for isolation og for kapslinger mm. Eleven forstår og kan anvende elektriske grundbegreber for spænding, strøm, modstand, effekt og frekvens i de korrekte sammenhæng. Herunder også begrebet effektfaktor Eleven kan forklare virkemåden for de almindelige tændingssystemer, der anvendes i boliger Eleven, ud fra en asynkronmotors mærkeplade, kan forklare, hvordan motoren skal forbindes, hvordan omløbsretningen ændres, samt hvordan motor beskyttes mod overbelastning og kortslutning, Eleven kender navne og virkemåde på de komponenter, som er anvendt i den praktiske opgave, eller som indgår i den mundtlige fremlæggelse Eleven kan redegøre for og udføre eftersyn og afprøvning i forbindelse med idriftsættelse af elevens egen installation, samt udføre de tilhørende målinger Eleven kan forklare virkemåden for simple styringer som f.eks. start stop og reverseringer Side 12 af 16

H1 prøven Afslutningsopgave for det fælles skoleforløb H1 på trin 1 I den første skoleperiode på hovedforløbet (H1) opbygger eleven en stand, som er en praktisk opgave, med tilhørende teknisk dokumentation. Den praktiske opgave og den tilhørende dokumentation indgår sammen med en teoretisk opgave i bedømmelsesgrundlaget og har indflydelse på karaktererne i de fag, som er placeret på første hovedforløb. Repræsentanter fra det faglige udvalg (skuemestre) deltager i overhøringen og gennemgangen af de stillede opgaver, inden læreren afgiver endelig karakter i de uddannelsesspecifikke fag, som indgår i første hovedforløb. Lærerens endelige bedømmelse fremgår af skolebeviset. Skolen orienterer det faglige udvalg om overhøringen ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for overhøring og gennemgang af de udførte opgaver. Hovedforløbsprøven på elektrikeruddannelsen består af 2 dele. En af skolen udviklet skriftlig prøve. En mundtlig prøve. Prøven er ikke en eksamen Prøven er en del af fagets kvalitetssikringsprogram for uddannelsen. I princippet er prøven en del af undervisningen. Derfor er det faglæreren, der stiller spørgsmål til lærlingene og efterfølgende giver karaktererne i fagene på H1 skoleforløbet, men skuemester og faglærer kan godt enes om at give lærlingene en fælles karakter for præstationen i forbindelse med overhøringen denne karakter har ikke betydning for lærlingens videre forløb i uddannelsen. Skuemesterens rolle Vurdere om lærlingene generelt har opnået det ønskede niveau teoretisk. Vurdere om lærlingenes praktiske arbejder i standene er håndværksmæssigt veludført. Vurdere om prøven generelt afholdes i egnede lokaler, med fornuftigt udstyr og med en god og tillidsfuld dialog mellem parterne Hovedforløbsprøven beskrives nærmere i den lokale undervisningsplan. Bedømmelseskriterierne er beskrevet i skolens lokale undervisningsplan. Hovedforløbsprøven er udarbejdet i samarbejde mellem skolerne og Det faglige udvalg for Elektrikeruddannelsen. Side 13 af 16

Hovedforløb 1 har følgende kompetencemål (fra Bekendtgørelsens 4) 1) Eleven kan udføre almindeligt forekommende installationer, tilslutning til forsyningsnettet og føringsveje i bolig, erhverv og industri herunder udvælge komponenter og materialer korrekt under hensyn til driftsforhold og ydre forhold. 2) Eleven kan dimensionere, installere og tilslutte tavler, elinstallationer, enkle intelligente installationer, enkle styringsanlæg, belysning samt brugsgenstande i boliger og erhverv. 3) Eleven kan projektere, opbygge og installere større kommunikationsnetværk for bolig og erhverv med kobber, fiber og trådløse installationer. 4) Eleven kan tilslutte sikringsanlæg og vedvarende energianlæg i boliger. 5) Eleven kan dimensionere, installere og tilslutte enkle automatiske anlæg, motorinstallationer samt ventilationsanlæg i bolig og erhverv. 6) Eleven kan anvende grundlæggende viden om energieffektivisering og energibesparende løsninger i forbindelse med installationsopgaver i boliger. 7) Eleven kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde i bolig, erhverv og industri. 8) Eleven kan udføre målinger på installationer og enkle anlæg i forbindelse med kvalitetssikring og fejlfinding samt udarbejde teknisk dokumentation, brugervejledninger og vedligeholdelsesplaner. 9) Eleven kan overholde gældende love, regler og standarder i forbindelse med udført arbejde. 10) Eleven kan kommunikere med og vejlede kunder og brugere om tekniske løsninger og funktioner i boliger med henblik på information og salg. 11) Eleven kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområder og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af en korrekt faglig terminologi. 12) Eleven har grundlæggende kendskab til projektorienteret arbejde og problemløsningsmetoder. Side 14 af 16

Installationsmontørsvendeprøven Svendeprøve (trin 1) Installationsmontør Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger censorer (skuemestre) og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg. På skoleopholdet i forbindelse med svendeprøven skal lærlingen opnå kompetence til at kunne overlevere udført arbejde korrekt med tilhørende brugervejledning og dokumentation. Svendeprøvens praktiske projekt skal indeholde følgende elementer: Opgaveplanlægning, herunder valg og bestilling af komponenter og materialer. Praktiske håndværksmæssige elementer, herunder montage og tilpasning af føringsveje, kabling og fortrådning samt placering og montering af komponenter til en bygningsinstallation indeholdende belysnings og automatiske komponenter, samt kommunikationsnetværk. Det udførte installationsarbejde skal dokumenteres og kvalitetssikres iht. gældende love og regler. Der skal udfærdiges en projektrapport som ud over teknisk dokumentation, brugervejledninger også indeholder måleresultaterne for de målinger som er taget før installationens idriftsættelse. Alle beregninger, der udføres i forbindelse med karaktergivningen ved den afsluttende prøve, foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne Veludført Særdeles veludført og Fremragende. Udmærkelserne beregnes således: 1)»Veludført, når eleven har opnået 7-9,9 2)»Særdeles veludført«, når eleven har opnået 10,0-11,9 3)»Fremragende«, når eleven har opnået 12 Installationsmontørsvendeprøven har følgende kompetencemål (fra Bekendtgørelsens 4) 13) Eleven kan fejlfinde ved anvendelse af korrekt måleudstyr og måleteknikker. 14) Eleven kan kvalitetssikre i henhold til relevante love og regler samt standarder og udarbejde den tekniske dokumentation for kvalitetssikring. Side 15 af 16

Svendeprøven til specialerne elektriker 1 og elektriker 2 Der er udarbejdet en særskilt vejledning til disse prøver Se dokumentet Eksamensvejledning til elektrikeruddannelsen Dokumentet kan findes på https://evu.dk/el/svendepr%c3%b8ver Der kræves specielt kursus for at skue på disse prøver. Kurset afvikles af EVU efter aftale med TEKNIQ og Dansk El-forbund. Side 16 af 16