BILLIG, MODERNE OG GRØN ENERGI OG VAND TIL ALLE

BILLIG, MODERNE OG GRØN ENERGI OG VAND TIL ALLE Naalakkersuisut ruller omfattende og langsigtet energireform ud første skridt er store prisnedsættelser på el og vand Sammenfatning af Naalakkersuisuts»Sektorplan for energi- og vandforsyning«november 2017

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Billig, moderne og grøn energi og vand til alle Naalakkersuisut ruller omfattende og langsigtet energireform ud første skridt er store prisnedsættelser på el og vand Sammenfatning af Naalakkersuisuts»Sektorplan for energi- og vandforsyning«november 2017 Redigering: Beth Werner, journalist Grafisk produktion: ProGrafisk ApS Udgivet januar 2017 Forsidefoto: Tikki Geisler

INDHOLD Forord... 4 Prisreform el og vand bliver meget billigere fra 1. januar 2018... 6 Grønland skal være meget mere grøn i 2030... 9 Vandkraft vigtigste rene energikilde... 11 Sol og vind skal indgå i energiforsyningen... 12 Bedre forsyning af rent drikkevand... 15 Flere elbiler i vandkraftbyerne... 16 Brug ikke mere energi end nødvendigt... 16 Samarbejde og deling af erfaringer med andre lande... 17 Naalakkersuisuts visioner og planer for energiområdet frem til 2030 opsummeret i 35 målsætninger... 18

FORORD Skal vores samfund fungere optimalt og ikke mindst udvikle sig, kræver det, blandt meget andet, en velfungerede offentlig forsyning af energi og vand. Med velfungerende forstås pålidelig, tilgængelig, miljøvenlig og økonomisk fordelagtig for alle, såvel borgere, erhverv som det offentlige. Vi er på vej, men for at nå helt i mål på alle parametre, har Naalakkersuisut vedtaget en omfattende og ambitiøs energireform, der rækker frem til 2030 og består af tre overordnede mål: 1. Lavere priser på el og vand Fra 1. januar 2018 bliver prisen på el og vand sat markant ned og samtidig bliver prisen ens, uanset hvor i landet man bor og/eller driver erhverv. Besparelserne vil forbedre levevilkårene for rigtig mange familier og ikke mindst være med til at tiltrække nye arbejdspladser specielt i de små byer og bygder. 2. Grøn energi over alt hvor det er muligt I 2030 er målet, at den offentlige energiforsyning i videst muligt omfang skal komme fra vedvarende energikilder. 3. Modernisering af energisystemet Produktion af energi baseret på fossile brændsler (olie) skal erstattes med vedvarende energikilder som vandkraft, vind, sol, brint hvor dette ikke allerede er sket. En omlægning, som kræver en omfattende modernisering og teknologisk optimering af hele energisystemet. Vores land rummer enorme vandkraftpotentialer, der sammen med vind og sol med mere på sigt gør det muligt at forsyne alle borgere og erhverv med billig og ren energi. Billig, ren og vedvarende energi er faktorer, som energiintensive industrier, datacentre m.fl. vægter højt. Vedvarende energiløsninger vil styrke erhvervsudviklingen og dermed hele vores samfund. Denne pjece beskriver udviklingen og tiltag indenfor energi- og vandområdet her og nu, i den nærmeste fremtid og frem mod 2030. God læselyst Hans Enoksen Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi 4

5 Foto: Mads Pihl Visit Greenland

PRISREFORM EL OG VAND BLIVER MEGET BILLIGERE FRA 1. JANUAR 2018 Naalakkersuisut vil med en prisreform på el og vand at skabe et system, der bygger på solidaritet og retfærdighed. I dag betaler både borgere og erhverv forskellige priser på el og vand, afhængig af lokalitet. Bor man i bygder og yderdistrikter med høje omkostninger til produktion og levering af vand, også kaldet enhedsomkostninger, betaler man typisk en maksimumspris. I større byer og specielt vandkraftbyerne med lave enhedsomkostninger på el og vand betales en minimumspris. Forskellen på den laveste og den højeste pris er ganske markant. For elprisens vedkommende svinger den fra 1,63 kr. til 3,25 kr. pr. kwh. Prisen for en m 3 vand svinger fra 19,12 kr. til 33,40 kr. Enspriser og lavere priser for alle Fra 1. januar 2018 bliver prissystemet både mere solidarisk og mere retfærdigt, når der indføres enspriser på el og vand uanset hvor i landet man bor. Ensprisen for el bliver 1,60 kr. for en kwh og 19 kr. for en m 3 vand. Samtidig med at der indføres enspriser, så bliver priserne også lavere for alle. For fiskeindustriens vedkommende vil der fortsat være tale om minimumspris og maksimumspris. Som udgangspunkt vil fiskeriindustritaksten være 41,5 % af den lokale enhedsomkostning på el og Tabel 1. Prismodel 1. Model 1 Enspris Før pris (min/max) Ny pris (enspris) El pr. kwh 1,63 / 3,25 1,60 Vand pr. m 3 19,12 / 33,40 19 Fiskeindustritakst vand i hver enkelt by og bygd, dog højst samme pris som for almindelig forbrugere. Det betyder, at fiskeindustriens minimumspris for el bliver 0,66 kr. pr. kwh og maksimumsprisen 1,60 kr. For vand bliver minimumsprisen 7,89 kr. pr. m 3 og maksimumsprisen 19 kr. El- og vandpriserne for det øvrige erhvervsliv bliver som de private forbrugeres. Familier i bygder og mindre byer vil spare knap 8.000 kr. om året Alle forbrugere vil spare penge på udgiften til el og vand i større eller mindre grad. De største besparelser vil komme familierne i bygderne og de mindre byer til gode. Eksempelvis vil en gennemsnitsfamilie i Tasiilaq med 2 voksne og 2 børn spare knap 8.000 kr. om året med de nye priser. Tidligere har de betalt næsten det dobbelte for den samme mængde el 41,5 % af den lokale enhedsomkostning. 41,5 % af den lokale enhedsomkostning. og vand. En meget stor udgift at skulle trække ud af et budget, der i forvejen kan være meget svært at få til at hænge sammen hvis man har en lav indkomst i familien. På landsplan udgør den gennemsnitlige indkomst for en bygdeborger 165.000 kr. 1 om året. I Tasiilaq er gennemsnitsindkomsten endnu lavere, nemlig på niveauet 150.000 kr. om året. Som det fremgår af tabel 4 vil familier i større byer som Nuuk og Sisimut også kunne mærke besparelserne, dog i noget mindre målestok end i de øvrige fire bygder/byer i tabellen. Omvendt har byboere en væsentlig højere indkomst end bygdeborgere. På landsplan tjener byboen i gennemsnit 238.000 kr. om året. Nuuk ligger dog et pænt stykke over med gennemsnitsindkomster på lidt over 300.000 kr. Også fiskeindustrien vil med det nye prissystem kunne høste pæne besparelser. 1 Gennemsnitlige personindkomster (Bruttoindkomst) efter distrikt i 2015. Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/indp1 6

Tabel 2. Nuværende priser til fiskeindustrien Nuværende priser til fiskeindustrien i udvalgte byer (2017 priser) Nuuk Qaqortoq Tasiilaq Nanortalik Qaanaaq Upernavik 0,68 kr./kwh 0,97 kr./kwh 1,42 kr./kwh 1,99 kr./kwh 2,44 kr./kwh 3,25 kr./kwh Tabel 3. Prismodel 1 priser til fiskeindustrien. Foto: Mads Pihl Visit Greenland Model 1 priser til fiskeindustrien i udvalgte byer (2018 priser) Nuuk Qaqortoq Tasiilaq Nanortalik Qaanaaq Upernavik 0,66 kr./kwh 0,91 kr./kwh 1,02 kr./kwh 1,60 kr./kwh 1,60 kr./kwh 1,60 kr./kwh 7

Foto: Rebecca Gustafsson Visit Greenland På landsplan forventes fiskeindustriens årlige udgifter til el og vand at falde lidt over 10 mio. kr. (oven i den fiskeindustri-rabat som allerede findes i dag). Besparelser, der alt andet lige vil være med til at forbedre konkurrenceevnen. Også det øvrige erhverv vil opleve store besparelser på Tabel 4. Prismodel 1 årlig besparelse for husholdninger. Model 1 Årlig besparelse for husholdninger (el og vand) By/bygd Besparelse for en familie med 2 forældre og 2 børn niveauet 21,8 mio. kr. pr. år. Det er håbet, at denne reduktion i virksomhedernes omkostningsniveau vil styrke erhvervsgrundlaget i de mindre byer og bygder. I dag ligger næsten 80% 2 af erhvervsvirksomheder med en lønsum på mere end 10 mio. kr. i Kommuneqarfik Sermersooq. Besparelse for en familie med 1 forælder og 2 børn Familie 1 DKK Familie 1 % Familie 2 DKK Familie 2 i % Tasiilaq 7.935 48 % 5.565 49 % Sarfannguit 5.775 51 % 4.125 51 % Qaqortoq 4.785 36 % 3.315 36 % Ilulissat 3.168 27 % 2.262 28 % Grønlandske priser kan matche de europæiske Med prisreformen vil både de private husholdninger, mindre virksomheder og ikke mindst fiskeindustrien opleve særdeles konkurrencedygtige priser på el og vand, sammenlignet med en række europæiske lande. Udgiftsneutral prisreform Udgifterne til de lavere el- og vandpriser opvejes bl.a. af, at de årlige anlægsudlån til Nukissiorfiit fra Landskassen reduceres fordi Nukissiorfiit selv kan finansiere en større del af sine anlægsinvesteringer. Derudover finansieres Landskassens merudgifter ved besparelser på el- og vandudgifterne for Selvstyret og kommuner samt offentlige institutioner og virksomheder. Nuuk 1.088 11 % 730 11 % Sisimiut 415 5 % 282 5 % 2 Kilde: Grønlands statistik: Virksomheder fordelt på kommuner og lønsumsinterval i 2015 8

GRØNLAND SKAL VÆRE MEGET MERE GRØN I 2030 Et af hovedmålene i reformen er, at energi fra vedvarende energikilder i videst muligt omfang skal dække landets offentlige energiforsyning i 2030. For at nå i mål kræver det store og omfattende ændringer og tiltag i både energiforsyning og energisystemet. Status er, at blandt de fire energikilder, der i dag bruges til at dække landets energiforbrug af elektricitet og varme, ligger fossile brændsler på en kedelig førsteplads med 75,3%. Vandkraft dækker 21% af forbruget, restvarme 2,3 % og affaldsvarme 1,4%, som det fremgår af figur 2. Næsten helt omvendt forholder det sig med den offentlige energiforsynings (Nukissiorfiit) anvendelse af energikilder til el- og varmeproduktion. Her udgør de fossile brændsler 25% og vedvarende energikilder samt restvarme (fra dieselgeneratorer) og affaldsforbrænding 75%, se figur 1. Det kan umiddelbart være lidt svært at forstå, at mens Nukissiorfiit i meget stor udstrækning anvender vandkraft til el- og varmeproduktion, så anvendes der store mængder importeret olie til at dække landets samlede forbrug af energi. En del af forklaringen er, at en stor del af den varme, som landet bruger, produceres på private oliefyr og oliekedler. Privat forsyning anvendes dels de steder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme eller elvarme, og dels i de husstande i byerne, der ikke er tilsluttet den kollektive varmeforsyning. Mere kollektiv varme og mindre olie For at nedbringe Grønlands afhængighed af importeret olie vil Naalakkersuisut effektivisere og udbygge den offentlige varmeforsyning. Der er i dag en række aktører på varmeområdet. Nukissiorfiit, der leverer varme 16 steder i landet, se kort næste side, Mittarfeqarfiit, der leverer fjernvarme i Kangerlussuag og Narsarsuaq. Desuden bliver der i en del større boligkomplekser produceret varme fra varmecentraler, der ejes af bl.a. INI og Selvstyrets boligafdelinger. Samles varmeforsyningen hos én aktør, som er Naalakkersuisuts intention, vil det dels gøre varmeforsyningen mere effektiv Restvarme 8,0 % Affalds-varme 1,4 % Restvarme 2,3 % Affalds-varme 4,8 % Fossile brændsler 25.0% Vandkraft 21 % Fossile brændsler 75,3 % Vandkraft 62,3 % Figur 1. Offentlig energiforsyning: Nukissiorfiits afsætning af el og varme fordelt på energikilder, 2015. Figur 2. Privat og offentligt energiforbrug: Samlet energiforbrug til el og varme fordelt på energikilder, 2015. 9

God kapacitet til rådighed Begrænset kapacitet til rådighed Ingen kapacitet til rådighed Figur 3. Aktuel kapacitet på varmeforsynings-anlæg i forhold til efterspørgsel, 2017. Flere detaljer kan ses på siden: http://maps.nukissiorfiit.gl/sektorplan og dels nemmere at udbygge. Og en udbygning er tvingende nødvendig, hvis den nuværende private opvarmning med olie skal erstattes af kollektiv varmeforsyning med vedvarende energi som primær energikilde. En del af olieforbruget til privat opvarmning kan her og nu reduceres ved at få flere husstande koblet på den kollektive varmeforsyning. I mange byer er der etableret fjernvarmenet, ligesom der er forstærket elnet til elvarme i flere områder. Selvom muligheden for tilslutning er til stede, er der alligevel mange husstande der ikke benytter sig af den. Det kan der være flere årsager til, den mest sandsynlige er økonomi. Udgiften til tilslutning kan være en så stor økonomisk belastning for den enkelte familie, at de vælger den kollektive varmeforsyning fra. Naalerkkersuisut vil arbejde for at flere husstande kan tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvilke bl.a. skal ske ved øget information om mulighederne for tilslutning, økonomiske incitamenter og krav til bygningers opvarmningsform. Et faktum er, at jo flere der tilsluttes det kollektive varmenet, jo større er mulighederne for, at Nukissiorfiit kan optimere udnyttelsen af de tilgængelige varmeressourcer som restvarme, affaldsvarme og vandkraftbaseret varme. Hvor den private varmeforsyning med oliefyr i nogle byer forholdsvis nemt kan erstattes med kollektiv varmeforsyning, er spørgsmålet noget vanskeligere i bygder og mindre byer. Her er tilslutning eller ej ikke et spørgsmål, for mange steder findes der ikke noget varmeforsyningsnet. Det er dyrt at etablere varmeforsyningsnet. Derfor foretager Nukissiorfiit en grundig vurdering af forholdene de enkelte steder for at afgøre om det er rentabelt at etablere et varmeforsyningsnet netop der. En afgørende faktor kan være muligheden for udnyttelse af restvarmen fra elproduktionen på stedet. Nukissiorfiit gennemgår løbende mulighederne for øget udnyttelse af restvarme i en række byer og bygder. Andre mulige varmekilder, der kan erstatte eller supplere olie, er varmepumper og solpaneler. De anvendes allerede i dag, om end i meget begrænset omfang. Man betaler for den varme man bruger Beboerne i omkring 3.000 lejligheder kommer også til at mærke de planlagte effektiviseringer i varmeforsyningen, når de får installeret individuelle varmemålere. Overgangen fra kollektiv til individuel afregning vil ske over nogle år. Formålet er at sikre, at den enkelte varmeforbruger alene betaler for sit eget faktiske varmeforbrug og ikke for naboens eventuelle høje varmeforbrug. Naalakkersuisut mener, at den nuværende kollektive afregning, hvor den enkelte boligafdelings varmeforbrug afregnes ligeligt mellem beboere hverken er rimelig eller tidssvarende. At den enkelte beboer fremover kun betaler for den varme, vedkommende bruger, vil også skabe et større incitament til at spare på varmen og dermed spare penge. 10

VANDKRAFT VIGTIGSTE RENE ENERGIKILDE Vandkraft er i dag den vigtigste vedvarende energikilde i Grønland. De fem vandkraftværker, der er opført siden 1993 forsyner i alt seks byer og udgør dermed en vigtig del af energiforsyningen. Værkerne spiller også en positiv rolle i forhold til samfundsøkonomien, forsyningssikkerheden og naturligvis miljøet. Ifølge Nukissiorfiits beregninger ville det koste mellem 297 og 407 mio.kr. i olie, hvis dieselelværker og oliekedler årligt skulle producere samme mængde energi som vandkraftværkerne. Anlægsomkostningerne for vandkraftværker er nok høje, investeringen i de fem værker er på 3,5 mia. kr., til gengæld er driftsomkostningerne lave. Lige modsat er det med dieselelværker. Relativt billige at etablere, men dyre i drift på grund af behovet for importeret olie. Store og kendte vandkraftpotentialer Potentialet for etablering af flere vandkraftværker end de nuværende fem er meget stort, som det kan ses på nedenstående kort. I nogle områder er der tale om endog meget store vandkraftpotentialer. De vil være oplagte at udnytte kommercielt i forbindelse med forsyning af store og energikrævende industriforetagender, f.eks. datacentre. Udover at vandkraft kan tiltrække virksomheder og dermed bidrage til en fortsat erhvervsudvikling, skal vandkraft også forsyne både større og mindre bosteder med energi. Aktuelt er der planer om at udarbejde beslutningsgrundlag for, om det kan betale sig at sætte vandkraftprojekter i gang i Aasiaat, Qasigiannguit, Maniitsoq, Paamiut og Nanortalik. Samtidig bliver det undersøgt om det vil være en bedre løsning i stedet, at forsyne en eller flere af disse steder med energi fra el, vind, affaldsforbrænding, brint m.m. Vandkraftværk Vandkraftpotentiale Effekt ukendt Effekt <1 MW Effekt 1-10 MW Effekt 10-100 MW Effekt >100 MW Figur 4. Vandkraftværker og kendte vandkraftpotentialer. Kilde: Asiaq. Flere detaljer om vandkraftpotentialerne kan ses via: http://maps.nukissiorfiit.gl/sektorplan Det undersøges også løbende, om det økonomisk kan svare sig at etablere mindre vandkraftværker også på de mindre bosteder. Større og mindre udvidelser af de eksisterende vandkraftværker indgår også i planerne for de kommende års udvikling af energiområdet. 11

SOL OG VIND SKAL INDGÅ I ENERGIFORSYNINGEN forventes i de kommende 10 år at følge disse to scenarier: Opsætning af store moderne vindmøller, der kan forsyne byer som Sisimut, Maniitsoq, Nuuk, Aasiaat, Qasigiannguit, Maniitsoq, Paamiut og Nanortalik som supplement til eksisterende vandkraftforsyning eller produktion fra dieseselværker. Opsætning af mindre vindmøller i bygder. Det kan f.eks. være en type vindmølle, der kan placeres på et vippebart tårn, så den kan rejses uden brug af mobilkran. Ligesom vindmøllerne er det planen, at de kommende solcelleanlæg i bygder og byer skal fungere som supplement til den eksisterende energiforsyning. Faktisk bliver der allerede nu eksperimenteret med og høstet erfaringer med både vind- og solenergi i Igaliku, hvor der er opsat et hybridanlæg som forsøgsprojekt. Skal målet om 100% grøn energiforsyning af det grønlandske samfund nås, kræver det udnyttelse af andre vedvarende energikilder end vandkraft. Vind og sol er oplagte energikilder at anvende som supplement eller alternativ til vandkraft. Selvom både vindmølle- og solcelleanlæg er modne og veludviklede teknologier, er erfaringerne med brugen af dem indtil videre ret begrænsede i Grønland. Vindmøllernes fremtid i Grønland Foto: Peter Jensen, Inuk Media Bedre udnyttelse af affald Affald kan og skal udnyttes langt bedre til energiformål end det er tilfældet i dag. Affaldsområdet er i dag organiseret sådan, at kommunerne står for indsamling, sortering og afbrænding af affaldet. Nukissiorfiit 3 aftager affaldsvarme fra de kommunale affaldsforbrændingsanlæg i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og Maniitsoq. Der er dog behov for en bedre tilpasning mellem selve forbrændingen af affald og det aktuelle behov for varme. En evt. omorganisering af området kan være en løsning. Det foreslås, at der i nærmeste fremtid nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører indenfor området. Gruppens opgave bliver at arbejde for en samlet og samfundsøkonomisk holdbar løsning på affaldsområdet i fremtiden. 3 Nukissiorfiit er ikke involveret i afsætning af affaldsvarme i Aasiaat og delvist i Ilulissat, da Qaasuitsup Kommunia disse steder afsætter varmen via et separat, kommunalt ejet fjernvarmenet. 12

Begge fotos: Peter Jensen, Inuk Media Igaliku. 13

Foto: Mads Pihl Visit Greenland 14

BEDRE FORSYNING AF RENT DRIKKEVAND Grønland råder over gode og generelt tilstrækkelige råvandsressourcer til at dække både det nuværende og fremtidige behov for drikkevand. Nogle steder er vandressourcerne dog mere knappe og kan være sværere at udnytte, mens der på andre lokaliteter er overskud af vand. Faktisk overskud i et omfang, der muligvis kan udnyttes erhvervsmæssigt i form af eksport af vand i flasker eller i bulk. Af kortet fremgår den aktuelle forsyningskapacitet af drikkevand. Vandforsyningen er primært baseret på indvinding af overfladevand fra søer og elve og hvor disse råvandsressourcer er knappe, bruges afsaltet havvand og afsmeltede isskosser. Forsyningen varetages af Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Førstnævnte forsyner 17 byer, 49 bygder 4 og 66 bosteder med drikkevand. For at sikre borgere, industri og det øvrige erhvervsliv i byer og bygder en stabil og god vandforsyning af høj kvalitet, har Nukissiorfiit de senere år løbende investeret i nye vandforsyningsanlæg og distributionsnet. Derudover er flere anlæg blevet udviklet med ny og moderne teknologi. Alt sammen tiltag, der har været med til at forbedre vandkvaliteten og betydet et fald i antallet af kogepåbudsdøgn. Forbedring og udbygning i vandforsyningen vil forsætte fremover. Bl.a. bliver en betydelig del af det nuværende ledningsnet i støbejern udskiftet i nærmeste fremtid. Desuden etableres nye hovedvandledninger for at sikre forbrugerne tilslutning til fast vandforsyning via en stikledning. Specielt i bygderne, hvor der stort set ikke findes trykvandsledningsnet, henter borgerne deres drikkevand ved taphusene. Andre steder sker forsyningen via vandkørsel, idet flere boligejerne, også i byerne, har egen vandtank. Vandkørsel er ikke blot en dyr og ressourcekrævende forsyningsmetode, den øger også risikoen for forurening af vandet. I takt med at ledningsnettet udbygges og flere og flere forbrugere tilsluttes, vil den nuværende vandkørsel gradvis kunne nedlægges med bedre vandforsyning og vandkvalitet til følge. Figur 5. Aktuel vandforsynings kapacitet i forhold til efterspørgsel, ultimo 2016. Kilde: Nukissiorfiit, http://maps.nukissiorfiit.gl/sektorplan Betyder at der enten ikke er forsyningskapacitet eller at råvandsressourcerne er begrænset, så der ikke er noget overskud til at kunne levere yderligere drikkevand. Eksempelvis er der for Qaanaaq en begrænset råvandsressource og begrænset behandlingskapacitet. Om sommeren indvindes vand fra elven og der fyldes i vintertanke. Når vintertankene er brugt anvendes der havis som smeltes de resterende vintermåneder. Betyder at forsyningskapaciteten eller råvandsressourcerne svarer nogenlunde til den aktuelle vandefterspørgsel. Dette gælder eksempelvis for flere bygder om end forsyningskapaciteten kan være sæsonbetonet. Betyder at der enten er et overskud i forsyningskapacitet eller råvandsressourcerne. 4 Nukissiorfiit forsyner normalt også Nuugatsiaq og Illorsuit. Dette kan af sikkerhedsmæssige hensyn dog ikke lade sig gøre i øjeblikket. 15

FLERE ELBILER I VANDKRAFTBYERNE Elbiler har som i flere andre lande også holdt deres indtog i Grønland og antallet stiger. I 2013 var der 6, i 2016 var tallet steget til 191. Elbilerne, der stort set alle kører i Nuuk, udgør dog et meget begrænset antal af den samlede bilpark. Der ligger imidlertid en klar miljømæssig og økonomisk gevinst i at øge antallet af elbiler. Forbruget af benzin/diesel vil falde og behovet for importeret olie vil blive tilsvarende mindre. For at opmuntre flere borgere til at skifte benzin/dieselbilen ud med en elbil, arbejder Naalakkersuisuit konkret på, at der skal være nem adgang til opladning og så skal bilejeren opleve en økonomisk gevinst. Elbiler og hybridbiler er derfor foreløbigt fritaget for indførsels- og motorafgift indtil 1. januar 2019. Lavere bilafgifter gør det dog ikke alene. Der skal opstilles langt flere ladestandere, såvel private ved etagebyggerier som offentlige rundt omkring i byerne. Som et forsøg blev der i Nuuk sidste år opsat ladestandere ved tre etagebyggerier i områderne Igimaq, Suloraq og Tuapannguit samt en offentlig tilgængelig hurtiglader centralt i byen. Forsøget udløber ved udgangen af 2017, hvorefter det skal evalueres. Et positivt udfald af Nuuk projektet kan bane vejen for etablering af både private og offentlige ladestandere i de øvrige fire vandkraftbyer. BRUG IKKE MERE ENERGI END NØDVENDIGT Der er både en miljømæssig og økonomisk gevinst i ikke at bruge mere energi end højst nødvendigt. De energiproducerende virksomheder er godt på vej, når det gælder om at udnytte den energi der er til rådighed, bedst muligt. Men også den enkelte forbruger, erhvervslivet samt den offentlige sektor kan gøre deres til at spare mere på energien end det er tilfældet i dag. Nedenstående liste er eksempler på grønne tiltag, som kan spare både den enkelte og samfundet for rigtig mange penge. udskift glødepærer med LED køb lavenergimærkede hårde hvidevarer og elektriske apparater sæt termostatventiler på radiatorerne forbedr isoleringen af ejendomme og bygninger udskift utætte vinduer udbedr dryppende vandhaner eller løbende toiletter 16

SAMARBEJDE OG DELING AF ERFARINGER MED ANDRE LANDE Det er oplagt, at Grønland finder inspiration hos og samarbejder med andre lande på energiområdet. Vi kan lære af deres erfaringer og omvendt. Nukissiorfiit vil derfor øge samarbejdet særligt med de områder, der deler vores klima- og forsyningsmæssige udfordringer. Der er bl.a. indgået en samarbejdsaftale mellem Grønland og Færøerne med fokus på miljø og energi. Nukissiorfiit udveksler erfaringer på energiområdet med det færøske forsyningsselskab SEV, der også har ambitiøse mål for vedvarende energi. Grønland deltager også i det nordiske samarbejde på energiområdet. F.eks. følger Nukissiorfiit et forsøgsprojekt med et hybridanlæg på Færøerne. Men også projekter i Grønland, med støtte fra det nordiske energisamarbejde, er en mulighed. Endelig deltager Nukissiorfiit, i regi af Arktisk Råd, i ARENA (Arctic Remote Energy Networks Academy). Formålet er her at udbrede forståelsen for vedvarende energiforsyning i fjerntliggende områder og at udveksle erfaringer om konkrete projekter. Foto: Tikki Geisler 17

NAALAKKERSUISUTS VISIONER OG PLANER for energiområdet frem til 2030 kan opsummeres i følgende 35 målsætninger: 1 El- og vandpriserne skal reduceres med virkning fra den 1. januar 2018. 2 Familierne på kysten skal opleve store besparelser, som kan bruges til øget velfærd. 3 Erhvervslivet skal have adgang til billigere el og vand med det formål at understøtte etableringen af nye arbejdspladser ikke mindst i de små byer og bygder. 4 Der indføres en enspris på el på kr. 1,60 pr. kwh. 5 Der indføres en enspris på vand på kr. 19 pr. m 3. 6 Fiskeindustritaksten fastsættes til 41,5 % af enhedsomkostningen på el og vand i hver enkel by og bygd med følgende modifikation: 6.1 Fiskeindustrien skal højst betale sammen tarif for el og vand som andre forbrugere, 6.2 Fiskeindustrien skal som minimum betale 41,5 % af minimumsprisen for andre forbrugere, 6.3 Fiskeindustrien skal derfor betale en minimumspris på el på kr. 0,66 pr. kwh og en maksimumspris på kr. 1,60 pr. kwh. 6.4 For vand skal fiskeindustrien betale en minimumspris på kr. 7,89 pr. m 3 og en maksimumspris på kr. 19 pr. m 3. 7 I 2030 er målet at den offentlige energiforsyning i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder. 8 Der skal gennemføres en omfattende modernisering af energisystemet. 9 Energiproduktion baseret på fossile brændstoffer skal erstattes af ny energiteknologi, hvor dette ikke allerede er sket. 10 Energiforsyning skal baseres på vandkraft, vind, sol, affaldsforbrænding, brint m.m. 11 Der skal foretages investeringer i de seks nuværende vandkraftbyer, der sikrer, at vandkraft sammen med affaldsvarme og øvrig vedvarende energi kan dække det fulde behov for el og varme i byerne. 12 Der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag vedrørende eventuel etablering vandkraftforsyning af Aasiaat og Qasigiannguit. 13 Mulighederne for etablering af vandkraftforsyning i Maniitsoq, Nanortalik og Paamiut skal undersøges nærmere. 14 Vandkraftforsyningen af Tasiilaq skal forøges gennem en række effektiviseringstiltag, der gennemføres i perioden frem mod 2020. 15 Vandoplandet til Qorlortorsuaq Vandkraftværk skal udvides i perioden 2018-2020. 16 Der skal ske en intensivering af undersøgelser vedrørende mulighederne for om etablering af mindre vandkraftværker til forsyning af mindre bosteder. 17 Naalakkersuisut vil kortlægge og markedsføre landets store vandkraftpotentialer overfor virksomheder, som efterspørger billig ren energi i store mængder. 18

18 Der skal hvert år i en årrække (i først omgang i mindst 5 år) gennemføres feltundersøgelser til kortlægning og efterfølgende markedsføring af vandkraftpotentialer med betydelige erhvervspotentialer. 19 Forskellige metoder til lagring af energi og hybridanlæg skal afprøves, så teknologierne på sigt kan anvendes i energiforsyningen, hvis de viser sig egnet til det. 20 Pilotprojektet vedrørende opladning af elbiler i Nuuk videreføres i mere permanent form i Nuuk og andre byer. 21 Vandkraft og nye teknologier skal i alle dele landet indgå i varmeforsyningen, efterhånden som disse bliver teknisk, operativt og samfundsøkonomisk overkommelige i Grønland. 22 Den kollektive varmeforsyning skal udbygges med henblik på reduktion af fossile brændstoffer, der benyttes til privat og offentlig varmeproduktion. 23 Affald skal betragtes som en ressource, og restvarme fra affaldsforbrændingsanlæg skal nyttiggøres effektivt til bl.a. fjernvarme. 24 Der skal ske løbende driftsoptimeringstiltag på anlæggene med henblik på forøget restvarmeudnyttelse. 25 Nye teknologier skal indgå i varmeforsyningen, efterhånden som disse bliver teknisk, operativt og samfundsøkonomisk overkommelige i Grønland. 26 Der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for overdragelse af alle varmecentraler til Nukissiorfiit. 27 Der skal fra 2018 igangsættes installation af individuelle varmemålere i alle offentligt ejede udlejningsejendomme, der er teknisk forberedt hertil (ca. 3.000 lejligheder). 28 Der skal i 2018 igangsættes en undersøgelse af mulighederne for at varmepumper kan bidrage med varme til det offentlige fjernvarmenet. 29 Omkostningerne til udlægning af trykvandsforsyning til alle boligenheder i byerne skal undersøges inden udgangen af 2018. Dette skal ske med henblik på at vandudbringning i videst muligt omfang skal være tilendebragt ved udgangen af 2025. 30 Omkostningerne til at samtlige bygder skal have trykvandsforsyning til centrale tappeanlæg skal undersøges inden udgangen af 2018. 31 Der skal sammen med Nukissiorfiit, kommunerne og fiskerindustrien udarbejdes en national plan for kortlægning og tilvejebringelse af el og vandinfrastruktur til understøttelse af erhvervsbehovene i samtlige bosteder. Kortlægningen skal være baseret på realistiske forudsætninger vedrørende bl.a. omkostningsniveauer ved produktion af el, vand og varme, tilgængelige fiske- og fangstressourcer, arbejdskraftressourcer, demografi m.m. 32 Det skal gennemføres en løbende optimering af vandforsyningen i hele Grønland for at sikre tilstrækkelige mængder rent drikkevand til de laveste mulige omkostninger til både forbrugere og erhverv. 33 Dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS) skal være implementeret i alle byer ved udgangen af 2019. Implementering af DDS i byerne skal medvirke til, at forsyningssikkerheden og vandkvaliteten løbende forbedres. 34 Dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS) skal være implementeret i alle bygder ved udgangen af 2025. Implementeringen af DDS i bygderne vil ske i takt med de investeringer i vandforsyningsanlæggene, som gennemføres i de kommende år. 35 Der skal iværksættes tiltag til reduktion af vandtab ved løbende udskiftning af forsyningsledninger som er udtjente. 19