Omdrejningspunktet er FNs Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Følgende begreber er relevante i forbindelse med spildevand. - Klima de robuste infrastruktur sikring mod oversvømmelser - Biodiversitet vandrelaterede økosystemer bæredygtig udnyttelse af havområdet reduktion af kvælstofudvaskning til miljøet fra landbrug - Minimere udslip af farlige kemikalier og materialer - Innovation - Vandbesparelser og rent drikkevand Nr. Emner Indhold Oplægsholdere 1 Ny spildevandsvejledning og ny vejledning om indsatsprogrammer SESSION 1 Der er kommet en Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og Spildevandsvejledningen er blevet revideret (ikke endelig p.t.). Hvad er nyt, hvordan hænger de to vejledninger sammen og hvordan skal de håndteres ved udarbejdelse af spildevandstilladelser. Hvad indebærer kravene om opsporing af kilder til forurenende stoffer og revidering af gældende godkendelser og tilladelser ( 9 i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Steen Pedersen giver Miljøstyrelsens indlæg om vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, mens Tina Strand Auken og Mogens Brandt Kaasgaard, begge Vandforsyning, Miljøstyrelsen, giver styrelsens indlæg om den nye spildevandsvejledning. 2 Mikroplast I de senere år er man blevet opmærksom på problemet omkring udledningen af mikroplast til havet. I oplægget præsenteres status for problemets omfang i Danmark og internationalt (overfladevand, spildevand og spildevandsslam), hvor langt er vi kommet i forhold til at kunne måle på mikroplast, kilder til mikroplast, forventninger til fremtiden, renseteknologier og BAT. Teknologisk Institut Hanne Løkkegaard Seniorprojektleder, Civilingeniør, Ph.d. Bio-og Miljøteknologi Life Science 1/5
3 Tre udviklingsprojekter hos Herning Vand 4 Klimatilpasning og befæstelse SESSION 2 Herning Vand præsenterer tre udviklingsprojekter: - etablering af fjernaflæste drikkevandsmålere hos kunder og digitaliserede vandrør, som kan betyde sparet vand og vandværkets udgifter, - forbedring af mikrobiologien i sandfiltre for at fjerne pesticider i drikkevand og - fjernelse af lægemidler på offentlige renseanlæg ved flere biologiske behandlinger med specialiserede bakterier. SESSION 3 På grund af klimaændringer regner det mere i dag end tidligere. Samtidig fortættes boligmassen og befæstelsen i byområder. Det øger presset på regnvands- og fælleskloakkerne i byen. Hvad gør vi som myndighed? I Glostrup Kommune forsøger vi at begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet ved at regulere, hvor meget regnvand man må aflede direkte fra den enkelte matrikel til den offentlige kloak. Herning Vand Ålykkevej 5 7400 Herning Administrerende direktør Niels Møller Jensen Mette Retz Larsen & Janne Foghmar Miljømedarbejdere Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 4323 6160 Reguleringen sker via tilslutningstilladelser til offentlig kloak, som vi giver til nybyggeri samt til- og ombygninger, der kræver byggetilladelse. Krav til tilbageholdelse af regnvand fastsætter vi ud fra matriklens 2/5
befæstelsesgrad og arealanvendelse (baseret på kendelser af den tidligere Landvæsenskommission). 5 Klima krav til oversvømmelse 6 Lægemidler og resistente bakterier situationsbestemte løsninger til begrænsning af Ved ekstrem regn, stormflod og oversvømmelse af vandløb kan der opstå (økonomiske) skade. Spørgsmålet er, hvordan skaden kan minimeres. IDA spildevandskomite, KL og DANVA har sammen udarbejdet en metode til at opstille et beslutningsgrundlag for valg af serviceniveau for regnvand på terræn. Metoden er beskrevet i Spildevandskomiteens skrift 31. Ifølge den nye spildevandsbekendtgørelse kan kommuner anmode et spildevandsforsyningsselskab om at lave kort over oversvømmelser som følge af regnvand. De kan kombineres med udarbejdede kort over oversvømmelser som følge af havvand, grundvand og vandløb. Hvordan kan oversvømmelseskort og skrift 31 forbedre beslutningsgrundlaget med henblik på at forebygge uønskede oversvømmelser i forhold til eksisterende byområder og det åbne land og byudvikling? Hvornår har kommuner gjort et stykke arbejde, som er godt nok og hvordan kan krav om erstatning i fremtiden undgås? SESSION 4 Spildevand fra punktkilder (industrier og fx hospitaler) renses lokalt, da den danske spildevandsregulering er baseret på forebyggelse af forurening ved kilden, brug af bedste tilgængelige teknik (BAT) og forureneren-betaler-princippet. Samtidigt e Birgit Krogh Paludan se www.birgitpaludan.dk DHI Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Tlf.: 4516 9200 Fax: 4516 9292 3/5
udledninger til vandmiljøet 7 Krav til overfladevand fra metalskrotoplag r det rensningsteknisk mest optimalt at fjerne forurenende stoffer inden spildevandet blandes sammen med andet spildevand. Endvidere tages der ved kildetilgangen hensyn til at spildevandsslammet kan anvendes som jordforbedringsmiddel og at eventuelle kloakoverløb ikke spreder farlige kemiske stoffer. En del miljøfremmede forurenende stoffer stammer dog fra husholdningerne og derfor kan opgradering af kommunal rensning med efterpolering til fjernelse af disse miljøfremmede stoffer være hensigtsmæssig. Hvor sådanne løsninger kan prioriteres afhænger af den konkrete situation. En midlertidig faggruppe har i EnviNa regi udarbejdet et udkast til et paradigme til spildevandsafgørelser til metalskrotvirksomheder og et Excel regneark til beregning af grænseværdier. Paradigmet og Excel regnearket præsenteres og efterfølgende er der en workshop hvor deltagere kan afprøve Excel arket. Deltagere skal tage en bærbare computer med. Excel regnearket kan downloades fra www.spildevandsinfo.dk (brancher - Skrotpladser). Ulf Nielsen Køge Kommune, Jurjen de Boer 4/5
SESSION 5 8 BAT-konklusioner og krav til spildevand Myndigheder skal tage hensyn til krav til bedste tilgængelige teknologi (BAT) som beskrevet i de europæiske BREF dokumenter. Hvilke krav skal myndighederne stille og hvilke krav er vejledende? Hvad er anderledes i forhold til kravene, som bør stilles ifølge den danske vejledning om industrispildevand? Hvilke BAT-konklusioner er relevante for Danmark og er BREF-dokumentet om Spildevandsog luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske industri (Common Waste Water and Waste Gas Treatment/Management Systems in the Chemical Sector, CWW) generelt brugbar/vejledende i forhold til alle typer af kemiske virksomheder? 9 Ørredundersøgelse Præsentation af SDUs undersøgelse, relevant i forbindelse med kommunale påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Ingeniøren 24. nov. 2017: I begyndelsen af 2000 erne målte forskerne på Syddansk Universitet, SDU, udbredt feminisering blandt nogle bækørred-hanner i fynske vandløb. I dag er den feminisering af hanfisk væk, viser ny forskning fra SDU. Forklaringen er ifølge forskerne, at der de seneste år er kommet en langt bedre spildevandsrensning fra ejendomme ude på landet... Foredragsholder Birgitte Holm Christensen AC-Specialkonsulent Erhverv Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. +45 72 54 40 00 mst@mst.dk www.mst.dk SDU Jane Ebsen Morthorst Adjunkt, Ph.d. i biologi Biologisk Institut Campusvej 55 5230 Odense M Danmark 5/5