Fynsk Naturråd Grønt Danmarkskort - et nyt tema i kommuneplanlægningen - eller?
Dagsorden Velkomst 9.30-9.35 Præsentation af medlemmerne 9.35 10.05 Præsentation af naturrådets opgave 10.05 11.40 Frisk luft - kort gåtur 11.40 12.00 Frokost 12.00 12.30 Strukturering af den videre proces og naturrådets arbejde 12.30 13.50 Evt. 13.50 14.00 SIDE 2
Præsentation af medlemmerne Organisation/ Forening Medlem Suppleant Navn Navn Dansk Ornitologisk Forening Leif Bisschop-Larsen Else Klint Skovforeningen Anders Ulrich Lars-Hågen Lange Patriotisk Selskab Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Stig Bille-Brahe-Selby Friluftsrådet Erik Ehmsen Per Arne Simonsen Danmarks Naturfredningsforening Nis Rattenborg Inger Schiel-Madsen Fyns Familielandbrug Ib W. Jensen Allan Mortensen Bæredygtigt landbrug Steen Rasmussen Bjørn Petersen Entomologisk Selskab for Fyn Bo K. Stephensen Danmarks Sportsfiskerforbund Søren Knabe Landbrug & Fødevarer Torben Lyngsøe Povlsen Claus Hestholm Naturvejlederforeningen i Danmark Rikke Kaas Molin Christian Heller Landboforeningen Centrovice Lars Langskov Nielsen Hans Jakob Clausen Dansk Botanisk Forening Henrik Tranberg Skovdyrkerforeningen Øerne Ulrik Nielsen Heine Fischer Møller Vandpleje Fyn Jens Larsen Chris Gregers Halling SIDE 3
Fynsk Naturråd Naturudpegninger før og nu
Hvorfor Grønt Danmarkskort? Den tidligere SR-regering fulgte op på anbefaling fra Natur- og Landbrugskommissionen om Naturplan Danmark. I 2015 fik kommunerne en ny central opgave, som bygger ovenpå eksisterende opgaver med planlægning, naturbeskyttelse og naturpleje. Det var intentionen, at Grønt Danmarkskort skulle være udpeget med kommuneplansrevisionen 2017 og ifølge visionen være realiseret i 2050 SIDE 5
Siden da Naturplan Danmark (SR) erstattet af Naturpakken (V) Venstreregeringen meldte ud, at kravet om Grønt Danmarkskort ville udgå af de statslige interesser i kommuneplanlægningen i forbindelse med liberaliseringen af planloven. Grønt Danmarkskort nåede ikke at blive skrevet ud af loven. Politisk aftale om planloven juni 2016: Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder (Grønt Danmarkskort) understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark = Kravet om Grønt Danmarkskort fastholdes SIDE 6
Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder kommunalbestyrelsens mål, retningslinjer og rammer for kommunens samlede udvikling i planperioden Kommuneplanen er bindende for kommunens administration, men ikke for borgerne Synergi i kommuneplan Modstridende interesser i kommuneplanen - udviklingsområder SIDE 7
Tidligere udpegninger i kommuneplanerne på Fyn Særlige biologiske interesseområder Naturnetværk Blå-grøn struktur Eksisterende natur, potentiel natur, eksisterende økologiske forbindelseslinjer og potentielle økologiske forbindelseslinjer osv.. SIDE 8
Grønt Danmarkskort i Planloven 11a stk 1. nr. 14: Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort, 11a stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr. 14, udpege beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser på kort, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Ved udpegningen skal Digitale Naturkort anvendes. Den samlede udpegning udgør herefter Grønt Danmarkskort. OBS: Det er et statsligt krav at alle Natura 2000-områder indgår i Grønt Danmarkskort. SIDE 9
Elementer i Lov om Naturråd - retningslinjer Når de 4 naturtemaer fastlægges skal rådets arbejde - ses i sammenhæng med øvrige planemner særligt varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. tage udgangspunkt i nationale kriterier og Nyt fagligt grundlag: Digitale Naturkort Ikke krav om nye eller yderligere indsatser men om prioritering indenfor Grønt Danmarkskort. SIDE 10
Nationale kriterier for hvad der skal og kan udpeges 3 prioriterede kriterier for udpegningen: 1) Eksisterende værdifulde naturområder, herunder Natura 2000 områder på land 2) Nye naturområder, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder (korridorer/forbindelser) 3) Naturområder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation SIDE 11
Krav om anvendelse af Digitale Naturkort Nyt biodiversitetskort med hot spots HNV (High Nature Value) viser, hvor støtteordninger målrettes natur i landbrugslandet med henblik på størst effekt for biodiversiteten Oversigt over lavbundsarealer Klimakort viser oversvømmelsesrisiko for natur i et ændret klima http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegisplangroendk På sigt: Mulighed for flere lag, f.eks. cykel- og vandreruter, retentionskortlægning mv. SIDE 12
Kommunernes hidtidige arbejde med Grønt Danmarkskort Efter aftalen om Danmark i bedre Balance fra juni 2016 har de fynske kommuner samarbejdet om et fælles grænseoverskridende udpegningsgrundlag til Grønt Danmarkskort. Arbejdet afsluttedes inden lov om lokale naturråd blev fremsat. Kort over hvor langt vi er i processen med udarbejdelse af Grønt Danmarkskort Blå: Vedtaget Lyseblå: Vedtages inden naturrådets arbejde afsluttes Tyrkis: Afventer naturrådets arbejde SIDE 13
Ny planlov juni 2017: Samme formål ny italesættelse Fortsat fokus på større og bedre sammenhængende natur og dermed understøttelse af biodiversiteten. Understreges ved, at understøttelse af biodiversiteten kommer ind i formålsbestemmelse. Styrket fokus på friluftsliv. Efteråret 2017: Krav om nedsættelse af naturråd fælles fynsk SIDE 14
Grønt Danmarkskort =Vision om fælles natur frem til 2050 Et Grønt Danmarkskort, der bygger på: Nationale kriterier Nyt biodiversitetskort Kommuneplanlægning Et Grønt Danmarkskort skaber - Forbindelser mellem værdifuld natur - Bidrager til at opfylde 2020-målene for biodiversitet - Synergieffekter med fx friluftsliv, klima og vandmiljø SIDE 15
Sammenhæng på tværs af kommunegrænser Væsentlig forudsætning for at skabe den fornødne øgede sammenhæng Bliver også en opgave for det statslige tilsyn at påse Centralt med tværkommunalt samarbejde fx Erfagrupper, Naturråd m.m. SIDE 16
Er Grønt Danmarkskort noget nyt?? Hvordan kommer vi tilbage til et fælles grænseoverskridende grundlag for udpegning Kort med de biologiske interesseområder 2005 Uensartet på landsplan Meget tæt på de kriterier, der ligger i tidligere regionplan for Fyns Amt SIDE 17
Retsvirkningen af Grønt Danmarkskort Stort fokus på retsvirkningen af Grønt Danmarkskort. Af den politiske aftale fremgår: Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. SIDE 18
Fynsk Naturråd Grundlag for naturråd
Grundlag for nedsættelse af naturrådet Bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd Kommunerne skal ifølge planloven fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne og i den forbindelse udpege Grønt Danmarkskort. Det lokale naturråd får til opgave at bistå kommunerne med udpegning af områder som skal indgå i grønt danmarkskort. De lokale naturråd har en rådgivende rolle i relation til kommunerne arbejde med at udpege områder til Grønt Danmarkskort. Naturrådet er ikke tillagt myndighedsbeføjelser og har ikke vetoret over de kommunale beslutninger. SIDE 20
Naturrådets opgave og rolle Naturrådet skal bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder til Grønt Danmarkskort Det er naturrådet der selv definerer hvorledes de vil løse opgaven Ethvert medlem af naturrådet kan fremsætte bemærkninger og udtalelser, herunder mindretalsudtalelser, som kommunerne skal inddrage i det videre arbejde med Grønt Danmarkskort Kommunerne deltager som observatører ved naturrådets møder Naturrådet skulle være nedsat inden den 15. januar 2018 og afslutte sit arbejde senest den 15. juli 2018 SIDE 21
Tilrettelæggelse af arbejdet Det vil være op til de enkelte naturråd at tilrettelægge det nærmere arbejde samt beslutte, hvorledes anbefalingerne skal se ud Naturrådet kan foretage høringer eller på anden vis inddrage lodsejere og andre borgere. For at sikre det bedst mulige grundlag for, at forslag, bemærkninger og udtalelser fra naturrådet kan bruges i den videre proces, bør rådet have fokus på de rammer, som kommunerne er underlagt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis rådet på et overordnet plan beskriver hvilken tilgang til opgaven som naturrådet har haft. SIDE 22
Naturrådets opgave Valg af sekretariatskommune. Sekretariatskommunen sikrer, at der stilles relevante oplysninger og relevant materiale til rådighed for det lokale naturråd. Herunder tidligere udpegninger af eksisterende og planlagte naturområder, dataudtræk fra Digitale Naturkort m.m. Sekretariatskommunen skal sikre, at rådets medlemmer forberedes i forhold til at komme med indstillinger til den kommunale planlægning på naturområdet SIDE 23
Naturrådets anbefalinger og hvad så??? Naturrådet nedsættes midt i en kommuneplan-periode Det er ikke alle kommuner, der er lige langt i arbejdet med kommuneplantemaet Grønt Danmarkskort Anbefalingerne vil blive inddraget i arbejdet med kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort i takt med kommuneplanrevisionerne Den politiske styregruppe vil blive informeret om udfaldet af rådets arbejde. Den politiske behandling af rådets arbejde vil ske i forbindelse med kommuneplanrevisionerne i de enkelte kommuner Det er sekretariatskommunen, der skal sikre, at naturrådets anbefalinger bliver formidlet til alle de 9 kommuner SIDE 24
Fynsk Naturråd Gåtur og frokost
Fynsk Naturråd Strukturering af den videre proces - og naturrådets arbejde
Opgaven Naturådet skal bistå med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort De 4 temaer = Grønt Danmarkskort Kommunerne skal som udgangspunkt udlægge Grønt Danmarkskort ud fra nogle fastlagte statslige kriterier. Der er mulighed for både at komme med anbefalinger til de faglige kriterier der bruges, samt med anbefalinger til enkeltarealer Naturrådets anbefalinger dækker 9 af 10 kommuner på Fyn Naturrådet kan foretage høringer, eller på anden vis inddrage lodsejere og andre borgere. SIDE 27
Produkt og proces Beslutning om hvilket produkt rådet vil levere ingen formkrav Beslutning om arbejdsproces Forventninger til kommunernes rolle SIDE 28
Tilrettelæggelse af proces Det foreslås derfor at naturrådet tager udgangspunkt i statens kriterier som ligger til grund for udpegning af Grønt Danmarkskort Inddragelse af lodsejere og andre interessenter sker ved inddragelse af de respektive organisationer og foreningers bagland. Det foreslås samtidigt at naturrådet laver en aftale omkring hvorledes man vil arbejde Det foreslås at der afholdes 4-5 møder samt en ekskursion Næste møde gennemgang af fælles kommunalt udarbejdede udkast til kriterier oplæg til diskussion af kriterier for Grønt Danmarkskort Der oprettes en hjemmeside hvor alt det materiale som naturrådet måtte ønske kan lægges ud. SIDE 29
Afholdelse af møder Antal møder tid og sted Mødeleder Samarbejdsaftale Hvordan træffer man beslutninger Mindretalsudtalelser skal indgå Kommunikation, dagsordener, referater, brug af hjemmesiden m.m. Må referater, dagsordener være offentligt tilgængelige osv. SIDE 30