Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
|
|
- Lene Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1
2 Sammenfatning Tryggelev er en adel-kirkelandsby fra middelalderens begyndelse. Efter udskiftningen i 1789 udflyttede de fleste gårde og huse med jord til Østerskovvej, der udlagdes mellem de udstykkede jorder. Tryggelev opfyldtes i stedet af huse og udviklede sig fra slutningen af årene til et oplandscenter med blandet erhvervsmønster. I 1911 førtes Langelandsbanen igennem Tryggelev, og der opførtes en del huse i stationsbystil. Østerskovvej kom til at udgøre en egen bebyggelsesenklave af gårde og huse med jord. Der blev drevet fiskeri fra stranden, og omkring år 1900 udgjorde kystfiskeriet fra Østerskov en næringsvej for områdets husmænd. Ved strukturforandringer i landbruget har enkelte gårde udviklet sig til større landbrug. vej afspejler således vigtige sider af de sidste 200 års samfundshistorie fra udskiftning og udflytning, kystkultur til moderne landbrugsudvikling og udgør et samlet kulturmiljø af betydning for Langelandsområdet. 2
3 vej 3
4 På strandvolden mellem moserne ved Østerskov og Langelandsbæltet har fritidsfiskerne rejst deres grejskure. Østerskovvej løber i en næsten ret linje fra Tryggelev og lige ud i vandet. Østerskovvejs rette linjeføring Understøttes af hækplantningen og husenes placering. 4
5 Naturgrundlag Tryggelev sogn består af let bakket bundmoræne med et større antal hatbakker, hvoraf Skovlebjerg på 46 m er den højeste. Mod vest er Nørballe Nor inddiget og tørlagt 1883, det afvandes til Tryggelev Nor. vej, kortudsnit i mål 1:
6 Kulturhistorie Bebyggelsen, vejstrukturen og det åbne kulturlandskab i Fodslette og Tryggelev sogne udgør et omfattende kulturmiljø med karakteristiske og intakte spor og rester fra en lang periode af Langelands historie. Tryggelev er en adel-kirkeby, hvis gårde lå spredt langs den slyngede landevej. I 1600-årene var byen inddelt i fire baller, Østerballe, Sønderballe, Nørreballe og Kinderballe. De to sidste ligger vest for de andre og blev ved udskiftningen i 1789 regnet for selvstændige bebyggelser. I Nørreballe indebar udskiftningen at gårde og huse kunne blive omkring gadekæret. Derfor har landsbyen bevaret et intakt præg. Ellers I 1800-årene blev Tryggelev i stedet et oplandscenter med et blandet erhvervsmønster. Grevskabet Langeland byggede 1890 et mejeri i byen med bestyrerbolig samt smede- og tømmerværksted. Det overgik til andelsmejeri i Langelandsbanen førtes igennem Tryggelev i 1911, og der opførtes en del huse i stationsbystil. Tryggelev blev udskiftet i 1789 og de fleste gårde og huse flyttede ud langs Østerskovvej.Hovedparten af de udflyttede gårde og huse langs Østerskovvej findes stadig. Efter udflytningen opførtes en skole og et forsamlingshus for udflytterne. Omkring år 1900 udgjorde kystfiskeriet fra Østerskov en næringsvej for områdets husmænd. Østerskovvej løber vinkelret på og bogstavelig talt helt ud i vandet. Det var således relativt bekvemt at kunne sætte joller og fiskefartøjer i søen. Garnhuse fra dette tidsrum findes stadig på strandvolden. Med familiebrugets afløsning gennem de senere årtier, mekanisering og stordrift er der opstået enkelte større gårde, der enten satser på planteavl eller kreaturer/grise. Østerskovvej afspejler således vigtige sider af de sidste 200 års samfundshistorie fra udskiftning og udflytning, kystkultur til moderne landbrugsudvikling i en langelandsk skala. 6
7 Tryggelev Kirke og den foranliggende kirkelade udgør et enestående og særpræget stykke bygningskultur. 7
8 Arkitektur og bebyggelse Midt i Tryggelev findes landsbyens romanske kirke med sengotiske tilbygninger. Den udgør sammen med kirkeladen, stengærder og resterne Jernbanenstationen ligger som de øvrige stationer for enden af et lige stykke vej, som er anlagt samtidig med banen. Denne måde at indbygge banelegemet og stationen i byplanen har været anvendt over hele landet. Det har en funktionel baggrund, fordi jernbanen som regel kun kunne komme til at tangere den eksisterende by og derfor havde behov for en vejforbindelse til byen. Men beliggenheden gav tillige en mulighed for at kunne fremhæve arkitekturen, idet vejstykket satte den nye stationsbygning i perspektiv. Tryggelev station er særdeles velbevaret med en træoverbygget perron med en stor spidsbuet afslutning over taget. Typisk for Østerskovvej er beboelsen opført parallelt med vejen, som byhuse, hvilket sammen med hækkene i vejskel, fremhæver vejens rumlighed. Men også små, fine trelængede gårde knytter sig til Østerskovvej, f.eks. nr. 49, der med sine hvidkalkede mure og stråtækte tag åbner sig mod vejen, kun adskilt fra denne med en lav hæk og et enkeltstående træ. Princippet med at plante hæk som skærm mellem vej og hus ses mange steder på Langeland. Et godt og karakteristisk eksempel ses på Nørreballevej 7, umiddelbart vest for Tryggelev. Endelig bør Trygelev Varmeværks nye bygningsanlæg fremhæves for sin fint indpassede arkitektur på trods af de meget store og industrielt robuste bygningsvoluminer.en medvirkende årsag til den vellykkede placering er bygningernes sorte bemaling, der får de store kasser til at synes mindre pårtrængende. Østerskovvej 49 viser endnu et eksempel på den lille 3- længede gård. Her er fjerdesiden markeret af en lav hæk og et stort træ. 8
9 Tryggelev station har en meget flot overdækket perron, båret af træsøjler og afsluttet med en spidsbue i taget. Tryggelev Varmeværk er på trods af sine store bygningsvoluminer fint indpasset i landskabet. 9
Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 28 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori 3 Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 32 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 30 1 Sammenfatning Langeland
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 51 1 Sammenfatning s brede, åbne rum
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 22 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 33 1 Sammenfatning
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet sområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 01 1 Sammenfatning Som helhed er
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 52 1 Sammenfatning er en hovedgade, men
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori smønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 07 1 Sammenfatning nr. Kulturlandskabet
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 02 1 Sammenfatning sbanens
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 08 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Hovedgårde Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 25 1
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 09 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM sygehus Arkiv nr. Løbenr. 60 1 Sammenfatning sygehus
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 47 1 Sammenfatning, Apotek, er et
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Langelandsområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 03 1 Sammenfatning
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med
Læs mereSøen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Søen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet. Drejø Gl. Havn er lille, men må have krævet meget arbejde
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 475, 481, 487 Kommune Rudkøbing, Sydlangeland, Tranekær Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet Landområdet Emne Landsbyer Registreringsdato
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.
Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 10 1 Sammenfatning
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 45 1 Sammenfatning er en af de eneste
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Strynø by Arkiv nr. Løbenr. 20 1 Sammenfatning
Læs mereByggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune
Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereHirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:
Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en
Læs mereKULTURSTATION VÆRLØSE. - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren
KULTURSTATION VÆRLØSE - Målene for området - Regionplanen - Kulturmiljøet - Landskabet - Anvendelse - Masterplanskitsen - Plan for Sydlejren KULTURSTATION VÆRLØSE 02.11.2006 VISION FOR KULTURSTATION VÆRLØSE
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 475 Kommune Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Havne og skibsbroer Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs merePakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den
Læs mereGENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer
GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET
Læs merekulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mereHvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.
Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mere"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 475 Kommune Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Emne Gader og pladser Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Sted Østergade
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart
Læs mereBillum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013
Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereHalds historie. betyder nemlig i sin oprindelse hældning eller skråning.
Hald Landsbyregistrering 2011 Halds historie Oprindelse Hald antages, bl.a via sin ene stavelse, at være et af de ældste stednavne i Danmark. Landsbyens beliggenhed på den sydlige skråning af en stor bakke,
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereKomplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007
Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereLandskaber i Midtjylland
DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som
Læs mereLandzonetilladelse. Etablering af en bolig forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse
Returadresse:, Michael Chalmer og Anette Rasmussen Vipperød Mark 12 4390 Vipperød Landzonetilladelse DATO 22. august 2017 SAGSNR. 326-2017-21578 Tilladelse til at ændre anvendelse fra restaurant til beboelse
Læs mereNielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed
Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger
Læs mereTag på opdagelse i historien - Historien i Herfølge
Tema: Pesten i Danmark og i Herfølge 1. Om pesten generelt Beskriv kort hvad pesten var. Hvornår var der pest i Danmark? Hvordan smittede pesten? Beskriv de forskellige teorier og misforstålser om smitten,
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mere