Udvidet Behandlingsvejledning VET-TEAM
Brækket ben Halthed Kliniske tegn: Pludselig opstået halthed Hævelse Grisen støtter ikke på benet Unormal bevægelighed i benet Behandling: Grise med brækket ben må ikke behandles - de skal aflives STRAKS! Led infektioner Kliniske tegn: Klovbyld Halthed Hævelse ved klov Ledbetændelse Halthed Hævet led Evt. feber Ledbetændelse - Halthed Krummet ryg Ømbenet, trippende gang Evt. feber
Halthed (www.pig333.com) Mycoplasma ledbetændelse: Krum ryg og understillede ben (www.vsp.lf.dk) Bakteriel ledbetændelse: Halt på venstre bagben, ledhævelse (www.pig333.com) Bakteriel ledbetændelse: Tydelig ledhævelse (glässer)
Halthed: Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan kombineres med smertestillende ved behov jf. dyrlægens anvisning. Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter anvisning. Herefter vurderes dyret: Ingen bedring grisen aflives Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Syge grise, som ikke kan klare sig i stien blandt raske grise, skal i sygesti.
Halthed (www.vsp.lf.dk) Bakteriel ledbetændelse: Halt på højre bagben, ledhævelse (www.vsp.lf.dk) Sygesti med blød leje og varmekilde (gulvvarme)
Kliniske tegn: Pattegrise Gullig cremet diarré Diarré Fravænning Gullig, grønlig, vandig Lawsonia lignende Grålig, grødet diarré Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Flokmedicinering iværksættes efter besætningsdyrlægens anvisninger Alternativt sorteres behandlingskrævende dyr ud og behandles i opsamlingssti efter dyrlægens anvisning Udvidet anvisning: Dehydrering Tilsmudset sti Indsunkne flanker Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Ingen bedring kontakt dyrlæge Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Dehydrering, dødsfald Tilsmudset sti Indsunkne flanker Uens grise Utrivelige grise Evt. blodig diarré Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Syge grise, som ikke kan klare sig i stien blandt raske grise, skal i sygesti.
Diarré Diarré pattegris: Cremet hvid til gullig (coccidiose) (www.coccidiose.dk) Diarré pattegris: Vandig gullig (E. coli) (www.nadis.org.uk) Diarré fravænnede/slagtesvin: Grålig diarré (Lawsonia lignende) Evt. med blod (www.thepigsite.com) Diarré fravænnede/slagtesvin: Slimet, glinsende evt. blodig (dysenteri) (www.nadis.org.uk)
Kliniske tegn: Lungebetændelse/Lungesyge Lungesyge ondartet Dødsfald Pusten (hoste hos kroniske dyr) Feber (>39,5 ) i akutte fase Nedstemthed, nedsat ædelyst Lungesyge almindelig (Mycoplasma lungesyge) Hoste, som regel kraftig og tør Feber (>39,5 ) i akutte fase Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan kombineres med smertestillende ved behov jf. dyrlægens anvisning. Flokmedicinering kan aftales med dyrlægen. Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Syge grise, som ikke kan klare sig i stien blandt raske grise, skal i sygesti.
Lungebetændelse/Lungesyge (www.vsp.lf.dk) Lunge fra rask gris og lunge fra gris med Mycoplasma lungesyge forandringer - sammenklappet væv markeret med ringe. (www.suinosecia.com.br) Lunge fra gris med akut ondartet lungesyge. Hvid fibrin belægning på overfladen.
Hjerne- / mellemørebetændelse Kliniske tegn: Rullende øjne Kramper Hjernebetændelse Mellemørebetændelse Skæv / rystende hovedholdning Ører der vender bagud Ændret adfærd Cyklebevægelser Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan med fordel kombineres med smertestillende jf. dyrlægens anvisning. Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret i efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Ingen bedring grisen aflives Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Syge grise, som ikke kan klare sig i stien blandt raske grise, skal i sygesti.
Hjerne- / mellemørebetændelse Gris med hjernebetændelse (www.vsp.lf.dk) (www.vsp.lf.dk) Gris med mellemørebetændelse
Halebid Kliniske tegn: Bidsår i haleregionen Behandling: Grise med halebid skal samles i aflastningssti med reduceret belægning. Gentages om nødvendigt. Dyr med hævelse skal behandles efter dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Dyr med meget alvorlig halebid aflives Dyr med halebid og lammelse aflives Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages i 3 dage Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Der skal laves forebyggende tiltag for halebid - se særskilt handlingsplan
Halebid (www.vsp.lf.dk)
Rødsyge Kliniske tegn: Rødlige firkantede hævede plamager i huden Feber, nedstemthed, nedsat ædelyst Evt. halthed Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan ved behov kombineres med smertestillende jf. dyrlægens anvisning. Vaccination af polte, gylte og søer Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Ingen bedring grisen aflives Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Syge grise, som ikke kan klare sig i stien blandt raske grise, skal i sygesti. Bemærk at grise med hudforandringer kasseres på slagteriet! Kan leveres efter 30 dage.
Rødsyge (www.eapchm.org) Gris med rødsyge hudforandringer Billede 1 Billede 2 (www.vsp.lf.dk) Billede 1:Organer fra gris med rødsyge. A: lunge. B: blomkålslignende belægninger på hjerteklapperne. C: Hjertevæg Billede 2: Organer fra gris med rødsyge. A og D: Ledkapsel med infektion og kolbeformede nydannelser B: Ledflade med bruskskade. C: normal ledflade
Blærebetændelse Kliniske tegn: Uklar urin (pus- eller blodtilblandet) Sjat tisseri Evt. feber Behandling: Kontroller vandforsyning Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan kombineres med smertestillende ved behov jf. dyrlægens anvisning. Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning grisen aflives eller dyrlægen kontaktes før videre behandling. Syge grise, som ikke kan klare sig i stien blandt raske grise, skal i sygesti.
Blærebetændelse (www.http://openi.nlm.nih.gov) Blære fra so udsat pga. reproduktionsproblemer.
Farefeber (MMA) Yverbetændelse/Børbetændelse Kliniske tegn (et eller flere af følgende): Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan kombineres med smertestillende jf. dyrlægens anvisning. Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Yverbetændelse Nedsat ædelyst Ingen bedring kontakt dyrlæge Er soen rask behandlingen stoppes Er soen bedre behandlingen gentages Nedsat ædelyst Feber (>39,5 ) Feber (>39,5 ) Hårdt, ømt og varmt yver Mælkemangel Nedstemthed Flåd Børbetændelse Er soen ikke rask efter 2 behandlingsperioder dyrlægen kontaktes før videre behandling. Meget syge søer fravænnes (pattegrise til ammeso) og flyttes til sygesti.
Farefeber (MMA) www.vetnext.com) Børbetændelse. Gulligt eller brunligt ildelugtende flåd i rigelige mængder. Yversvamp i en kirtel. Yversvamp er en kronisk form for yverbetændelse. Ses ofte efter løbning. Den eller de angrebne kirtler går til grunde, hvilket forringer soens malkeevne. Yversvamp er meget smitsomt.
Navlebetændelse Kliniske tegn: Hævelse, rødme omkring navlestedet Øget frekvens af navlebrok Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Udvidet anvisning: Generelt behandles dyret efter dyrlægens anvisning. Herefter vurderes dyret: Ingen bedring afliv grisen Er grisen rask behandlingen stoppes Er grisen bedre behandlingen gentages Er grisen ikke rask efter 2 behandlingsperioder efter dyrlægens anvisning dyrlægen kontaktes før videre behandling.
Navlebetændelse Gris med navlebetændelse. Rødlig ofte varm hævelse omkring navlestedet. Navlebetændelse ved obduktion. Rødlig betændt hævelse ved navlestedet, hvidlige belægninger på indre organer.
Rektalprolaps Kliniske tegn: Udskudt endetarm Behandling: Søer/grise med udskudt endetarm skal: gå alene i en aflastningssti eller sygesti med et bekvemt underlag, f. eks. en gummimåtte evalueres dagligt, er der tegn på ubehag/smerte skal grisen aflives have smertebehandling ved indsættelse i aflastningssti og herefter efter behov Efter 7 dage skal soen/grisen evalueres, er den ikke i bedring, skal den aflives. Ballongrise (grise, der ikke kan komme af med afføring) skal aflives Tegn på smerte: holder op med at æde er alment påvirket bliver utrivelig eller vommet skyder ryg/kniber bugen op
Rektalprolaps (www.nadis.org.uk) Til venstre: So med rektalprolaps. Skal gå i sygesti/aflastningssti. Til højre: Ballongris, sammenvoksning af endetarmen, så grisen har svært ved at komme af med afføring. Grise som denne skal aflives. Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd: Rådet finder, at dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Behandling kan afhængig af lidelsens grad bestå af medicinsk behandling, en simpel reponering, en reponering med anlæggelse af sufficient sutur, en kirurgisk fjernelse af udadkrængede dele eller - såfremt behandling ikke skønnes dyreværnsmæssig eller økonomisk forsvarlig ved aflivning af dyret. Vurderes et tilfælde af endetarmskrængning at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i aflastnings- eller sygesti med bekvemt underlag, f.eks. en gummimåtte, tildeles smertebehandling og vurderes dagligt for evt. yderligere lokal eller universel behandling. Hvis dyret ikke inden for den første uge kommer sig af sin lidelse eller fremviser en væsentlig bedring, skal det aflives. Det er IKKE tilladt, at lade være at behandle grisen, så endetarmsfremfaldet sidder og nekrotiserer (dør) og til slut falder af. Hvis ikke grisen behandles, skal den aflives straks.
Sygesti Kliniske tegn: Grise der ikke kan klare sig i stien med andre grise skal flyttes til sygesti Behandling: Se dyrlægens anvisningsskema - spørg hvis du er i tvivl! Behandlingen kan kombineres med smertestillende ved behov jf. dyrlægens anvisning. Udvidet anvisning: Når der er tale om utrivelige grise, kan der efter aftale med dyrlægen behandles i foder eller vand i en længere periode (op til 14 dage) Grise i sygesti skal evalueres dagligt - er der ikke tegn på bedring skal grisen aflives Dyr der skal i sygesti: Hjernebetændelse Alvorlige haltheder Grise med store brok (skal gå i tykt lag strøelse) Grise med rektalprolaps (HUSK strøelse) Søer med alvorlige skuldersår Søer med skuldersår hvor knoglen er synlig SKAL aflives.
Sygesti (www.vsp.lf.dk) I sygestier der indrettes med gummimåtter skal gummimåtten være så blød, at der kan sættes et aftryk i den. Søg evt. på Videnscenter for Svineproduktions hjemmeside (www.vsp.lf.dk) for at finde en liste over forhandlere af bløde gummimåtter. Størrelse på sygestier og blødt leje til søer: Sygestier til søer Minimumsareal Minimumsareal blødt leje 1 so/gylt 3,5 m2 2,34 m2 2 søer/gylte 5,6 m2 3,74 m2 3 søer/gylte 8,4 m2 5,60 m2
Skuldersår Kliniske tegn: Begyndende med rødme i skulderregionen kan forværres til sår i varierende grader. Skuldersår vurderes efter 2 skalaer: En til vurdering af dyrevelfærd (lovgivning) En anvendt til beslutning om soens skæbne i besætningen (skuldersårsmåler) Lovgivningen: Skuldersår inddeles i 5 grader Grad 0: Ingen skuldersår Grad 1: Et overfladisk mindre sår (kun overhuden er beskadiget) Grad 2: Sår i hele hundens tykkelse Grad 3: Sår, hvor hudlag og underliggende væv er involveret Grad 4: Sår, der når ind til knoglen. Må ikke være i besætningen.
Skuldersår Grad 1: Et overfladisk mindre sår Grad 2: Sår i hele hundens tykkelse Grad 3: Sår, hvor hudlag og underliggende væv er involveret Grad 4: Sår, der når ind til knoglen.
Skuldersår Behandling: Grad 1 : Skal have blødt underlag og evt. lokalbehandling af såret Grad 2: Skal have blødt underlag og evt. lokalbehandling af såret Grad 3: Skal fravænnes og flyttes til sygesti. Skal slagtes når såret er helet. Søer med sår, der ikke heler skal aflives. Grad 4: Må ikke findes i besætningen! Udvidet anvisning: Skuldersårsmåler: Skuldersårsmåleren er udviklet for at sikre en mere ensartet bedømmelse af skuldersår. Måleren har en cirkel på 2 cm og en cirkel på 5 cm i diameter, som man lægger over såret. Søer med sår mellem 2 og 5 cm skal fravænnes og i sygesti Der skal sættes ind så tidligt at der i besætningen ikke findes svære skuldersår.