Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

Relaterede dokumenter
Utætte boringer. Hvordan påviser vi utætheder, og hvad har vi set indtil nu? Geolog Peter Tyge, NIRAS

Erfaringer fra et boringstransekt

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Primære re aktiviteter i REMTEC

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Hvis du vil teste en idé

Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

INTRODUKTION TIL GEOPROBE SYSTEMET. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Nationalt netværk af testgrunde

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Notat UDKAST. 2. august Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august Indholdsfortegnelse:

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

Miljøstyrelsens vejledning 2/ administrative og tekniske aspekter

Dokumentationsmetoder

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

Konceptuelle modeller

KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Transportprocesser i umættet zone

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

Afpropning af Direct Push sonderinger Erfaringsopsamling og feltforsøg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Indeklimaforureninger

Bilag 15. Linere feltanalyser of fotos

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

Afpropning af sonderinger. Region Hovedstadens krav og anbefalinger

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Fortynding i søer og fjorde

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Basistilstandsrapporten

DANSKE ERFARINGER MED FORURENINGSSPREDNING AF PFAS I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Grundvandsmodellering på anlægsprojekter - Silkeborg motorvej

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Passiv ventilation der virker!

Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Transkript:

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Gro Lilbæk, Anders Christensen, Anne Storgaard, Benjamin Hunner NIRAS A/S Nicklas Larsson, Filip Nilsson NIRAS AB ATV VINTERMØDE, VINGSTED 7. MARTS 2016

Baggrund Hvor strømmer forurenet grundvand hen? Hvor lang tid tager det at nå derhen? Hvad sker der langs strømningsvejen? 2

Baggrund Identifikation af zoner med grundvandsindstrømning i overfladevand er essentiel, hvor overfladevandet er sårbart overfor forurening fra punkt- og fladekilder Forureningsfluxen vil være afhængig af sammenfald mellem forureningsfanen fra en lokal kilde og zoner med stor tilstrømning af grundvand Risikovurdere og/eller planlægning af oprensning kræver detaljeret viden om det forurenede grundvands strømningsvej identifikation af indstrømningszoner 3

Hagfors, Sverige Renseri fra 1970-1992 Forureningsundersøgelser har fundet sted siden 1993 Vejle, Danmark Spredning via kloak to kildeområder DNAPL i begge områder 20+ m u.t.

Hagfors, Sverige To kildeområder Renseri (1970-1992) DNAPL 20+ m u.t. Örbäcken (100-200 m) udvaskning = 3-400 kg PCE/år Primært kildeområde Sekundært kildeområde

Hagfors, Sverige Undersøgelser siden 1993: Boringer MIP Geofysik (seismik/dcip) Poreluft Vandprøver grundvand og overfladevand DTS (temperatur som tracer i overfladevand) Temperaturprofiler fluxberegning Fytoscreening Tracer-test (pågående)

Geologi Sand Silt Ler? Org. ~ 0,5 3 mg/l Grus?? ML ML? Isälv = heterogen geologi, trugaflejringer Berg stor variation i den hydrauliske ledningsevne?

Problemstilling To kildeområder DNAPL i 20+ m u.t. Heterogen geologi stor variation i den hydrauliske ledningsevne Udvaskning af 3-400 kg PCE/år Skyldes forurening i Örbäcken primært den ene eller begge kildeområder? Skyldes forurening i Örbäcken primært det øvre eller nedre magasin? Hvor vil afværge give mening ved kildeområderne eller lokalt ved udstrømningsområderne og i hvilken dybde? 8

Tracer Fysiske tracer Naturlig (fx temperatur) Kemiske tracer Naturlig (fx inorganisk) Radioaktiv (fx 18 O, 2 H, 3 H) Tilsat (fx farvestof, salte) DTS-system Konservativ vs reaktiv tracer Aktive vs passive tracer 9

Fluorescerende sporstoffer Normalt ikke naturligt tilstede i naturen og kan kvantificeres i modsætning til andre farvestoffer Mulighed for brug af flere forskellige sporstoffer samtidig, og derved kortlægge forskellige transportveje Passiv prøvetagning med granulært aktiv kul (GAC-sampler) 10

Fluorescerende sporstoffer Ikke sundhedsskadelig Meget lav detektionsgrænse (ppb, ug/l) Detektionsgrænser (ppm, mg/l) NIRAS Lab. OZARK Lab. Synlig grænse ved eluent fra kulprøver UV belysning OZARK Lab. vandprøver Flouroscein 0,02 0,000016 0,00002 Eosine 0,04 0,00012 0,00004 Rhodamine WT 0,1 0,000013 0,0001 Sulforhodamine B 0,1 0,00031 0,0001 11

Injektion Kildeområde 1: Fluorescein øvre Rhodamin WT nedre Kildeområde 2 Eosin øvre Sulphorhodamin B nedre 3 udstrømningsområder af interesse 12

Forberedelse Ansøgning om tilladelse Test af materialer Fluorescerende stoffer findes i fx. arbejdstøj, plastprodukter, rengøringsprodukter, sprinklervæske, spraymaling Infiltrationstest i udvalgte filtre Baseline Hvad findes allerede i systemet 13

Injektion Sporstof fra Ozark Underground Laboratory, MO, USA Stor risiko for krydskontaminering 14

15 Injektion

Monitering Injektion i november 2016 Monteringsrunde hver 4-6 uger Øget afstand fra injektionsboringer over tid 125 stationer totalt Skift af ca 50 stationer pr runde 16

Monitering Udskiftning af GAC-sampler i boring Udskiftning af GAC-sampler i Örbacken 17

Koncentration (ppb) Resultat Spredningsvej fra kildeområde 2 til Örbäcken EOSIN/TOP YTV. GV Standardiseret gennembrudskurve SRB/BUND YTV. GV Tinjektion Tbreakthrough (Vmax) Tmaxkoncentration (Vmiddel) Tid (d) 18

Resultat Spredningsvej fra kildeområde 2 til Örbäcken Sporstof fra magsinets top (Eosin) og bund (SRB) trænger ind i Örbäcken i samme område V max ~ 9,3 m/d Stoffer tager næsten samme vej til bækken men ikke helt identisk V middel ~ 0,7-1,1 m/d (V model ~ 2 m/d) Ikke forventet transportvej ifht tolket ud fra koncentration i VP 19

Resultat Spredningsvej fra kildeområde 2 til Örbäcken - detalje Fuld opblanding Indstrømning top magasin Fuld opblanding Indstrømning bund magasin Indstrømning i samme område men forskellig transportvej! 20

Örbäcken Örbäcken Örbäcken - spårämnesförsök Spridningsväg från källområde till Örbäcken Injektion Injektion 21

Tracer (ppb) Resultat Fortynding af tracer langs Örbäcken juni 2017 0,45 0,4 0,35 0,3 SRB Eosine Udstrømningsområde 1 Betongtröskel Sulfo-rhodamine Betongtröskel (nedströms) Udstrømningsområde 1 0,25 0,2 0,15 0,1 Eosine 0,05 0 200 300 400 500 600 700 800 900 Afstand langs Örbäcken (m) Ca 82 % af Eosin og SRB genfindes ved betongtröskeln knap 20% fortynding sker Flowmålingen i juni 2017 viser at vandføringen på samme strækning øges fra 31 til 37 l/s (ca 20 %) 22

Tracer (ppb) Sum CAH (ug/l) Resultat Fortynding af tracer langs Örbäcken juni 2017 0,45 0,4 0,35 0,3 SRB Eosine Sum CAH Udstrømningsområde 1 Betongtröskel 60 50 40 Betongtröskel (ngt nedströms) 0,25 0,2 30 0,15 0,1 0,05 20 10 Udstrømningsområde 1 0 0 200 300 400 500 600 700 800 900 Afstand langs Örbäcken (m) Sammenfald mellem koncentrationsudvikling for tracer og sum CAH Sum CAH stiger i den sidste del af systemet kildeområde 1? 23

Instrømningsomr 1 NV SO Fyllning Sand - grus Silt Grus - sten Morän 24

Instrømningsomr 1 NV SO 25 EOSIN SRB

Økonomi Tracer ($55/lb): 12.000 dkr Fluorescein 1,7 kg Eosin 1,4 kg SRB 3,5 kg RWT 1,4 kg GAC/Vial (VP): 10 kr/stk Analyse: 300 kr/stk Antal GAC + VP: >900 stk Øvrige materialer: møtrik, grøn wire, poser, handsker, dragter, slange 26

Økonomi Mange arbejdstimer Forberedelse Feltarbejde Dataprocessering 1 mio dkr 27

Konklusion Brug af flouroscerende sporstoffer gør det muligt at benytte forskellige sporstoffer samtidig, og derved kortlægge forskellige transportveje Lav detektionsgrænse Observeret transporthastighed V max = 10 m/dag V middel = 1 m/dag Det findes en motorvej som forbinder kildeområde 2 med Örbäcken Ikke forventet primær strømningsvej Detalje-prøvetagning viser heterogen indstrømningzoner vigtigheden af placering af prøvetagningspunkt Konsekvens for valg af afværgemetode i kildeområdet identifikation af metoder, der ikke vil fungere pga høj transporthastighed/lille opholdstid, fordeling af evt reagensvæske! 28

Anden anvendelse Utætte boringer Lækage fra kloakledninger Kilde: logiball.com Sammenhæng mellem grundvandsmagasiner Undersøgelse udført for Region Hovedstaden Beton porøsitet 29

Spørgsmål? Gro Lilbæk grli@niras.dk 6038 4218 30