1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

Relaterede dokumenter
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering - Litteraturstudie

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

GrundRisk, der erstatter JAGG

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Indledning og formål

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Principper for grundriskscreening resultater af screening

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Geus udarbejder et forståelsesnotat

på 3 danske lokaliteter

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Transportprocesser i umættet zone

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Københavns kommune Miljøkontrollen

Grænseværdier for miljøfremmede stoffer

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Risiko ved nedsivning af tag- og vejvand?

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Collstrop Horsens

v/ Cand.scient. Pia Thomsen, Københavns Kommune

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Nationalt netværk af testgrunde

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

GrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016

En kosteffektiv metode til måling af diffuse luftemissioner af VOC og PAH

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

Bilag 1. Oversigtskort med alle delområder, boringer mv.

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage

Dokumentationskrav til muck produceret af TBM#1 og TBM#2 på strækningen fra Rådhuspladsen til København Hovedbanegård

Risikovurdering af sagerne på vippen

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Organiske mikroforureninger

SUPPLERENDE FORURENINGS- UNDERSØGELSE

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Undersøgelserne skal bruges til at beslutte, om der skal udføres afværge i form af ventilation under bevægelsesrummet i kælderen.

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

Tank ved Hangar, vandprøvetagning m.m., 2016

Ribe Amt. Moniteringsplan for Grindsted Undersøgelse af afdampning fra grundvandsforurening

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1502 København V Tlf ,

ANALYSERAPPORT. TRE-FOR Vand A/S Registernr.: Att.: CVR Modt. dato:

Måling for vinylchlorid i indeklima konklusioner, anbefalinger

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Høvelte, Sjælsmark og Sandholm kaserner

DepoNet. Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport. Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Kundenr.: Rosenlunden 3 Ordrenr.: Søndersø Prøvenr.: ANALYSERAPPORT. - Boringskontrol + Org.

Miljøvand- og jordanalyser - Laboratorieanalyser Aftalenr.: xxxxx

Anvendelse af ppb-rae som feltmåler ved poreluftundersøgelser og påvisning af indtrængningspunkter til indeklima

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Hvad mener regionerne?

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Hvis du vil teste en idé

Analyserapport. Prøvemærke: kote 40 Lab prøvenr: Min. Max.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Dansk Miljørådgivning A/S

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

Analyserapport. Prøvemærke: Hane lavtryk kote 44 Lab prøvenr.:

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vurdering af naturlig nedbrydning af tjærestoffer i grundvand. Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Ringe, Fyn

Transkript:

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen

Motivation for projektet GrundRisk Risikovurdering Sekventiel nedbrydning Ny litteratur Fremtidigt fokus på nedbrydning 1

Formål Opdatere nedbrydningsrater for udvalgte og relevante forureningsstoffer, der kan implementeres i GrundRisk Risikovurdering Realistisk konservative rater Interval for realistiske nedbrydningsrater Primært fokus på den mættede zone og på bionedbrydning Ekspertgruppe - Prioritering af forureningsstoffer, realistisk konservative anbefalede rater - Gruppe der havde haft fokus på oliestoffer 2

Fremgangsmåde Udgangspunkt i JAGG stofdatabasen hvor der er taget højde for kvaliteten af kildematerialet Stoffer skal være inkluderet i analysepakker for vand Der skal eksistere kvalitetskriterier i grundvandet for dem Prioriteringen af stoffer (højt prioriterede, lavere prioriterede, ikke prioriterede) 3

Kvalitetskategorier og kriterier Følgende kvalitetskategorier (1-4) er opstillet: 1. Litteratursøgning på enkeltstoffer 2. Basissøgning på stofgrupper 3. Rater fra JAGG stofdatabasen 4. Antaget på baggrund af lignende stoffer/forhold Kriterier for at opnå realistiske rater: Redoxforhold Naturlige forhold feltforsøg over laboratorieforsøg Mediet 4

Søgestrategier og prioriterede stofgrupper Litteratursøgningen er udført på DTU Findit Pesticider Chlorerede alifater BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylen, naphthalen) Kulbrinter MTBE + nedbrydningsprodukter Basissøgningen er udført i kendte rapporter, hvor der er lavet en sammenstilling af nedbrydningsrater for udvalgte forureningsstoffer. PAH er (flouranthen) Phenoler 5

Anbefalede nedbrydningsrater Én rate anbefales med et betydende ciffer Mere end én nedbrydningsrate den laveste værdi, der ikke er nul Mange nedbrydningsrater ( 5) gennemsnit af alle værdier, der har samme størrelsesorden som den laveste værdi, der ikke er nul I visse tilfælde, hvor hovedparten af litteraturen indikerer, at et specifikt stof ikke nedbrydes, vil der dog være grundlag for, at sætte den anbefalede nedbrydningsrate til nul Afskæringsværdier k<0,0007 d -1 og k<0,0001 d -1 6

Sekventiel nedbrydning Bjerg et al. 2006 Uthuppu et al. 2015 Dichlobenil BAM 7

Rapportering af nedbrydningsraterne Tabeller for stofgrupper enkeltvis: Baseret på den nye søgning Interval Medietype Felt eller laboratoriebestemt Tabeller for anbefalede rater i mættet og umættet zone: Realistisk konservativ værdi Antal fundne rater per enkeltstof Tabeller med min-, middel- og maksværdier: Mulighed for at regne med nedbrydning under flere scenarier Kvalitetskategorier 8

Beregningseksempel uden nedbrydning TCE forurening Start koncentration: 1000 ug/l Slut koncentration: 35 ug/l (Koncentration i kontrolpunkt 100 m nedstrøms) Grundvandskvalitetskriterie: 1ug/L 9

Beregningseksempel med nedbrydning TCE nedbrydning, laveste rate (0,0003 d -1 ) Slut koncentration: 28 ug/l TCE nedbrydning, højeste rate (0,007 d -1 ) Slut koncentration: 1,2 ug/l 10

Beregningseksempel med sekventiel nedbrydning TCE k = 0,0003 d -1 cis-dce k = 0,0007 d -1 VC k = 0,0004 d -1 Sekventiel nedbrydning med de laveste nedbrydningsrater for alle chlorerede Slut koncentration (ug/l): TCE = 28; cis-dce = 3,6; VC =0,7 Grundvandskvalitetskriterier (ug/l): TCE = 1; cis-dce =1; VC = 0,2 11

Beregningseksempel med sekventiel nedbrydning TCE k = 0,007 d -1 cis-dce k = 0,009 d -1 VC k = 0,007 d -1 Sekventiel nedbrydning med de højeste nedbrydningsrater for alle chlorerede Slut koncentration (ug/l): TCE = 1,2; cis-dce = 2,5; VC =28 12

Opsummering Rapport udkommer snart Eksisterer et begrænset antal feltbestemte 1. ordens nedbrydningsrater i litteraturen Inddragelse af nedbrydning i risikovurdering kræver et fremtidigt fokus på bestemmelse af nedbrydningsrater for forureningsstoffer i grundvandet Datagrundlaget for GrundRisk Risikovurdering kan opdateres efter behov i fremtiden TUP projekt om nedbrydning på vej 13