Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Relaterede dokumenter
Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. 30. april 2019

Børn, madmod og kræsenhed

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Danskerne vil have vækst

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Danskerne har reduceret deres madspild

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

De nye Kostråd set fra Axelborg

Potentiale for nye smagsoplevelser

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Guide: Få flad mave på 0,5

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Det handler om din sundhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Sodavand, kager og fastfood

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

Markedsanalyse. På cafe og fastfood restaurant hver måned. 5. april 2017

Økonomisk analyse. Forbrugerne er åbne for at grille udenfor sæsonen

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Del 2. KRAM-profil 31

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Transkript:

Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne vil gerne leve sundere både fysisk og mentalt. Mad og motion spiller en vigtig rolle i relation hertil, men også velvære som følge af livskvalitet og nydelse er af stor betydning for danskernes sundhed. Highlights Flertallet beskriver den mad og drikke, de normalt spiser og drikker, som både sund og usund, mens fire ud af ti beskriver den som enten sund eller meget sund. Tre ud af fire danskere vil gerne leve sundere, heraf vil mange især gerne motionere mere og spise sundere. Mere søvn og mindre travlhed står også højt på ønskelisten for flere. At sundhed kan være andet end motion og sund mad illustreres samtidig af, at over halvdelen af danskerne mener, at mental sundhed er ligeså vigtig som fysisk sundhed. Samtidig er mange også enige i, at sundhed for dem handler mere om livskvalitet og nydelse frem for slankekure og motion. Noget tyder derfor på, at en mere holistisk sundhedsopfattelse med fokus på balance kan være på vej. Danskerne vil gerne nyde den mad, de spiser, og opleve at få livskvalitet ud af de forbrugsvalg de træffer. Skal man som fødevareproducent udvikle og markedsføre produkter til de sundhedssøgende danskere handler det om også at fokusere på oplevelsen af maden, den gode smag og mæthedsfornemmelse frem for et ensidigt fokus på, hvad maden gør for kroppens sundhed. 55 pct. af danskerne spiser både sundt og usundt. Danskerne beskriver deres normale mad som både sund og usund Landbrug & Fødevarer har i en landsdækkende, repræsentativ befolkningsundersøgelse sat fokus på danskernes holdning til sundhed og det at leve sundt. I undersøgelsen blev danskerne spurgt om, hvordan de selv vil beskrive den mad og drikke, som de normalt indtager. På dette spørgsmål svarer 40 pct., at de spiser enten sundt eller meget sundt, mens 55 pct. svarer, at de spiser både sundt og usundt. Disse fordelinger ligner meget undersøgelsen fra 2016 uden signifikante udsving.

Figur 1: Hvordan vil du beskrive den mad og drikke, du normalt spiser og drikker? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 2015 2016 2017 0% Meget sund Sund Både og Usund Meget usund Ved ikke Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, N= 1028, Norstat for Landbrug & Fødevarer 2016, N=1022, Norstat for Landbrug & Fødevarer 2015 N=1005 Blandt dem, der beskriver deres mad og drikke som sund finder vi oftere kvinder, danskere bosat i Region Midtjylland samt danskere i aldersgruppen 50+ år. Omvendt er der lidt flere blandt danskere i aldersgruppen 18-35 år, der beskriver den mad og drikke, de normalt indtager som usund (om end det stadig drejer sig om en lille andel på blot 7 pct. i forhold til 4 pct. blandt gennemsnittet). Figur 2: Den mad og drikke der normalt indtages er sund Procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 35% 32% 3 32% 33% Total Mand Kvinde 18-35 36-49 50+ Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, november 2017, N=1028, heraf 517 mænd og 511 kvinder, 323 ml. 18-35 år, 326 ml. 36-49 år og 379 ml. 50-70 år 40% Tre ud af fire danskere vil (stadig) gerne leve sundere Spørger vi danskerne, om de gerne vil leve sundere, svarer hver fjerde, at de ikke ønsker at leve sundere, end de gør i dag enten fordi de allerede føler, at de lever sundt nok eller fordi, at der er andre prioriteter, som er vigtigere for dem. Dermed ønsker tre ud af fire danskere at leve sundere, hvilket er samme andel som i marts 2016. Noget tyder derfor på, at ønsket om at leve sundere enten kan være svært at indfri i praksis eller at der for mange danskeres vedkommende altid synes at være plads til forbedring i forhold til, hvor sundt man gerne vil leve. Side 2 af 8

Vil man gerne leve sundere, er der flere alternativer. 48 pct. af de adspurgte angiver, at de ønsker at leve sundere gennem mere motion, mens 38 pct. vil opnå en sundere livsstil ved at spise sundere. 19 pct. vil leve sundere ved at prioritere at få mere søvn, og 16 pct. vil gerne have mindre travlt. Figur 3: Ønsker du at leve sundere? % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Ja, jeg vil gerne motionere mere 4 Ja, jeg vil gerne spise sundere 3 Ja, jeg vil gerne prioritere at få mere søvn Ja, jeg vil gerne have mindre travlt 19% 16% 75% Ja, jeg vil gerne stoppe med at ryge 9% Ja, jeg vil gerne drikke mindre alkohol Ja, jeg vil gerne forbedre min sundhed på andre måder Nej, andre ting er vigtigere lige nu Nej, jeg lever allerede så sundt, som jeg har behov for 7% 17% Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, november 2017, N=1028. NB: Mulighed for flere svar blandt Ja -svarkategorierne Især kvinder og yngre vil gerne leve sundere, end de gør i dag Der er en klar forskel mellem kønnene i relation til, hvordan man gerne vil leve sundere. Kvinder vil i højere grad end mænd gerne motionere mere, spise sundere og have mindre travlt. Mændene derimod vil sammenlignet med kvinderne hellere drikke mindre alkohol og mener ellers oftere end kvinder, at de lever lige så sundt, som de har behov for. Mere motion og sundere mad er der altså ikke behov for i samme grad som hos kvinderne. 25 pct. af danskerne i alderen 50+ mener, at de allerede lever så sundt, som de har behov for... Noget tyder samtidig på, at ønsket om at leve sundere afhænger af, hvor gammel man er. Danskere over 50 år virker nemlig i højere grad end andre aldersgrupper godt tilfredse med deres nuværende sundhedstilstand sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Blot 63 pct. vil gerne leve sundere, de er omvendt overrepræsenteret i kategorien Nej, jeg lever allerede så sundt, som jeg har behov for. Dette svarer hver fjerde over 50 år i modsætning til 12-13 pct. blandt de to øvrige aldersgrupper. Der ses heller ikke blandt disse en prioritet om at få mindre travlt og at sove mere i samme grad som øvrige deltagere. Side 3 af 8

Figur 4: Ønsker du at leve sundere? Fordelt på aldersgrupper % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ja, jeg vil gerne motionere mere 40% 4 56% Ja, jeg vil gerne spise sundere 27% 46% 43% Ja, jeg vil gerne prioritere at få mere søvn 22% 25% Ja, jeg vil gerne have mindre travlt Ja, jeg vil gerne stoppe med at ryge 15% 10% 9% 6% 22% 18-35 36-49 Ja, jeg vil gerne drikke mindre alkohol 3% 50+ Ja, jeg vil gerne forbedre min sundhed på andre måder Nej, andre ting er vigtigere lige nu 5% 7% Nej, jeg lever allerede så sundt, som jeg har behov for 13% 25% Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, november 2017, N= 1028, heraf 323 ml. 18-35 år, 326 ml. 36-49 år og 379 ml. 50-70 år. NB: Mulighed for flere svar blandt Ja -svarkategorierne kun 12 pct. af danskerne i alderen 18-35 mener det samme. Danskere under 50 år mener til sammenligning i mindre grad, at de allerede lever så sundt, som de har behov for. De vil oftere gerne motionere mere og spise sundere, end de gør i dag. Aldersgruppen 18-35 vil oftere end andre gerne have mindre travlt, mens de 36-49-årige, som oftere end andre gerne vil prioritere at få mere søvn. Regionale forskelle i ønsket om at leve sundere Det er ikke kun alder og køn, der kan påvirke danskernes holdning til sundhed. Geografi spiller også en rolle, idet der kan spores forskelle i danskernes holdning determineret af, i hvilken region de bor. I Region Syddanmark ønsker signifikant flere end det danske gennemsnit ikke at leve sundere, fordi andre ting er vigtigere lige nu. Danskere fra Region Sjælland vil gerne være mere fysisk aktive sammenlignet med det øvrige Danmark. Samtidig mener signifikant færre danskere bosat her, at mental sundhed er ligeså vigtigt som fysisk sundhed. I Region Nordjylland vil signifikant flere gerne prioritere at få mere søvn for at forbedre sundheden. Side 4 af 8

Børnefamilierne lever ikke ligeså sundt, som de godt kunne tænke sig Børnefamilier vil gerne have mere søvn og mindre travlt Undersøgelsen viste samtidig, at der også i denne undersøgelse ses signifikante forskelle i danskernes holdning til sundhed baseret på, om der er tale om familier med hjemmeboende børn eller ej. Sammenlignet med familier uden hjemmeboende børn, lever danskere med børn i husstanden ikke ligeså sundt, som de synes, de har behov for. De vil især gerne motionere mere, prioritere mere søvn samt have mindre travlt. De vil ydermere gerne spise mindre sukker sammenlignet med familier uden hjemmeboende børn under 18. Sammenligner vi med husstande uden hjemmeboende børn, lever signifikant flere allerede så sundt, som de har behov for. I forhold til alkohol vil de oftere gerne drikke mindre, end de gør i dag, men føler ellers ikke i samme grad behov for at motionere mere, få mere søvn eller have mindre travlt sammenlignet med familier med børn under 18. Figur 5: Ønsker du at leve sundere? Børnefamilier vs. andre % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ja, jeg vil gerne motionere mere 45% 54% Ja, jeg vil gerne spise sundere 40% 37% Ja, jeg vil gerne prioritere at få mere søvn 17% 24% Ja, jeg vil gerne have mindre travlt Ja, jeg vil gerne stoppe med at ryge 9% 14% 20% Husstande med børn u. 18 år Ja, jeg vil gerne drikke mindre alkohol 4% Husstande uden børn u. 18 år Ja, jeg vil gerne forbedre min sundhed på andre måder Nej, andre ting er vigtigere lige nu Nej, jeg lever allerede så sundt, som jeg har behov for 6% 9% 13% 19% Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, N=1028, heraf 289 med børn u. 18 år i husstanden og 739 uden børn u. 18 år i husstanden. NB: Mulighed for flere svar blandt Ja -svarkategorierne. Hver tredje vil gerne spise flere grøntsager, end de gør i dag Flere grøntsager og mindre sukker står højt på ønskelisten hos mange Mange danskere er af den holdning, at sundheden kan forbedres gennem motion og sund mad. Men hvordan sund mad sammensættes, kan der være delte meninger om. Her vil 34 pct. gerne spise flere grøntsager og 32 pct. vil gerne spise mindre sukker. Derudover vil næsten en tredjedel spise mere fisk, og næsten en fjerdedel vil slukke tørsten i vand oftere. Side 5 af 8

Figur 6: Er der nogle af disse, som du gerne vil begynde at gøre eller gøre mere af? Være mere fysisk aktiv Spise flere grøntsager Spise mindre sukker Spise mere fisk Slukke tørsten i vand oftere Spise mere frugt Spise mere varieret Spise mindre mættet fedt Vælge fuldkorn oftere Spise mindre salt Vælge magert kød og kødpålæg oftere Vælge magre mejeriprodukter oftere Ingen af disse 34% 32% 29% 23% 19% 1 10% 6% 4% 2% 14% 4 % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, N=1028. NB: Mulighed for flere svar Kostrådet om at spise varieret er noget, som 18 pct. gerne vil gøre mere af. I bunden af listen ser vi 4 pct., der ønsker at vælge magert kød og kødpålæg oftere, mens 2 pct. gerne vil vælge flere magre mejeriprodukter. Sidstnævnte er interessant med tanke på, at forbruget af federe mejeriprodukter såsom sødmælk og smør er stigende, mens forbruget af minimælk og skummetmælk omvendt er faldende. Noget, som vi i trendanalyser har tolket som en begyndende udvikling hen mod en mindre fedtforskrækkelse og større fokus på velsmag ud fra en alt med måde -tilgang. Det kan dog også her være et udtryk for, at forbrugerne her allerede har denne adfærd, og derfor ikke oplever et ønske om at gøre mere af netop dette. Den mentale sundhed er ligeså vigtig som den fysiske Det at leve sundt ligger mange på sinde, men vejen til et sundere liv kan tage mange forskellige ruter. Stilles danskerne over for en række udsagn om sundhed bliver det tydeligt, at selv om sundhed for mange handler om at prioritere motion og sund mad, så er det også vigtigt at prioritere livskvalitet, mental sundhed og nydelse. Faktisk er udsagnet Mental sundhed er lige så vigtig som fysisk sundhed topscorer på listen, idet hele 52 pct. svarer, at dette beskriver netop deres holdning til mad og sundhed. På 2. pladsen finder vi udsagnet For mig handler sundhed mere om livskvalitet og nydelse frem for slankekur og motion, som 38 pct. mener, beskriver deres holdning til mad og sundhed. Dette er signifikant flere end de 32 pct., som i 2016 mente det samme. Topplaceringen af disse to udsagn vidner om, at danskerne ønsker at leve et liv i balance, hvor sundhed i form af motion og sund mad og drikke ganske vist spiller en stor rolle, men for mange ikke må ske på bekostning af smag og nydelse af god (evt. fed) mad. Side 6 af 8

Figur 5: Hvilke udsagn beskriver bedst din holdning til mad og sundhed? % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Mental sundhed er lige så vigtigt som fysisk sundhed For mig handler sundhed mere om livskvalitet og nydelse frem for slankekur Jeg går op i at spise sundt 35% 3 52% Jeg lader mig ikke så let påvirke til at ændre mine kostvaner Jeg går op i at dyrke motion 2 27% Det vigtigste for mig er, at det er hurtig og nem mad Det er svært at overskue, hvad der er sundt og usundt 20% Jeg interesserer mig IKKE for sundhed Ingen af disse 4% 5% Kilde: Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2017, N=1028. NB: Mulighed for flere svar Det er oftere yngre danskere ml. 18-35 år, der mener, at mental sundhed er lige så vigtig som fysisk, samt at sundhed mere handler om livskvalitet frem for slankekur. Samtidig er det hver fjerde i denne aldersgruppe, for hvem det er vigtigst, at maden er hurtig og nem. For danskere over 50 år er det blot 15 pct., der svarer dette. Kigger vi på forskelle mellem køn, så er det særligt kvinderne, der mener, at den mentale sundhed er ligeså vigtig som den fysiske. Mændene derimod, interesserer sig i mindre grad end kvinderne for sundhed generelt, og mener oftere end kvinder, at de ikke er lette at påvirke i relation til at ændre deres vaner omkring mad og drikke. Trendsætterne vil gerne have mindre travlt, men mad behøver ikke være hurtig Hvor peger udviklingen hen? Undersøgelsen har også inkluderet en gruppe trendsættere. Gruppen er kendetegnet ved bl.a. at være meget udforskende i relation til nye mad- og drikkevaretendenser. De er meget aktive, når det kommer til at fortælle andre om nye og spændende produkter, som de selv er blevet glade for. Trendsættere er med deres adfærd med til at påvirke andre, og kan således være et fingerpeg om danskernes fremtidige adfærd i relation til sundhed. Trendsætterne i denne undersøgelse mener i højere grad end andre, at den mad og drikke, de normalt indtager, er sund. De går samtidig også mere op i at spise sundt samt at være fysisk aktiv. Trendsætterne vil i højere grad end andre danskere gerne drikke mindre alkohol, og også gerne have mindre travlt. Det er omvendt ikke nær så ofte vigtigt for dem, at det er hurtig og nem mad. Dette indikerer, at danskerne i fremtiden vil lægge vægt på at få mindre travlt og dermed få bedre tid til at lave og nyde maden. At opnå en sund levestil gennem sund mad og motion vil stadigt være af stor betydning, men det må ikke tage overhånd, således der ikke er balance mellem det fysiske og det mentale velbefindende. Meget tyder således på, at et større fokus på livskvalitet og nydelse også i fremtiden vil fylde hos danskerne. Side 7 af 8

Tid til god mad og fokus på mental sundhed og afslapning Samlet set tegner undersøgelsen et billede af danskerne som et meget sundhedsbevidst folkefærd 75 pct. vil gerne leve sundere. Særligt mad og motion tilegnes stor betydning, når danskerne beskriver, hvordan de gerne vil forbedre deres sundhed. Ydermere ønsker mange danskere sig mere søvn og at have mindre travlt. Over halvdelen mener også, at den mentale sundhed er ligeså vigtig som den fysiske ligesom 38 pct. mener at sundhed handler mere om livskvalitet og nydelse frem for slankekure og motion. Danskernes holdning til sundhed kan have stor betydning i relation til de forbrugsvalg, de foretager. Undersøgelen viser, at selv om danskerne har et stort fokus på sundere mad og mere motion, betyder det dog ikke nødvendigvis, at de i fremtiden vil købe flere fedtfattige/ slankende produkter. De vil også nyde den mad, de spiser, og opleve at få livskvalitet ud af de forbrugsvalg de træffer. Derfor vil fokus i højere grad blive på at opnå en balance, der sikrer både mentalt og fysisk velvære. Dette kan bl.a. opnås ved at fokusere på produkter med god smag og mæthedsfornemmelse frem for et ensidigt fokus på, hvad maden gør for ens fysiske sundhed måske endda på bekostning af smag og tekstur. Mad og drikke skal bidrage til både den fysiske og psykiske balance og velbefindende frem for at være et krav i en kur eller noget, der bare skal overstås. Om analysen: Analysen er baseret på data er indsamlet af KANTAR Gallup for Landbrug & Fødevarer blandt 1028 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-60+. Data er indsamlet i november 2017. Der er samtidig medtaget data fra to tidligere repræsentative undersøgelser, hvor spørgsmål om sundhed indgik. Første undersøgelse blev udført i 2016 af Norstat på vegne af Landbrug & Fødevarer blandt 1022 danskere. Anden undersøgelse blev gennemført i 2015 af Norstat på vegne af Landbrug & Fødevarer blandt 1005 danskere. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Nina Preus 3339 4674 npre@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk