overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2018 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste kvartal har budt på store udsving i prisen på gas og el, mens prisen på kul og olie har været stigende. Den kolde vinter har efterladt sine spor på gasmar-kedet, hvor lagerbeholdningen er meget lav. På elmarkedet har priserne reageret på underskuddet på hydrobalancen. Olieprisen ramte i slutningen af april 277 kr. pr. MWh, hvilket er den højeste pris i 4 år. Kvoteprisen fortsætter sin opadgående kurs og ligger nu på omkring 13 euro pr. ton. Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.
Overblik over energipriser I februar overhalede el olien, som den dyreste type af energi. I februar toppede elprisen og ramte 300 kr. pr. MWh, hvorefter den faldt til 276 kr. pr. MWh i april. På trods af prisstigninger de seneste par måneder er olie kun den anden dyreste form for energi med en pris på 258 kr. pr. MWh i april. På tredjepladsen kommer naturgas, som også peakede i marts med en pris på 168 kr. pr. MWh, hvorefter den faldt igen til et niveau på 141 kr. pr. MWh i april. Dermed er naturgas tæt på at være halvt så dyr som el i april måned. Til sidst kommer kul som den billigste type af energi med en pris på 72 kr. pr. MWh i april. Figur 1: Udviklingen i udvalgte energityper Læs mere om de forskellige energiformer i de følgende afsnit og bliv klogere på, hvad der har drevet udviklingen på energimarkederne de seneste 3 måneder. Store udsving i elprisen Elprisen Elprisen har været meget svingende det seneste kvartal, særligt i Østdanmark. Her nåede prisen den 1. marts op omkring 1.900 kr. pr. MWh., hvor prisen blev presset op af ekstrem kulde i Norge, der derfor brugte ekstraordinært meget el til opvarmning og dermed sendte et prispres ned igennem Norden. Prisen har de seneste måneder ligget omkring 280 kr. pr. MWh for Østdanmark og 300 kr. pr. MWh for Vestdanmark. Det foreløbige årsgennemsnit for 2018 er henholdsvis 227 kr. pr. MWh i Østdanmark og 222 kr. pr. MWh i Vestdanmark. Det foreløbige årsgennemsnit for 2018 er dermed lavere end årsgennemsnittet for 2017, men højere end gennemsnittet for 2015 og 2016. Forwardpriserne for Østdanmark er 272 kr. pr. MWh for juni og 274 kr. pr. MWh for juli, mens forwardpriserne for Vestdanmark er 260 kr. pr. MWh for juni og 270 kr. pr. MWh for juli. Sammenlignet med tidligere forwardpriser er dette et relativt højt niveau, specielt når man tager højde for sommersæsonen, som skulle mindske efterspørgslen på el til opvarmning. Side 2
Figur 2: Elprisens udvikling Underskud på hydrobalancen Efter det, der virkede som en mild vinter og en hydrobalance med et tocifret overskud, blev elmarkederne ramt af en kombination af tørt vejr og en kuldebølge, som bredte sig over Europa fra anden halvdel af februar 2018 og frem. Det kolde vejr, der dækkede det meste af Europa, fik elforbruget til at stige, mens det tørre vejr gjorde, at hydroreservoirerne ikke fik tilført nyt vand med det resultat, at hydrobalancen i løbet af et par uger fik fra 17 TWh til 3 TWh og gik i 0 i løbet af marts. Dette kom på et tidspunkt, hvor de nordiske hydroresevoirer typisk falder, og vandkraftværkerne har været presset i løbet af vinteren. Alt i alt fik det elprisen til at stige markant i februar, marts og april. Nu hvor man går sommeren i møde, forventes elpriserne at falde på grund af det varmere vejr. Stigning i olieprisen Politisk uro mellem Iran og USA Olieprisen Olieprisen har fulgt en opadgående trend siden midten af februar, hvor olieprisen lå på 222 kr. pr. MWh og ramte 277 kr. pr. MWh i slutningen af april, hvilket er det højeste niveau i næsten 4 år. Det foreløbige årsgennemsnit for 2018 er 250 kr. pr. MWh, hvilket dermed er højere end årsgennemsnittet for både 2017, 2016 og 2015. Selvom olieprisen er steget meget siden januar 2016 er olieprisen stadig relativt lav, hvis man sammenligner med 2014, hvor olieprisen lå på 350 kr. pr. MWh. Udviklingen i olieprisen kan forklares ud fra en del politiske spændinger. Den splittede situation i Syrien skaber uro, og USA og Rusland er på hver sin side i borgerkrigen med flere voldsomme episoder fra begge sider i april måned. Derudover har USA trukket sig fra atomaftalen med Iran, hvilket ventes at sænke Irans produktion af olie på grund af genindførte sanktioner. Ydermere fastholder OPEC og Rusland deres produktionsbegrænsning, hvilket også er med til at lægge et opadgående pres på olieprisen. På udbudssiden har der været en høj produktion af olie i USA, men det har ikke været nok til at modvirke effekten af den politiske ustabilitet. Side 3
Figur 3: Udviklingen i olieprisen Stigning i kulprisen Kulprisen Efter et fald i kulprisen ved årets start, hvor kulprisen nærmede sig 70 kr. pr. MWh i marts, hvilket er det laveste niveau siden september 2016, begyndte kulprisen atter at stige frem til starten af maj, hvor kulprisen nærmede sig 75 kr. pr. MWh, hvilket svarer til en stigning på 7 pct. Det foreløbige årsgennemsnit for 2018 på 76 kr. pr. MWh er dermed lavere end årsgennemsnittet for 2017, men højere end årsgennemsnittene for 2015 og 2016. Figur 4: Udviklingen i kulprisen Regnsæson i Columbia truer kulproduktion Kina, som er den største forbruger og producent af kul, har planer om at mindske importen af kul ved selv at øge produktionen, og der har i de seneste måneder været et godt lager af kul i Kina. På den anden side har der været lave lagerniveauer i Europa og Indien samt en frygt for, at en del kulproducenter i Australien bliver oversvømmet og dermed mindsker udbuddet. Derudover er fokus på kulproduktionen i Columbia, som snart går ind i regnsæsonen, hvilket kan reducere kulproduktionen og skabe et opadgående pres på kulprisen. Samlet set har der været pres på kulprisen både på udbuds- og efterspørgselssiden, hvilket har fået prisen til at stige. Side 4
Kraftig stigning og fald i gasprisen Gasprisen Gasprisen begyndte at stige kraftigt i midten af februar til starten af marts, hvor gasprisen steg fra 125 kr. pr. MWh til 400 kr. pr. MWh den 1. marts, svarende til en stigning på 220 pct. på blot 2 uger. Herefter faldt prisen lige så drastisk, og i løbet af en uge faldt niveauet til omkring 148 kr. pr. MWh, hvilket er ca. 20 kr. højere, end inden den voldsomme stigning. Figur 5: Udviklingen i gasprisen Kold vinter giver lave beholdninger i gaslagre Den overordnede trend for gasmarkedet har været drevet af den kolde vinter, som har øget efterspørgslen på gas. Det betyder, at lagrene nu er rigtig lave, og man vil forvente, at efterspørgslen vil stige henover sommeren i håbet om at have fyldt lagrene inden næste vinter. Derfor har der på gasmarkedet været stort fokus på vejret og vejrprognoser, som nogle gange i løbet af vinteren og foråret har givet anledning til udsving i gasprisen. Derudover faldt der i slutningen af marts beslutning om den fremtidige produktion af naturgas på det kæmpe Gronningen felt i Holland. Den hollandske regering har besluttet, at produktionen på Gronningen feltet skal falde med 40 pct. fra 2022 og være helt udfaset i 2030. Gasprisen var oppe at ramme 400 kr. pr. MWh i starten af marts, hvilket skyldes den store efterspørgsel på gas i Centraleuropa, som fik gasprisen til at stige voldsomt og trak store mængder gas ud af Danmark. Dette fik Energinet til at udsende en såkaldt early warning ud til gasmarkedet om at hente gas til Danmark, for fortsat at kunne sikre forsyningen i Danmark. Efter denne advarsel hentede aktører den maksimale mængde gas op fra de danske gaskamre og supplerede med import fra Tyskland og Nordsøen. Eltarriffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker omkostningerne på tre forskellige forretningsområder. Nettariffen dækker omkostningerne ved det danske transmissionsområde (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker blandt andet omkostninger til reservekapacitet og systemdrift, mens PSO-tariffen dækker dele af omkostninger til grøn energi Side 5
Figur 6: Udviklingen i eltarriffer PSO-afgift på 146 kr. pr. MWh System- og nettarifferne bliver fastsat for ét kalenderår ad gangen, og i 2018 er system- og nettarifferne fastsat til 80 kr. pr. MWh. Dette betyder, at system- og nettarifferne i 2018 er 3 kr. billigere end i 2017. PSO-afgiften for 2. kvartal 2018 er 147 kr. pr. MWh. PSO-aftalen fra 2016 betyder, at man fra 2017 til 2022 vil flytte PSO-afgiften til finansloven, og PSO-afgiften vil derfor som udgangspunkt være faldende. Ved tilblivelsen af dette notat ventes PSO-tariffen for 3. kvartal at blive fastsat til 125 kr. pr. MWh. De samlede PSO-udgifter for 2. kvartal 2018 ventes at være nede på 1. mia. kr., efter at der er trukket lempelser for over 500 mio. kr. fra som følge af vækstpakken fra 2014 og afskaffelsen af PSO fra 2016. Stigning i kvoteprisen Kvoteprisen Kvoteprisen er steget markant siden maj 2017, og stigningen i første og andet kvartal af 2018 har været specielt høj. Siden maj 2017 er kvoteprisen steget fra 4,4 euro pr. ton til 13,5 euro pr. ton ved udgangen af april 2018, hvilket svarer til en stigning på 206 pct., og bare siden årsskiftet er kvoteprisen steget med 75 pct. Fra slutningen af marts og gennem april har kvoteprisen fluktueret mellem 12,6 euro pr. ton og 14 euro pr. ton, som er den højeste pris i 7 år. Figur 7: Udviklingen i kvoteprisen Side 6
Reform af kvotemarkedet En forestående reform af kvotemarkedet med hensigt på at trække overskydende kvoter ud af kvotemarkedet har over længere tid skabt uro og stigende priser på kvotemarkedet. Derudover har flere individuelle begivenheder også været med til at trække prisen op. Her skal blandt andet nævnes, at den britiske energiminister meldte ud, at Storbritannien som minimum vil fortsætte med at være en del af det europæiske kvotemarked indtil 2020 og måske længere. Denne udmelding gav en del tiltro til markedet og gav anledning til stigende priser. Derudover har den franske præsident Macron haft udmeldinger om, at Frankrig gerne vil have en minimumspris på CO2, hvilket også har presset priserne opad. Samtidig er der stadig usikkerhed om, hvad effekten af kvotereformen vil være på kvotemarkedet, hvilket også har været med til at presse prisen op. Alt i alt har det givet anledning til spekulation om, hvor kvoteprisen skulle ligge, og kvoteprisen virker nu til at have fundet et leje lige under de 14 euro pr. ton. Side 7