Anmeldt tilsyn, kommunal del Tilsynsrapport 2007 Plejecentret Nældebjerg
INDHOLDSFORTEGNELSE Gennemførelse af anmeldte tilsynsbesøg...3 Formålet med de anmeldte tilsynsbesøg... 3 Lovgrundlaget... 3 Afrapportering... 3 Tilsynets konklusion... 3 Anmeldt tilsyn på Nældebjerg... 3 Kort om Nældebjerg... 4 Opfølgning fra tidligere anmeldte tilsynsbesøg... 4 Afrapportering af det aktuelle tilsyn...4 Besigtigelse... 4 Det individuelle tilsynsbesøg... 4 Borgersamtale 1... 4 Borgersamtale 2... 5 Dialog med ledelsen i område midt... 5 Opfølgning i forhold til sidste uanmeldte tilsyn... 8 Dialog med medarbejdere... 8 Dialog med pårørende... 9 Fælles opsamling på den strukturerede dialog... 10 Afrapportering, høring og offentliggørelse...10 Interviewguide...10 Side 2
Gennemførelse af anmeldte tilsynsbesøg Formålet med de anmeldte tilsynsbesøg De anmeldte tilsynsbesøg skal sikre et godt grundlag for dialogen om forholdende for de svageste ældre, herunder forhold, der er grundlag for at rette op på. Både borgere, pårørende og medarbejdere har mulighed for at forberede sig til tilsynsbesøget, Lovgrundlaget Den 29. juni 2007 præsenterede Socialministeriet den nye bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og plejecentre. Kommunalbestyrelsen skal ifølge 1 i bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. sikre, at der i forbindelse med tilsyn efter 151 i Lov om Social Service er fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen har tilsynspligt og skal udføre minimum 1 uanmeldt og 1 anmeldt tilsyn med de omfattede plejehjem og andre plejeboliger m.v. Efter hvert tilsyn udarbejdes en rapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Mindst én gang årligt skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse for tilsynet. Kommunalbestyrelsen skal på opfordring tilbyde mundtlig drøftelse af rapporter med Plejecenterråd og Ældreråd i kommunen. Hensigten bag tilsynene er derudover at skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Afrapportering Den 27. september 2006 besluttede Social- og Sundhedsudvalget følgende afrapportering for tilsyn med plejecentrene i Greve Kommune: Embedslægens tilsyn afrapporteres selvstændigt, når kommunen modtager embedslægens tilsynsrapporter. Kommunens eget uanmeldte tilsyn afrapporteres selvstændigt Kommunens eget anmeldte tilsyn afrapporteres selvstændigt Der udarbejdes en årlig rapport, der opsamler og formidler resultaterne af den samlede tilsynsvirksomhed fra embedslæge og kommune. Tilsynets konklusion Det er tilsynets vurdering, at forholdene på Nældebjerg er fundet tilfredsstillende. Tilsynet har dog følgende anbefalinger: Fokus på arbejdspresset. Bedre information til pårørende og medarbejderne om det kommunale tilsyn. Skabe mulighed for flere interne kurser med temaer relevant for det faglige arbejde. Mulighed for visitering af pakke ved behov for liftning. Anmeldt tilsyn på Nældebjerg Greve Kommune aflagde den 30. november 2007 et anmeldt tilsyn på Plejecenteret Nældebjerg. Tilsynet blev afholdt af visitator Hanne Caspersen og visitator Lone Moldt. Visitatorerne har været rundt på Nældebjerg, hvor de har observeret det daglige liv og den generelle kvalitet på plejecentret. Under tilsynet har der har været mulighed for spontan dialog med Side 3
både borgere og medarbejdere. Visitatorerne har talt med 2 borgere, udpeget af plejecentret på kriterier udstukket af myndighedsfunktionen. Plejecenterrådet var forud for tilsynet inviteret med ved besigtigelsen på Nældebjerg. Fire medarbejdere fra forskellige plejegrupper har deltaget i dialogmødet med visitator. Souschef Thomas Eriksen i Center for Pleje & Omsorg har forestået ledelsesinterviewet den 3. december 2007. Nældebjerg Plejecenter er blevet informeret om rammerne for tilsynsbesøget i forbindelse med selve anmeldelsen af tilsynsbesøget. Det anmeldte tilsyn er gennemført og tilrettelagt, så der har været dialog med de relevante parter på plejecentret. Kort om Nældebjerg Nældebjerg Plejecenter er en kommunal institution i Greve Kommune. Centret varetager pleje på centret såvel som i lokalområdet. Som følge heraf har plejecentret derfor ikke en bestyrelse, men derimod et plejecenterråd. Formålet med Plejecenterrådet er at repræsentere borgerne i de enkelte plejeboliger. Plejecenterrådet skal i samarbejde med pårørende og medarbejdere sikre, at de enkelte borgere får så stor indflydelse på deres egen hverdag som muligt. Nældebjerg Plejecenter omfatter 46 plejeboliger og 4 midlertidige boliger for demente i Hyggekrogen. Boligerne udlejes administrativt af Greve Boligselskab. Opfølgning fra tidligere anmeldte tilsynsbesøg Det kommunale tilsyn på Plejecentret Nældebjerg i 2006 gav ikke anledning til særlige bemærkninger. Forholdene blev fundet tilfredsstillende. Afrapportering af det aktuelle tilsyn Besigtigelse Ingen fra Plejecenterrådet deltog i besigtigelsen. Der var rundvisning ved personalet fra aktiviteten. Plejecentret fremtræder pænt og rent overalt. I dagcentret var der stor aktivitet, da man var i færd med forberedelserne til julebasaren om søndagen. Mange borgere udefra deltog i aktiviteten. Der var hyggeligt, en god stemning og pyntet op til jul. Synligt personale i dagligstuerne omkring borgerne. Dagligstuen i den fløj, som er under ombygning er en inddraget bolig, hvilket giver trange forhold, og borgerne her er mest på egne stuer. Det individuelle tilsynsbesøg Borgersamtale 1 Der var ikke pårørende med ved samtalen. Borgeren synes, at hverdagen fungerer godt og personalet er søde. Synes det er dejligt, når de samles ved måltiderne. Borgeren ser meget dårligt. Fortæller, at hun ikke kan lave noget på grund af sit nedsatte syn. Side 4
Er meget glad for sin nevø, som hjælper med mange ting i hverdagen. Fortæller, at pigerne hjælper med det, hun har brug for og at personalet ved, hvornår hun skal i bad. Borgeren fortæller, at hun er glad for at synge. Maden er i orden, der er dog nogle dage, hvor hun ikke altid syntes lige godt om menuen. Borgeren fortæller, at hun altid skal køres i kørestol både på grund af det nedsatte syn og ingen gangfunktion. Borgersamtale 2 Der var ikke pårørende med ved samtalen. Borgerens hverdag fungerer rimeligt. Der er en fast hjælper, som er dygtig. Borgeren ser tv, deltager ikke i aktiviteterne i huset, men kun når der er fest. Spiser i dagligstuen og synes at maden er udmærket. Borgeren har svært ved at svare på hvad, der betyder noget. Borgeren oplever, at have indflydelse på tilrettelæggelse af plejen, idet den faste hjælper ved, hvad han gerne vil hjælpes med. Borgeren oplever, at der bliver vist individuelle hensyn, men vil gerne have tørret mere støv af. Borgeren synes, at Nældebjerg Plejecenter er et udmærket sted at bo - der er alt og ikke noget at klage over. De fysiske rammer er gode, men gangene er smalle, når dørene er åbne, det er svært at komme forbi med en kørestol, når han selv kører den. Dialog med ledelsen i område midt Områdeleder Susanne Gether Sørensen deltog i dialogmødet. Borgere med særlige behov Nældebjerg Plejecenter har en gennemsnitlige sammensætning af borgere. Områdelederen fortæller, at kvalitetsundersøgelsen viser, at man har modtaget en positiv respons fra Plejecenterrådet, hvad angår tilfredsheden med indsatsen for borgere med særlige behov. Dette underbygges af mål og handleplanerne, hvoraf det ligeledes fremgår, at forholdene er tilfredsstilende samt, at ledelsen har valgt at opprioritere aftenindsatsen med stor succes i forhold til de svageste borgere. Oplæringen af personalet sikres ved, at der tilrettelægges et introduktionsprogram for 4 uger med den nærmeste kontaktperson. Introduktionsforløbet er dog endnu ikke gennemført i helt op til 4 uger alle steder - dette er et område man vil fokusere på i det kommende år. Oplæringen af personalet sikres derudover ved henholdsvis den kollegiale samt den basale oplæring, samt proceduremappen. Hvad angår refleksion og intuition skal den enkelte medarbejder lære kulturen at kende. Derfor er der mere behov for skriftlighed i forhold til det ledelsen siger og i forhold til ikke at miste viden. På den måde behøver medarbejderen ikke spørge hver gang, men kan selv finde svaret på proceduren mv. Magtanvendelse Det er sjældent behov for magtanvendelse. På Nældebjerg har man haft tradition for at arbejde med den pædagogiske indsats i forhold til at undlade at udøve magt. Gruppelederen har ansvar for, at instruere de ansatte i reglerne om magtanvendelse. Demenskoordinatoren giver råd og vejledning i særlige situationer. Herudover er der den kollegiale hjælp. Side 5
I forsommeren 2007 har man sat fokus på magtanvendelse ved at gennemføre en særlig indsats på området. På gruppemøderne har man anvendt undervisningsmateriale SPIDO et undervisningsmateriale i form af en cd. Værktøjet giver gode eksempler på, hvordan medarbejderne håndterer en konkret situation uden at udøve magt. Nældebjerg har en fast procedure for, hvordan registrering og indberetning af tilfælde af magtanvendelse skal foregå. Hvis der opstår en magtanvendelse, vil lederen af demensindsatsen tage sig af dette. Pludselig magtanvendelse skal indberettes, hvor gruppelederen har ansvar for at sikre, at proceduren overholdes. I ikke akutte situationer skal der udarbejdes mål og handleplan for, hvordan personalet klarer situationen. Skema til indberetning af forskellige typer af magtanvendelse er tilgængeligt for personalet. Skemaet sendes til lederen af demensindsatsen og godkendes af områdelederen. Ændringer i borgersammensætningen Nældebjerg Plejecenter har en ganske almindelig standard, og der er ikke sket ændringer i borgersammensætningen siden tilsynet i 2006. Hvordan opleves hjælpen Visitering til praktisk hjælp og personlig pleje foregår ved Visitationen, og der disponeres herefter. Såfremt der opstår nye behov hos borgeren, er gruppelederen forpligtiget til at dokumentere disse samt at anmode om en revisitation. Dette fungerer som udgangspunkt godt. I de tilfælde, hvor der opstår usikkerhed fra visitator og gruppeleders side om indholdet af den enkelte pakken vil man gennem en fælles dialog nå frem til en afklaring. Visiteringen i forbindelse med udenbys borgere bærer præg af, at de øvrige kommuner ikke kender til de pakkesystemer, vi anvender i Greve Kommune. De principielle diskussioner herved tages op på dialogmøder med visitationen i det nye år. Som udgangspunkt ser man på, hvad den enkelte borger har brug for i pleje- og vedligeholdelsestræning. Der kan opstå tilfælde, hvor en genoptræningsplan ikke kan gennemføres indenfor pakkesystemet. Her vil man i samarbejde få klarlagt, hvad man har mulighed for at imødekomme, og derefter udarbejde en plan samt en beskrivelse af kvalitetsniveauet. Områdelederen anbefaler, at man søger at udnytte de muligheder, der allerede er i pakkesystemet, samt at man ikke i for høj grad adskiller genoptræningen helt. Man er fra ledelsens side opmærksom på udfordringen i de tilfælde, hvor der er divergens mellem det den enkelte borger kan og er genoptrænet til, og det vi kan yde som vedligeholdelsestræning inden for pakkesystemet. Dialog imellem borgere og personalet Dialogen mellem borgere og personalet er god. Der er en god ånd og en god stemning, hvilket stemmer overens med de tilbagemeldinger områdelederen får fra Plejecenterrådet - at alle forsørger at gøre det bedste, uanset om man er vikar eller fast personale. Ansvars-, kompetence- og opgavefordelingen Side 6
Der er udarbejdet kompetencebeskrivelser for vikarer og ufaglærte medarbejdere. Derudover er der udarbejdet arbejdsbeskrivelser for sygeplejer eller andet sundhedspersonale i forhold til medicinhåndtering og andre faglige opgaver. På Nældebjerg Plejecenter arbejder man tillige med den nærmere definition af, hvornår en opgave er kendt eller ikke kendt. Dette skaber en god grobund for at give medarbejderne et fagligt løft. Instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordelingen er kendte og tilgængelige og opdateres løbende og ved behov. Oplæring af nyt personale Oplæringen af nyt personale varierer alt efter typen af vikarer. Vikarer, der skal være på centret i sommerferien, oplæres af det faste personale. Her sigter man efter en oplæring på 4 uger. Oplæringen kan også være meget konkret i forhold til den enkelte borger. Eksterne vikarbureauer er forpligtet til at være opdateret. Vikaren instrueres i de borgere de skal passe, og får en introduktion til kørelisten. Alle medarbejdere skal sætte sig ind i samarbejdsbogen, og man tager udgangspunkt i mål- og handleplanerne i det daglige arbejde. Efteruddannelse Indsatsen for efteruddannelse er fastlagt for et år ad gangen. I år er der fokus på den interne uddannelse, hvor emnerne er PDA er, mål og handleplaner samt magtanvendelse. Det har ikke været muligt at tilbyde kursusaktiviteter. På Nældebjerg Plejecenter er kompetenceudviklingen af medarbejderne indarbejdet i arbejdstiden ved en løbende intern oplæring. Enkelte medarbejdere får et ugentligt kursus i f.eks. omkring demens. Disse medarbejdere forpligter sig til gengæld til at dele viden med de øvrige kollegaer, når de kommer tilbage. Ledere har haft høj prioriteret og været på Greve Kommunes lederuddannelse og Forvaltningshøjskolen. Sygefravær Nældebjerg har normalt det laveste sygefravær blandt de fire plejecentre. Dette er forsat rimeligt lavt, selvom det er steget med omkring en procent. Årsagen hertil er, at man har haft flere ansatte med langtidsfravær samt flere syge på nedsat tid. Fraværet ligger på et fint niveau og befinder sig på, hvad der anses som et normalt leje indenfor plejesektoren. Velfærdssamtalerne er integreret og er velfungerende. Det har ikke været nødvendigt med særlige indsatser inden for området udover at få overholdt velfærdssamtalerne. Procedure i forhold til fravær Personalet bliver spurgt om de kan dække fraværet, og man oplever at fraværet i stigende grad er dækkes af det faste personale. Vikarer tilkaldes ikke ved førstedagsfravær, og som regel heller ikke ved andendagsfravær. Gruppeleder vurderer behovet og fornemmer, hvad gruppen kan holde til. Den enkelte gruppelederen er meget opmærksom på dette punkt. Eksterne vikarer bliver brugt til fravær i aften- og nattetimerne og kun sjældent i forhold til fravær i dagtimerne. Værdigrundlag for plejecentret Plejecentret arbejder ud fra Greve Kommunes fælles værdigrundlag og de 7 værdier, som er fuldt integreret i organisationen. Side 7
Opfølgning i forhold til sidste uanmeldte tilsyn Ved sidste tilsyn manglede evaluering på udarbejdede mål- og handleplaner. Lederen oplyser, at dette er et indsatsområde, der hele tiden skal følges op på, og at opfølgningen også fremadrettet vil ske hvert år. Dialog med medarbejdere Der deltog 4 medarbejdere i dialogmødet. Inddrages borgeren Medarbejderne oplyser, at borgerne inddrages i planlægningen og leveringen af pleje- og aktivitetsydelserne. Selvom det tager tid, er det vigtigt og noget vi prioriteter højt - det er derfor, vi er her. Borgerne skal være med i de aktiviteter som de magter. Medarbejderne føler, at det er svært at finde fleksibilitet i tiden, fordi mange af borgerne er meget plejekrævende, og visiteret til fulde pakker. Der er ofte brug for 2 personer i plejen, f.eks. når der skal anvendes lift, men der kan ikke visiteres til pakker med 2 personer. Medarbejderne oplever, at den visiterede tid er nok til de plejekrævende borgere. Det er udfordring når alle borgere har brug for C4 pakker, og der ikke er noget tid at gøre godt med. Man efterlyser overskudstid til f.eks. ture ud af huset og lignende. Leveres standarden for pleje og aktiviteter Medarbejderen oplever, at de lever op til standarderne - kravene er store centralt fra, men der knokles for at leve op til målene. Der leves op til standarden, så vidt det overhovedet er muligt. Det er svært altid at leve op til dokumentationskravet, som fylder utrolig meget. Kan hurtigt virke mistænkeliggjort når alt skal dokumenteres. Medarbejderne efterlyser mere tillid -de føler ikke den er så stor, som den har været. De ønsker en større respekt for arbejdet. Plejeplanerne bruges som et dagligt redskab, medmindre det er borgere som man ikke kender så godt. Det er et godt opslagsværk - og på den måde, bruger vi selvfølgelig plejeplanen som dokumentation, men det tager lang tid at skrive planerne. Forhold for grupper med særlige behov Der sker en udvikling af kvaliteten i plejen og aktiviteterne i forhold til den borger som medarbejderen er kontaktperson for. Der vises hensyn til de problemer og handicap den enkelte borger har - vi støtter med træning og andre tilbud, der kan hjælpe. Samarbejde med pårørende Medarbejderne fortæller, at de har et godt forhold til de pårørende. Nævner blandt andet, at de pårørende har været meget forstående i forbindelse med ombygningen Instrukser for ansvars-, kompetence og opgavefordeling Side 8
Der foreligger instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordelingen. Disse er alle skriftlige, kendte og tilgængelige. Derudover findes en proceduremappe for hele huset samt procedurer der er direkte målrettet hver enkelt stilling. Alle medarbejdere er bekendt med indholdet af disse, ved hvor de findes eller hvor der kan spørges. Instrukser om magtanvendelse Instrukser for reglerne om magtanvendelse er kendte. Der har imidlertid ikke været nogen borgere, hvor det har været nødvendigt at anvende magtanvendelse. Såfremt dette bliver aktuelt, ved medarbejderne hvem de skal kontakte. Kvalitetsudvikling Der arbejdes løbende med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af pleje- og aktivitetsydelser. Nye emner og nye tiltag drøftes på gruppemøderne. Oplæring af nye medarbejdere, vikarer og afløsere Medarbejder oplever, at der gives en god introduktion og oplæring. Men niveauet afhænger selvfølgelig af, hvem det er. Medarbejderne hjælper hinanden på tværs af grupper og er gode til at informere og støtte hinanden. Det indbyrdes samarbejde fungerer godt i grupperne. Medarbejderne er gode til at træde til, når der er brug for hjælp. Samarbejdet med faggrupper og plejegrupper Medarbejderne syntes, det fungerede godt dengang fysioterapeuten og ergoterapeuten var i huset. Siden er afstanden blevet større. Før deltog de ved møder, for at høre til borgeren og vi brugte hinanden godt og fik mange gode ideer. Der var opfølgning og forklaring til træningen. Medarbejderne kender dem ikke på samme måde mere, og er måske lidt tilbageholdene med spørgsmål. Det samme gælder samarbejdet med sygeplejersken, som tidligere var fast deltager ved møderne - herved fik man mulighed for at vende forskellige problemstillinger. Det opleves dog, at sygeplejersken er mere synlig i weekenden. Vejen virker længere efter, at sygeplejersken skal rekvireres som konsulentbesøg. Medarbejderne efterlyser en fast sygeplejerske, der er tilknyttet centret, og som de kan trække på. Medarbejderne mener, der burde være grundlag for en sygeplejerske i huset. Samarbejdet er der ikke noget i vejen med, men medarbejderne føler at vejen til samarbejdet er lang. Samarbejde med ledelsen God dialog og samarbejde med den lokale ledelse på plejecentret. Der er forskellige meninger om, hvorvidt den overordnede ledelse skal være mere synlig. Mulighed for efteruddannelse Medarbejderne synes ikke, der er så mange tilbud om efteruddannelse. De er enige om, at det er vigtigt, at den viden man får, kan bruges i praksis. Dialog med pårørende Ingen pårørende har deltaget. Side 9
Fælles opsamling på den strukturerede dialog De deltagende borgere er tilfredse med at bo på Nældebjerg Plejecenter. Borgerne oplever, at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælpen, og at der bliver vist individuelle hensyn. Begge borgere nævner, at måltiderne og samværet med de andre borgere betyder noget i dagligdagen. En borger deltager ikke i aktiviteterne, og syntes det er svært at forklare, hvorfor hun ikke gør det. En anden borger nævner ikke noget om aktiviteterne, men fortæller at hun ikke laver så meget da hun har et nedsat syn. Begge borgere er stort set tilfreds med maden. De fysiske rammer er i orden, men en borger oplever, at han har svært ved at komme omkring i kørestol. Medarbejderne har en meget travl arbejdsdag, og føler det er svært at finde fleksibilitet i tiden, fordi mange borgere er plejekrævende og visiteret til fulde pakker. Medarbejderne oplyser, at det i perioder er svært at efterkomme alle dokumentationskrav, men at der arbejdes hårdt for at leve op til standarderne for pleje og aktiviteter. Borgeren inddrages i planlægningen og leveringen af hjælpen i det omfang de magter det, og i det omfang tiden er til det. Det gensidige samarbejde på tværs at personalet og med ledelsen er godt. Medarbejderne oplever at afstanden til fysioterapeuter og ergoterapeuter er blevet større og savner et tættere samarbejde. Instrukser er kendte, og medarbejderne oplever, at der gives en god introduktion og oplæring af nye medarbejdere. Medarbejderne ønsker flere tilbud om efteruddannelse, der er relevante for arbejdet. Ledelsen har valgt at opprioritere aftenindsatsen med stor succes set i forhold til de svageste borgere. Hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje gives ud fra det visiterede. Ledelsen vurderer, at man kan blive lidt skarpere på vurderingerne i forbindelse med revisitation. Omkring vedligeholdelsestræningen er det ikke altid, der kan leves op til standarden, fordi der kan være forskel på hvad borgeren kan og er genoptrænet til og det, vi kan yde som vedligeholdelsestræning. Udvikling og sikring af kvalitet foregår via løbende dialog og fokus på særlige emner. Nye emner og tiltag drøftes på gruppemøderne Velfærdssamtalerne er velintegrerede og Nældebjerg Plejecenter har et lavt sygefravær. Afrapportering, høring og offentliggørelse Den færdige rapport sendes til kommentering hos ledelsen på plejecentret særligt med henblik på afklaring af eventuelle misforståelser eller faktuelle fejl. Høring i Plejecenterråd og i Ældrerådet. Tilsynsrapporten og en samlede redegørelse om de kommunale tilsyn forelægges Social- og Sundhedsudvalget. Rapporten offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside. Interviewguide Observationer ved rundvisning Side 10
1. Rengøringsstandard 2. Liv aktivitet på plejecenteret i de forskellige leve- & bomiljøer 3. Stemningen på plejecentret 4. Personalets synlighed og kontakt til borgere på plejecentret. Interview med medarbejdere 1. Inddrages borgere løbende i planlægning og levering af pleje- og aktivitetsydelser? 2. Giver hverdagen mulighed for at levere den i standarden beskrevne pleje og aktivitetskvalitet? 3. Hvordan er forholdene for grupper med særlige behov. Er der specielle tiltag til f.eks. demente? 4. Er der et godt samarbejde med pårørende? 5. Er der instrukser for ansvar, kompetence- og opgavefordeling, herunder om instrukserne er skriftlige, kendte og tilgængelige? 6. Er der kendte instrukser omkring regler om magtanvendelse? 7. Arbejdes der løbende med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af pleje- og aktivitetsydelser? 8. Sker der nødvendig oplæring af nye medarbejdere, afløsere og vikarer? 9. Sker der nødvendig oplæring af i nye opgaver? 10. Er der et godt samarbejde på tværs af plejegrupper? 11. Er der et godt samarbejde med andre faggrupper? 12. Er der et godt samarbejde/dialog med ledelsen. 13. Er der mulighed for efteruddannelse? 14. Andet Interview med borger/pårørende 1. Hvordan fungerer borgerens hverdag? 2. Vurderes borgerens hverdag at være meningsfuld og sammenhængende? I hvilken grad er borgerens hverdag kilde til glæde? 3. Hvad betyder noget for borgeren? Hvad hæmmer/fremmer, at borgeren kan gøre det, der betyder noget for den enkelte? 4. Hvordan har borgeren indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen? 5. Hvilke individuelle hensyn bliver tilgodeset i plejen af borgeren? 6. Er kvaliteten af maden tilfredsstillende? 7. Hvordan fungerer samarbejdet mellem personalet og borgerens pårørende? Oplever I at være velinformeret? Oplever I at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen? 8. Hvordan vil I beskrive plejecenteret for andre? 9. Hvordan fungere de fysiske rammer i forhold til den enkelte borger. 10. Andre bemærkninger Interview med ledelsen Borgere med særlige behov f.eks. demente eller handicappede Hvordan er forholdene generelt? Side 11
Sker der en særlig oplæring af personalet? Findes der særlige instrukser til personalet? Magtanvendelse Instrueres de ansatte i reglerne om magtanvendelse? hvordan? Foregår der registrering og indberetning? hvordan? Ændringer i borgersammensætningen siden sidste tilsyn Hvordan er borgersammensætningen generelt? Er den atypisk? Er der sket ændringer siden sidst? Hvordan opleves hjælp efter 83 (praktisk bistand og personlig pleje) og 86 (genoptræning)? Dialog imellem borgere og personalet Hvordan foregår det? Ansvars-, kompetence- og opgavefordeling Er der instrukser? Er disse skriftlige? kendte? tilgængelige? Hvordan sikres det at disse løbende opdateres? Oplæring af nyt personale Hvordan foregår det? Oplæring af vikarer og afløsere? Efteruddannelse af personalet generelt Hvad er mulighederne? Hvad er omfanget? Hvad efteruddannes der hovedsagligt i? Side 12