Hi3G anne.louisevogensen@3.dk 9. september 2016 Fremsendes alene via email /asgbri UDKAST Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt samtrafikpunkter i Hi3G s mobilnet i 2017 1 Indledning Hi3G er i udkast til markedsafgørelse af 4. maj 2016 1 blevet udpeget som SMP-udbyder på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Hi3G s mobilnet. Hi3G er i den forbindelse blevet pålagt en priskontrolforpligtelse. 2 Denne prisafgørelse udmønter priskontrolforpligtelsen for terminering af taleopkald og fastsætter den maksimale pris i Hi3G s mobilnet i 2017. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk Erhvervsstyrelsen er ved at revidere principperne for beregning af WACC. 3 De reviderede principper anvendes ved næstkommende prisafgørelse. 2 Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer følgende afgørelse: Prisen på terminering af taleopkald i Hi3G s mobilnet i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 må maksimalt udgøre 4,74 øre pr. minut. Priserne for samtrafikpunkter må maksimalt udgøre de priser, der er angivet i Tabel 2 nedenfor. Afgørelsen træffes i medfør af telelovens 46 4 og i medfør af følgende markedsafgørelser: 1 Afgørelsesudkastet er den 11. august 2016 blevet notificeret til Kommissionen. 2 Hi3G er endvidere allerede i medfør af markedsafgørelse i 2012 (det daværende marked 7) blevet udpeget som SMP-udbyder på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Hi3G s mobilnet. Denne afgørelse vil finde anvendelse, såfremt de kommende markedsafgørelser på marked 2 ikke kan træde i kraft inden 1. januar 2017. 3 https://erhvervsstyrelsen.dk/revidering-af-principperne-erhvervsstyrelsens-waccberegning 4 Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændringer.
2/13 - Erhvervsstyrelsens udkast til markedsafgørelse af 4. maj 2016 på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i Hi3G s mobilnet (marked 2) 5 Hi3G blev ved ovennævnte afgørelse udpeget som udbyder med SMP og blandt andet pålagt en forpligtelse om priskontrol. Afgørelsen træffes endvidere på baggrund af LRAIC-mobilmodellen, som kan findes på følgende link: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraicmobil 3 Begrundelse Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af taleopkald i mobilnet fremgår af Europa-Kommissionens termineringshenstilling (herefter benævnt henstillingen) 6. Henstillingen tilsiger, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte maksimalpriserne på mobilterminering uden bidrag til dækning af fællesomkostninger, også kaldet pure LRIC. Ved pure LRIC skal mobiltermineringsprisen alene dække de inkrementelle omkostninger ved at udbyde dette produkt, givet alle andre tjenester allerede produceres. Principperne for fastlæggelse af maksimalpriser for samtrafikpunkter følger principperne fra LRAIC-fastnetmodellen. Det vil sige, der anvendes ikke pure LRIC, men i stedet LRAIC+. De priser, der fastsættes i nærværende afgørelse, og som er gældende fra 1. januar 2017, er baseret på omkostningerne hos en generisk effektiv udbyder. Maksimalpriserne beregnes i styrelsens LRAIC-mobilmodel. I arbejdet med opdateringen af modellen har Erhvervsstyrelsen indhentet data hos de regulerede mobilnetselskaber (MNO er). Disse data danner grundlag for nærværende afgørelse. 3.1 Revision af modellens parametre 3.1.1 Netdeling og markedsandele Telia og Telenor har indgået et netdelingssamarbejde 7 den 29. februar 2012. Som følge heraf er der for radiodelens vedkommende tre særskilte mobilnet, mens der for core-nettet er fire særskilte net. For den generiske udbyder er der taget hensyn til denne forskel i markedsandele i de forskellige dele af nettet. 5 Hjemmelsgrundlaget for nærværende prisafgørelse vil foreligge, når marked 2 afgørelsen er endelig. 6 Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (2009/396/EF). 7 Anmeldelse af netdelingssamarbejde mellem Telia og Telenor www.konkurrenceafgørelser.dk
3/13 3.1.2 Migration fra 2G til 3G Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det i forbindelse med prisfastsættelsen af termineringspriserne for 2017 vil være hensigtsmæssigt at fastholde modellens lineære migrationsprofil, således at fuld migration af abonnenter og trafik sker ved udgangen af 2019. Dette skyldes usikkerhed om anvendelsen af 2G-teknologien efter 2019, hvor tre af selskabernes nuværende 900 MHz tilladelser udløber. 3.1.3 Opdatering af trafikmængderne Erhvervsstyrelsen har indhentet de seneste data om trafik- og abonnentudviklingen hos MNO erne. Til forskel fra tidligere har Erhvervsstyrelsen bedt selskaberne levere oplysninger om data over LTE (4G) samt fordelingen af datatrafik på hhv. håndsæt og dongles. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at modellen ikke giver retvisende resultater, når data for LTE inkluderes i modellen. Derfor har Erhvervsstyrelsen udelukkende inkluderet data fra 3G i modellen, altså samme tilgang som tidligere år. Energistyrelsen er stoppet med at indsamle fordelingen af datatrafik på hhv. håndsæt og dongles, derfor har Erhvervsstyrelsen selv anmodet om disse oplysninger. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med opdateringen af trafikmængder vurderet de fremskrivninger, som indgår i modellen. Tale og sms De seneste data har ændret Erhvervsstyrelsens forventninger om udviklingen i tale, men ikke sms. Endemålet for taleminutter er 150 originerende minutter og 85 indkommende minutter (opjustering fra 80) pr. abonnent pr. måned i 2041. Endemålet for sms er et samlet antal på 130 (sendte og modtagne) sms pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse med den seneste udvikling, som viser en nedgang i forbruget af sms. Erhvervsstyrelsen forventer en gradvis (lineær) tilpasning til endemålet for både tale og sms. Datatjenester De seneste data viser, at dataforbruget for håndsæt er steget markant fra 2014 til 2015, mens forbruget for dongles er nogenlunde konstant. Erhvervsstyrelsen øger derfor forventningen til dataforbruget pr. forbruger i 2022 fra 2.500 Mb til 4.000 Mb, udelukkende drevet af vækst i dataforbruget for håndsæt. Det svarer til, at dataforbruget på 3G næsten fordobles i forhold til det nuværende dataforbrug på knap 2.100 Mb. Erhvervsstyrelsen har i lighed med tidligere separat vurderet udviklingen af dataforbruget på henholdsvis håndsæt (telefon med adgang til internet-
4/13 tet) og dongles (mobilt modem med adgang til internettet). Det giver en mere nuanceret fremskrivning af den samlede udvikling i dataforbruget. For håndsæt vurderer styrelsen, at dataforbruget vil stige, om end der er modsatrettede effekter. Generelt er der en tendens til stigende dataforbrug, hvilket også gælder de modellerede 3G-abonnenter. Stigningen modvirkes dog delvist af to forhold. For det første må forbruget pr. abonnent andet lige må forventes at falde i takt med, at flere 2G-abonnenter, med et lavere forbrug, migrerer til 3G. Samtidig må det forventes, at 3Gabonnementer med et højt forbrug vil migrere til LTE i takt med, at dækningen forbedres. For dongles vurderer styrelsen, at dataforbruget pr. abonnent vil være stort set uændret, hvilket de sidste års udvikling tyder på. Dette er dog betinget af tilgængelige datahastigheder, som igen afhænger af andre abonnenters forbrug. Der sker ingen migrationen fra 2G til 3G og LTE, da 2G ikke anvendes til dongles. Det forventede dataforbrug for håndsæt og dongles kombineres, hvilket giver et endemål på 4.000 MB data pr. forbruger pr. måned i 2022. Forbruget var i 2015 på knap 2.100 MB data pr. forbruger pr. måned. 3.1.4 Befolkningsstørrelse og inflation Fremskrivningen af befolkningsstørrelsen er opdateret i henhold til Danmarks Statistiks seneste fremskrivning af befolkningsstørrelsen. De anvendte oplysninger i modellen om inflation er i overensstemmelse med seneste tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Den forventede inflation for de kommende år er i overensstemmelse med inflationsforventningerne i den økonomiske redegørelse fra maj 2016. 8 Der forventes således et inflationsniveau på 0,6 pct. for 2016 og 1,5 pct. for 2017. Efter 2017 forventes et inflationsniveau på 1,8 pct. i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks seneste langsigtede inflationsmålsætning 9. 3.2 Resultater fra modellen For terminering af taleopkald har Erhvervsstyrelsen modelleret den generiske udbyders markedsandel i de forskellige dele af mobilnettet i overensstemmelse med Telia og Telenors netdelingssamarbejde. Omkostningen for terminering af taleopkald baseres dermed på en vægtning, hvor den generiske operatør har en markedsandel på 33 pct. i radiodelen af nettet (Radio, LMA og BSC/RNC) og 25 pct. i core-nettet (Core og Overheads). Omkostningerne fremgår af tabel 1 nedenfor. I modellen har Erhvervsstyrelsen valgt at fastsætte WACC en til 2,11 pct., for detaljer vedr. udregning af WACC se bilag 2. 8 https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/2016/oer-maj/oekonomiskredegoerelse_maj-2016.ashx 9 http://www.ecb.europa.eu/stats/prices/indic/forecast/html/table_hist_hicp.en.html
5/13 Tabel 1. Terminering af taleopkald (øre pr. minut) 25 % 33 % Kombineret Radio 3,167 3,139 3,139 LMA 0,645 0,624 0,624 BSC/RNC 0,064 0,073 0,073 Core 0,437 0,484 0,437 Overheads 0,462 0,462 0,462 I alt 4,774 4,782 4,735 Omkostningen ved terminering af taleopkald er dermed 4,74 øre pr. minut i 2017. Omkostningerne til opsætning og drift af samtrafikpunkt og samtrafikkapacitet fastlægges separat i henhold til Tabel 2. Tabel 2. Faste afgifter for udveksling af trafik, DKK 2016 Oprettelse Drift (pr. år) Lokalt samtrafikpunkt, inkl. samtrafikpunkter 18.363 14.037 Samtrafikkapacitet 2.128 2.146 De faste afgifter for udveksling af trafik må maksimalt udgøre de priser, som er angivet i tabel 2. 4 Baggrund Erhvervsstyrelsen gennemfører løbende markedsundersøgelser og træffer markedsafgørelser på telemarkedet for at afhjælpe konkurrenceproblemer. Som følge af de seneste markedsundersøgelser af engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, jf. afsnit 4, pålægges selskaber med SMP status blandt andet en priskontrolforpligtelse. Nærværende afgørelse om maksimal priser træffes på baggrund af den pålagte priskontrolforpligtelse. Lovgrundlaget er beskrevet i prisafgørelsens bilag 1. 5 Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk. En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
6/13 Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Asger Breindahl Ridderhaugen
7/13 Bilag 1 Lovgrundlag m.v. De overordnede regler omkring principperne for pålæggelsen af en forpligtelse om priskontrol fremgår af 46 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere ændringer. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Forpligtelse til priskontrol 46. Ved forpligtelse til priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde krav til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse i henhold til 41, stk. 1. Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. Stk. 3. Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Stk. 4. Ved pålæggelse af en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for slutbrugerne. Stk. 5. Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der ved isoleret anvendelse hver især skal dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf, skal IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelse foretage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne. Stk. 6. Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning hertil pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at udbyderen stiller en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samlet i, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden. Stk. 7. Udbyderen med en stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, og afgive en overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen offentliggør overensstemmelseserklæringen for det enkelte år. Stk. 8. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse og opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår og i hvilket omfang branchen inddrages.
8/13 De nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fremgår af bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder (herefter priskontrolbekendtgørelsen) 3-5, der er fastsat i medfør af telelovens 46, stk. 8. Bestemmelserne har følgende ordlyd: LRAIC-metoden 3. Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden kan den samlede pris for et netadgangsprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, der er forbundet med det pågældende netadgangsprodukt. Stk. 2. Der kan kun indregnes effektivt afholdte omkostninger ved anvendelse af effektive, moderne teknologier. 4. IT- og Telestyrelsen udarbejder en omkostningsanalyse for hvert af de netadgangsprodukter, for hvilke styrelsen konkret i en markedsafgørelse har pålagt eller forventer at pålægge en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 2, nr. 1, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. 5. Til brug for IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af omkostningsanalyser kan styrelsen pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, at gennemføre en særskilt omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger med visse fremadrettede justeringer, hvor forældede løsninger erstattes med optimal teknologi (top-down-analyse). Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan efter høring af alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og øvrige interessenter fastsætte kriterier og minimumskrav til den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse. Af priskontrolbekendtgørelsens 10-13 fremgår de nærmere regler for udmøntningen af bl.a. LRAIC-priskontrolmetoden. Bestemmelserne har følgende ordlyd: Udmøntning af metoderne 10. IT- og Telestyrelsen fastlægger, i forbindelse med at der pålægges en forpligtelse om priskontrol efter 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, hvordan de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, skal finde anvendelse på det enkelte marked set i lyset af de konstaterede konkurrenceproblemer. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen vælger, hvilke af de i 2, nr. 1-4, nævnte priskontrolmetoder, der skal anvendes på de forskellige produkter eller tjenester, som er omfattet af markedsafgørelsen, hvilke omkostningsprincipper der skal anvendes, samt de omkostninger der kan medregnes ved fastsættelse af priser efter de valgte priskontrolmetoder. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan for at løse de konstaterede konkurrenceproblemer fastlægge, at priser skal fastsættes som maksimalpriser for de enkelte produkter og tjenester eller som overordnede prislofter for grupper af produkter eller tjenester, som samlet set skal overholdes.
9/13 11. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte en gyldighedsperiode for den enkelte pris, omkostningsanalyse, priskontrolmodel eller lignende. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter processen for opbygning, opdateringer eller ændringer af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende efter denne bekendtgørelse, herunder frister for udarbejdelse af de i 5, stk. 1, nævnte omkostningsanalyser og frister for aflevering af oplysninger efter 73 i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden. 12. Med henblik på at sikre størst mulig transparens inddrager IT- og Telestyrelsen alle interesserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt øvrige interessenter i processen vedrørende opbygning, opdatering eller ændring af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller lignende. 13. IT- og Telestyrelsen skal i den nærmere fastlæggelse af procedurer og indhold i forbindelse med de priskontrolmetoder, der er nævnt i 2, nr. 1-4, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger og retningslinjer fastsat af Europa-Kommissionen. De markedsafgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere telelov, er opretholdt i henhold til telelovens 82, stk. 3, der har følgende ordlyd: Stk. 3. Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves.
10/13 Bilag 2 Forrentning af den investerede kapital Det fremgår af telelovens 46, stk. 3, at der skal tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed. Den rimelige forrentningssats fastlægges ud fra WACC-metoden og beregnes ved hjælp af følgende formel: WACC r = E + r D 1 D E + E D D + E τ ( c ) Hvor: E = Graden af egenkapital D = Graden af fremmedkapital r E = Forrentningen af egenkapitalen r D = Forrentningen af fremmedkapitalen τ c = Skattesatsen WACC en beregnes med udgangspunktet i nominelle termer. LRAICmodellen beregner omkostningerne i reale termer, og forretningssatsen skal derfor konverteres til en real (før-skat) WACC, hvilket sker som følger: Real før - skat (1+ WACC = Nominel før - skat (1 + FPI) WACC) 1 Hvor FPI er den forventede, gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerprisindeks i de næste 10 år. Denne er fastsat til 1,65 pct., jf. ovenfor. Gearingen Erhvervsstyrelsen har i lighed med de tidligere år valgt at beregne WACC en ved en gældsandel på 0 pct. Forretningen af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM): R E = r f + ( r M r f ) β gearet Hvor: r f = den risikofri rente r M -r f = markedsrisikopræmien = 1+(1 )
11/13 Risikofri rente Den risikofri rente er sat til 1,22 pct. Som mål for den risikofri rente anvendes i lig med sidste års afgørelse et gennemsnit af dagsobservationer over de seneste fem år for den 10-årige danske statsobligation. Den risikofri rente er beregnet som et gennemsnit af dagsobservationer fra følgende tre obligationsserier: 27/08 2011 14/11 2012: DK0009922676 15/11 2012 16/11 2014: DK0009923054 17/11 2014 26/8 2016: DK0009923138 Erhvervsstyrelsen har således anvendt de statsobligationer, der er tættest på at have en 10-årig løbetid. Markedsrisikopræmie Erhvervsstyrelsen anvender fortsat en markedsrisikopræmie på 3,85 pct. Beta-værdi Betaværdien udtrykker risikoen (volatiliteten) ved at investere i en aktie. Øget beta svarer til øget risiko, og generelt forventer investorer højere afkast for højere risiko. Betaværdien beregnes ud fra den historiske korrelation mellem kursudviklingen for aktien og et generelt indeks (f.eks. C20-indekset eller S&P 500). Beregningen giver dermed en indikation af aktiens risiko (volatilitet). Erhvervsstyrelsen har undersøgt den gearede betaværdi for en række selskaber, der primært forestår mobilaktiviteter. Selskabernes betaværdier er beregnet på baggrund af offentligt tilgængelige aktiedata og er sammenholdt med MSCI World over 5-årige perioder. Der er i beregningerne anvendt daglige observationer. Udviklingen i den gearede betaværdi for selskaberne fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3. 5-årige gearede betaværdier for mobilselskaber 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Selskab 2004-2005- 2006-2007- 2008-2009- 2010-2011- 2015 Vodafone 1,13 1,07 1,06 0,88 0,83 0,83 0,62 0,63 Mobistar 0,40 0,32 0,33 0,35 0,36 0,36 0,47 0,44 Drillisch 0,73 0,78 0,80 0,69 0,68 0,65 0,63 0,63 Sonaecom 0,78 0,71 0,76 0,76 0,73 0,71 0,75 0,63
12/13 Telenor 0,78 0,85 0,86 0,70 0,68 0,68 0,49 0,44 Det fremgår, at betaværdierne for Mobistar, Sonaecom og Telenor er faldet i perioden 2011-2015 sammenholdt med den forrige periode. For Vodafone er der sket en lille stigning i betaværdien, mens betaværdien for Drillisch er uændret. På baggrund af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital 10 beregnes den ugearede betaværdi for perioden 2011-2015. Tabel 4. Ugearede betaværdier for mobilselskaber Selskab Beta gearet D/E Beta ugearet Vodafone 0,63 0,45 0,43 Mobistar 0,44 0,39 0,32 Drillisch 0,63 0,18 0,53 Sonaecom 0,63 0,46 0,43 Telenor 0,44 0,28 0,34 På denne baggrund vurderer Erhvervsstyrelsen, at det vil være rimeligt at anvende en ugearet betaværdi på 0,3-0,6 11. Da både de gearede og ugearede betaværdier for de fleste selskaber falder 12, har Erhvervsstyrelsen valgt at sænke den ugearede betaværdi med 0,05 point til 0,45 ved fastsættelse af WACC en. Forrentningen af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: rd = rf + kreditrisi kopræmien Kreditrisikopræmie Kreditrisikopræmien afhænger af gearingen. Erhvervsstyrelsen har valgt en gældsandel på 0, hvorfor kreditrisikopræmien ligeledes er 0. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats, som forbliver 22,0 pct. i 2017. 10 Forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital er beregnet som et simpelt gennemsnit i perioden 2011-2015. 11 De ugearede betaværdier er beregnet uden skat. Inddrages skattesatserne i beregningerne fås aktivbetaværdier i interval fra 0,35 til 0,56, hvilket ikke ændrer intervallet fra 0,3 til 0,6. 12 Jf. også tidligere års prisafgørelser.
13/13 I Tabel 5 er vist Erhvervsstyrelsens valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og den beregnede WACC-værdi. Tabel 5. WACC-beregning Parameter Værdi Gældsandel 0 % Risikofri rente 1,22 % Kreditrisikopræmie 0 % Beta-ugearet 0,45 % Markedsrisikopræmie 3,85 % Egenkapital forr. (efter skat) 2,96 % Nominel WACC før skat 3,79 % Inflation 1,65 % Real WACC før skat 2,11 % Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at fastsætte kapitalforrentningen (WACC en) til 2,11 pct.