Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Transkript

1 Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune Lov om Social Service 151 Kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Formålet med tilsyn er: * At påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. * Der er specielt fokus på hjælp efter 83 (personlig pleje og praktisk hjælp) og 86 (vedligeholdende træning og genoptræning). * At påse at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. * At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. * At skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage mindst ét anmeldt tilsyn og ét uanmeldt tilsyn på kommunens plejehjem og plejeboliger. Tilsynene tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 805 af 29. juni 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger. Sundhedsloven 219 Sundhedsstyrelsen aflægger gennem embedslægeinstitutionen, hvert år et uanmeldt sundhedsfagligt tilsyn på alle områdecentre efter 219 i sundhedsloven. På baggrund af disse tilsyn skal kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse om de 3 ovennævnte tilsyn. Både Sundhedsstyrelsens og kommunens rapporter offentliggøres på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og sendes til høring i bruger- og pårørenderåd. I det følgende gennemgås resultaterne fra hhv. de anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn samt de uanmeldte tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Herefter følger en samlet konklusion på alle tre typer tilsyn og endelig afsluttes med en vurdering af fremtidige fokusområder. 1

2 De uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentrene: I perioden 22. maj 17. august 2010 er der foretaget uanmeldt tilsyn på alle 8 plejecentre i Mariagerfjord Kommune. Tilsynene er udført af REVAS. De tilsynsførende har efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboere, samt mødt andre i fællesskabet. Desuden er inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde. Ved dette års tilsyn er der sat fokus på stemning og atmosfære i al almindelighed. Herudover er der vurderet på den indsats og omsorg, der ydes, når livet nærmer sig sin afslutning herunder den støtte, der ydes til de pårørende. Endvidere er det skriftlige materiale (døgnrytmeplaner) gennemgået. Hovedkonklusioner: Det er tilsynets vurdering, at der er en god stemning og atmosfære alle steder. Der er hjemlige forhold, og beboerne er tilfredse med tilbud og personale. Omgivelserne fremtræder rene og pæne og fremstår de fleste steder hyggelige og hjemlige. Der er enkelte steder, hvor de fysiske rammer er utidssvarende. Medarbejderne er engagerede og besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Der er siden sidste besøg sket en klar forbedring af den skriftlige dokumentation; men det kan der fortsat arbejdes med. Det er stadig ikke alle plejecentre, der kan ses på tilbudsportalen. På alle plejecentre er der mange demente beboere. Marte Meo metoden inddrages og benyttes i den daglige opgaveløsning, hvilket medvirker til at forebygge magtanvendelse. Alt personale uddannes i denne metode i 2010 og (Marte Meo-metoden er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende/bevarende kommunikation) Der er overalt fokus på at yde en god, kærlig og værdig pleje den sidste tid samt støtte til de pårørende. Der findes en procedure for dette. De anmeldte kommunale tilsyn på områdecentrene: I perioden 25. januar 29. september 2010 er der foretaget anmeldt tilsyn på Mariagerfjord Kommunes plejecentre. Ved tilsynet har der været deltagelse af leder, medarbejdere, beboere, pårørende og repræsentant fra ældrerådet. Tilsynsførende er visitator i Mariagerfjord Kommune. Hjælpen efter servicelovens 83 og 86 er drøftet med personale, beboere og pårørende. Alle parter giver udtryk for, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Hjælpen baseres på individuelle behov. Plejecentret har en fast normering, uanset tyngden. Nogle beboere udtaler, at de kan mærke i hverdagen, at der ikke altid er personale nok. Det viser sig ved, at beboeren ikke kan komme så tidligt op om morgenen som ønsket. Det er meget forskelligt, hvordan træning med beboerne foregår. På nogle plejecentre har beboerne mulighed for at træne i dagcenter, hvor der også kommer borgere udefra. Andre 2

3 centre beskriver, at man er meget opmærksom på at træne i forbindelse med de daglige gøremål. Stemningen, dialog med pårørende og andre beboere er drøftet med både personale beboere og pårørende. Personalet oplever generelt en god stemning på deres arbejdsplads og en god dialog med beboere og pårørende. Beboere og pårørende er meget glade for indflytningssamtale og kontaktperson. Enkelte steder efterlyses synlig leder. Det har et par steder været svært at få et beboer- og pårørenderåd valgt, selv om der er forsøgt flere gange. Socialt liv / muligheder for socialt samvær er drøftet med beboere og pårørende: Mindre enheder / leve-bomiljø giver gode muligheder for socialt samvær. Mange plejecentre har frivillige personer tilknyttet, som laver arrangementer og hjælper. Desuden anvendes besøgsvenner. Forhold for grupper med særlige behov er drøftet med personalet: Man prøver, at tage specielle hensyn til et stigende antal demente, som er placeret på en almindelig plejehjemsplads. Det bliver flere steder nævnt, at det er vanskeligt at give demente på almene afsnit en tilfredsstillende pleje med nuværende personalenormering. Enkelte steder er yngre alkoholikere og psykisk syge flyttet ind på et plejecenter, hvilket ikke fungerer tilfredsstillende for hverken beboeren, medbeboere eller personalet. De fysiske rammer egen bolig og fællesarealer er drøftet med beboere og pårørende: Der er generelt stor tilfredshed med boliger og fællesarealer. Dog er det ønskeligt, om alle plejecentre bliver indrettet med mindre enheder som leve-bomiljø. Det mangler på 2 plejecentre (De Gamles Gård og Fjordvang). Et par steder er de fysiske rammer ikke helt tilfredsstillende p.g.a. lange gange. Maden og måltiderne er drøftet med beboerne: Den varme mad kritiseres flere steder af både beboere og pårørende. Maden smager ikke af noget, der er for meget sammenkogt, kød og grøntsager er ikke kogt godt nok På Fjordvang deltager man i projekt God mad godt liv, hvor der er stor fokus på spisesituationen. Dette opleves som godt, idet der er mulighed for at placere beboerne efter interesse, fællesskab m.m. Det kan lade sig gøre på Fjordvang, fordi der ikke her er leve-bomiljø. Personalets oplæring og kompetencer i forhold til beboernes behov: Opleves generelt tilfredsstillende. Alle plejecentre har tilknyttet 1-2 sygeplejersker et antal timer om ugen. Det er et problem, at der er mange demente også på almindelige plejehjemspladser; men alt personale er i gang med uddannelse i Marte Meo metoden, som giver personalet redskaber til at samarbejde med specielt demente beboere. Beboer- og pårørenderåd: Der er beboer- og pårørenderåd på alle plejecentre på nær De Gamles Gård. Lederen har forsøgt, at indkalde flere gange og motivere de pårørende til at stille op, dog uden held. På Solgaven har man ikke en formand for rådet. 3

4 Medarbejdertrivsel: Flere gange nævnes projekt Sundhedsstrategi, hvor medarbejdere har sat fokus på sundhed og trivsel. Der er flere tilbud til personalet, hvilket giver mere trivsel. De uanmeldte tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne i Nordjylland har foretaget tilsyn på vegne af Sundhedsstyrelsen i perioden 3. marts 17. november Ud fra de enkelte tilsynsrapporter fremgår følgende: Med ændring af sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrelsen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed. Der blev ikke fundet fejl og mangler af så alvorlig karakter, at det gav anledning til opfølgende besøg på nogen af centrene. 2 plejecentre skal ikke have besøg i 2011; men først i I 2010 er årets tema sundhedsfaglig dokumentation. Formålet med temaet er at belyse, om der foregår en planlagt og systematisk vurdering af, om dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser opfylder Sundhedsstyrelsens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Kun på 3 af plejecentrene sker der en systematisk vurdering og tilbagemelding til personalet. Det var generelt Sundhedsstyrelsens vurdering, at plejepersonalet havde et godt kendskab til beboernes behov for behandling og at den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse af pleje- og behandlingsopgaver i praksis blev tilrettelagt og varetaget tilfredsstillende. Der var tilfredshed med de hygiejniske forhold. Ved stikprøvekontrollerne blev der fundet fejl og mangler i forhold til: Den skriftlige dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser: o Manglende oversigt over beboernes aktuelle sygdomme og handicap, o Manglende ajourføring af sygeplejefaglig helhedsvurdering, o Manglende opfølgning og evaluering af pleje og behandling Manglende dokumentation af informeret samtykke. Manglende dokumentation af hvem, der varetager borgerens helbredsmæssige interesser. Er det borgeren selv, pårørende eller værge? Manglende dokumentation for kostplan/ernæringsplan hos beboere med særlige ernæringsmæssige behov. Medicinhåndtering. 4

5 Samlet konklusion på tilsynene af Mariagerfjord Kommunes plejecentre i 2010: Beboerne får den praktiske hjælp og pleje der er behov for, hvilket verificeres både ved kommunale tilsyn og tilsyn fra sundhedsstyrelsen. Det faste personale er generelt uddannet til opgaverne og har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og behandling. Når demente og yngre alkoholikere / psykisk syge flytter ind på en almindelig plejehjemsplads er det vanskeligt for personalet at give en tilfredsstillende pleje på grund af manglende kompetencer og normering. Desuden har disse borgere ofte svært ved at indgå i et fællesskab med øvrige beboere. Standarden af den sundhedsfaglige dokumentation og i forhold til patientrettigheder er klart forbedret siden sidste besøg; men der skal fortsat arbejdes med dette. Fremtidige fokusområder: En fortsat målrettet indsats med den sundhedsfaglige dokumentation. Et stigende antal demente beboere i boenhederne skal der oprettes flere skærmede afsnit eller skal normeringen følge de demente? Der er fra direktionens side foreslået udarbejdelse af en analyse af behovet for plejehjemsboliger og deres sammensætning. Skal yngre psykisk syge / alkoholikere placeres på somatiske plejehjemspladser? Synlig ledelse? På lederseminar i 2011 skal der drøftes, hvad synlig ledelse er. I 2011 og fremover skal der ikke udføres anmeldt kommunalt tilsyn. Det er affødt af regeringens plan for mindre bureaukrati i det offentlige. Denne rapport vil blive sendt til - alle plejecenterledere - Kirsten Brams, afdelingsleder for plejecentre - Marianne Lange, ledende sygeplejerske - Carsten Kaalbye, Sundheds- og ældrechef Med henblik på udarbejdelse af handleplan for imødekommelse af mangler og anbefalinger. Handleplan: Rapporten drøftes på ledermøde for Sundhed og Ældre januar Ultimo februar 2011 afleveres handleplan fra plejecenterledergruppen Ultimo marts sendes handleplan til politisk beslutning December 2010 Vera Larsen Fagkonsulent. 5