Sorgplan for Søndermarkskolen

Sorgplan for Søndermarkskolen Søndermarkskolens sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor dødsfald rammer personer tilknyttet skolen. En gang årligt orienteres alle om planen og i den forbindelse foretages evt. revidering. Planen præsenteres på et forældremøde, hvor skolen også gør opmærksom på, at vi finder det vigtigt og forventer, at forældrene orienterer skolen, når der sker noget alvorligt i barnets liv, således at barnet kan få den bedst mulige hjælp og støtte. Planen indeholder følgende: 1. En elevs dødsfald 2. Dødsfald i elevers nærmeste familie forældre eller søskende 3. Når skolen mister en medarbejder 4. Dødsfald i en ferie 5. En kort oversigt af børns forståelse af døden I skoleåret 2017/18 tilbyder Søndermarkskolen sorggrupper, som varetages af Sanne og Vibeke. Tilbuddet gives til børn som har mistet en forældre eller søskende, eller som har en forældre eller søskende som er erklæret terminal. På kontoret findes der foldere om tilbuddet, som skal gives til de berørte familier. 1. En elevs dødsfald

1.1. Lige efter dødsfaldet Den, der først hører om dødsfaldet, underretter skolens ledelse. Skolelederen underretter det øvrige personale og indkalder en udvalgt relevant ansat. Den relevante ansatte har ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet, der tilbydes et hjemmebesøg. Formålet med kontakten: Få konkrete facts om, hvad der er sket. (Rygter manes i jorden). Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til skolen/eleverne? Hvad kan den relevante ansatte /skolen/sfo hjælpe med? Fortælle, hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag. Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet på skolen. Elevens klasse underrettes af den relevante ansatte, som sammen med mindst én fra teamet beholder klassen resten af dagen. Tal åbent og konkret om, det der er sket. Lad eleverne tale om det, de tænker og føler, men uden at presse. Forældrene kontaktes, og det aftales, om børnene skal hentes, eller hvordan de sendes hjem. Man taler meget grundigt om, hvad der er sket. (Rygter manes i jorden). Man taler med eleverne om den elev, der er død. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes eleven i klassen. Eventuelt markeres elevens plads med lys, blomster, billeder, digte m.m. Det kan være en god ide at lade eleverne sende en hilsen til forældrene. Det kan være breve, digte, små tegninger og små historier og blomster fra klassen. Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre. (F.eks. en tur i Frederiksberghave). Når skoledagen er slut, sikres det, at der ikke er elever, der skal hjem til et tomt hus. Det sikres (den relevante ansatte /SFO), at alle hjem er orienteret om dødsfaldet. Eleverne kan evt. gå i SFO/Klubben, indtil forældrene kommer hjem. De store kan opfordres til at sidde samlet et sted på skolen sammen med en lærer eller SFO-medarbejder, de kender godt, indtil de kan tage hjem til forældrene. Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere. Vær opmærksom på søskende og andre nære venner i disse klasser. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. Den afdøde elevs klasse skal have en skriftlig meddelelse med hjem. Skolens leder, den relevante ansatte og eventuelt en teamlærer tager personlig kontakt til den afdøde elevs forældre. Eleven mindes ved en morgensamling den følgende dag. Mindestund i klassen den følgende/de følgende dage (blomster, lys, billeder, tegninger). En præst kan kontaktes og komme i klassen for at fortælle om begravelsen. Det er meget vigtigt med OPFØLGNING gennem samtaler, herunder det at mindes og evt. brug af sorgmateriale. Der er lavet inspirationshæfter som findes i AKT rummet. Besøg på gravstedet kan overvejes. 1.2. Om begravelsen

Skolelederen eller den relevante ansatte spørger de pårørende, om de ønsker, at elever, lærere og/eller ledelse deltager i begravelsen. De pårørendes ønsker respekteres. Den relevante ansatte informerer derefter forældregruppen i den pågældende klasse om beslutningen. Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om evt. deltagelse i begravelsen. Den relevante ansatte taler indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. (Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej). Ledelsen sender en bårebuket eller krans (fra skolen og dens personale). Der flages på halv på begravelsesdagen. 1.3. Opfølgning Det er vigtigt, at klassens lærere får megen støtte og hjælp fra kollegerne. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først opleve mærkbare reaktioner nogen tid efter. Skyldfølelse er en typisk sorgreaktion hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om det er tilladt for dem fortsat at lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere indbefatter den ofte begrebet magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: A. Introduktion: Beskriv formålet med samtalen. B. Fakta: Hvad er der sket? Samtlige elever deltager. C. Tanker: Giv eleverne mulighed for at udtrykke deres spontane tanker/følelser. Anerkend, uden kritik. D. Reaktioner: mens det stod på lige efter frem til nu nu tillad følelser, sørg for at eleverne får lejlighed til at tale sammen. informer om almindelige eftervirkninger Opsamling og afrunding af samtalen. På de ældste klassetrin vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. Den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. Skolesundhedsplejerske, psykolog og præst kan være ressourcepersoner under hele forløbet. 2. Dødsfald i elevers nærmeste familie forældre eller søskende

2.1. Lige efter dødsfaldet Når skolen får meddelelse om dødsfaldet, orienteres elevens klasse efter aftale med familien. De øvrige forældre orienteres, tal med familien om de vil skrive ud, eller om den relevante ansatte skal gøre det. Alle lærere og pædagoger der er omkring barnet udviser ekstra opmærksomhed og forståelse for elevens situation og reaktioner. Skolens leder, en relevante ansatte og eventuelt en teamlærer tager personlig kontakt til familien. Skolelederen eller den relevante ansatte spørger de pårørende, om de ønsker, at elever, lærere og/eller ledelse deltager i begravelsen. De pårørendes ønsker respekteres. Den relevante ansatte informerer derefter forældregruppen i den pågældende klasse om beslutningen. Aftal med hjemmet, om det vil være en god idé at tage emnet nærmere op i klassen. Tal åbent om det i klassen. Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omsorg. Ledelsen sender en bårebuket eller krans (fra skolen og dens personale). Der er på skolen udarbejdet et idekatalog, som kan bruges i klassen, både lige efter dødsfaldet og som opfølgning, det findes i AKT rummet. Der er på skolen sorggrupper til børn/unge der har mistet en forældre eller søskende. Tag kontakt til Sanne eller Vibeke. 2.2. Opfølgning Vær som i 1 - opmærksom på elevens sorgreaktion. Det er ligeledes vigtigt at gentage følgende: Nogle bearbejder hurtigt sorgen, efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere omfatter den tit fænomenet magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg opførte mig dårligt? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 3. Når skolen mister en medarbejder 3.1. Lige efter dødsfaldet Skolelederen underretter personalet ved fælles information. Klasserne informeres af en relevant ansat. Hvis det er en primærlæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer fra teamet. Denne beholder klassen resten af skoledagen.

Man bør endvidere sørge for, at ingen elever kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for de yngste elever). Tal konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. De berørte elever får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. Personalet samles på et kort møde, og konkrete opgaver drøftes (begravelse, kontakt til de pårørende...) Den afdøde mindes ved morgensamlingen den følgende dag. 5.2. Om begravelsen Skolelederen spørger de pårørende, om de ønsker, at elever/lærere/ledelse deltager i begravelsen. De pårørendes ønske respekteres. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen. Det er vigtigt, at eleverne (særlig på de yngste klassetrin) er sammen med voksne under begravelsen. Tal indgående med den/de berørte klasser om alt det, som skal foregå ved begravelsen. Alle, der har ønske om at deltage i begravelsen, gives mulighed for dette. Der flages på halv på begravelsesdagen. Lederen sender en bårebuket/krans fra skolen. Tillidsrepræsentanten tager ved lærerdødsfald initiativ til mindeord i Folkeskolen. 3.3. Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner: Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er et typisk symptom på sorgreaktion hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere inkluderer den tit fænomenet magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg opførte mig dårligt? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 4. Dødsfald i en ferie (elev eller elevs nærmeste familie) Når skolen får meddelelse om dødsfaldet orienteres en relevant ansat hurtigst muligt. En relevant ansat kontakter og informerer resten af klasseteamet. Hvis den relevante ansatte eller anden lærer orienteres først, kontakter denne skolens ledelse om dødsfaldet så sorgplanen kan iværksættes.

En relevant ansat kontakter familien til den afdøde og beder om mundtlig tilladelse til at informere klassekammeraterne om dødsfaldet/årsag/begravelsestidspunkt m.m.. Den relevante ansatte orienterer familien om skolens rolle og deltagelse omkring dødsfaldet. Ny kontaktdato aftales. Eventuelt til hjemmebesøg. Den relevante ansatte kontakter en klasseforældrerådsrepræsentant, så klasseforældrerådet har mulighed for at finde en forældrerepræsentant og eventuelt klassekammerater, der kan deltage i begravelsen. En relevant ansat kontakter klassekammeraters forældre. Beskeden om dødsfaldet skal gives til en voksen. Kammeraternes forældre bedes fortælle deres barn om dødsfaldet, så han/hun er orienteret, inden skolen begynder igen. Vær opmærksom på at eleverne hurtigt sender SMS til hinanden. Giv kort information om dato for dødsfaldet, eventuelt årsag (husk tilladelse fra pårørende), begravelsestidspunkt, specielle ønsker fra afdødes familie. Hvis det er en elevs nærmeste, der er død, kan klassekammeraternes forældre opfordres til at deres barn skriver et brev, ringer, besøger eller skriver en SMS til eleven. Blomst fra skolen bestilles til begravelsen. Den relevante ansatte og eventuelt skoleleder deltager i begravelsen på skolens vegne, hvis dette ønskes af familien. Kort tid efter begravelsen arrangeres en samtale eller et hjemmebesøg, hvor Sanne og/eller Vibeke deltager og fortæller om skolens tilbud om sorggrupper. Telefonnumre gives til familien, så de kan komme i kontakt og få hjælp. På besøget kan der desuden tales om, hvordan eleven og familien har det, og hvordan skolestarten vil foregå, hvad der skal tales om i klassen, hvordan de øvrige lærere og skolen er orienteret. Skolens øvrige lærere orienteres på lærerintra og mundtligt på lærerværelset, når de igen møder ind på arbejde. Derefter fortsættes med sorgplanens punkt 1 og 2. 5. Børns forståelse af døden Børns opfattelse af døden hænger nøje sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder de forestillinger, de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død. I store træk kan man opdele børnene i følgende grupper: 2-4 år: Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå at den døde far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn stiller ofte vanskelige spørgsmål som: - kommer far/mor ikke snart hjem? - Hvor er far/mor henne?

- Hvad laver far/mor der? Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske. Et barn kan eksempelvis tro, at faderen eller moderen er syg, fordi de sagde dumme far/mor 5-9 år: Børn i denne alder forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Børn blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis de ikke får lejlighed til at se deres døde far/mor, kan de tro, at den døde ser lige så uhyggeligt ud som eksempelvis døde og dræbte i en voldsfilm. 10-11 år: Forholdet til døden begynder at minde om de voksnes. De forstår, at døden er uundgåelig. Børnene gør sig i den alder store spekulationer over, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og børnene kan have vanskeligt ved at falde i søvn eller at sove. 12-13 år: Børnene er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst - modsat mindre børn. Det er ikke usædvanligt at børn i denne aldersgruppe siger, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af, hvordan voksne i deres nærhed taler om døden. Fornemmer de, at døden og talen om den afdøde er tabu, holder de deres tanker for sig selv. 14-18 år: Børnene er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne spænder fra at spille høj musik, til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem barnet og den døde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme. Litteraturliste til inspiration: Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom

Dyregrov, Atle : Sorg og Omsorg i skolen Dyregrov, Atle : At tage afsked. Ritualer der hjælper barnet gennem sorgen. Edvardson, Gudrun: Børn i sorg, børn i krise. Fredsted, Malene: Kan man dø - når man er ung? Jacobsen, Anne: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom Jacobsen, Anne : Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død Møller, Erik : Sommer med Anemone Olesen, Peter: Når mor eller far dør om at være barn og miste forældre Ottesen, Doris : Børn og sorg - om forældretab i barndommen Rem, Lene Jeg hader dig far!... fordi du ikke er her. Schwartz Hansen, Anni : Jeg savner dig. Om sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far eller en mor. www.bornungesorg.dk Undervisningsmateriale: Undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse findes kontakt Kræftens Bekæmpelse, eller Sanne og Vibeke.