Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
|
|
|
- Lars Mikkelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding
2 nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde ved Geding side 4 Forslag til konkrete ændringer i kommuneplanen side 4 kortbilag til ny skovrejsningsområde side 5 bilag 1 landskabsanalyse side 6 1. landskabet side 6 2. særlige kultur og fredningsforhold side 7 3. projektet side 9 4. sammenfatning og vurdering side 11 2
3 Planens baggrund og formål Aarhus Kommune rummer store grundvandsmagasiner. Men Aarhus kommune anvender samtidig store mængder grundvand til drikkevand. Årligt pumper Aarhus Vand A/S 15 mio. m 3 drikkevand op til borgerne i Aarhus. Det indebærer, at stort set alle grundvandsmagasinerne udnyttes optimalt. Der gøres derfor en stor indsats for at beskytte grundvandet så ingen af grundvandsmagasinerne gøres ubrugelige på grund af forurening med pesticider, nitrat eller lignende. Grundvand dannes ved at regnvand siver ned gennem jorden til grundvandet. Når regnvandet siver ned i jorden, gennemgår vandet en rensning inden det når grundvandet. Men det er ikke alle stoffer, der kan renses i jorden. For eksempel kan pesticider med vandet transporteres fra overfladen helt ned til grundvandet. Nogle steder siver vandet lettere ned til grundvandet end andre steder. Tykke lerlag sikrer, at vandet kun langsomt siver ned til grundvandet. Omvendt vil sandlag i undergrunden medføre, at overfladevandet hurtigt siver ned til grundvandet. Risikoen for, at pesticider med vandet transporteres til grundvandet øges dermed betydeligt, hvis jordlagene hovedsageligt består af sand. Det er derfor særlig vigtigt at undgå anvendelse af pesticider, hvis undergrunden består af sandlag. Kommuneplan 2013 indeholder udpegning af knap 3200 ha som nye skovrejsningsområder. De udpegede skovrejsningsområder ligger hovedsageligt i områder, der rummer sandlag i undergrunden. 3
4 nyt skovrejsningsområde ved Geding Udpegning af et skovrejsningsområde giver mulighed forøgede tilskud til privat skovrejsning, og mulighed for at afhænde arealet til offentlig skovrejsning. Et udpeget skovrejsningsområde er ikke til hinder for, at området forsat anvendes til for eksempel landbrugsformål. Det er helt op til lodsejeren, om han ønsker at plante skov på sit areal, eller han ønsker at sælge jorden til offentlig skovrejsning. Selv om et areal udpeges til skovrejsningsområde er det derfor ikke sikkert, at skoven bliver anlagt. Det kan være, at kun dele af det udpegede skovrejsningsområde bliver til skov. Det er først og fremmest afhængig af lodsejernes indstilling til skovrejsning. Det er ikke alle områder med sandlag i undergrunden, der er udpeget til skovrejsning i kommuneplan Blandt andre ligger der et stort område med sand i undergrunden i og omkring Geding. Området er sårbart, fordi det vand, der siver ned her, er med til at forsyne Aarhus Kommunes største kildeplads, der ligger i Geding-Kasted Mose, med drikkevand. Efter henvendelse fra lokale lodsejere, har Aarhus Vand A/S, der har ansvaret for drikkevandsforsyningen, i samarbejde med Naturstyrelsen valgt at pege på området omkring Geding som nyt skovrejsningsområde. Det er hensigten at anlægge en ny statsskov, hvorved de meget vigtige drikkevandsressourcer sikres mod fremtidig forurening med pesticider m.v. Området er ikke udpeget som skovrejsningsområde i den gældende kommuneplan Derfor fremsættes dette forslag til kommuneplantillæg, der udlægger området som nyt skovrejsningsområde. Sammen med naturområderne i Geding Kasted Mose vil den kommende skov, foruden drikkevandsbeskyttelsen, skabe et sammenhængende område med stor naturmæssig og rekreativ værdi for kommunens borgere. Det kommende skovrejsningsområde foreslås afgrænset som vist på kortet side 5. Det er ikke hensigten at rejse skov på hele det område, der udpeges som skovrejsningsområde. Normalt vil kun ca % af et skovrejsningsområde blive tilplantet. De resterende 20-30% udlægges som lysninger i skoven, udsigtskiler og lignende. Ifølge Kommuneplan 2013 skal skovområder over 20 ha baseres på en landskabsanalyse. Der er derfor udarbejdet en landskabsanalyse, som beskriver, hvordan skoven kan indpasses i landskabet. Landskabsanalysen fremgår af bilag 1. Forslag til konkrete ændringer i kommuneplanen: I henhold til Planlovens 11a, pkt. 11 etableres et nyt skovrejsningsområde omkring landsbyen Geding. Skovrejsningsområdet tilføjes på kortet i hovedstrukturen med skovrejsningsområder i afsnittet om Skovrejsning i Kapitlet om Det Åbne Land. 4
5 kvottrup Geding-kasted mose motorvej Geding nyt skovrejsningsområde jernbane tilst kortudsnit nyt skovrejsningsområde 5
6 bilag 1 landskabsanalyse vedrørende placering af nyt skovrejsningsområde ved geding 1. Landskabet 1.1 Afgrænsning af landskabsområdet Skovrejsningsområdet ligger omkring landsbyen Geding og afgrænses af dels jernbanen dels den Østjyske motorvej 1-2 Beskrivelse af terrænformer Terrænet hæver sig i dag som en markant bakkeformation i forhold til det omkringliggende landskab mod øst og nord dalbunden af Egådalen og mod vest et højere liggende fladt landskab. Højeste punkt på bakken ligger i kote 69,5 m over havets overflade. Bunden af bakken ligger i ca kote 35 m over havets overflade. Selve bakken er godt 30 m høj. 1-3 Landskabstype storbakket morænelandskab, som danner en bakkeside af Egådalen. Terrænplan 1-4 Vigtige landskabselementer Den store morænebakke er altdominerende landskabstræk. 1-5 Udsigtslinier Fra toppen af bakken er der udsigt over Egådalen og Geding Kasted Mose. Udsigterne opleves fra Geding Søvej og Geding Byvej øst for Geding. Kun få huse i Geding har udsigt over Egådalen. Vest for Geding domineres udsigten af højspændingsledning og motorvej. 6
7 1-6 Indsigtslinier Bakken er synlig fra Geding Kasted Mose, Kasted og fra store dele af Kastedvej. Fra vest oplever man ikke bakken. 1-7 Tilgængelighed i landskabet Tilgængeligheden knytter sig primært til offentlige veje. Der findes enkelte markveje. Men generelt er tilgængeligheden i landskabet i dag ikke særlig god. Vejene er generelt ikke egnede til cyklende og gående. Udsigter fra området (hvide pile) indsigten til området (røde pile) 1-8 Eksisterende bebyggelses- og landbrugsstruktur Landsbyen er en såkaldt slynget landsby hvor gårdene ligger i klynger langs bygaden og korte sideveje. Man fornemmer stjerneudstykningen fra landsbyen. Hovedparten af landsbyen ligger på østskråningen ned mod Egådalen. 1-9 Infrastruktur Geding Byvej gennemskærer bakken fra sydøst til nordvest. Nord-syd ligger Geding Søvej på bakkekammen. Geding Søvej ender i Geding ved krydsningen af Geding Byvej. Jernbanen lig- ger i overgangen mellem bakken og dalbunden i Egådalen. Jernbanen kan krydses i 4 niveaufrie krydsninger to broer og to tunneller. En 400 kw luftledning ligger langs motorvejen mellem Geding og motorvejen. 2. Særlige kultur og fredningsforhold»» 2-1 Kulturarv og kulturmiljøer Landsbyen Geding indeholder ingen markante vartegn så som en kirke eller lignende. På østkråningen af bakken ligger et beskyttet dige. 7
8 3. Projektet 3-1 Kort beskrivelse af projektet Projektets formål er at beskytte sårbare grundvandsressourcer ved at rejse skov på ca. 100 ha omkring Geding. Skoven skal desuden skabe nye friluftsmuligheder for borgerne. 3-2 Placering Lokaliseringen af sårbare grundvandsressourcer har dikteret placeringen af den kommende skov. Skoven holdes i passende afstand af Geding landsby. Sårbare drikkevandsområder, (gul signatur) sandlag i undergrunden Skala i forhold til landskabet Skoven får en landskabelig størrelse, der modsvarer den store bakkeformation. Skoven understreger og forstærker bakken. Fra vest vil man opleve et nyt markant landskabselement og højspændingsledningen vil blive skjult af skoven. 3-4 Struktur Skoven vil videreføre de store skalaer i landskabet. 3-5 Markante elementer Tre udsigtskiler på østsiden af bakken ud mod Egådalen vil muliggøre, at man fortsat kan opleve landskabsformen. Skovbrynene i kilerne vil understrege bakken. 3-6 Anlæggets/bygningens tilpasning til terræn Der foretages ingen terrænændringer i projektet. Skoven vil afspejle det naturlige terræn.»» 3-7 Anlæggets synlighed i landskabet Hensigten med projektet er, at skoven skal stå som et meget synligt, enkelt og markant landskabselement. Det er vigtigt at bevare de fine udsigtsforhold fra bakken. Mulighederne for at opleve udsigterne forbedres ved udbygning af stier i den kommende skov.
9 Den planlagte skovs synlighed i landskabet set fra nordøst 3-8 Tilgængelighed i landskabet efter anlæggelse af projektet Skoven vil helt eller delvist blive en offentligt ejet skov med udvidede adgangsmuligheder for borger- ne. Anlagte skovstier vil forbedre tilgængeligheden i landskabet. Det er hensigten, at der skal sikres tilgængelighed for cyklende og gående til skoven fra de tilgrænsende byområder. P.pladser vil give adgang til skoven for folk, der kommer i bil. Via niveaufri skæringer af jernbanen, kan skabes gode stiforbindelser mellem skoven og naturområdet Geding Kasted Mose samt byområdet Tilst. Illustration af mulige kommende stier i skoven og forbindelsesstier i byen Tilst»» 3-9 Overgange/afgrænsning af anlægget ift. landskabet Skovbryn vil overalt danne synlige afgrænsninger af den kommende skov. 9
10 4. Sammenfatning og Vurdering Skovrejsningen understreger og forstærker storskala landskabsformen. Vest for Geding vil skoven forbedre det landskabelige indtryk, idet højspændingsledninger, som i dag er meget dominerende,bliver skjult af skoven. Derved får landskabet et mere roligt udtryk. Tilgængeligheden i landskabet bliver forbedret. Skoven vil indskrænke udsigtsmulighederne fra vejene. På grund af den øgede tilgængelighed via nye stisystemer, vil borgernes mulighed generelt for at opleve udsigterne dog ikke blive forringet. Positivt i landskabsvurderingen af projektet tæller, at der planlægges stiforbindelse mellem skoven og det nærliggende byområde Tilst, samt at der bliver let adgang mellem skoven og naturområdet Geding Kasted Mose. 10
11 11
12 Forfatter og grafisk produktion: Teknik og Miljø april 2015 BYRÅDSBESLUTNING Kommuneplantillæg 56 NYT SKOVREJSNINGSOMRÅDE OMKRING GEDING Forslaget til kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 var offentligt fremlagt fra den 30. april til den 25. juni Tillæg nr. 56 blev vedtaget endeligt i Aarhus Byråd den 13. april 2016 Kommuneplantillægget er offentliggjort den 26. maj 2016 Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1 C 8260 Viby J byrådsbeslutning 12
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding
Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009
Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
1 Hvad er en grundvandsredegørelse?
Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2
Skovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget af byrådet den 5. september 2012 Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje...... Redegørelse...... 2 3 4
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg
Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 [email protected] www.hjoerring.dk Hjørring
Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013
Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget
Tillæg 30 til Kommuneplan 2017 - Landsbyafgrænsning i Tjærby Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 1. april 2019 Høringsperiode start: 1. april 2019 Høringsperiode slut: 29. april 2019 Vedtagelsesdato:
Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: [email protected] Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Aarhus Kommune. Lokalplan nr Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej i Harlev. Ophævelse af del af lokalplan.
Aarhus Kommune Lokalplan nr. 935 Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej i Harlev. Ophævelse af del af lokalplan 825. September 2012 Lokalplan nr. 935 Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej
m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved
Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup
Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: [email protected] Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 [email protected]
Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast
Rekreativt område, Remmevej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets
For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Skovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO Ideer og kommentarer skal være Kalundborg
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup
Kommuneplantillæg nr. 25 - Boligområde i Overmarken, Tommerup Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord
Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning
Nyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet.
Bilag 3: Uddybende notat om evt. ny vej fra Viborgvej til Søftenvej. Side 1 af 5 Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet. Trafikken
Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune
Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning
KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø
KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til
Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Randers - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser
Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Landskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20
Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20 Juni 2017 2 Miljørapport, Sammenfattende redegørelse I 1. I 4 2. M 5 3.
Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Tillæg nr. 15 til Kommuneplan
Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej September 2017 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende
08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.
TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag
Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Skovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Afgørelse om afslag til skovrejsning
SAGRO I/S Arr.: Rasmus Filsø Løbner Birk Centerpark 24 7400 Herning ([email protected]) Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947112 Afgørelse om afslag til skovrejsning Du har på vegne af Richard Jørgensen,
