Kulturhistorisk rapport for følgegravning

Relaterede dokumenter
Kulturhistorisk rapport for større forundersøgelse HBV 1525 Øster Lindet FU

Kulturhistorisk rapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

Kulturhistorisk rapport for systematisk udgravning

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder

OBM 2578 Horsebækgyden

Rapport for større forundersøgelse forud for byggemodning af Svinholdvej,Vinding.

OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Vesthimmerlands Museum

Kulturhistorisk rapport

Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018

Kulturhistorisk rapport

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

Staderapport for forundersøgelse ved Purhus 7. etape på motorvejen Hårup Låsby

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

HOM 2672 Petersminde, Haldrup by, Vær

OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM etape 3. C. F. Tietgen Boulevard. - Arkæologisk forundersøgelse.

OBM 7038, Skovgård. Agedrup sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt.

Kulturhistorisk rapport for systematisk udgravning. HBV 1452 Hennekesdam II

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7

ØHM1254 Pipstorn Jernbanesti

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Vesthimmerlands Museum

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

Forundersøgelsesrapport MOE Søringen

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

Kulturhistorisk rapport for udgravning på Balle Nøremark II, Balle sogn

Forundersøgelsesrapport

Museum Lolland-Falster

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Kulturhistorisk rapport for SBM1281 Anebjerg I

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

OBM 5868, Herluf Trolles Vej

FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

Matr og 1940 Toftlund, Toftlund sogn, Tønder herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Af Lene Heidemann Lutz

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Udgravningsberetning RSM j.nr Rindumgård Midt vejtracé øst

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

Beretning for en større forundersøgelse i udkanten af landsbyen Øster Lindet med fund af et vejforløb samt en gård fra middelalderen.

Finérvej, Gadstrup sogn

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3

Bygherrerapport SOM Skovsbovej N I

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

KROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016).

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

VSM Romlund Syd, Romlund sogn, Nørlyng herred, Viborg amt

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

OBM 8431 etape 2, C. F. Tietgens Boulevard - Forundersøgelse

HBV 1414 Københoved regnvandsbassin

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk Rapport

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr

OBM 2891, Ravnegaard Syd, Fraugde sogn - Arkæologisk forundersøgelse

Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport

Kulturhistorisk rapport

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Oversigtskort. Oversigtskort med samtlige søgegrøfter. Kilde: Muse um, Arkæologi. Snitfoto. A95 i snit. Kilde: Muse um, Arkæologi

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs

OBM 2758, Skrillinge Nord III, etape 2

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistoriskrapport for udgravning på Måruplund

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

SBM1131 Kalbygård grusgrav

HBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede

Oversigtskort. Oversigtskort over det berørte areal. Kilde: Skive Kommune. Felt 1. Kilde: Arkæologisk Afdeling. Kogegrube set i snit

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM2544 Søndergård, Vejlby sogn Besigtigelse af tracé til vandledning. Ved besigtigelsen blev konstateret en enkelt kogestensgrube fra oldtid.

Beretning for større forundersøgelse af HBV 1470 Skydebanen, Nørbølling, Folding Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt nu Region Syddanmark

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

Transkript:

Kulturhistorisk rapport for følgegravning HBV 1522 Holsted Gasledning Matr. nr. 14a og 14au Nr. Holsted By, Holsted Holsted Sogn, Malt herred, Vejen Kommune, Region Syddanmark KUAS J. nr. 2014-7.24.02/HBV-0010 Sted og lokalitets nr. 190 304-116 Af museumsinspektør Janne Krøtel for Museet på Sønderskov

Indhold Indledning... 1 Kulturhistorisk redegørelse... 1 En mulig jordfæstegrav... 1 Huse fra jernalderen... 3 Løsfundne flintgenstande fra stenalderen... 5 En gård fra middelalderen ved Holsted kirke... 5 Perspektiver... 6 Begrundelse og baggrund for undersøgelsen... 7 Det omkringliggende landskab... 7 Konklusion... 9 Udgravningens data... 10 Udgravningens metode... 11 Koordinatliste... 11 Litteratur... 12 Tidstavle... 13 Bilag 1... 14 Bilag 2... 15 Museet på Sønderskov HBV 1340 Holsted Gasledning FU Janne Krøtel

Indledning Museet på Sønderskov foretog i perioden 23-02 til 05-03 2015 en arkæologisk følgegravning forud for etableringen af en gasledning mellem Esbjergvej/Grindstedvej -rundkørselen og Overgade 2C, Holsted (se fig. 1). Ved undersøgelsen blev påtruffet fortidsminder i form af en mulig jordfæstegrav, bebyggelse fra yngre romersk - ældre germansk jernalder, samt spredte anlæg fra højmiddelalderen. Der blev herudover opsamlet flere flintgenstande på marken både nord og syd for Holsted Å. Figur 1. Traceets forløb markeret med rødt på 4-cm kort. Den gule stjerne markerer bebyggelsen registreret under HBV 1479 Holsted Vesterby III. Museet på Sønderskov Kulturhistorisk redegørelse Der blev erkendt i alt 179 anlæg af arkæologisk interesse i det undersøgte trace, hovedsageligt i form af stolpehuller. Alle anlæg fremkom på nordsiden af Holsted Å og er registreret under journal nr. HBV 1479 Holsted Vesterby III. På den nordligste del af trace 1 fremkom to grøfter der på baggrund af fundmateriale i form af et keramikskår kan dateres til høj- eller senmiddelalderen (ca. 1300-1500 e. Kr.). Længere mod syd fremkom en mulig jordfæstegrav samt bebyggelse fra jernalderen. I trace 2 på sydsiden af Holsted Å fremkom der ingen spor af arkæologisk interesse. En mulig jordfæstegrav Op mod traceets kant fremkom et tydeligt afgrænset anlæg og med tilladelse fra entreprenøren blev et lille område omkring anlægget åbnet for at undersøge det nærmere. Det viste sig at være et rektangulært fyldskifte på 6 2,4 m, der på fladen blev tolket som en mulig jordfæstegrav. I kanten af fyldskiftet kunne iagttages en mørk stribe som blev tolket som spor efter organiske materiale, træ eller lignende, fra et plankesat gravkammer. Anlægget blev udgravet ved at ligge en centralt placeret balk (se fig.2) på den korte Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 1

led og grave ned i begge sider. Der fremkom imidlertid ikke fundmateriale i anlægget eller strukturer der med sikkerhed kan bestemme anlægget som en jordfæstegrav og denne tolkning må derfor regnes som usikker. Det er herudover ikke muligt at datere anlægget. Figur 2. Den mulige jordfæstegrav under udgravning, set fra syd. Herunder ses en plantegning af anlægget. Den grå kant er de formuldede plankespor efter det mulige gravkammer. Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 2

Huse fra jernalderen Det var vanskeligt at udskille sikre konstruktioner på baggrund af det relativt smalle trace (6 m i bunden), men der kunne med sikkerhed udskilles spor efter en velbevaret mindre 3-skibet bygning samt yderligere tre 3-skibede huse og et hegn (se bilag 1). Bebyggelsen dateres på baggrund af husenes typologiske træk samt enkelte fund, i form af mindre keramikskår, til perioden yngre romersk - ældre germansk jernalder (ca. 200-525 e. Kr.). Der blev ikke taget jordprøver ved undersøgelsen. Det lille 3-skibede hus blev næsten totalt frilagt i traceet og var relativt velbevaret med spor efter væg- og gavlstolper samt indre tagbærende stolper. De andre huskonstruktioner kunne blot erkendes ved rækker af tagbærende stolper og konstruktionerne fortsætter et uvist antal meter nordøst og sydvest for det undersøgte trace. Der er sandsynligvis tale om mindst tre gårde som har eksisteret samtidigt og ligget relativt tæt. En enkelt af konstruktionerne kunne følges i to faser (K4/K5). Der blev desuden erkendt flere stolperækker, sandsynligvis spor efter hegn som har adskilt de enkelte gårdsenheder. Der var desuden en lang række anlæg som ikke på nuværende tidspunkt kan relateres til en konstruktion, men måske fremtidige undersøgelser på arealet vil kunne afklare deres funktion. Figur 3. Det lille 3-skibede hus K1 set fra vest. Stolpehullerne er markeret med hvidt. Museet på Sønderskov K1 Huset er rektangulært, øst-vest orienteret og har været konstrueret med lige vægge og rette gavle samt et sæt indre tagbærende stolper. Det har været omkring 11 m langt og 4,5 m bredt. Der kunne ikke erkendes spor efter indgange i konstruktionen. Husets tag har været båret af det indre tagbærende sæt samt et tagbærende sæt trukket ud i hver gavl. Der er tale om en mindre økonomibygning tilhørende et hovedhus beliggende nord eller syd for traceet, men det kan også være samtidigt med et af de formodede langhuse K3, K4 eller K5. Øst for K1 blev der erkendt et muligt 3-skibet hus ved tre tagbærende sæt samt to mulige tagstolpehuller. Konstruktionen er forstyrret af to moderne grøfter og det er derfor vanskeligt at afgøre husets dimensioner, funktion samt hvordan huset har været konstrueret. Det er muligt at konstruktionen er samtidig med K1 eller en af de to faser i langhus K4/K5. Det anses for mest sandsynligt at der er tale om en mindre konstruktion tilhørende et af langhusene K4/K5, da der løber et hegn samt to mulige hegnsgrøfter mellem konstruktionen og K1. Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 3

Figur 4. Tagstolpehul i langhus K3, efter den ene halvdel er blevet gravet væk. Museet på Sønderskov De to formodede langhuse K4/K5 er ligeledes øst-vest orienterede og konstrueret med indre tagbærende sæt. Der kunne ikke erkendes sikre spor efter vægkonstruktion eller indgange i husene og de er vanskelige at datere typologisk. Det anses dog for sandsynligt at de er relativt samtidige med det lille 3-skibede hus og dateres derfor ligeledes til yngre romersk - ældre germansk jernalder. Figur 5. Plantegning over de to langhuse. K4 er markeret med blåt og K5 er markeret med rødt. De skraverede anlæg indgår kun muligvis i konstruktionerne. Museet På Sønderskov Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 4

Der blev erkendt områder med en relativt tæt koncentration af stolpehuller i den sydligste del af det nordlige trace. Der er sandsynligvis tale om en gård fra samme periode, måske i flere faser, men det var desværre ikke muligt at udskille sikre konstruktioner indenfor det undersøgte trace. Løsfundne flintgenstande fra stenalderen På markerne ned mod Holsted Å fremkom der spredte flintgenstande af blandet datering. Genstandene er opsamlet på overfladen ved rekognoscering. På nordsiden af Holsted Å blev der fundet i alt fire flintgenstande i form af en mikroflækkeblok fra maglemosekultur (9000-6400 f. Kr.), et flækkefragment fra ældre stenalder samt en skiveskraber og et retoucheret afslag som bredt kan dateres til stenalderen. Figur 6. Løsfunden flint fra markerne omkring Holsted Å. Øverst tv. Ses en mikroflækkeblok fra maglemosekultur, nederst tv. ses en fragmenteret flintmejsel fra perioden tragtbæger- eller enkeltgravskultur. Museet på Sønderskov På sydsiden af Holsted Å blev opsamlet et større fragment af flintmejsel, der oprindeligt har været slebet på alle fire sider. Ægspidsen og grebdelen er afknækket. Mejslen er sekundært ophugget og den knækkede ægspids er sekundært anvendt som slagflade. Redskabet kan dateres til tragtbæger- eller enkeltgravskultur (3900-2350 f. Kr.). En gård fra middelalderen ved Holsted kirke På den nordligste del af traceet kun omkring 100 m fra Holsted kirkegård, hvor Holsted middelalderkirke har stået, blev der fundet spor af en gård fra middelalderen i form af to grøfter. Ved en tidligere tracegravning sydvest for feltet er der tidligere erkendt spor efter gården ved grøfter samt en samling stolpehuller. Anlæggene er dateret på baggrund af fundmateriale fra begge undersøgelser, som udgøres af keramikskår fra glaseret keramik, gråvare mm. Det er ikke muligt at udskille en sikker huskonstruktion i de relativt små undersøgelsesområder, men det anses for sandsynligt at der er tale om en gård fra yngre middelalder, muligvis i flere faser. Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 5

Perspektiver Området omkring Holsted er arkæologisk set meget velbelyst med spor efter bosættelse helt tilbage fra enkeltgravskultur og frem til middelalderen. De erkendte bebyggelsesspor på nordsiden af Holsted Å var før undersøgelsen kun erkendt ved enkelte stolpehuller i forbindelse med en tidligere tracegravning. Det er sandsynligvis kun et ganske lille udsnit af bebyggelsen der er afdækket i de to traceer og sandsynligvis er der tale om en samling af gårde, muligvis en landsby i mindst to faser. Fremtidige undersøgelser på arealet vil måske kunne afklare dette nærmere. Bebyggelsen kan være samtidig med den landsby der blev udgravet ved Holsted Renseanlæg i årene 2000-2001 og 2012 (HBV 1025 Holsted Åmark og HBV 1454 Holsted Åmark II). Her blev der bl.a. afdækket 10 gårde i op mod fem bebyggelsesfaser fra perioden yngre romersk - ældre germansk jernalder. Konstruktionerne her er væsentligt bedre bevaret end langhusene ved Holsted Vesterby III og der er desuden foretaget 14C dateringer af enkelte af husene. Den sydlige del af traceet løb lige øst for denne lokalitet og da der ikke blev fundet bebyggelsesspor i dette trace anses det for sandsynligt at landsbyen ved Holsted Åmark nu er afgrænset mod øst. Figur 7. Traceets placering i forhold til HBV 1454 Holsted Åmark II. Museet på Sønderskov Ved udgravningen i 2012 blev der ligeledes fundet grave samt gruber fra perioden ældre senneolitikum (periode 1, 2350-1950 f. Kr.). Det anses for sandsynligt at der ligeledes er bosættelse fra perioden i området, men det var ikke muligt at erkende ved udgravningen, muligvis på grund af den meget høje anlægstæthed tilhørende jernalderbebyggelsen. Den løs fundne flintmejsel fra traceundersøgelsen kan muligvis være samtidig med de erkendte anlæg fra perioden, men er sandsynligvis lidt ældre. Dog er det endnu et bevis for aktivitet fra senneolitikum på arealet. Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 6

Begrundelse og baggrund for undersøgelsen Museet på Sønderskov har foretaget en følgegravning/overvågning af det pågældende trace på baggrund af 26 stk. 2 pkt. 1 á 2001. Det var museets vurdering at sandsynligheden for at påtræffe jordfaste fortidsminder var særdeles høj på baggrund af traceets topografiske beliggenhed samt allerede kendte arkæologiske lokaliteter i området. Ikke mindst muligheden for eventuelt at finde yderligere bebyggelse tilhørende den jernalderlandsby der blev udgravet ved Holsted Renseanlæg i 2012, kun 50 m vest for traceet (HBV 1454 Holsted Åmark II). Der var desuden høj risiko for at støde på fortidsminder på nordsiden af åen hvor der tidligere er erkendt bebyggelsesspor ved en tracegravning (HBV 1476 Ledning Grindstedvej- Holsted Å) og hvor Holsteds middelalderkirke har været placeret under 100 m fra traceet. Det omkringliggende landskab Vejen Kommune er geografisk placeret dels på Holsted bakkeø og dels på Rødding bakkeø på kanten af det eroderede østjyske morænelandskab. Smeltevandsdalene imellem bakkeøerne udgør en central struktur i kommunens topografi og i bunden af disse smeltevandsdale løber flere større å forløb. De pågældende arealer er beliggende på hver side af Holsted Å og især på nordsiden var det tydeligt at terrænet falder markant ned mod ådalen. På sydsiden af åen vest for traceet er der et markant bakkedrag. Holsted er beliggende i et morænelandskab fra næstsidste istid med overvejende sandet undergrund dog med indslag af ler. Undergrunden langs traceet var præget af skiftende sand og grus. Mod syd blev den let leret og meget grusblandet. Figur 8. Traceet markeret med rødt på højdekort. Det er tydeligt at se hvordan terrænet falder ned mod Holsted Å. Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 7

Fortidsminder i området Den sydlige del af traceet ligger indenfor Kulturarvsareal 190 304-92. Der er desuden registreret en del gravhøje i området. Som tidligere beskrevet er der foretaget en del arkæologiske udgravninger i området omkring Holsted, ikke mindst som følge af Esbjergmotorvejens anlæggelse i begyndelsen af 1990 erne. I området syd for Holsted Å, er der gjort flere væsentlige fund fra jernalder og middelalder, både bebyggelser og grave, og derfor udgør området et Kulturarvsareal. På matrikel 5b har Museet udgravet en omfattende yngre jernalder- og tidlig middelalderbebyggelse i forbindelse med udvidelsen af Holsted Renseanlæg i 2000-2001 og igen i 2012 (HBV1025 Holsted Åmark og HBV1454 Holsted Åmark II). Bebyggelsen blev ikke afgrænset mod øst eller syd og forsætter sandsynligvis ud mod Esbjergvej et uafklaret antal meter. Der blev desuden fundet grave og gruber fra senneolitikum samt gårde fra den tidlige middelalder på arealet. Der er også påvist fortidsminder på matriklerne 5gt og 5a (HBV 1025 Holsted Åmark, 2006) i form af spredte stolpehuller og gruber fra yngre bronzealder og førromersk jernalder tæt på strækningen. Ved lokaliteten Holsted Overmark (HBV 941 Holsted Overmark), syd for Holsted Åmark, er der igennem en lang årrække (1998-2007) udgravet spor efter en landsby som har eksisteret i perioden fra yngre romersk jernalder og frem til vikingetiden. Den ældste del af denne bebyggelse har med stor sandsynlighed eksisteret samtidigt med bebyggelsen ved Holsted Åmark samt Holsted Vesterby III. Figur 9. Kendte arkæologiske lokaliteter i området. Traceet er markeret med rødt, det tidligere undersøgte trace er markeret med lilla. De to gule stjerner markerer spredte anlæg med fund af gruber og bebyggelse fra yngre bronzealder/førromersk jernalder. Den nu nedrevne middelalderkirke ved Holsted ses markeret med rødt kors. Gården fra middelalder ved Holsted Vesterby er markeret med en gul prik. Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 8

På nordsiden af Holsted Å er der undersøgt en lokalitet med bebyggelse fra ældre romersk jernalder samt sen vikingetid/ældre middelalder (HBV 471 Holstedgård). Ved Nørre Holsted, ca. 400 m nord herfor er der udgravet bebyggelse fra flere perioder, ældre bronzealder, yngre førromersk jernalder/ældre romersk jernalder, yngre vikingetid/ældre middelalder samt grave fra enkeltgravskultur. Længere mod nord er der ved lokaliteten Nørregård (HBV 1464 Nørregård VIII/IX) bl.a. erkendt bebyggelsesspor fra senneolitikum, ældre og yngre bronzealder samt en enkeltgård fra yngre jernalder. På matrikel 42 Nr. Holsted By, Holsted, Holsted bys kirkegård, har Holsteds oprindelige middelalderkirke, ligget. Den blev nedrevet i 1800- tallet. I forbindelse med etableringen af en spildevandsledning i 2012 har Museet lavet en følgegravning nær ved det nu undersøgte gas trace. Vest og syd for kirkegård, på matrikel 14a, blev grøften gravet igennem jernalder- og middelalderbebyggelse, hvilket tyder på en høj koncentration af arkæologiske levn på denne side af åen. Figur 10. Holsteds middelalderkirke set fra nordøst. Tegning af Magnus Petersen 1875. Danmarks Kirker, Ribe Amt 2741 Konklusion Overvågningen langs gastraceet har givet særdeles gode resultater med fund af stort set ukendt bebyggelse fra yngre romersk - ældre germansk jernalder på nordsiden af Holsted Å samt yderligere informationer om den middelaldergård der må formodes at ligge umiddelbart vest for den nu nedlagte middelalderlige Holsted kirke. Herudover har undersøgelsen bidraget med en afgrænsning af den jernalderlandsby der blev udgravet ved Holsted Åmark i 2012. Den sydlige del af landsbyen er dog endnu ikke afgrænset og dette areal vil være af meget høj prioritet ved fremtidige jordarbejde, ligesom det kunne være interessant at undersøge arealet mellem traceet og landsbyen ved Holsted Åmark. Ved yderligere jordarbejde langs med traceet på nordsiden af åen, ville det være meget væsentligt at foretage en systematisk udgravning for at afdække mere af både middelaldergården mod nord samt Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 9

jernalderbebyggelsen, da dette ville bidrage til en større forståelse af lokalitetens struktur og præcises datering. Resultaterne fra de mange udgravninger omkring Holsted, bidrager til vores forståelse af områdets kulturlandskab samt de overordnede bosættelsesmønstre og bygningsudviklingen i Danmark i oldtiden og den tidlige middelalder. Set i et mere regionalt perspektiv bidrager lokaliteten til vores forståelse af jernalderen og den tidlige middelalders bebyggelsestopografi i området umiddelbart nord for Kongeåen. Der er i løbet af de sidste 20 år blevet erkendt en række bebyggelser fra yngre romersk og ældre germansk jernalder i Vejen Kommune og ved at sammenligne materialet kan det bidrage til en bedre national forståelse for jernalderens bebyggelsestopografi. Resultaterne fra de mange arkæologiske undersøgelser de seneste år, ikke mindst udgravningerne ved Holsted, vil med sikkerhed indgå i Museets fremtidige forskning. Udgravningens data Bygherre har finansieret undersøgelsen i henhold til Museumslovens 26 stk. 2 punkt 1 á 2001. Udgravningen er foretaget af Museet på Sønderskov i perioden 23-02 til 05-03 2015. Deltagende ved undersøgelsen var cand. mag. Janne Krøtel (udgravningsleder), cand. mag. Lars Grundvad og mag. Art. Martin Egelund Poulsen. Al data samt fundmateriale opbevares på Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, tlf. 75 38 38 66, post@sonderskov.dk under journalnummer HBV 1522 Holsted Gasledning FU samt HBV 1479 Holsted Vesterby III. Udgravningen blev foretaget ved hjælp af en gravemaskine på larvefødder påmonteret en 2 m bred skovl. Gravemaskine og maskinfører blev stillet til rådighed af entreprenør Munck Forsyningsledninger. Administrative data Internt journal nr. HBV 1522 Holsted Gasledning FU, herunder HBV 1479 Holsted Vesterby III KUAS nr. 2014-7.24.02/HBV-0010 Sted og lok. nr. 190 304-116 Matrikel nr. 14a og 14au Nr. Holsted By, Holsted samt 5b, 77, 5a, 2ae Sdr. Holsted By, Holsted Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af Museumslovens 26 stk. 2 1. pkt. á 2001. Bygherre: DONG Gas Distribution A/S Bygherrens kontakt person: Bjarne Koch, Søndergade 50, 6600 Vejen, tlf. 99 55 65 01, bjako@dongenergy.dk Museets sagsbehandler: Museumsinspektør Scott Dollar, Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, sd@sonderskov.dk Kulturstyrelses sagsbehandler: Hoda El-Sharnouby, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553, København V, tlf. 33 73 33 73, hes@kulturstyrelsen.dk Udgravningsleder: Museumsinspektør Cand. Mag. Janne Krøtel, jk@sonderskov.dk Entreprenør: Munck Forsyningsledninger, Hovedkontor Sivmosevænget 4, 5260 Odense S, Tlf.: 70 13 20 20 Kontaktperson: Michael Laursen, mkl@munck.dk og Finn Bentsen, fbn@munck.dk Sagsgangen foregik som følger: Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 10

- 28-10-2014: Museet på Sønderskov udarbejder og indsender en arkivalsk kontrol i forbindelse med den planlagte gasledning fra Grindstedvej 2 til Overgade 2c, Holsted, Vejen Kommune - 19-11-2014: Museet på Sønderskov bliver anmodet om at udarbejde og indsende et budget for følgegravning. - 25-11-2014: Museet på Sønderskov fremsender budget til Kulturstyrelsen - 02-12-2014: Kulturstyrelsen godkender det fremsendte budget - 04-12-2015: Museet på Sønderskov fremsender budget til godkendelse til bygherre DONG Gas Distribution A/S - 14-01-2015: Bygherre godkender det fremsendte budget - 23-02-2015: Museet på Sønderskov indleder den arkæologiske følgegravning i felten - 05-03-2015: Museet på Sønderskov afslutter den arkæologiske følgegravning i felten og arealet frigives til bygherre Udgravningens metode Undersøgelsen havde karakter af en følgegravning/overvågning langs med det afrømmede trace. Traceet er afrømmet i 5,7 meters bredde og den fulgte strækning er på i alt 720 m. De fremkomne anlæg i traceet blev umiddelbart efter afrømning indmålt med nærpræcisions GPS i UTM 32 EUREF 89 og digitaliseret i MapInfo 11,5. Herefter blev udvalgte anlæg udgravet og tegnet i målestoksforhold 1:20. I enkelte tilfælde er de udgravede anlæg blot fotodokumenteret. Traceet kunne således umiddelbart herefter frigives til bygherre. Der blev taget oversigtsfotos, arbejdsfotos samt profilfotos ved undersøgelsen. Da de fremkomne bebyggelsesspor på nordsiden af åen tydeligvis hører sammen med den tidligere erkendte bebyggelse HBV 1479 Holsted Vesterby III, blev alle lister fortsat fra denne undersøgelse. Der blev ikke anvendt metaldetektor ved undersøgelsen. I de korte perioder hvor maskinen holdt stille blev tiden brugt på at rekognoscere de omkringliggende marker. Der blev hjemtaget i alt fem X-numre ved undersøgelsen, herunder to under journal nr. HBV 1479 Holsted Vesterby III. Koordinatliste Hjørne koordinater på de to traceer i UTM Zone 32 EUREF 89. Se bilag 1 og 2. Trace 1: Hjørne X Y 1 493.624 6.151.874 2 493.619 6.151.871 3 493.892 6.151.728 4 493.890 6.151.735 Trace 2: Hjørne X Y 1 494.264 6.151.594 2 494.259 6.151.589 Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 11

3 494.375 6.151.498 4 494.359 6.151.481 5 494.395 6.151.486 6 494.391 6.151.483 7 494.495 6.151.419 8 494.494 6.151.412 Litteratur Faktabokse samt tidstavle fra www.kulturarvsomvaerdi.dk Kulturhistorisk rapport, HBV 1454 Holsted Åmark II Kulturhistoriske rapporter, findes på museets hjemmeside www.sonderskov.dk Danmarks Kirker, Ribe Amt, Hæfte 27 Kirkerne i Lindknud, Brørup, Holsted Føvling, Nationalmuseet 1993, s. 2739-2760 Krøtel, Janne: In press. Holsted Åmark - Senneolitiske grave, en landsby fra yngre jernalder og indhegnede gårde fra tidlig middelalder ved Holsted Å. Arkæologi i Slesvig/Archäologie in Schleswig 15 2014, Haderslev 2015 Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 12

Tidstavle Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 13

Bilag 1 Oversigtsplan over trace 1 på nordsiden af Holsted Å. Middelaldergrøfter er markeret med gråt. Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 14

Bilag 2 Oversigtsplan over trace 2 på sydsiden af Holsted Å. De fremkomne spor var alle recente. Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov HBV 1522 Holsted Gasledning FU Side 15