NR 2 80. ÅRGANG Fregatten Færøe
Udgiver Georg Stage Foreningen. En upolitisk forening af tidligere befalingsmænd og elever fra skoleskibet Georg Stage. Bestyrelsen Formand Peter Armfelt Bakken 2, DK-3050 Humlebæk Tlf.: 21819178 E-mail: peter_armfelt@hotmail.com Næstformand Jan Hamilton Ordrup Jagtvej 79 st. tv. 2920 Charlottenlund Tlf.: 21712104 Mail j.hamilton@youmail.dk Girokonto 6 43 22 04 Formand Fyns Afdeling Kurt B. Kaysen Degnemosen 1, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.:6222 6247 Kurt.kaysen@mail.dk Formand Midtjylland Bjørn Bertelsen Vinkelvej 97A 8800 Viborg Tlf.:? bjorn@bertelsen.net Kasserer/Bladets udenlands/ Medlemsservice Viggo Billstrøm Skørengen Vest 19 4660 St. Heddinge Tlf.: 2021 3348 vigbil@privat.dk Ansvarshavende redaktør Peter Armfelt Redaktion Hjørdis Lorenzen Bakken 16, 3050 Humlebæk E-mail: hus16@bf-bakken.dk Annoncer Henvendelse til redaktionen Fuldriggeren Udsendes 4 gange om året. Oplag Ca. 1300 stk. Grafisk produktion Nordkystens Bogtrykkeri ApS Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk Kalender Tirsdagsaftener kl. 19 30 Obs Obs Obs Husk at vores mødeaftener fremover er den anden tirsdag i måneden. Juni-juli-august Sommerferie Deadline for indlæg til næste nummer 10. juli Tirsdag d. 5. september Tirsdag d. 10. oktober Husk sæt allerede nu x i din kalender. 2
Dødsfald. undsætning. I den forrygende storm drev fryseskibet med sit anker ude direkte ind mod den klippefulde kyst. Med et dræg fik John fat i fryseskibets ankerkæde og kunne dermed rette skibet op på en kurs, så det var muligt for en redningshelikopter at arbejde over havaristen. De sidste 10 mand bliver reddet, men fryseskibets ankerkæde sprængtes, så helikopterens hejsemand, der havde været nede på GREEN LILY for at assistere, ikke når at blive hejst op, inden han bliver ramt af en sø og trukket i havet. Her et lille udpluk af avis overskrifterne: EN HELTEGERNING MELLEM OLIE, AKTIER OG PLATFORME HAN REDDEDE TI MENNESKERS LIV DET BRITISKE KONGEHUS HYLDER DANSK KAPTAJN HÆDER TIL TI DANSKE SØFOLK EFTER FLOT REDNINGSAKTION. Hele historien bragte vi i Fuldriggeren nr. 2 2011. John måtte til sidst give efter for sin sukkersyge. Vores tanker går til Inger. De gamle elever fra togtet 1960. Understyrmand på togtet 1960 John Gade er død. Vi er en lille flok gamle elever fra togtet 1960, som fandt sammen ved vores 50 års jubilæum i 2010. Her deltog John Gade også. Vi besluttede fremover, at mødes en gang om året, og det har vi gjort siden. Det har altid strakt sig over 2 dage, og gået på skift hos dem, der har haft plads til det. Efter John blev pensioneret har han trofast mødt op til alle vores tirsdagsaftener og andre arrangementer. Han har haft et langt arbejdsliv i diverse skibe i Mærsk. John var en god fortæller og debattør, som deltog med læserbreve m.m. i den offentlige debat. Han gik ikke af vejen for at fortælle om sine mange spændende oplevelser, som havde fundet sted i hans arbejdsliv. Den største var vel nok den redningsaktion John foretog med MÆRSK CHAMPION i november måned 1997 sydøst for Lerwick på Shetlandsøerne. Her kom han fryseskibet GREEN LILY, som havde fået motorstop, til Æret være hans minde Stiftelsen Georg Stages Minde Skoleskibet Georg Stage A. H. Vedels Plads Nyholm 1439 København K tlf. 32 95 80 19 fax 32 95 80 16 kontor: stiftelsen@georgstage.dk skibet: skoleskibet@georgstage.dk www.georgstage.dk 3
4
Baksmønstring Baksmønstringen skal i år foregå i Svendborg. Vi mødes i Marinestuen, Færgevej 5, søndag den 28. maj kl. 1100. Der er parkeringsplads bag ved huset, indkørsel fra Tuxensvej. Kommer man med tog eller bus er der ca. 500 m. Vi henter jer gerne, ring mobiltlf. 24-27-05-62. Der er frokost buffet i marinestuen kl. 12. Efter frokosten kan man gå en tur langs havnen over til det nye og meget spændende Danmarks Museum for Lystsejlads, hvor der er arrangeret en rundvisning. Igen kan vi eventuelt køre dem, der er dårligt gående. Senere på eftermiddagen slutter vi af i marinestuen med kaffebord og socialt samvær. Tilmelding. I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af vores arrangementer, kan det gøres på en af følgende adresser eller e-mail. Peter Armfelt Tlf. 21819178 E-mail peter_armfelt@hotmail.com (husk _ mellem peter og armfelt) Jan Hamilton Tlf.21712104 E-mail jhc@dma.dk Opfordring til 70 års jubilæum. Vi er to ældre Georg Stage elever fra togtet 1947, Torben nr. 58 og Niels Peter nr, 9. Som vil opfordre gamle Georg Stage elever fra 1947 til at tilmelde sig 70 års jubilæet. Der vil blive afholdt sammen med Georg Stage foreningen baksmønstring i Svendborg søndag den 28 maj kl. 1100. Vi ved at der er 8 gamle elever der modtager foreningens blad fuldriggeren, flere af dem har før deltaget i afholdte jubilærer. Vi er ikke så unge mere, og har måske nogle helbreds-problemer. Men viljen til at ville skaber evnen til at kunne. Håber at se så mange som mulig. Tilmelding kan ske til foreningens formand Peter Armfelt på mobil: 21819178. Venlig hilsen, håber vi ses. Torben, Niels Peter. Referat af generalforsamlingen i Georg Stage Foreningen Jylland 25. marts Antal tilstedeværende medlemmer: 9 medlemmer Ad 1: Ad 2: Valg af dirigent: Karl Nøhr Sørensen blev valgt Generalforsamlingen lovligt indvarslet. Formandens beretning: " Siden sidste Gf. har vi ikke haft andre aktiviteter end vores julefrokost, iøvrigt med ligeså mager opbakning som denne gf., vore bestyrelsesmøder har vi, bortset fra et, klaret med mail, telefon og SMS. Jeg ved godt at vi har truet med at nedlægge Jyllands afd. hvis vi ikke får bedre opbakning, men jeg har gået og tænkt over det, og er bange for at det måske vil føre til at flere medlemmer i Jylland vil melde sig ud, og den udvikling vil jeg nødigt fremme, så jeg lader mig gerne genopstille til bestyrelsen, og så må vi se hvordan vi konstituerer os siden". Formandens beretning blev godkendt af alle. 5
Ad 3: Ad 4: Ad 5: Ad 6: Regnskab: Fremlagt af Ronald Peter Grassmé og godkendt Valg: Alle de opstillede blev genvalgt. Bjørn Bertelsen overtog formandsposten efter Viggo Lund Hansen som ikke ønksede pga alder at fortsætte som formand. Indkomne: Forslag fra formand/kasserer at man fulgte Københavns vedtægter og konstituerede sig efter generealforsamlingen. Eventuelt: Bruno Thaibert var utilfreds med muligheden for parkering i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen på Teaterbodegaen. Ønskede at man tænkte på det ved afholdelse af næste generalforsamling. Den danske flådes tilstedeværelse i Dansk Vestindien 1671 1816. I tidsrummet fra 1671 til 1917 sejlede flådens skibe ca. 140 togter til kolonierne i Dansk Vestindien. Det handelskompagni som var udset til at etablere og drive kolonien på Sankt Thomas lånte i begyndelsen mandskab og skibe af flåden. Men da kongen i midten af 1750erne overtog driften af de nu 3 øer og dels under de krige, som de europæiske magter udkæmpede i anden halvdel af 1700-tallet, og frem til 1807, blev flåden sat ind for at løse en række opgaver. Det var transport af tropper og embedsmænd, konvojsejlads mellem Europa og Vestindien, samt sejlads mellem øerne i Vestindien. Hertil kom, at man ønskede at vise det danske flag i farvandet omkring øerne på grund af sørøveri og kapervirksomhed. Skibene man benyttede i disse år var især flådens fregatter. Allerstørst var aktiviteten i årene 1779 1782, da op til fire orlogsfartøjer afsendtes om året. Konstituering af bestyrelsen: Formand: Bjørn Bertelsen Kasserer: Ronald Peter Grassmé Revisor: Viggo Lund Hansen Best. Medlem: John Byg Best. Medlem: Alex Stigsen Best. Medlem: Finn Clemmensen Revisor Suppl.: Karl Nøhr Sørensen. 6 SALVAGE & SURVEY STS MARINE CONSULT makes it faster and easier for you Phone +45 2172 8040 24 hours service www.stsmarineconsult.dk Fra 1793 blev der igen holdt mindst et fartøj ved øerne størstedelen af året, hvilket blev gældende helt frem til den engelske besættelse af Dansk Vestindien i 1807. I det halve århundrede fra 1755 til 1807 kom nogle få tusind nordmænd og danskere til kolonierne. Flere af officererne besatte i perioden embeder i administrationen helt op til den øverste post som generalguvernør.
300 års orlogsfart på Dansk Vestindien. Det første forsøg på at anlægge en koloni på Sankt Thomas var helt tilbage til 1665, men det gik galt. Ideen levede dog videre, så i 1671 forsøgte man endnu engang. To krigsskibe afsejlede i august og oktober fra København med kurs mod Sankt Thomas for at anlægge en koloni. Det handlede om økonomi. Kunne man skaffe varer fra de tropiske egne, som kunne sælges hjemme i Norge og Danmark, og ja, måske kunne varerne også sælges videre til det øvrige Nordeuropa. Det var en kreds af velhavende handlende i København, som sammen med kongen, nogle adelsmænd og embedsmænd havde dannet et handelskompagni, der skulle stå for skibsfarten og handelen mellem Vestindien og kongerigerne Danmark og Norge. Selskabet fik tillige ansvaret for det nye samfund, der skulle opbygges på den fjerne ø. Der var 190 passagerer om bord. Da det havde vist sig at være vanskeligt at skaffe frivillige udvandrere, var størsteparten af nybyggerne hentet i fængslerne i København. Nogle af disse udvalgte folk stak af i Bergen, hvorfor der blev hentet andre nybyggere fra det lokale fængsel. Da Færøe i slutningen af maj 1672 ankom til Sankt Thomas var 77 af passagererne døde. Inden der var gået 7 måneder, var yderligere 75 kolonister afgået ved døden af tropesygdomme og anden modgang. Kaptajnen på jagten Den forgyldte Krone havde efter ankomsten til Vestindien afventet Færøes ankomst, men som følge af fregattens store forsinkelse, blev der truffet beslutning om at vende hjem. Fregatten under Zacharias Hansen Bang kommando blev til gengæld i et år ved Sankt Thomas, mens indsatsen med at opbygge et plantagesamfund tog sin begyndelse. På trods af den store dødelighed må det konstateres, at øen var taget i besiddelse, og den centrale del af opgaven var blevet løst. Men nogen fortjeneste blev der ikke tale om på dette første togt. Det første skib som afsejlede var kongens jagt, Den forgyldte Krone. Herefter fulgte fregatten Færøe under kommando af søofficeren, kaptajn Zacharias Hansen Bang. Om bord var kompagniets embedsmænd, nybyggere, byggematerialer, levningsmidler og handelsvarer. Fregatten skulle følge efter Den forgyldte Krone. Selv om ruten til Caribien er meget lang, er det ofte sejladsen ud af de dansk norske farvande som volder vanskeligheder. Allerede i Nordsøen sprang Færøe læk, så man søgte ind til Bergen for at reparerer. Det var først overstået ved udgangen af februar 1672. Mytteri. Med dette togt indledtes et enestående kapitel i vor kolonihistorie og vel også i dansk skibshistorie. Den 6. november 1682 afsejlede fregatten Havmanden fra København med kurs mod Sankt Thomas. Kaptajnen var søofficeren Jan Bloem, og om bord var desuden guvernør Jørgen Iversen, dennes hustru og søn samt guvernørens søster med mand og børn. Yderligere var der nogle kontraktarbejdere og et antal straffefanger, der skulle bruges som arbejdskraft på Sankt Thomas. Dertil kom en ung mand, der skulle varetage de handelsmæssige forhold, idet 7
fregatten fra Sankt Thomas skulle fortsætte til Afrika, hvor han skulle købe slaver, som skulle arbejde i kolonierne i Vestindien. Igen mødte man besværlige strøm og vindforhold i Nordsøen, og dertil kom, at kaptajnen holdt mest mulig igen med uddeling af kost og drikkevarer til de ombordværende. Der opstod stridigheder blandt officerer og embedsmænd og tillige almindelig utilfredshed med forholdene. Da man endelig nåede Den Engelske Kanal forlangte fire af de underordnede, at kaptajnen gik ind til en havn for at få friske forsyninger. Det blev siden besluttet at søge tilbage til en havn i Norge, men yderligere vejrmæssige forhindringer gjorde dette og dernæst et ønske om at nå en havn i Holland umuligt. Idet der nu var god vind fortsattes rejsen derefter mod syd, og midt i januar var man atter i strædet mellem Dover og Calais. Fregatten var nu læk, men kaptajnen besluttede alligevel at fortsætte den modgangsplagede rejse direkte til Vestindien. Nogle af besætningsmedlemmerne og fangerne tog nu sagen i egen hånd. Natten til den 19. januar overtog de kommandoen om bord og forsøgte at komme til nærmeste havn. Det lykkedes imidlertid guvernøren at dæmpe gemytterne ved at love, at kaptajnen ville gå ind til Plymouth. Muligvis med rette tvivlede mytteristerne dog på, at kaptajnen ville opfylde sit løfte, og de mødte op igen dagen efter. Kaptajnen forsøgte sig med gode løfter, og nu havde han for resten drikkevarer nok og lovede oprørerne, at de skulle få en pot vand eller øl dagligt, og endda en flaske vin nu og da. Men intet hjalp. Guvernør Iversen bad for sit liv, men blev grebet og kastet overbord. Hans anden hustru Margrethe Christensdatter, en søsterdatter af borgmester Bartholomæus Jensen blev voldtaget, medens hendes nyfødte barn måtte dele faderens skæbne. Rebellerne hentede kaptajn Bloem i hans kahyt, og under forsøget på at slippe ud gennem vinduet blev han skudt og derefter kastet overbord. Samme skæbne overgik fem af skibets og kompagniets funktionærer. Det øvrige rejseselskab blev skånet. 8 En af fangerne, den hollandske styrmand Jochum Gulliksen, der tidligere havde gjort tjeneste som skipper på Havmanden på en rejse til Guinea, men som siden var faldet i unåde og dømt til at sendes til Vestindien, blev herefter tvunget til at være kaptajn. Med henblik på at være så få som mulig om byttet, aftalte mytteristerne at sejle til Azorerne og landsætte flertallet af fangerne og kontraktarbejderne. De blev således efterladt på øen Flores, og deres videre skæbne kendes ikke. Herefter stod man atter ud på en sejlads, præget af druk, spil og slagsmål. Jochum Gulliksen og manden, der skulle forestå slavehandelen, allierede sig med et par andre og overvandt de øvrige rebeller. Gulliksen lovede at føre fregatten til København, idet han formentlig har ment, at han kunne lade som om, han kun halvhjertet var gået med til mytteriet. I slutningen af marts nåede Havmanden til et sted i nærheden af Marstrand, hvorfra der sendtes et brev til kompagniet. Kort efter grundstøtte fregatten under en storm og sank. Alle blev dog reddet og snart efter ført til København, hvor det retslige opgør fulgte. Ni af de ledende, deriblandt Gulliksen blev dømt til døden og henrettet uden for Østerport, samme sted, hvor Struense og Brandt 100 år senere fandt døden. Fire af de dømte blev halshuggede, og fem brændt på hjul. Jochum Gulliksen fik
først si ene hånd afhugget og blev knebet i brystet med gloende jern, medens han endnu var i live Det var ellers på Jørgen Iversens initiativ, at den lille ubeboede naboø, St. Jan, blev inddraget under dansk statsstyre, hvilket skete i juli 1675, da guvernøren sammen med enkelte embedsmænd og nogle soldater gik i land på øen og i kongens og kompagniets navn tog den i besiddelse. Og Jørgen Iversen opbyggede i årernes løb det ny kolonisamfund, håndhævede kompagniets handelsmonopol og skabte samtidig øens forsvarsværker, først Christiansfort og det solide forsvarstårn Trygborg, hvortil senere kom det mindre vagttårn Skytsborg, beliggende på Baggaertsbjerget. Desuden opførtes på fortets grund en guvernørbolig, omfattende to rum, og et forsamlingshus for den lutherske menighed samt endelig geværhus og opholdsrum for folkene. Uden for fortet blev opført et større sukkerkogeri, Indigoværk, og flere vandcisterner. Det hele var såre primitivt, men fungerede, selv om man stadig havde store vanskeligheder at kæmpe imod. Samtidig med at lede disse mange nævnte gøremål måtte guvernøren også slås for sin ø. Han ledede i 1678 St. Thomas` forsvar, da en fransk styrke i forbindelse med den danskfranske krig gjorde landgang. Kanonerne tordnede og musketterne bragede fra solide forsvarsværker, og efter en kort kamp måtte franskmændene trække sig tilbage. Øens beboere kunne dog ikke hindre, at de fremmede plyndrede og bortførte 3 tjenere, 14 slaver og 4 af de brogede portugisiske negre. Flere gange havde Jørgen Iversen søgt at blive løst fra sit vanskelige hverv som leder af kolonien, men først i sommeren 1679 blev hans afsked bevilget. Kort efter, den 6. september, udnævntes hans efterfølger, den hollandskfødte Nicolaj Esmit, der først nåede kolonien den 4. juli 1680. Herefter fulgte en urolig og besværlig tid for vore vestindiske besiddelser, idet den ny guvernør langt fra var sin opgave voksen. Officielt blev det i moderlandet publiceret, at guvernør Esmit havde besat øen Krabbe Eiland, men da intet mandskab var efterladt, blev sagen uden betydning. Snart efter forlød, at planterne på St. Thomas havde sat sig op mod den velbestaltede guvernør, og bedre blev det ikke, da man erfarede om den danske embedsmands forbindelse med de caraibiske sørøvere. Hans regime afsluttedes i 1682, idet en hidtil ukendt broder, Adolph Esmit, tog magten og uden bemyndigelse hjemmefra afsatte og belagde guvernøren arrest. Denne blev senere hjemsendt til domfældelse, medens Adolph Esmit modtog bestalling som guvernør ad interim. 9
Kaptajnløjtnant Carl Vilhelm Jessen Rygterne om de dramatiske begivenheder på St. Thomas nåede København, netop da kompagniet havde offentliggjort en opfordring til at bosætte sig i kolonien. Sundhedstilstanden havde bedret sig betydeligt, og hver, der meldte sig, ville få udlagt en plantage. Man havde blot at tegne sig på en liste, fremlagt hos den nu hjemmeboende Jørgen Iversen. Men ingen meldte sig. Planen blev herefter opgivet, og i stedet fik admiralitetet atter ordre til at aflevere alle fanger, der var dømt til for livstid at gå i jern på Holmen samt tyve kvinder sat fast for letfærdighed. De skulle afgå til Vestindien om bord på fregatten Havmanden. Jørgen Iversen fik atter kongelig bestalling som guvernør og leder af denne nye ekspedition, medens hollandske skibsofficerer fik kommandoen på Havhesten, der afgik fra København den 10. november 1682. Han kom dog aldrig til De Vestindiske Øer, men endte sine dage i mytteriet på Havhesten. England begyndte i Vestindien. Måske er det rigtigt, men så har vi glemt det. Det var den 14. januar 1801, at England erklærede embargo over for dansk-norske skibe i engelske havne, og samtidig udgik der ordre til at opbringe alle dansk-norske skibe i rum sø. Allerede en måned senere observeredes de første engelske orlogsmænd i det caraibiske hav, stærkt optaget af at opbringe handelsskibe. I marts beordrede den danske generalguvernør, Vilhelm Anton Lindemann, stationsskibet, briggen Lougen (Den årvågne) under kaptajnløjtnant Carl Vilhelm Jessens kommando fra St. Croix til St. Thomas`frihavn, som måtte formodes hurtigt at komme i farezonen. Kort efter at Lougen havde forladt Christiansted, blev skibet observeret af to engelske fregatter The Arab under kaptajn John Perkins`kommando og The Experiment, der straks optog forfølgelsen og efter at være kommet på skudhold i nærheden af Fugleklippen ved Bocken Island åbnede englænderne ild mod den danske orlogsbrig, der straks optog kampen, som man holdt gående i tre kvarter mod den overlegne fjendtlige styrke. Tabene fordelte sig således: På Lougen var èn død og to sårede, medens de engelske orlogsmænd trak sig ud af kampen stærkt forskudte med otte døde og ti sårede. Guvernør Iversens enke blev siden gift igen, og fulgte sin mand på en rejse til Vestindien, hvor han i en årrække bestyrede Jørgen Iversens efterladte plantager. Almindeligt kendt er det vist ikke, at krigshandlingerne i 1801 mellem Danmark og 10
Orlogsbriggens tapre mandskab blev der ydet stor anerkendelse, og chefen, kaptajnløjtnant Jessen, modtog senere i København en æressabel af kongen, ligesom borgerne i Charlotte Amalia skænkede ham en hædersgave. Kaptajnløjtnanten blev senere helten fra Sjællands Odde og kontreadmiral, hvorefter han i 1822 modtog udnævnelsen til guvernør for St. Thomas og St. Jan. Vi slap dog ikke så let fra krigstilstanden. Endnu før slaget på Københavns Red den 2. april præsenterede den fjendtlige magt sig den 27. og 28. marts ud for St. Thomas. Ikke færre end 25 engelske orlogsskibe med en landgangsstyrke på mellem tre og fire tusinde mand ankrede op sydvest for øen, og en parlamentær blev sendt i land. Efter en kort forhandling med kommandanten, oberst C.W.von Scholten, kapitulerede St. Thomas for overmagten, og den 29. om morgenen blev Dannebrog strøget under honnør. Øen skulle dog ikke betragtes som erobret, men okkuperet. De civile embedsmænd måtte fortsætte deres arbejde, kun militæret blev sendt hjem. Fra St. Thomas fortsatte den engelske flåde sit togt til St. Croix, hvor man var parat til at kæmpe. Alt militær og milits var under våben. Også her blev en parlamentær sendt i land, og efter forhandling med generalguvernør Lindemann blev de danske styrker afvæbnet, og for St. Croix opnåede man de samme gunstige betingelser, som var blevet tilbudt St. Thomas. Den engelske øverstkommanderende for alle tre øer blev general Fuller, der i de følgende ti måneder residerede i generalguvernørens palæ i Christiansted. Allerede den 16. februar 1802 overtog Danmark atter øerne, og Baithasar Frederik Myhlenfels, der tidligere havde været kommandant på St. Thomas, udnævntes til generalguvernør, en post han beklædte indtil 1807. Disse første år efter okkupationen forløb relativt roligt i kolonien, bortset fra et par voldsomme brande i 1804 og 1806, der begge hærgede Charlotte Amalia, hvor mere end tusinde huse blev ildens bytte. Skaden blev anslået til ca. 16 millioner dollars. Men så fulgte nye okkupations år fra 1807 til 1814. Efter at det neutrale Danmark havde tilsluttet sig Frankrigs politik, var man på St. Thomas og St. Croix klar over, hvor det bar hen. Juledag 1807 blev St. Croix besat af landgangsstyrker fra en overlegen engelsk eskadre, bestående af bl.a. to linieskibe, fem fregatter og otte slupper samt flere mindre skibe, Samme dag kapitulerede kommandanten på St. Thomas. Major-general George William Ramsay 11
Engelske chefer på øerne i de kommende år var først brigadier McLean og derefter fra 1808 brigadier G.W.Harcourt. I 1813 blev posten som generalguvernør overtaget af major-general George William Ramsay, der fungerede til efter Kielerfreden, den 14. januar 1814, da Danmark fik sine vestindiske besiddelser tilbage. Den første danske generalguvernør efter de engelske år blev udnævnt 2. april 1814. Det var generalmajor, senere generalløjtnant Peter Lotharius Oxholm, der dog først ankom til øen den 5. februar året efter. Og hermed blev en ny, men kort storhedstid indvarslet for vor fjerne koloni. Handelen blomstrede, og plantageejerne levede højt, ganske som man havde gjort det i slutningen af 1700-tallet. Flere nyklassicistiske plantagebygninger blev opført og indrettet med dyrt indbo, fine mahognimøbler og forgyldte spejle, hvortil kom, at adskillige familier nu kunne spise på sølvtallerkener. En nyhed var, at man byggede town houses, hvortil planterne og deres damer søgte ind, når varmen blev generende på plantagen. Den uge søløjtnant Hans Dahlerup, der i 1816 første gang kom til Vestindien fra Frederik Vis forarmede Danmark, noterer i sin dagbog fra opholdet på St. Croix. Dahlerup beretter videre om selskaber hos generalguvernøren, Adrian von Bentzon. Søløjtnanten er her begejstret for de ædle vine, der blev skænket bordeauxvinen antager i Vestindien en smag og en duft, som den aldrig får i Europa. Og videre hedder det: Når det egentlige måltid er endt, rejser man sig på et signal fra værten for at skifte til en anden spisesal, luftigere og køligere end den første. Her sætter man sig om det blankpolerede mahognibord uden dug, men bedækket med det kostbareste slebne krystal, porcelæn og sølvtøj, det sidste ofte belæsset med de skønneste tropiske frugter, kager o.s.v. Her bliver drukket og skålet i madeira, hvis alder er husets største ære og ambition. Ofte udvikler sig denne selskabelighed til et bakkanal og kun få er efter opbruddet i stand til at gå til spillebordene. Boligerne her er som slotte, hvor man holder prægtige ekvipager og ædle rideheste. Ideligt er man indbudt til baller eller luksuriøse middagsselskaber. Det er et sybaritisk liv, vi fører, en luksus i levemåde, man ingen forestilling kan gøre sig om i Europa.- De unge mennesker af begge køn have fået deres opdragelse i Frankrig og England. Dannelse, aristokratisk selvfølelse og rigdom fremkalder den fineste selskabstone iblandt dem. 12
13
Personligt syntes jeg selv det er rart at sidde med et blad i hånden. Det er der sikkert mange af vores ældre medlemmer som kan nikke genkendende til. Men vi må konstatere, at alt omkring os bliver mere og mere elektronificeret. E-box, borgerservice m.m. Når Fuldriggeren bliver sendt med posten, har vi været udsat for, at der er gået op til næsten 14 dage fra vi afleverede bladet til posthuset, og det kom ud til vores medlemmer. Det kan have sine ulemper, hvis man skal meddele en tilmeldings frist til et eller andet arrangement. På sigt er det tanken, at gøre vores hjemmeside mere spændende, og lade al kontakt fra og til foreningen foregå via hjemmesiden. Men det kræver vi finder nogle som syntes, det kunne de da godt tage sig af. Og hvor findes de.? Formanden. Som i kan se af meddelesen fra Postnord, så ophører alle aftaler om adresse vedligehold, samt adressere og udsende vores blad Fuldriggeren fra den 1. oktober. Det er ikke bare vores blad, men alle andre foreningsblade og lignende. Har man et oplag på omkring de 10.000 kan man få dem omdelt med reklamerne. Dette bringer Georg Stage Foreningen i et dilemma. Vi har ikke selv kræfter til at putte 500-600 blade i hver sin kuvert. Sætte adresse og frimærke på og bringe den ned i et supermarked for at poste dem. Fra år tilbage regnede vi ikke portoen for noget. Men i dag er det beløb vi betaler i porto større end det beløb bladet bliver trykt for. Det siger i sig selv, hvor grådige postvæsenet er blevet, og alligevel kan de ikke få det til at løbe rundt, uden et mega stort tilskud i skattekroner. Bestyrelsen arbejder på sagen, men flertallet hælder til den side, at sende bladet ud elektronisk. I blad nr.1 opfordrede vores kasserer Viggo Billstrøm om, at få flere til at indsende deres mail adresse, og det er der også ca. 25 som har gjort. Der må helt sikkert være mange flere som kan. 14
Fødselsdage juli 1995026 Jan Normann Laursen Ringen 50, 1. tv,. DK-6700 Esbjerg Fylder 40 den 03-07- 1949064 Jens Peter Nielsen Pilegårdsvænget 13 A, DK-5800 Nyborg Fylder 84 den 03-07- 1948008 Skjold Krøyer Tuenvej 77, Elling, DK-9900 Frederikshavn Fylder 85 den 09-07- 2012502 Jonna Poulsen Skovgårdsvænget 340, DK-8310 Tranbjerg J Fylder 70 den 11-07- 1953068 Verner Helsinghof Højrupsvej 70, 3. tv., DK-9900 Frederikshavn Fylder 80 den 13-07- 1951065 Christian Colding Humlehusvej 24, DK-8200 Aarhus N Fylder 83 den 13-07- 1952054 Børge Rosholm Birkholmvænge 4, DK-5700 Svendborg Fylder 82 den 13-07- 1997048 Anna Katarina Persson Ulltorp Backgård S-59052 Nykil Fylder 40 den 14-07- 1953076 Hans Lindenborg Birkevej 1, DK-5800 Nyborg Fylder 80 den 22-07- 1963070 Poul Lindenborg Gartnergade 1, DK-5800 Nyborg Fylder 70 den 22-07- 1986062 Dan Olsen Ågårdsvej 7, DK-9370 Hals Fylder 50 den 22-07- 1947058 Torben Emanuel Dam Galionsvej 7, 2. 0018, DK-1437 København K Fylder 87 den 25-07- 1979016 Søren Devantie Svanemosevej 4 B, DK-7120 Vejle Øst Fylder 55 den 30-07- Fødselsdage august 1959061 Jørgen Amtrup Jørgensen Thorsmindevej 17, DK-2720 Vanløse Fylder 75 den 05-08- 1968019 Per Dreboldt Jensen Bolbrovej 12, Brudager DK-5882 Vejstrup Fylder 65 den 07-08- 1948140 Henning Kastbjerg Karleby Strandvejen 96, 3. th., DK-2900 Hellerup Fylder 84 den 09-08- 1949130 Hans Aage Pedersen Hegnsgården 29, 2. tv., DK-2670 Greve Fylder 84 den 09-08- 1968015 Niels Bergendorff Kirkeåsen 2, DK-3630 Jægerspris Fylder 65 den 12-08- 1949116 Erik Nygaard Nielsen Valdemarsgade 11, st. tv., -0013, DK-7100 Vejle Fylder 84 den 20-08- Fødselsdage september 1960001 Peter Armfelt Bakken 2 DK-3050 Humlebæk Fylder 75 den 05-09- 1950064 Kurt Bruun Kaysen Degnemosen 1, Vindeby Tåsinge, DK-5700 Svendborg Fylder 83 den 11-09- 1963034 Svend Bjarne Nielsen Glentevej 2, Nordenhuse DK-5800 Nyborg Fylder 70 den 20-09- 1953001 Erling Sørensen Kukkervænget 20, Thurø, DK-5700 Svendborg Fylder 81 den 21-09- 2006028 Aputsiaq B. L. P. Egede C/O Ivalo Petersen, Josefip Aqqutaa Bnr 0590, DK-3921 Narsaq Fylder 30 den 22-09- 1949077 Erik Graugaard Kastanievej 7, DK-4220 Korsør Fylder 84 den 23-09- 1974018 Leif Hjulgaard Kasernevej 24, st. mf., DK-4300 Holbæk Fylder 60 den 28-09- Fødselsdage november 1950147 Ernst Tost Ahorn Alle 4, st. th., DK-4100 Ringsted Fylder 83 den 01-10- 1949129 Niels-Christian Svendsen Bondebrosvej 18, Rønne DK-3700 Rønne Fylder 84 den 04-10- 1973027 Tønnes Johansen Tellesen Bolethep Aqq. 22 DK-3911 Sisimiut Fylder 60 den 05-10- VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 15
G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4660 Store Heddinge. Rabes Have Husk vi mødes i Rabes Have Langebrogade 8 DK-1411, København K. Tlf. 32573417 16