NÅR DØDEN JER SKILLER

NÅR DØDEN JER SKILLER November 2017 1

NÅR DØDEN JER SKILLER Din ægtefælles/samlevers dødsfald kan medføre problemstillinger, som det kan være vanskeligt for dig at overskue og forholde dig til. Denne vejledning forsøger at give et overblik over, hvad der sker i tiden efter dødsfaldet. Vejledningen forsøger også at give et overblik over beslutninger, som du og/eller din ægtefælle/samlever inden dødsfaldet kan træffe, som får betydning i forhold til arv m.m. Vejledningen kan forhåbentlig være med til at gøre problemstillingerne mere overskuelige og dermed gøre det nemmere at træffe valg, hvor det er nødvendigt. Det er vigtigt at understrege, at vejledningen ikke kan erstatte en advokats professionelle viden og bistand. Professionel hjælp fra en advokat vil i mange tilfælde være hensigtsmæssig. Det skyldes, at reglerne på området er komplicerede, hvilket kan gøre det vanskeligt at træffe det rigtige valg for så vidt angår arv m.v. Vejledningen er bagerst forsynet med en ordliste. Ordene i ordlisten er i vejledningen markeret med *. 2

Indhold 1. Arver du efter din ægtefælle?... 5 1.1. Som ægtefælle har du ret til at arve... 5 1.2. Betydningen af testamente... 5 2. Arver du efter din samlever?... 6 2.1. Som samlever har du ikke ret til at arve... 6 2.2. Betydningen af testamente... 6 3. Hvad sker der i tiden efter din partners død?... 7 3.1. Anmeldelse af dødsfaldet... 7 3.2. Indkaldelse til skifteretten... 8 3.3. Rådighed over boet, inden behandlingsform er valgt... 8 3.4. De forskellige former for dødsbobehandling... 9 3.4.1. Boets afslutning med skifte... 9 3.4.2. Boets afslutning uden skifte... 12 3.5. Behandlingen af boet afsluttes med en boopgørelse... 15 4. Hvad er en boopgørelse?... 15 4.1. Du og afdøde var gift... 16 4.1.1. Ikke alt indgår i skiftet af fællesboet... 17 4.2. Du og afdøde var ugifte samlevende... 17 5. Har du ret til at arve bestemte genstande?... 18 5.1. Arvingers ret... 18 5.2. Din ret som afdødes ægtefælle... 19 5.3. Din ret som ugift samlever... 19 6. Har du ret til at overtage boligen?... 20 6.1. Retten til at overtage en ejerbolig... 20 6.2. Retten til at overtage en lejebolig eller andelsbolig... 20 6.2.1. Du og afdøde var gift... 20 6.2.2. Du og afdøde var ugifte samlevende... 20 7. Hvad med livsforsikringer, pensionsordninger m.v.?... 21 8. Skal du betale retsafgift?... 21 9. Boafgift... 21 3

9.1. Boudlæg... 24 9.2. Uskiftet bo... 24 9.3. Forsikringer og pensionskonti... 24 10. Skat... 24 10.1. Afdødes skatteforhold/skal afdøde betale skat?... 24 10.2. Dødsboets skatteforhold/skal boet betale dødsboskat?... 25 11. Hvor kan du få hjælp?... 25 12.1. Advokatbistand... 25 12.2. Advokatvagt... 26 12.3. Retshjælp... 26 12.4. Fri proces... 26 ORDLISTE... 27 4

1. Arver du efter din ægtefælle? 1.1. Som ægtefælle har du ret til at arve Har din afdøde ægtefælle ikke nogen livsarvinger*, dvs. slægtninge i nedstigende linje som børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn, osv., arver du som længstlevende ægtefælle som udgangspunkt alt efter afdøde. Har din afdøde ægtefælle livsarvinger, arver du som længstlevende ægtefælle som udgangspunkt halvdelen efter den afdøde. Afdødes livsarvinger vil som udgangspunkt arve den anden halvdel efter afdøde. 1.2. Betydningen af testamente Din afdøde ægtefælle kan ved et testamente have ændret på arvelovens udgangspunkt om fordeling af arven efter afdøde. En ægtefælle og livsarvinger* er tvangsarvinger*. Tvangsarvinger har ret til at arve. Arven til tvangsarvinger kan deles i to, tvangsarv* og friarv*. Tvangsarv udgør arv, som ægtefællen og livsarvingerne har ret til, mens friarv kan fratages ægtefællen og livsarvingerne ved et testamente. ¼ af en ægtefælles arvelod*, dvs. den del af dødsboet, der tilfalder ægtefællen, udgør tvangsarv. ¼ af en livsarvings arvelod udgør tvangsarv. Efterlader afdøde sig en ægtefælle og livsarvinger, bliver ægtefællens tvangsarvelod 1/8, ligesom livsarvingernes samlede tvangsarvelod bliver 1/8. Er der to livsarvinger, bliver hver livsarvings tvangsarvelod 1/16. En afdød, der alene efterlader sig en ægtefælle og således ikke livsarvinger, kan derfor ved et testamente have besluttet, at ¾ af den afdødes formue skal gå til andre end den længstlevende ægtefælle, således at ægtefællen alene arver ¼. En afdød, der efterlader sig både en ægtefælle og livsarvinger, kan ved et testamente have besluttet, til hvem 6/8, dvs. ¾, af afdødes formue skal falde i arv. Afdøde kan således ved testamente have begunstiget den længstlevende ægtefælle, således at længstlevende ægtefælle får 7/8 af afdødes formue. En sådan begunstigelse kan være relevant, hvis afdøde har særlivsarvinger*, dvs. børn, børnebørn m.m., som afdøde ikke har sammen med ægtefællen. Årsagen hertil er, at den længstlevende ægtefælle, når afdøde har særlivsarvinger, kun kan sidde i uskiftet bo*, dvs. undlade at opgøre arven efter førstafdøde, med særlivsarvingernes samtykke. Læs om uskiftet bo under afsnit 3.4.2.3. 5

Afdøde kan ved et testamente have begrænset arvelodden til hvert af sine børn til en værdi af 1.240.000 (gælder for 2017). Det vil kun være relevant, hvis boet efter afdøde er så stort, at tvangsarven efter afdøde udgør mere end 1.240.000 (gælder for 2017). Du kan få yderligere information om oprettelse af testamenter, herunder hvilket indhold testamenter kan have, ved at rette henvendelse til en advokat. 2. Arver du efter din samlever? 2.1. Som samlever har du ikke ret til at arve Et par, der lever sammen uden at have indgået ægteskab, har ikke samme rettigheder eller pligter som et ægtepar. Det betyder bl.a., at du som ugift samlevende ikke arver efter din samlever. Dette gælder, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har børn eller ej. Efterlader afdøde sig børn, vil børnene som udgangspunkt arve alt efter afdøde. Havde afdøde hverken børn eller andre livsarvinger*, dvs. slægtninge i nedstigende linje som børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., arver afdødes forældre. Er forældrene døde, arver søskende eller bedsteforældre. Havde afdøde ikke forældre, søskende eller bedsteforældre, tilfalder afdødes formue som udgangspunkt staten. 2.2. Betydningen af testamente Udgangspunktet om, at du som længstlevende ugift samlever ikke arver efter din ugifte samlever, kan ændres ved oprettelse af testamente. Har den afdøde ugifte samlever ikke livsarvinger*, kan den afdøde ved et testamente have rådet over alt det, vedkommende efterlader sig. Vedkommende kan således have besluttet, at alt skal tilfalde den længstlevende ugifte samlever. Afdødes livsarvinger er tvangsarvinger*. Tvangsarvinger har ret til at arve. Arven til tvangsarvinger kan deles i to, tvangsarv* og friarv*. Tvangsarv udgør arv, som livsarvingerne har ret til, mens friarv kan fratages livsarvingerne ved et testamente. ¼ af en livsarvings arvelod*, dvs. den del af dødsboet, der tilfalder livsarvingen, udgør tvangsarv. En afdød ugift samlever, der efterlader sig livsarvinger kan derfor ved et testamente have besluttet, at ¾ af den afdødes formue skal falde i arv til andre end livsarvingerne, f.eks. den længstlevende ugifte samlever. 6

I kan også som ugifte samlevende have oprettet et udvidet samlevertestamente*, hvor det er bestemt, at den længstlevende samlever skal opnå rettigheder, som svarer til rettigheder, som en ægtefælle i et ægteskab med fuldstændigt særeje* har. Der gælder flere betingelser for oprettelse af et udvidet samlevertestamente: - parret skal oprette et fælles gensidigt testamente, - parret skal opfylde betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab. Det betyder bl.a., at de ikke må være gift med andre eller sidde i uskiftet bo*, og - parret må ikke have oprettet samlevertestamente med andre. Derudover er det en betingelse for testamentets gyldighed, at det ved den førstafdødes død gør sig gældende, at: - parret lever sammen på dette tidspunkt, og - parret har børn sammen, har haft børn sammen, venter børn sammen eller har levet sammen i et ægteskabslignende forhold de sidste to år. Har parret ikke livsarvinger, kan det være besluttet, at den længstlevende samlever skal arve alt. Er der livsarvinger efter den afdøde, kan den længstlevende samlever højst arve 7/8. Et udvidet samlevertestamente kan derudover give adgang til: - forlods udtagelse* af genstande, der udelukkende tjener til den længstlevende samlevers personlige brug, uanset om de tilhørte afdøde - ret til at supplere arven op, således at den længstlevende samlever har en formue på 740.000 (gælder for 2017) - fortrinsret til at udtage* aktiver inden for sin arvelod - ret til arvehenstand Et udvidet samlevertestamente giver ikke den længstlevende adgang til at sidde i uskiftet bo. Du kan få yderligere information om oprettelse af testamenter, herunder hvilket indhold testamenter kan have, ved at rette henvendelse til en advokat. 3. Hvad sker der i tiden efter din partners død? 3.1. Anmeldelse af dødsfaldet Alle dødsfald skal anmeldes til begravelsesmyndigheden, dvs. sognepræsten på afdødes bopælssted senest to hverdage efter dødsfaldet. 7

Dødsanmeldelsen skal afgives på en særlig blanket, der vedrører anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding. Blanketten finder du på www.borger.dk. Pligten til at anmelde dødsfaldet påhviler afdødes nærmeste pårørende. I praksis foretages anmeldelsen næsten altid af den bedemand, som afdødes pårørende har henvendt sig til. Efter at have modtaget anmeldelse om et dødfald, anmelder begravelsesmyndigheden dødsfaldet til skifteretten*. 3.2. Indkaldelse til skifteretten Efter at have modtaget anmeldelse om dødsfaldet fra begravelsesmyndigheden, indkalder skifteretten* snarest muligt afdødes pårørende til et møde. På mødet skal det afklares, hvem der skal arve, og hvordan boet skal behandles. For at finde ud af hvem der skal arve, indhenter skifteretten oplysninger fra Det centrale Personregister om afdødes familieforhold og fra Centralregisteret for Testamenter om afdødes eventuelle testamenter. På mødet vejleder skifteretten en eventuel ægtefælle, arvinger, kreditorer m.fl. om deres retsstilling, dvs. om arve- og skifteretlige spørgsmål, men også om skattelovgivningen. Skifteretten hjælper også med at lave anmodninger og opgørelser, f.eks. en anmodning om at sidde i uskiftet bo* eller en boopgørelse*. Er boet stort, kan skifteretten henvise til en advokat. Skifteretten kan undlade at indkalde til et møde, hvis der kan tages stilling til boets behandlingsmåde på skriftligt grundlag, f.eks. fordi det efter dødsfaldets anmeldelse med det samme står klart, at boet skal behandles ved en bobestyrer*, eller de pårørende har rettet henvendelse til en advokat. 3.3. Rådighed over boet, inden behandlingsform er valgt Indtil der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, er det skifteretten*, der bestemmer over boets værdier. Arvingerne må derfor ikke disponere over f.eks. afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankkonti. Hvis der skal træffes beslutninger, som ikke kan vente, f.eks. fordi boet risikerer at lide tab, kan skifteretten udpege en midlertidig bobestyrer* til at varetage boets anliggender eller udføre bestemte opgaver, indtil det er besluttet, hvordan boet skal behandles. En midlertidig bobestyrer må kun træffe beslutninger, der ikke tåler udsættelse. 8

3.4. De forskellige former for dødsbobehandling Der findes 7 forskellige måder at behandle et bo på: - privat skifte, - forenklet privat skifte, - skifte ved bobestyrer*, - skifte af insolvent bo, - boudlæg*, - ægtefælleudlæg* og suppleringsarv*, og - uskiftet bo* De fire førstnævnte måder at behandle et bo på indebærer, at boet skiftes*, dvs. at afdødes formue opgøres og fordeles, mens der ikke sker skifte* ved de tre sidstnævnte måder. 3.4.1. Boets afslutning med skifte Afdødes bo kan skiftes* på to måder, ved privat skifte eller ved skifte ved bobestyrer*. Et skifte indebærer, at alle aktiver, dvs. positiv formue, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, som afdøde efterlader sig, skal opgøres og fordeles til en eller flere. Et skifte skal udleveres og godkendes af skifteretten*. Skifteretten skal således sikre, at arvinger, legatarer* og kreditorer får de aktiver, de er berettigede til, og at staten får de rette skatter og afgifter. 3.4.1.1. Privat skifte Ved privat skifte* udfører arvingerne selv skiftet, evt. med bistand fra en advokat. Skifteretten giver tilladelse til privat skifte, hvis en række betingelser er opfyldt. Privat skifte forudsætter bl.a., at: - alle arvinger ønsker privat skifte, - at boets aktiver må antages at kunne dække boets gæld, - at mindst en af boets arvinger kan optræde under skiftet uden at være repræsenteret ved værge* eller skifteværge* og er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, - at afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte, og - at afgørende ikke taler imod privat skifte. Arvingerne råder herefter over boets aktiver i forening. Arvingerne skal senest i forbindelse med, at de får udleveret boet til privat skifte indkalde boets kreditorer efter reglerne om proklama*, dvs. at der skal indrykkes en annonce i Statstidende med oplysning om afdødes død og opfordring til alle 9

med et krav mod afdøde at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen. Arvingerne skal senest 6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter boets udlevering, indgive en åbningsstatus*, dvs. en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Opgørelsen skal indgives i to eksemplarer, der begge skal være underskrevet af alle arvinger. Viser opgørelsen, at boets passiver overstiger boets aktiver, og at boet således er insolvent, skal boet overgå til skifte ved bobestyrer*. Senest 1 år efter dødsfaldet skal arvingerne opgøre boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen af arven. Senest 15 måneder efter dødsfaldet skal to eksemplarer af boopgørelsen* underskrevet af alle arvingerne sendes til skifteretten, som videresender det ene eksemplar til skattemyndighederne. Arvingerne vil i forening hæfte for afdødes gæld, hvis arvingerne helt eller delvis deler boets aktiver, bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter, uden at betale gæld. Hvis boet viser sig at være insolvent, kan arvingerne begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for hæftelsen ved, at alle tilbageleverer den modtagne arv. 3.4.1.1.1. Forenklet privat skifte Hvis betingelserne for privat skifte* er opfyldt, kan boet skiftes ved et forenklet privat skifte, hvis følgende betingelser er opfyldt: - der skal ikke betales bo- eller tillægsboafgift*, - der er ikke arvinger eller legatarer*, der er repræsenteret ved værge* eller skifteværge*, - boet er ikke skattepligtigt, - afdøde drev ikke ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet fandt sted, selvstændig virksomhed, og - der er ikke i boet aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede. Der gælder særlige betingelser for forenklet privat skifte, når ægtefællen er eneste arving. Udover i tilfælde, hvor betingelserne ovenfor er nævnt, kan der også ske forenklet privat skifte, hvis følgende betingelser er opfyldt: - betingelserne for privat skifte er opfyldt, - der er ikke legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsafgift, - afdøde og den længstlevende ægtefælle var ikke separeret, og - den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling. 10

Forenklet privat skifte indebærer, at arvingerne i forbindelse med boets udlevering skal indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten*. Opgørelsen skal indgives i to eksemplarer og skal være underskrevet af alle arvinger. Der skal ikke foretages en boopgørelse*. 3.4.1.2. Skifte ved bobestyrer Skifteretten* udleverer et bo til skifte* ved bobestyrer*, hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt. Skifteretten kan derfor bl.a. udlevere et bo til skifte ved en bobestyrer, hvis følgende omstændigheder gør sig gældende: - en arving beder om skifte ved bobestyrer, - boet må antages at være insolvent, - alle arvinger er enten repræsenteret ved værge* eller skifteværge* eller er under konkurs eller er ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, - afdøde har ved testamente bestemt, at boet skal skiftes ved bobestyrer, - der findes ikke arvinger i boet, eller det er usikkert, hvem der er arvinger, eller - der har ikke inden rimelig tid kunnet træffes bestemmelse om, at boet skal behandles på anden måde. Bobestyreren vil oftest være en advokat, som er autoriseret som bobestyrer, eller en person ofte en advokat som afdøde har udpeget som bobestyrer i sit testamente. Konstaterer bobestyreren straks, at boet klart må antages at være insolvent, beder bobestyreren skifteretten om at fastslå dette. Bobestyreren skal indkalde boets kreditorer til efter reglerne om proklama*, dvs. at der skal indrykkes en annonce i Statstidende med oplysning om afdødes død og opfordring til alle med et krav mod afdøde at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen. Efter proklamafristens udløb laver bobestyreren en åbningsstatus*, der indeholder en fortegnelse over samtlige boets aktiver og passiver med værdiansættelse pr. dødsdagen, boets forventede indtægter og øvrige udgifter samt en vurdering af, hvorvidt boet må antages at være solvent. Denne åbningsstatus sendes til arvinger, skifteretten og skattemyndighederne. Må boet antages at være insolvent, indstiller bobestyreren til skifteretten, at der træffes afgørelse om insolvensbehandling. Senest to år efter dødsfaldet skal bobestyreren lave en redegørelse om boets behandling og om arveforholdene samt en opgørelse over boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter med angivelse af fordelingen mellem arvingerne og af den beregnede bo- og tillægsboafgift*. Skifteretten kan udskyde skæringsdagen*, dvs. fristen på to år. 11

Boopgørelsen* skal fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde senest to måneder efter skæringsdagen. Uanset skæringsdagen har bobestyreren dog altid 15 måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Arvingerne skal have tilsendt boopgørelsen mindst 2 uger før mødet. Hvis arvingerne klager over boopgørelsen, skal bobestyreren indbringe klagen for skifteretten. Endelig boopgørelse sendes i to eksemplarer til skifteretten og skattemyndighederne. Når der skiftes ved bobestyrer behøver arvingerne ikke være enige. Uenighed blandt arvingerne om væsentlige spørgsmål løses ved afstemning eller ved at bobestyreren træffer afgørelse. Arvingerne kan klage over bobestyrerens afgørelser. Skifteretten kan på et hvilket som helst tidspunkt under bobestyrerens behandling udlevere et bo til privat skifte, boudlæg*, ægtefælleudlæg*/suppleringsarv* eller uskiftet bo, hvis der anmodes herom og betingelserne herfor er opfyldt. 3.4.1.2.1. Skifte af et insolvent bo Er boet insolvent, træffer skifteretten* afgørelse om insolvensbehandling og udpeger en bobestyrer*. Som i solvente boer skal der efter proklamafristens* udløb laves en åbningsstatus*. Væsentlige afgørelser i et insolvent bo skal forelægges kreditorerne. I praksis drejer det sig f.eks. om salg af en ejendom, og her vil der typisk blive indgået en underhåndsaftale med den største panthaver. Bobestyreren skal indkalde til møde, hvis det er nødvendigt. Arvingerne vil ikke blive indkaldt til sådanne møder. 3.4.2. Boets afslutning uden skifte I mange tilfælde skiftes* boet ikke. Boet efter afdøde bliver i stedet udlagt som boudlæg* eller som ægtefælleudlæg*/suppleringsarv*, eller også bliver boet udleveret til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo*. 3.4.2.1. Boudlæg Boudlæg* anvendes ved mindre boer. Hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter til begravelse, boets behandling og gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke overstiger 43.000 (gælder for 2017), skal boets aktiver som udgangspunkt udlægges uden skifte, dvs. at afdødes formue udleveres uden videre. Inden boudlæg finder sted, skal der udarbejdes en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Der skal ikke udstedes proklama*. 12

Boudlæg sker til den eller de personer, som efter skifterettens skøn er afdødes nærmeste efterladte. Ved afgørelse af, hvem der er afdødes nærmeste efterladte, lægges der vægt på, hvem der stod afdøde nærmest. Det vil oftest være den eller de personer, der har varetaget afdødes interesser og truffet bestemmelse om begravelse. Var afdøde gift, eller levede afdøde i et fast samlivsforhold eller registreret partnerskab, vil boudlæg som altovervejende udgangspunkt ske til den, som afdøde boede sammen med. Boet kan også udlægges til en institution, som afdøde havde tilknytning til, til en kommune eller til statskassen. Den, der sker udlæg til, hæfter ikke for afdødes gæld, men har pligt til at betale alle begravelsesomkostninger. Skiftretten kan kræve, at udlægsmodtageren rydder afdødes bolig. Ved boudlæg får afdødes arvinger og kreditorer ingenting, medmindre boet udlægges til dem. 3.4.2.2. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv Er afdøde og en eventuel længstlevende ægtefælles samlede formue på under 740.000 (gælder for 2017), har længstlevende ægtefælle ret til at få udleveret hele formuen. Det betyder, at afdødes livsarvinger* ikke er berettiget til at modtage nogen form for arv (herunder tvangsarv*). Eventuel forsørgertabserstatning, livforsikringer og/eller pensioner, som længstlevende ægtefælle får udbetalt efter afdøde, indgår i opgørelsen af beløbet på 740.000 Længstlevendes egne pensioner og lignende rettigheder skal ikke indgå i opgørelsen. Det er en betingelse for ægtefælleudlæg*, at den længstlevende ægtefælle overtager afdødes gæld. Ægtefællen skal senest i forbindelse med boets udlevering udstede proklama*, dvs. en meddelelse om dødsfaldet i Statstidende og en opfordring til kreditorer om at melde deres krav inden for 8 uger. Hvis det viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan længstlevende ægtefælle begære boet skiftet* ved bobestyrer* og blive frigjort for sin hæftelse for gælden ved at levere det, der er modtaget, tilbage. Retten til ægtefælleudlæg gælder, uanset hvilken formueordning, der har været i ægteskabet, dvs. uanset om ægtefællerne havde fælleseje* eller helt eller delvis fuldstændigt særeje*. I modsætning til ved uskiftet bo* er der ved ægtefælleudlæg ingen begrænsninger i rådigheden over det udleverede. En ægtefælle, der har fået ægtefælleudlæg, kan i modsætning til en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, indgå nyt ægteskab uden at skulle skifte med livsarvinger. 13

Har et ugift samlevende par oprettet et udvidet samlevertestamente*, har den længstlevende samlever under visse betingelser ret til ægtefælleudlæg (læs om betingelserne under afsnit 2.2.) I sådanne tilfælde kaldes ægtefælleudlægget for suppleringsarv*. 3.4.2.3. Uskiftet bo Er ægtefælleudlæg* ikke en mulighed, fordi boets størrelse overstiger 740.000 (gælder for 2017), kan afdødes efterladte ægtefælle sidde i uskiftet bo*, hvis ægtefællerne havde fælleseje* og fælles livsarvinger*, dvs. fælles børn m.v., og længstlevende ægtefælle er solvent. Længstlevende ægtefælle kan også sidde i uskiftet bo med afdødes eventuelle særlivsarvinger*, dvs. børn m.v., som ægtefællerne ikke har sammen, hvis de giver samtykke. Det er en betingelse for at sidde i uskiftet bo, at den længstlevende ægtefælle påtager sig ansvaret for afdødes gæld. At sidde i uskiftet bo betyder, at boet ikke skiftes ved førstafdødes død. Arven efter afdøde opgøres og fordeles derfor ikke. Var en del af afdødes formue fuldstændigt særeje*, skal denne del skiftes. Der er ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis hele afdødes formue var fuldstændigt særeje. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal længstlevende ægtefælle indgive en opgørelse til skifteretten* over begge ægtefællers aktiver, dvs. positiv formue, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, pr. dødsdagen. Det skal angives i opgørelsen, hvem der skal arve afdødes eventuelle fuldstændige særeje. Længstlevende ægtefælle skal senest i forbindelse med boets udlevering udstede proklama*, dvs. at der skal indrykkes en annonce i Statstidende med oplysning om afdødes død og opfordring til alle med et krav mod afdøde at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen. Hvis det viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet* ved bobestyrer* og blive frigjort for sin hæftelse ved at tilbagelevere det modtagne. Længstlevende ægtefælle må ikke misbruge midlerne, f.eks. ved at give uforholdsmæssigt store eller mange gaver. Vil længstlevende ægtefælle indgå nyt ægteskab, skal boet skiftes. Livsarvingerne kan ikke give afkald på skifte af det uskiftede bo og samtidig bevare deres arveret. Længstlevende ægtefælle kan efter eget ønske når som helst skifte med en eller flere livsarvinger. Livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, som er tilfaldet 14

længstlevende ægtefælle i anledning af afdødes død, og som må antages ikke at være forbrugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet, mens den længstlevende ægtefælle er i live. Længstlevende ægtefælles egne livsforsikringsordninger, pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet, mens længstlevende ægtefælle er i live. Beløb udbetalt fra længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder m.v. indgår imidlertid i det uskiftede ved skifte heraf, mens længstlevende ægtefælle er i live. 3.5. Behandlingen af boet afsluttes med en boopgørelse En boopgørelse* er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen og frem til den dag, pr. hvilken boet opgøres, og over fordeling af arven (læs mere om boopgørelsen under afsnit 4). Skattemyndighederne og skifteretten* modtager et eksemplar af boopgørelsen. Skattemyndighederne giver skifteretten meddelelse om, hvorvidt værdiansættelserne kan godkendes. Behandlingen af boet er afsluttet, når skifteretten godkender boopgørelsen. Skifteretten fastsætter herefter bo- og tillægsboafgift*. Der kan klages over skifterettens fastsættelse, f.eks. af arvingerne og skattemyndighederne. 4. Hvad er en boopgørelse? Som nævnt under afsnit 3.5. afsluttes boets behandling med indlevering af en boopgørelse* til skifteretten*. En boopgørelse er en opgørelse over: - alle afdødes aktiver, dvs. positiv formue/værdier, og passiver, dvs. negativ formue/gæld, pr. dødsdagen, - boets indtægter og udgifter fra dødsdagen og frem til skæringsdagen*, dvs. den dag, pr. hvilken boet opgøres, og - fordelingen af arven. Visse beløb, der kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet, tilfalder en berettiget uden om boet, dvs. at beløbet ikke indgår i boet. Sådanne beløb skal ikke optages som aktiver i boet, men de skal oplyses i boopgørelsen af hensyn til boafgiftsberegningen*. Det gælder f.eks. livsforsikringer. Eksempel på, hvordan en opgørelse over afdødes aktiver og passiver kan se ud: 15

Afdøde har: Hus 600.000 Bil 20.000 Indbo 25.000 Bankkonti: 11.000 Bruttoformue: 656.000 Gæld 30.000 Nettoformue: 626.000 I eksemplet efterlader afdøde en nettoformue* på 626.000, der skal fordeles blandt eventuelle arvinger. 4.1. Du og afdøde var gift Når en gift person dør, ophører eventuelt formuefællesskab*. Havde du og din afdøde ægtefælle helt eller delvist formuefællesskab, må fællesboet derfor skiftes* og hver sin bodel* opgøres. Ved beregning af en ægtefælles bodel opgøres ægtefællens aktiver. Ved beregning af en ægtefælles bodel opgøres alle ægtefællens aktiver. Ved at lægge aktiverne sammen findes ægtefællens bruttoformue. Herefter skal passiverne opgøres og trækkes fra bruttoformuen for at finde frem til ægtefællens nettoformue*. Halvdelen af ægtefællens positive nettoformue fordeles til den anden ægtefælle. Har ægtefællen større passiver end aktiver, har ægtefællen en negativ nettoformue. Den anden ægtefælle skal ikke overtage halvdelen af negativ nettoformue. Gæld deles således ikke. Gæld, der er stiftet i begge ægtefællers navn, deles imidlertid. Til brug for afgræsningen af jeres formuesfære skal du som længstlevende ægtefælle lave en opgørelse over dine aktiver og passiver med angivelse af, om disse er fælleseje* eller fuldstændigt særeje*. Laver du ikke opgørelsen, kan skifteretten* bestemme, at fællesejet og dit eventuelle fuldstændige særeje helt eller delvis skal behandles ved bobestyrer*. Under skiftet beholder du som længstlevende ægtefælle rådigheden over dine aktiver. Skifteretten kan dog fratage dig rådigheden, hvis der er risiko for, at du vil misbruge rådigheden og disponere til skade for boet. Her er et eksempel på, hvordan en opgørelse over ægtefællernes aktiver og passiver kan se ud: Afdøde ægtefælle havde: Hus 600.000 Bil 20.000 Indbo 25.000 Bankkonti: 11.000 Længstlevende har: Indbo 15.000 16

Bruttoformue 656.000 Gæld 30.000 Nettoformue 626.000 Bruttoformue 15.000 Gæld 3.000 Nettoformue 12.000 I eksemplet har begge ægtefæller en positiv nettoformue, hvoraf halvdelen skal fordeles til den anden ægtefælle. Fra afdødes bodel overføres til længstlevende ægtefælle halvdelen af 626.000, dvs. 313.000, mens der fra længstlevendes bodel til afdødes bodel overføres halvdelen af 12.000, dvs. 6.000 Afdøde vil herefter have have en boslod* på 319.000, som skal fordeles blandt arvingerne, herunder den længstlevende ægtefælle. Længstlevende ægtefælle får foruden sin boslod på 319.000 arv efter afdøde. 4.1.1. Ikke alt indgår i skiftet af fællesboet Fuldstændigt særeje* indgår ikke i fællesboet* og skal derfor ikke skiftes*. Du som længstlevende ægtefælle beholder derfor dit eventuelle fuldstændige særeje, mens afdødes eventuelle fuldstændige særeje falder i arv. Vær opmærksom på, at skilsmissesæreje* overgår til formuefællesskab* i tilfælde af den ene ægtefælles død og derfor indgår i skiftet af fællesboet. Som længstlevende ægtefælle udtager du egne rimelige pensionsordninger og udbetalte beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser (dog ikke fra rate- og rentepensioner), i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Det samme gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Det gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing. Genstande, som udelukkende tjener til dit personlige brug som f.eks. tøj og smykker, hvis værdi ikke står i misforhold til dit og din afdøde ægtefælles formueforhold, og genstande erhvervet til børnenes brug skal ikke indgå i skiftet af fællesboet, men kan udtages forlods* af dig som længstlevende ægtefælle. 4.2. Du og afdøde var ugifte samlevende Mange ugifte samlevende er fælles om deres økonomi, således at de deler udgifter og indtægter, ligesom mange har fælles lån. På trods af dette har ugifte samlevende ikke formuefællesskab*, således som det er udgangspunktet for et gift par. Det betyder, at ugifte samlevende ikke har et fællesbo*, der skal skiftes. For at lave en boopgørelse*, som bl.a. indeholder en opgørelse over afdødes aktiver og passiver, kan det blive nødvendigt at få afklaret ejerforhold, hvis du og afdøde som ugifte samlevende ejede aktiver i sameje*. Ved uklarhed eller uenighed om ejerforholdet kan domstolene afgøre spørgsmålet. Hvis der er oprettet udvidet samlevertestamente* kan du som længstlevende samlever 17

forlods udtage* genstande ejet af afdøde, som udelukkende tjener til dit personlige brug som f.eks. tøj og smykker, hvis værdien heraf ikke står i misforhold til dit og afdødes formueforhold. Du kan også forlods udtage genstande erhvervet til børnenes brug. Dvs. at sådanne genstande ikke skal indgå i en opgørelse over afdødes aktiver og passiver og derfor ikke kan falde i arv til andre arvinger. 5. Har du ret til at arve bestemte genstande? I tilfælde, hvor boet skiftes*, fordeles afdødes formue til en eller flere arvinger. Nogle arvinger kan have et ønske om at arve et bestemt aktiv, f.eks. et bornholmerur. I dette afsnit beskrives reglerne om, hvorvidt en arving har ret til at overtage et bestemt aktiv efter afdøde, herunder hvem der har ret til aktivet, hvis flere arvinger ønsker at overtage det samme aktiv. De regler, der beskrives nedenfor om retten til at overtage et bestemt aktiv, gælder kun i tilfælde, hvor boet skiftes*. Det betyder, at reglerne ikke gælder, hvis boet efter afdøde er: - udlagt som boudlæg* til nærmeste pårørende, - udlagt som ægtefælleudlæg* til længstlevende ægtefælle - udlagt som suppleringsarv* til længstlevende samlever, fordi der er oprettet udvidet samlevertestamente, eller - udleveret til længstlevende ægtefælle til uskiftet bo*. 5.1. Arvingers ret Arvingerne kan for deres arvelod*, dvs. inden for det beløb, arvingerne arver, overtage afdødes aktiver til det beløb, som aktiverne er vurderet til. Det betyder, at en arving, der arver 200.000, som udgangspunkt kan vælge at overtage afdødes antikke lampe til 50.000 mod kun at få udbetalt 150.000 af boet. Arvinger har ikke ret til at overtage et aktiv, hvis værdi overstiger arvelodden heller ikke mod at betale det overskydende beløb. Det betyder, at en arving, der arver 50.000 ikke kan overtage et maleri til en værdi af 100.000 mod at betale 50.000 Længstlevende ægtefælle har imidlertid en sådan udløsningsret*, men kun for så vidt angår aktiver, der indgik i formuefællesskabet*. Ønsker flere arvinger at overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvilken arving der skal have aktivet. En arving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har særlig erindringsværdi for den pågældende. Ejer en arving en andel af et aktiv i sameje* med boet, har arvingen, selvom værdien af aktivet overstiger arvelodden, som udgangspunkt fortrinsret til at overtage boets andel af aktivet ved at betale det overskydende beløb kontant til boet. Ejer en arving en andel af et aktiv i sameje med både boet og længstlevende ægtefælle, har ægtefællen som udgangspunkt fortrinsret. 18

Disse punkter om en arvings ret til at overtage et aktiv gælder ikke, hvis der ved testamente er besluttet andet. Der kan dog ikke ved testamente rådes over tredjemands andele i et aktiv. 5.2. Din ret som afdødes ægtefælle Du kan som længstlevende ægtefælle for din bos- og arvelod* overtage aktiver, der er fælleseje* i dødsboet, til vurderingsbeløbet. Overstiger værdien bos- og arvelodden, kan du overtage aktivet mod at betale det overskydende beløb kontant. Ønsker du og en arving at overtage det samme aktiv, har du som længstlevende ægtefælle fortrinsret. En særlivsarving* har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, hvis det har særlig erindringsværdi for pågældende, medmindre aktivet udelukkende tjener til dit personlige brug og værdien heraf ikke står i misforhold til dit og afdødes formueforhold, er erhvervet til mindreårige børns brug, udgør fælles bolig, fælles indbo, arbejdsredskaber eller biler anvendt af dig. Du kan til vurderingsbeløbet overtage aktiver, der var afdødes fuldstændige særeje*, inden for din arvelod af særejet. Ønsker du og en arving at overtage det samme aktiv, har du fortrinsret. En særlivsarving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har særlig erindringsværdi for pågældende, medmindre aktivet udelukkende tjener dit personlige brug og værdien heraf ikke står i misforhold til dit og afdødes formueforhold, er erhvervet til mindreårige børns brug, eller udgør fælles bolig. Overstiger værdien af et aktiv, som du ejer i sameje* med boet, din arvelod, kan du overtage aktivet mod at betale det overskydende beløb kontant til boet. Disse udgangspunkter om din ret som længstlevende ægtefælle til at overtage et aktiv gælder ikke, hvis afdøde ved testamente har truffet anden beslutning. 5.3. Din ret som ugift samlever Du har som længstlevende samlever ret til at overtage din og afdødes hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo mod at betale vurderingsbeløbet kontant til boet, hvis du og afdøde på dødstidspunktet: - levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold og havde gjort det de sidste 2 år forud for dødsfaldet, eller - levede sammen på fællesbopæl og ventede, havde eller havde haft et fællesbarn. Der er tale om de samme betingelser, som gælder for oprettelse af udvidet samlevertestamente*. At du og afdøde skal have levet sammen i et ægteskabslignende forhold betyder, at du skal kunne sidestilles med en ægtefælle. Der lægges vægt på, om du og afdøde havde mulighed for at indgå ægteskab, om I havde fælles folkeregisteradresse og i hvilket 19

omfang, I havde fælles økonomi og husholdning. Hvad der kan anses for at udgøre sædvanligt indbo afhænger af arvemassens størrelse og afdødes forhold. I tilfælde, hvor betingelserne ovenfor er opfyldt, og hvor du som længstlevende samlever var indsat som arving i et testamente, har du ret til inden for din arvelod* at overtage genstandene til vurderingsbeløbet. Overstiger vurderingsbeløbet arvelodden, kan du overtage genstanden mod at betale det overskydende beløb kontant til boet. Ønsker du og en arving at overtage det samme aktiv, har du fortrinsret, medmindre arvingen er en særlivsarving*, og aktivet har erindringsværdi for særlivsarvingen. Disse udgangspunkter om din ret til som længstlevende samlever at overtage et aktiv gælder ikke, hvis afdøde ved testamente har truffet anden beslutning. Retten til under visse betingelser at overtage fælles bolig og indbo får ikke betydning, hvis du og afdøde har oprettet udvidet samlevertestamente. Hvis I har oprettet udvidet samlevertestamente, har du ret til overtagelse i samme omfang som en ægtefælle har i forhold til den afdøde ægtefælles fuldstændige særeje*. Det betyder, at du til vurderingsbeløbet kan overtage afdødes aktiver (alle aktiver, således ikke kun fælles bolig og indbo) inden for din arvelod. 6. Har du ret til at overtage boligen? 6.1. Retten til at overtage en ejerbolig Retten til at overtage en ejerbolig følger reglerne om overtagelse af et aktiv som beskrevet under afsnit 5. 6.2. Retten til at overtage en lejebolig eller andelsbolig 6.2.1. Du og afdøde var gift Som længstlevende ægtefælle har du ret til at fortsætte lejemålet, uanset om du eller din afdøde ægtefælle har skrevet lejekontrakten under. 6.2.2. Du og afdøde var ugifte samlevende Står både du og din afdøde samlever på lejekontrakten, kan du fortsætte lejemålet på uændrede vilkår ved din samlevers død. Står alene din afdøde samlever på lejekontrakten, kan du kun blive boende, hvis I har boet sammen i mere end to år umiddelbart forud for dødsfaldet. Har samlivet varet mindre end to år, kan udlejeren således nægte at lade dig beholde boligen. 20

7. Hvad med livsforsikringer, pensionsordninger m.v.? Førstafdødes forsikringer og pensionsordninger tilfalder efter førstafdødes død som udgangspunkt nærmeste pårørende, medmindre der er indsat en begunstiget. Som nærmeste pårørende anses i den nævnte rækkefølge: - ægtefælle, - samlever, som venter, har eller har haft et barn med afdøde, eller har levet sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet, - børn, eller - arvinger. Det er vigtigt at kende betingelserne i forhold til den pågældende forsikring eller pensionsordning, hvorfor disse bør undersøges nøje. Kontakt eventuelt forsikrings- eller pensionsselskabet eller en advokat med henblik på vejledning. 8. Skal du betale retsafgift? For at benytte domstolene skal der betales en afgift. Afgiften kaldes retsafgift. Hvis boet skiftes*, skal der betales retsafgift på 2.500 Det gælder, uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer*. Hvis arvebeholdningen overstiger 1 million, skal der betales yderligere retsafgift på 6.500 Hvis boet udleveres til forenklet privat skifte, udgør retsafgiften kun 1.000 Hvis boet udleveres til boudlæg*, skal der betales retsafgift på 500 Hvis boet udleveres til uskiftet bo* eller udlæg til den længstlevende ægtefælle eller samlever i tilfælde, hvor der er oprettet udvidet samlevertestamente, skal der betales retsafgift på 500 Dødsboer på højst 15.000 er fritaget for retsafgift. Dødsboer, hvor der ikke er penge nok til at betale retsafgift, er afgiftsfrie. 9. Boafgift Boafgift* hed tidligere arveafgift. Boafgift er en afgift til staten, som boet skal betale af den samlede arv efter afdøde. 21

Der skal ikke betales boafgift af den arv, der tilfalder længstlevende ægtefælle. Dette gælder dog ikke, hvis ægteparret var separeret. Når en person hørende til en i boafgiftsloven nærmere defineret personkreds arver, skal boet betale en boafgift på 15 procent af den del af arven, der overstiger et bundfradrag på 276.600 (gælder for 2016) eller 282.600 (gælder for 2017). Det er bundfradragets størrelse i dødsåret, der anvendes ved beregningen af boafgiften. Personkredsen består af: - afdødes børn og stedbørn og deres afkom, - afdødes forældre, - afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, - personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, - afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, - plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet. Når en person uden for denne personkreds arver, skal boet udover boafgiften på 15 procent betale en tillægsboafgift på 25 procent. Der gives ikke bundfradrag ved beregningen af tillægsboafgift. Her er et eksempel på beregning af boafgift i dødsboet efter en afdød, der ved sin død var enlig og efterlod sig 900.000 til sine tre børn: Beregning af Boafgift Beløb til boafgift arvinger Samlet 900.000 900.000 arvebeholdni ng i dødsboet Bundfradrag 276.600 Beløb, der 623.400 overstiger bundfradrage t 15 procent 93.510-93.510 22

boafgift, som skal fratrækkes overskydende beløb Arv til deling mellem tre børn efter fradrag af boafgift Arv, pr. barn 806.490 268.830 Her er et eksempel på beregning af boafgift af værdierne efter en afdød, der ved sin død var enlig og efterlod sig i alt 900.000 til sine to børn og til sin bror, der ifølge testamente skulle arve 300.000 (før afgift): Beregning af Boafgift boafgift Samlet 900.000 arvebeholdning i dødsboet Bundfradrag 276.600 Beløb, der 623.400 overstiger bundfradrag 15 procent 93.510 boafgift, som skal fratrækkes overskydende beløb Beløb til arvinger 900.000 Brorens andel af arven Brorens andel af boafgift (93.510 x (300.000/900.000)) Beløb, som tillægsboafgiften på 25 procent skal fratrækkes 25 procent tillægsboafgift, der skal fratrækkes 300.000 31.170 268.830 67.830 300.000-31.170-67.208 23

201.622 Børnenes andel af arven 600.000 Børnenes andel af boafgiften (93.510-62.340 x (600.000/900.000)) Arv til deling 537.660 mellem børnene efter fradrag af boafgift Arv. pr. barn 268.830 9.1. Boudlæg Der skal ikke betales afgift, når boet udlægges som boudlæg*. 9.2. Uskiftet bo Når længstlevende ægtefælle har siddet i uskiftet bo*, er der to bundfradrag ved skifte efter længstlevendes død. 9.3. Forsikringer og pensionskonti Der gælder særlige regler vedrørende betaling af afgift, herunder boafgift*, samt for forsikringer og pensionsordninger, der kommer til udbetaling ved afdødes død. Vær derfor ekstra opmærksom ved sådanne udbetalinger. 10. Skat 10.1. Afdødes skatteforhold/skal afdøde betale skat? Der skal altid udarbejdes selvangivelse og årsopgørelse for afdøde for året forud for dødsåret, således at eventuel overskydende skat eller restskat kan indgå i det endelige boregnskab. En person er skattepligtig til sin dødsdag. Der kan derfor være et uafklaret mellemværende med skattevæsenet i perioden fra den 1. januar i dødsåret indtil dødsdagen (mellemperioden*). Både skattevæsenet og boet kan inden for visse frister kræve, at der bliver foretaget skatteberegning for mellemperioden. Afdødes skat i mellemperioden udgør 50 procent af den skattepligtige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag. I den beregnede skat bliver der fradraget 2.100 (gælder for 2017) pr. påbegyndt måned fra årets begyndelse til den måned, hvor dødsfaldet 24

indtraf. Hvis boet skal betale dødsboskat, skal afdødes indkomst fra den 1. januar i dødsåret beskattes sammen med boets indkomst i boperioden*, dvs. perioden fra dødsfaldet frem til den dag, fra hvilken boet opgøres. Se evt. mere herom på SKAT s hjemmeside. 10.2. Dødsboets skatteforhold/skal boet betale dødsboskat? Boet skal betale dødsboskat, hvis enten boets nettoformue* eller boets aktiver overstiger 2.776.800 (gælder for 2017) pr. skæringsdagen*, dvs. den dag, fra hvilken boet opgøres. Fast ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter parcelhusreglen, skal ikke medregnes i opgørelsen af boets aktiver, men skal medregnes ved opgørelsen af nettoformuen. En eventuel restskat eller overskydende skat for mellemperioden*, dvs. perioden fra den 1. januar i dødsåret til dødsdagen, eller bobeskatningsperioden skal hverken medregnes som aktiv eller indgå i nettoformuen. Hvis boet er skattepligtigt, skal boets indkomst i boperioden*, dvs. perioden fra dødsfaldet frem til den dag, fra hvilken boet opgøres, beskattes med 50 procent. Ved beregningen af skatten fradrages 5.600 (gælder for 2017) pr. påbegyndt måned efter dødsfaldet, dog højst i 12 måneder. Hvis boet er skattefrit, er boets indtægter i boperioden skattefrie. Se evt. mere herom på SKAT s hjemmeside. 11. Hvor kan du få hjælp? 12.1. Advokatbistand En advokats bistand kan omfatte andet og mere end gennemførelsen af den praktiske afvikling af boet samt udarbejdelse af åbningsstatus*, boopgørelse* og eventuel selvangivelse for dødsboet. Advokaten kan desuden rådgive om valg af den bedste skifteform i det konkrete tilfælde, om de skatte- og afgiftsretlige spørgsmål, som opstår i forbindelse med boets behandling og om de arveretlige forhold. Derudover kan advokaten give råd om fortolkning af eventuelle testamenter, om eventuelle arveafkald, om værdiansættelsen af de enkelte aktiver og en lang række andre spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med boets behandling. Der gælder ikke bestemte salærtakster for advokatbistand i forbindelse med skifte* af dødsboer. Salæret bliver afpasset efter arbejdets omfang og de involverede værdier. 25

Du kan altid spørge en advokat, hvad advokaten forventer at skulle have i salær for at behandle din sag. Udgifterne til advokatbistand kan trækkes fra som en udgift i boopgørelsen ved beregningen af bo- og tillægsboafgift*. 12.2. Advokatvagt I de fleste større byer findes der en Advokatvagt. Advokatvagten er en slags juridisk skadestue, hvor du gratis og anonymt kan få hurtig og helt grundlæggende mundtlig rådgivning. Advokatvagten kan ikke føre din sag for dig. Du kan ikke ringe til Advokatvagten, men skal møde op personligt. Alle uanset indtægt har mulighed for at få rådgivning hos Advokatvagten. Du kan læse mere om Advokatvagten på www.advokatvagterne.dk, herunder hvor du kan finde din nærmeste Advokatvagt og se dennes åbningstider. 12.3. Retshjælp Hvis du har en indtægt, der ligger under en vis beløbsgrænse, kan du få retshjælp til yderligere juridisk bistand end den mundtlige rådgivning, som du kan få hos Advokatvagten. Retshjælp betyder, at du selv skal betale en del af advokatens salær, mens staten betaler resten. Der kan ydes retshjælp til udfærdigelse af breve, enkle bodelinger*, ægtepagter*, testamenter eller lignende. Derudover kan der ydes retshjælp i form af rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger, hvis der er rimelig udsigt til et forlig. Du kan læse mere om retshjælp på. 12.4. Fri proces Hvis du har en indtægt, der ligger under en vis beløbsgrænse, kan du eventuelt få fri proces. Fris proces betyder, at staten betaler alle dine omkostninger ved at føre en retssag ved domstolene, uanset om du vinder eller taber. Du kan derfor kun få fri proces, hvis der anlægges en sag ved domstolene. Du kan læse mere om fri proces på og www.civilstyrelsen.dk. 26

ORDLISTE Arvelod: Den del af dødsboets nettoformue*, som en arving arver. Bo: En formuemasse, der skal opgøres og afvikles ved et skifte, f.eks. fællesbo eller dødsbo. Boafgift: Tidligere arveafgift. Er en afgift til staten, som boet skal betale af den samlede arv efter afdøde. Bobestyrer: En advokat, som skifteretten* har udpeget til at behandle boet, eller en person, som afdøde i sit testamente har udpeget til at behandle boet. Bodel: Den del af fællesboet, som en ægtefælle selv ejer, kan råde over og hæfter med. Bodeling: Deling af fællesboet, nærmere bestemt deling af fælles gæld og positiv nettoformue*, som ikke er særeje. Boopgørelse: Opgørelse over boets aktiver og passiver, herunder boets indtægter og udgifter i boperioden*. Boperioden: Perioden fra dødsfaldet og frem til skæringsdagen* i boopgørelsen*. Boslod: Den del af fællesboet, som en ægtefælle har tilbage efter formuefællesskabets ophør og skifte heraf ved separation, skilsmisse eller død. Boudlæg: En skifteform, hvor afdødes ejendele bliver overtaget af afdødes nærmeste efterladte mod, at de afholder udgifterne til afdødes begravelse. Friarv: Den del af arven, som man som arvelader frit kan råde over ved testamente. Hvis man har ægtefælle eller livsarvinger* (børn, børnebørn, mv.) er friarven ¾ af det, man efterlader sig. Den sidste ¼ er tvangsarv* til ægtefælle og livsarvinger. Forlods udtagelse: Modtage aktiver, som ikke skal indgå i delingen. Genstande til personligt brug, som f.eks. tøj, kan som udgangspunkt udtages forlods. Formuefællesskab: Den formueordning, som et par automatisk får ved indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab, medmindre parret opretter ægtepagt* om særeje. Formuefællesskab, også kaldet fælleseje, indebærer, at hver part i tilfælde af skifte i anledning af separation, skilsmisse eller død er berettiget til halvdelen af de til fællesboet hørende positive værdier. Fuldstændigt særeje: En særejetype, som bl.a. indebærer, at særejet ikke skal 27