Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer



Relaterede dokumenter
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Skovby Landsby. Skovby Landsby

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Nationalparkundersøgelsen Nationalpark, "Det Sydfynske Øhav" LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING AF LANGELAND OG ÆRØ

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

Kortlægning af kulturmiljøer : Langstrup

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose

ARCO HUSE Carolinelundsvej Horsens

Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Kortlægning af kulturmiljøer : Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Beskrivelse af kulturmijø

Transkript:

Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1

Sammenfatning området tiltrækker sig en særlig opmærksomhed på grund af dets naturgivne herlighedsværdier, den gode badestrand, den øagtige karakter og den interessante geologiske formation, Klint. Sammen med landsbyen, den nærliggende skibsbro, Ramshøj, og udflytterbebyggelsen danner de et sammensat kulturmiljø af særlig værdi for Fynsområdet, mens Klint er af national geologisk interesse. s gårde og huse ligger umiddelbart op til vejen gennem landsbyen. Bygningerne, som for de flestes vedkommende er hvidkalkede, står vinkelret på vejen, hvilket levner mulighed mulighed for at kunne se enten direkte ind på gårdspladsen eller mellem gårdene og udover Nor. Et spændende og interessant bebyggelsesmønster. 2

En dejlig sydvendt sandstrand står til rådighed for s bade- og sommerhusgæster. Gårdene i står skulpturelt med udlængernes hvidkalkede gavle op mod vejen. 3

Naturgrundlag Halvøen afviger landskabsmæssigt fra det øvrige Langeland ved at være dannet af Lillebæltgletscheren. Hatbakker findes således ikke i området, der iøvrigt fremstår med en anderledes landskabsorientering og den interessante geologiske formation, Klint, hvor undergrunden går i dagen. fortsætter sig over Hale og Storeholm og står i forbindelse med Ærø ved Marstal via en lavvandet barriere med sandrev, som danner øhavets sydlige afgrænsning. Både Klint og det øvrige af halvøens udligningskyst mod sydøst er et resultat af strømme i den dybe Marstal Bugt, mens den nordvendte kyst er lav lækyst. I øst afkneb Nor oprindeligt næsten helt forbindelsen til Langeland, som kun stod i forbindelse med over et smalt parti af strandvolde på den sydlige udligningskyst. Noret blev inddæmmet efter stormfloden i 1872. Inden da fremtrådte området mere som en selvstændig ø. 4

, kortudsnit i mål 1:25.000 5

Kulturhistorie området sammensættes af forskellige kulturmiljøelementer som afspejler livsbetingelserne på det isolerede sted gennem århundreder. Det består af landsbyen, som er et senmiddelalderligt udflyttersted, og sporene af dens udviklingshistorie, udskiftning og udflytning, fiskeri og anlægsbro, og i vor tid udnyttelsen af de stedlige herlighedsværdier i en rekreativ sammenhæng. Efter 2. verdenskrig opstod de første sommerhuse ved Strand. Siden har fritidens landskaber bredt sig til landsbyen og i nogen grad udslettet det ældre kulturmiljø, som hvilede på landbrug, fiskeri og søfart, men som udtømtes for dets funktioner sammenfaldende med stedets voksende udnyttelse i en fritidsmæssig sammenhæng. er en senmiddelalderlig rydningslandsby. Gårdene lå uregelmæssigt omkring en slynget nord-sydgående vej eller vejforte. De blev egaliserede i 1600- og igen i 1700-årene og blev udskiftet i 1820, men kun tre af landsbyens ti gårde flyttede ud, og også hovedparten af de 12 huse blev i byen. De udflyttede ejendomme anlagdes langs en vej mellem byen og Hale. Fiskeri har spillet en vigtig rolle i boernes blandhusholdning, men krævede oprindeligt ingen særlige anlæg. Den nærliggende skibsbro, Ramshøj, synes anlagt som bådehavn ved midten af 1800-årene og til brug for paketfarten. Der var skole i byen, i 1899 desuden købmandsforretning, kornmagasin og andelsmejeri. Denne situation var uændret i 1921, men i den følgende tid indtrådte en tid med udtømning af det oprindelige funktiongrundlag og lokalsamfundet sygnede hen. Til gengæld blev Strand et attraktivt sommerhusområde. I dag præges landsbyen noget af nybyggeri, og bygaden er blevet udvidet. En del af ejendommene tjener til fritidshuse. Dermed er en gammel økonomisk og funktionel diversitet videreført i moderne former (udnyttelse af stedlige herlighedsværdier), som dog truer med at reducere resterne af fortiden til en kulisse. 6

s havn ved Ramshøj ligger godt beskyttet for sydvestenvinden af halvøen ud mod Hale og øgruppen Storeholm. På stejlepladsen hænges fiskernes garn til tørre. 7

Arkitektur og bebyggelse s gårde og huse ligger umiddelbart op til vejen gennem landsbyen. Bygningerne, som for de flestes vedkommende er hvidkalkede, står vinkelret på vejen, hvilket levner mulighed for at kunne se enten direkte ind på gårdspladsen eller mellem gårdene og udover Nor. Et spændende og interessant bebyggelsesmønster. På havnen ved Ramshøj findes et fiskermiljø med havnemole, fiskerhus og stejleplads. Et originalt og spændende kulturmiljø. Vindfløjen på fiskerhusets tag fortæller om den aktuelle vindretning. Langeland er et af de områder, hvor det blæser mest i Danmark. Vindfløj på taget af fiskerhuset på Ramshøj, Havn. 8