ISSN 0903-7772 ÅRSBERETNING 1994-1995 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes
1 INDHOLDSFORTEGNELSE side Landslægeembedet... 3-5 Topografi... 6 Folketallet, levendefødte og døde... 7 Fødselsstatistik... 8 Levendefødte... - 8 Fødselsoverskud... - 8 Dødfødte... - 8 Dødfødselshyppighed... - 8-9 Fødte udenfor ægteskab... - 9 Sygehusfødsler... - 9 Døde pr. 1000 lev.f. i 1. leveuge 1976-95 - 10 Dødfødselshyppigheden 1976-95... - 10 Perinatal dødelighed 1976-95... - 10 Spædbørnsdødelighed 1976-95... - 11 Abortindgreb... 11-14 Adoptioner... 15 Sterilisationer... 15-18 Dødelighed... 19 Antal døde... side 19 Spædbørnsdødelighed... - 19 Dødsårsager... - 20 Dødsfald p.g.a. kredsløbssygdom... - 21 Forventet middellevetid... - 21-22 Dødsfald ved ulykkestilfælde... - 23 Færdselsulykker... - 23 Brug af sikkerhedssele... - 23 Drukning... - 24 Nedstyrtning og fald... - 24 Forgiftning... - 24 Selvmord... - 24 Drab... - 24 Ligsynslov m.v.... - 24 Anmeldelsespligtige sygdomme, epidemier... 25 Syfilis... side 25 Gonoré... - 25 Chlamydia... - 25 Meningococsygdom... - 26 Hepatitis... - 26 AIDS... - 26 HIV-test... - 27 Pertussis... - 28 Ornithosis ("Nátasjúkan")... - 28 Tuberkulose... - 28-29 Vaccinationer mod gul feber... 29 Vaccinationer mod MFR... 29-30 Sygehuse m.v.... 31 Landssjúkrahúsið... side 31 Klaksvíkar sjúkrahús... - 31
Suðuroya sjúkrahús... - 31 Landssjúkrahúsið, diverse aktiviteter... - 32 Klaksvíkar sjúkrahús, diverse aktiviteter - 32-33 Suðuroya sjúkrahús, diverse aktiviteter.. - 33 Hvíldarheimið "Naina"... - 33 Sygeplejerskeskolen... - 33 De hygiejniske forhold...34 Kontrol af levnedsmidler... - 34 Afløbsforhold, kloaksituation... - 34 Kirkegårde... - 34 Institutioner for mindre børn... 34 Medicinalpersonale... 35 Kommunelæger... side 35 Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen... - 35 Tandlæger... - 35-36 Apotekervæsenet... - 36 Ikke indregistreret medicin... - 36 Særtilskud til medicin... - 36 Jordemødre... - 36 Kvaksalveri og ulovlig medikamenthandel... 36 Klager over lægelig behandling og virksomhed... 36-37 Sundhedsoplysning... 38 Helbredsbedømmelser... 38 Retslig virksomhed... 39 Medicolegale ligsyn... side 39 Kørekortssager... - 39 Tvangsindlæggelser... - 39 Sager vedr. avlingstidspunkt... - 39 Ligpas... - 39 Undersøgelser af politiaspiranter... - 39 Seksuel kriminalitet... - 39 Resumé... 40 Summary... 41 Bilag I Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne... 42 Bilag II a (Befolkningens bevægelser 1994)... 43 Bilag II b (Befolkningens bevægelser 1995)... 44 2
3 LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Fra den 1. august 1995 har anordning om ikrafttræden på Færøerne af den danske lov om embedslægeinstitutioner m.v. af 15. juni 1973 været gældende for Færøerne. Ifølge anordningen benævnes den stedlige embedslæge Landslægen på Færøerne. Til embedet er der udover landslægen knyttet to deltidsansatte ikke-lægelige assistenter (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på tilsammen 38 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves på Færøerne af medicinalpersonalet (læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, apotekere, m. fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Landslægen på er som følge af paragraf 9 i Anordning for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde nr. 389 af 15.11.1966 medlem af Færøernes Ulykkesforsikringsråd. De øvrige medlemmer er sorenskriveren og tre medlemmer, valgt af lagtinget. Rådet træffer afgørelser om tilkendelse af invalidepension jævnfør lov for Færøerne om invalidepension. Endvidere træffer rådet afgørelser i henhold til ulykkesforsikringsanordningen. I 1994 afholdt Færøernes Ulykkesforsikringsråd 28 møder, ved hvilke der blev behandlet 2.191 sager (mod 2.115 i 1993), heraf 864 sager vedrørende invalideforsikringslovgivningen, 1.285 vedrørende ulykkesforsikringsordningen og 42 sager vedrørende andet. I 1995 afholdt Færøernes Ulykkesforsikringsråd 41 møder, ved hvilke der blev behandlet 2.027 sager, heraf 759 vedrørende invalideforsikringslovgivningen, 1.205 vedrørende ulykkesforsikringsordningen, samt 63 sager vedrørende andet. Herudover er landslægen bl.a. medlem af Færøernes sterilisationsnævn, Færøernes nævn for børneforsorg, adoptionssamrådet for Færøerne, bestyrelsen for hvilehjemmet "Naina", Færøernes karantænekommission, det permanente medicintilskudsudvalg på Færøerne, registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne og af redaktionskomiteen for Helsestatistik for de nordiske lande (NOMESKO).
4 Den 1. juni 1995 trådte lov om sundhedsvæsen på Færøerne i kraft. Efter denne lov fastsætter Færøernes hjemmestyre regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration (se bilag I). Anordning om ikrafttræden på Færøerne af den danske lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse blev gældende med virkning fra den 1. august 1995. Anordningen indebærer blandt andet, at sager med klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer indenfor sundhedsvæsenet, skal indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn mod tidligere, det vil sige inden den 1. august 1995, hvor sådanne klager blev indbragt for Sundhedsstyrelsen. Denne ændring har blandt andet til følge, at landslægen ligesom embedslægerne i Danmark udarbejder sammenfatning af de faktiske oplysninger i sådanne sager, herunder med hensyn til klagen, hændelsesforløb, sundhedsfag-lige problemstillinger samt eventuelt vurdering og indstilling til Patientklagenævnet. 1.9.1994-31.5.1995 var Elisabeth Thorsteinsson konstitueret i stillingen i forbindelse med, at Høgni Debes Joensen havde orlov og arbejdede som overlæge i Sundhedsstyrelsens 5. afdeling. Landslægen har i 1994 og 1995 deltaget i følgende kurser, symposier m.v. Kursus i lokal sundhedsovervågning, Århus Universitet 30. januar - 1. februar 1994. Miniembedslægemøde vedr. rygeheroin, Sundhedsstyrelsen 9. februar 1994. Nordisk medicinaldirektørmøde, Reykjavik 21. - 22. april 1994 Temamøde om prænatal genetisk rådgivning og undersøgelse, Christiansborg 31. maj 1994. Nordisk møde om den videnskabsetiske kontrol indenfor sundhedsvidenskaberne, Schäfergården 8. december 1994. Embedslægernes årsmøde, Hotel Koldingfjord 1. - 3. marts 1995. Symposiet Bevæg dig - Bevar dig, København 28. april 1995. Redaktionskomitemøde - NOMESKO, Nuuk 10. - 15. maj 1995 Nordisk medicinaldirektørmøde, Havreholm slot 31. august - 1. september 1995. Miniembedslægemøde vedr. kvalitetsudvikling, Sundhedsstyrelsen 26. oktober 1995. Miniembedslægemøde om smitsomme sygdomme, Statens Seruminstitut 16. november 1995. Redaktionskomitemøde - NOMESKO, København 30. november - 1.
5 december 1995. NOMESKO - seminar vedr. registre og statistik, København 12. december 1995. - - o 0 o - -
6 TOPOGRAFI Færøerne - landslægeembedets arbejdsområde - udgøres af 18 øer samt et større antal holme, strandpiller og skær. Det samlede areal er 1399 km³. Den største ø er Streymoy på 374 km³. Øgrup-pen ligger i Nordatlanten mellem 61 24' og 62 26' nordlig bredde. Vestligste og østligste punkter ligger henholdsvis 7 41' og 6 15' vestlig længde. Øerne er af vulkansk oprindelse og opbygget af plateaubasalter. Alderen af den vulkanske virksomhed ansættes til ældre tertiær, 50-60 millioner år. Øernes geologiske opbygning er enkel med vekslende lag af basalt (lava) og tuf (vulkansk aske). Efter at den vulkanske virksomhed var ophørt, satte de nedbrydende kræfter ind. Udsat for angreb af is - Færøerne har haft deres egen lokale nedisning -, luft, vind, regn og havets brænding fremkom de nuværende landskabsformer med karakteristiske fjorde, dale, fjelde, indsøer og stejle forbjerge. Den gennemsnitlige højde er 300 m, og det højeste fjeld, Slættaratindur, er 882 m. Den totale kystlængde er 1100 km, og det er otte gange så langt som den teoretisk korteste, hvilket giver tydeligt indtryk af arealets stærke opdeling. Beliggenheden i Nordatlanten er isoleret, idet der er 300 km til det nærmeste beboede område, Shetlandsøerne. Til Island er afstanden 450 km og til Norge 675 km, medens sejldistancen til København er ca. 1500 km. Øernes placering betinger et klima af udpræget oceanisk natur med ringe forskel på koldeste og varmeste måned, godt 7 grader. På Færøerne er den længste dag 19½ og den korteste 5 timer.
7 Folketallet, levendefødte og døde Vedrørende folketallet ved årets begyndelse og afslutning m.v. for årene 1994 og -95 henvises til Bilag IIa og IIb. Bykommuner (Tórshavn + Klaksvík) Landkommuner 1995 1994 1995 1994 Folketallet pr. 31.12. 18.267 18.266 25.102 25.428 Efter præsternes månedsberetninger var antallet af Levendefødte 415 328 237 341 Døde 154 136 193 203 Dødsfaldenes fordeling på årets måneder: (efter præsternes indberetning) januar 14 15 25 22 februar 14 6 13 13 marts 16 12 16 20 april 7 12 17 12 maj 9 14 22 13 juni 13 6 18 14 juli 11 16 11 11 august 18 10 16 23 september 16 7 9 16 oktober 11 13 15 19 november 15 12 15 20 december 10 13 16 20 Hele året 154 136 193 203
8 FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskuddet i 1994 (levendefødte minus døde) var 330 og i 1995 305. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: 1995 305 1994 330 1993 394 1992 426 1991 491 1990 596 1989 569 1988 460 1987 416 1986 423 Efter fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 1994 på hele Færøerne 669 levende børn, hvilket stemmer overens med jordemødrenes fødselsanmeldelser. I 1995 fødtes der 652 levende børn. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: 1995 652 1994 669 1993 762 1992 805 1991 865 1986-90: gennemsnitlig pr. år 862 1981-85: - - - 717 1975-80: - - - 760 1971-75: - - - 796 1965-70: - - - 892 1960-64: - - - 808 Antallet af dødfødte 1994 var 3 (2 drenge og 1 pige), hvilket stemmer overens med fødselsanmeldelserne. Med tallene 669 levendefødte og 3 dødfødte fås en dødsfødselshyppighed på 4,5. Antallet af dødfødte i 1995 var 6 (4 drenge og 2 piger). Med tallene 652 levendefødte og 6 dødfødt fås en dødsfødselshyppighed på 9,2.
9 Dødsfødselshyppigheden har gennem de senere år været: 1995 9,2 1994 4,5 1993 2,6 1992 1,2 1991 5,8 1990 1,1 1989 5,4 1988 3,5 1987 6,4 1986 3,8 Dødsårsagerne for de tre dødfødte i 1994 var jvf dødsattesterne: 1 asphyxia, 1 tumor cerebri og 1 dødsårsag ukendt. Dødsårsagen for de seks dødfødte børn i 1995 var: 1 intrauterin fosterdød på grund af infektion, 2 abruptio placenta, 2 foetus mortus og 1 intrauterin fosterdød p.g.a. placentainsufficiens. De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 1994 betjente 663 fødende kvinder, der fødte 672 børn, hvoraf 669 var levendefødte, 3 dødfødte og yderligere 4 døde inden 7 dage efter fødslen. De tilsvarende tal for 1995 var 642, 658, 652, 6 og 2. 300 børn, d.v.s. 44,6%, er fødte uden for ægteskab i 1994 og i 1995 også 300, d.v.s. 46%. Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: 1995 46,0 % 1994 44,6 1993 41,1 1992 43,5 1991 45,5 1990 42,5 1989 40,5 1988 41,6 1987 36,5 1986 39,6 670, d.v.s. 99,7 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i 1994 og alle fødslerne d.v.s. 100 % i 1995. Tallene gennem de senere år har iøvrigt været følgende: 1995 100,0 % 1994 99,7 1993 99,6 1992 99,7 1991 99,9 1990 99,4 1989 99,5 1988 99,6 1987 99,0 1986 99,7
10 Man har bl. a. med Yearbook of Nordic Statistics som udgangspunkt fremstillet følgende tabeller, hvor dødfødselshyppighed, døde pr. 1.000 levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden 1976-1994 sammenlignes med de tilsvarende tal i de øvrige nordiske lande: fødte). Dødfødselhyppigheden i de nordiske lande (pr.1000 1976/80 1981/85 1986/90 1991 1992 1993 1994 1995 Færøerne 10,9 7,5 3,9 5,7 1,2 2,6 4,5 9,2 Danmark 5,6 4,9 4,8-5,0 4,6 - - Grønland 7,4 6,4 9,2 9,1 7,5 - - - Island 5,6 3,8 3,2 2,9 3,5 1,9 3,4 - Norge 7,3 5,8 4,7 4,6 4,3 4,2 4,5 - Sverige 4,9 3,9 3,8 3,7 3,2 3,4 3,1 - Finland Åland 4,8 7,4 3,9 4,3 3,3 3,2 3,3 6,0 2,9 6,1 2,7-2,5 - - - Døde pr. 1000 levendefødte i den første leveuge. 1976/80 1981/85 1986/90 1991 1992 1993 1994 1995 Færøerne 5,5 5,9 6,7 5,8 2,5 5,2 6,0 3,1 Danmark 5,1 3,8 3,8-3,2 2,9 - - Grønland 20,7 15,5 13,7 17,6 - - - - Island 4,5 3,1 3,7 1,8 3,3 2,1 1,1 - Norge 4,9 3,8 3,3 2,7 3,1 2,7 3,0 - Sverige 4,7 3,6 3,1 2,8 2,4 2,5 2,3 - Finland 5,2 3,5 3,2 3,5 3,0 2,5 2,8 - Åland - 4,3 1,9 3,0 - - - - Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge)i de nordiske lande pr. 1000 fødsler. 1976/80 1981/85 1986/90 1991 1992 1993 1994 1995 Færøerne 16,4 13,3 10,6 11,6 3,7 7,9 10,4 12,3 Danmark 10,6 8,6 8,6-8,2 7,5 - - Grønland 28,0 21,8 22,8 26,6 15,0 - - - Island 10,1 6,8 6,8 4,6 6,7 4,1 4,5 - Norge 12,0 9,5 7,9 7,4 7,4 6,9 7,5 - Sverige 9,7 7,5 6,9 6,5 5,6 5,9 5,4 - Finland 9,9 7,5 6,4 6,8 5,9 5,1 6,6 - Åland 11,8 9,3 5,0 9,0 6,1 - _ -
11 Spædbørnsdødelighed i de nordiske lande (døde pr. 1000 levendefødte under 1 år). 1976/80 1981/85 1986/90 1991 1992 1993 1994 1995 Færøerne 9,7 9,2 9,0 6,9 6,2 7,9 5,9 3,1 Danmark 9,0 7,9 7,9-6,5 5,4 - - Grønland 37,8 32,7 19,7-13,5 - - - Island 8,3 6,2 6,0 5,5 4,8 4,8 3,4 - Norge 9,0 8,1 7,8 6,4 5,9 5,1 5,2 - Sverige 7,7 6,8 5,9 6,2 5,3 4,8 4,4 - Finland 8,4 6,3 5,9 5,9 5,2 4,4 4,6 - Åland 8,9 8,6 4,4 6,0 - - - - Vedrørende dødsfødsler og spædbørnsdødelighed på Færøerne 1961-90 henvises iøvrigt til Bilag VI, side 56-71 i landslægens årsberetning for 1989-90,, hvor der findes uddrag af foredrag over emnet holdt ved en konference i Island 1990. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab mv. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehuslæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Ifølge sygehusenes beretninger blev der på Landssjúkrahúsið's kirurgiske afdeling i 1994 fremkaldt 50 og i 1995 ligeledes 50 aborter på lægelig eller anden legal indikation. På Suðuroyar Sjúkrahús fremkaldtes 3 aborter i 1994 og 3 i 1995 og på Klaksvíkar Sjúkrahús ingen aborter. Alle indgreb blev foretaget på personer over 14 år. I alt blev der således på Færøerne foretaget 53 aborter i 1994 og 53 aborter i 1995. Tallene for abortindgreb har gennem de senere år været:
12 Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Suðuroya I alt sjúkrahús sjúkrahús 1995 50 0 3 53 1994 50 0 3 53 1993 49 2 3 54 1992 57 1 2 60 1991 50 0 8 58 1990 77 0 4 81 1989 93 0 2 95 1988 70 1 4 75 1987 68 4 5 77 1986 73 3 3 79 Til sammenligning med aborthyppigheder i de øvrige nordiske lande bringes på de følgende to sider tabel og figur fra NOMESCOS årbog "Helsestatistik fra nordiske lande 1994":
13
14
15 ADOPTIONER Efter bekendtgørelsen nr. 553 af 8. oktober 1982 (adoptionsbekendtgørelse for Færøerne) foretages udvælgelse i forbindelse med anonym bortadoption af nordiske børn af et adoptionsnævn, der henhører und Civilretsdirektoratet i København. Afgørelse om godkendelse som adoptant til et barn, der ikke er statsborger i et af de nordiske lande, træffes af Rigsombudsmanden, der til brug for afgørelsen indhenter en udtalelse fra Færøernes adoptionssamråd. Samrådet har herudover til opgave - som hovedregel på skriftligt grundlag - at godkende de børn, der bliver stillet i forslag til adoptanterne. Adoptionssamrådet består af en jurist, en læge og et medlem med social uddannelse. Vedrørende adoptionssamrådets virksomhed kan følgende oplyses: 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 Antal afholdte møder 3 2 7 1 5 2 7 Antal sager vedr. god- 7 6 4 1 15 10 16 kendelse som adoptanter af et udenlandsk barn
16 STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra sterilisationsnævnet. Færøernes sterilisationsnævn afholdt i 1994 16 og i 1995 17 møder. Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 59 kvinder og 8 mænd i 1994 og fra 59 kvinder og 13 mænd i 1995. Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: Mænd Kvinder I alt 1995 13 59 72 1994 8 59 67 1993 15 65 80 1992 5 70 75 1991 5 39 44 1990 8 46 54 1989 4 25 29 1988 3 21 24 1987 2 14 16 1986 3 31 34 Til sammenligning med de øvrige nordiske lande bringes på de følgende to sider tabel og figur over udførte sterilisationsindgreb 1980-94 fra NOMESKOS "Helsestatistik for de nordiske lande 1994" - - o 0 o - -
TABEL: Sterilationer 1980-1994 17
18
19 DØDELIGHED Der døde ifølge sognepræsternes indberetning i alt på Færøerne i 1994 339 (183 mænd og 158 kvinder), og i 1995 døde 347 personer (201 mænd og 146 kvinder). Man er vidende om fire personer 1994 og én i 1995, der døde under sådanne omstændigheder, at liget ikke er fundet. Ifølge embedets opgørelse døde der i 1994 4 børn under 1 år hjemmehørende på Færøerne (3 drenge og 1 piger), i 1995 døde 2 børn (1 drenge og 1 pige). Spædbørnsdødeligheden for hele Færøerne i 1994 var således 0,60 % og i 1995 0,31 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været følgende: 1995 0,31 % 1994 0,60 1993 0,79 1992 0,62 1991 0,69 1990 0,64 1989 1,29 1988 1,16 1987 0,77 1986 0,63 Opgørelse efter dødsattesterne for dødsårsagerne for de 4 børn døde under ét år i 1994 gav følgende resultat: 4 børn døde indenfor første leveuge, heraf et indenfor det 1. leve-døgn. Vedrørende dødsårsagerne for de 4 spædbørn fandtes: Ét døde på grund af Mb. cordis congenitus (medfødt misdannelse i hjertet), ét Institio cordis (forløst ved kejsersnit efter, at moderen var omkommet ved trafikulykke), ét ved Epidermolysis bullosa og ét ved Respiratory distress syndrom. Opgørelse efter dødsattesterne for de to børn, der i 1995 døde under ét år viste: to børn døde indenfor den første leveuge, heraf ét indenfor 1. levedøgn. Vedrørende dødsårsagerne for disse børn fandtes: ét døde ved Morbus cordis congenitus og ét Respiratiory distress syndrom som følge af præmaturitas.
20 Nedenfor bringes tabel over dødsårsagerne på Færøerne baseret på dødsattesterne for 1993. (Færinger døde i Danmark er medregnet i tabellen): 1993 M K I alt Infektionssygdomme (excl. tuberkulose)... - - - Tuberkulose... - - - Ondartet svulst i mundhule og spiserør... 3 1 4 Ondartet svulst i mavesæk... 3 4 7 Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm... 1 4 5 Ondartet svulst i endetarm... 2 2 4 Ondartet svulst i strubehoved,luftrør,bronkier,lunger 13 3 16 Ondartet svulst i knogler og hud... - - - Ondartet svulst i brystkirtel... - 7 7 Ondartet svulst i livmoderhals... - 6 6 Ondartet svulst i andre dele af livmoder... - - - Ondartet svulst i blærehalskirtel... 3-3 Ondartet svulst i andre og uspecif. lokalisationer.. 19 14 33 Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv... 3 4 7 Godartede og uspecificerede svulster... 2-2 Endokrine lidelser og mangelsygdomme... 2 1 3 Sukkersyge... 1 1 2 Sygdomme i blod og bloddannede organer... - - - Mentale lidelser... 3 1 4 Hjernehindebetændelse... - - - Sygdomme i nervesystem og sanseorganer... 4 3 7 Gigtfeber og følgetilstande... 1-1 Blodtryksforhøjelse... 1 2 3 Iskæmiske hjertesygdomme... 76 42 118 Andre hjertesygdomme... 8 7 15 Karsygdomme i hjerne... 21 23 44 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer... 8 4 12 Andre kredsløbssygdomme... - - - Akutte luftvejsinfektioner, incl. influenza... 1 6 7 Lungebetændelse... 3 3 6 Bronkitis, udvidede lunger og astma... 5 2 7 Andre sygdomme i åndedrætsorganer... 2 2 4 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk... - 1 1 Sygdomme i lever og galdeveje... 2 4 6 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer... 2 2 4 Nyrebetændelse... - - - Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer... - - - Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 1 1 2 Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen.. - - - Sygdomme i hud, knogler og bindevæv... 1 1 2 Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer.. 1-1 Andre medfødte misdannelser... 4 1 5 Sygdomme hos nyfødte... - - - Senilitet uden oplysning om sindsygdom... - 3 3 Symptomer og mangelfuldt defineret tilstande... 3 2 5 Motorkøretøjsulykker... 5 1 6 Andre ulykker... 8 4 12 Selvmord... 3 1 4 Øvrige ydre årsager... 2-2 TOTAL...217 163 380
21 Det fremgår af ovenstående tabel, at sygdomme i kredsløbsorganerne er den dominerende dødsårsag i lighed med forholdene i de øvrige nordiske lande. Forventet middellevetid i de nordiske lande ved 0 år i 1976/80 og 1986/90 fremgår af følgende tabel fra NOMESKO's "Helsestatistik for de nordiske lande 1992":
22
Som det eneste af de nordiske lande kan Færøerne for perioden 1976-90 desværre noteres for et fald i forventet middellevetid hos mænd, især hvad angår mænd i 45 års alderen. Der forekom i 1994 18 dødsfald ved ulykkestilfælde, i 1995 11. 23 Antal dødsfald ved ulykkestilfælde har de senere år været: Dødsfald ved ulykkestilfælde Heraf motorkøretøjsulykker 1995 11 2 1994 18 6 1993 14 6 1992 16 1 1991 16 5 1990 16 7 1989 18 7 1988 22 9 1987 23 11 1986 27 14 En opgørelse for perioden 1.1.1986-31.12.1995 over brug af sikkerhedssele blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele benyttet 4 Sikkerhedssele/styrthjelm ej benyttet 34 Uoplyst 4 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 34 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen var blevet anvendt. Over en 10-årig periode ville selen således sandsynligvis kunne have reddet ca. 17 personer, dersom den var blevet anvendt, fortrinsvis helt unge mennesker. Det findes derfor påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele, såvel i forbindelse med korte som lange køreture. Antal dødsfald ved drukning i 1994 var fire, i 1995 tre. To dødsfald i 1994 skyldtes nedstyrtning/fald, i 1995 tre.
24 Fire dødsfald skyldtes i 1994 forgiftning, heraf tre på grund af alkohol og et af kulilte. I 1995 døde tre af forgiftning, heraf en på grund af alkohol, en alkohol og benzodiazepiner og en af acetylsalisylsyre. Der forekom fem tilfælde af selvmord i 1995, to i 1994 fem. Antallet af selvmord har i de senere år været: 1995 5 1994 2 1993 5 1992 6 1991 4 1990 5 1989 1 1988 6 1987 3 1986 6 Der forekom intet tilfælde af drab i 1994-95. Antallet af drab har i de senere år været: 1995 0 1994 0 1993 0 1992 0 1991 0 1990 0 1989 0 1988 1 1987 0 1986 0 I 16 tilfælde blev dødsmåden i 1994 efter retslægeligt ligsyn rubriceret som naturlig død, i 1995 21. Der forekom intet tilfælde af ukendt dødsmåde i 1994, et i 1995. De sidste ni år er der ikke udstedt nogen dødsattest af ligsynsmand. Antallet af ligsynsmænd på Færøerne er fortsat 149 foruden 105 hjælpeligsynsmænd. Loven om ligsyn på Færøerne nr. 36 fra 29. marts 1878 blev pr. 1. november 1988 erstattet af lov om ligsyn nr. 279 af 26. maj 1976 med de ændringer, som står i kongelig bekendtgørelse nr. 534 af 6. september 1988. Fra samme dato er bekendtgørelse om ligsynsmænd på Færøerne nr. 538 af 9. september 1988 gældende.
25 ANMELDELSESPLIGTIGE SYGDOMME, EPIDEMIER Af syfilis anmeldtes 0 tilfælde i 1994. Der er intet kendskab til noget tilfælde i 1995. Gennem de senere år har antallet af syfilistilfælde været: 1995 0 1994 0 1993 0 1992 0 1991 2 1990 0 1989 0 1988 1 1987 0 1986 0 Hidtil i år (pr. 19.6.1996) er man ikke vidende om noget tilfælde. Af gonoré er der i 1994 anmeldt 0 tilfælde. Man har kendskab til ét tilfælde i 1995. Gennem de senere år er der forekommet følgende tilfælde af gonoré: 1995 1 1994 0 1993 1 1992 2 1991 8 1990 4 1989 4 1988 11 1987 12 1986 25 Hidtil i år (pr. 19.06.1996) er man ikke vidende om noget tilfælde. Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for chlamydia trachomatis ved ELISA metoden. Antal analyser samt positive prøver har været: Antal prøver positive % 1995 380 29 7,6 1994 429 28 6,5 1993 379 29 7,7 1992 377 34 9,0 1991 315 31 9,8 1990 264 39 14,8 1989 251 49 19,5
26 Individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme (blanket anmeldelser) fordeler sig således i 1994-95: Af encephalitis acuta anmeldtes 0 tilfælde i 1994 og 1995 (0 i 1993). Der anmeldtes i 1994 0 tilfælde af meningitis purulenta og 1 tilfælde af meningococsepsis (i 1993 1 tilfælde, 0 i 1992). Der anmeldtes intet tilfælde af meningokoksygdom i 1995. Der anmeldtes intet tilfælde af hepatitis B, ej heller af hepatitis A eller acuta infectiosa, i 1994 eller 1995. Ét tilfælde af AIDS anmeldtes i 1994, i 1995 2. Nyanmeldte AIDS-tilfælde fordeler sig således efter år: 1995 2 1994 1 1993 0 1992 0 1991 1 1990 2 1989 1 1988 0 Siden 1985 har embedet med mellemrum udsendt pressemeddelelser og oplysende artikler vedrørende AIDS. Landslægen har tillige gjort opmærksom på problemerne omkring AIDS ved interviews i aviser, radio og fjernsyn. Herudover har embedet produceret tre pjecer vedrørende sygdommen. Donorblod bliver testet for HIV-antistof, og hvad angår bloddonorer iagttager man samme forholdsregler som i Danmark. Der er produceret oplysende materiale vedrørende AIDS til brug i skoleundervisningen i form af videobånd, lysbilleder, arbejdsmapper med videre. I februar 1988 etableredes en færøsk AIDS-linie, som fungerer døgnet rundt med automatisk telefonsvarer. Efter bekendtgørelse fra Færøernes Landsstyre etableredes i 1992 et færøsk AIDS-råd. Rådet har syv medlemmer. I 1993 etablerede AIDS-rådet en ordning med nøglepersoner - i alt 22 - geografisk fordelt over hele Færøerne. Nøglepersonerne er enten sygeplejersker eller lærere.
Antal udførte HIV-test ved de færøske sygehuslaboratorier fordeler sig således: 27 Landssjúkrahúsið: donorer andre usp. andre usp. I alt ej anonyme anonyme 1995 1.867 619 51 2.537 1994 1.614 436 54 2.104 1993 1.560 571 113 2.244 1992 1.773 859 98 2.730 1991 1.779 450 58 2.287 1990 1.582 173 183 1.938 1989 1.924 41 132 2.097 Klaksvíkar Sjúkrahús: I alt donorer andre us. andre us. ej anonyme anonyme 1995 177 38 1 216 1994 171 35 3 209 1993 144 44 5 193 1992 229 34 5 268 1991 232 19 5 256 1990 319 17 9 345 1989 204 10 0 214 Suðuroyar Sjúkrahús: donorer andre us. andre us. I alt ej anonyme anonyme 1995 168 42 0 210 1994 135 29 0 164 1993 151 15 0 166 1992 106 14 9 129 1991 128 7 3 138 1990 80 2 3 85 1989 194 0 1 195
28 Færøerne i alt 1994: Færøerne i alt 1995: donorer andre us. andre us. I alt ej anonyme anonyme 1.920 500 57 2.477 donorer andre us. andre us. I alt ej anonyme anonyme 2.212 699 52 2.963 Af tilfælde med pertussis (kighoste) i 0-12 måneders alderen anmeldtes 0 tilfælde i 1994 og 0 i 1995 (1 i 1993). Af ornithosis ("nátasjúka") blev der anmeldt 1 tilfælde i 1994 og 0 i 1995. Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: 1995 0 1994 1 1993 0 1992 0 1991 1 1990 0 1989 1 1988 0 1987 2 1986 2 I 1994 anmeldtes ét tilfælde af komplikationer efter kighostevaccination, intet i 1995 (1 i 1993). I 1994 og 1995 anmeldtes 0 tilfælde af komplikationer efter koleravaccination (0 i 1993). Der anmeldtes 0 tilfælde af botulisme i 1994 og 1995 (0 i 1990, - 91, -92 og 93, 3 i 1989). Af levnedsmiddel- og vandbårne sygdomme anmeldtes 1 tilfælde i 1994 og 8 i 1995 (5 i 1993). Det drejede sig om salmonella (enteritidis, typhimurium og sandiego). Der anmeldtes 0 tilfælde af legionella i 1994 og 1995 (0 i 1993). Der anmeldtes 0 tilfælde af malaria i 1994 og 1995 (1 i 1993).
Der anmeldtes intet nyt tilfælde af tuberkulose i 1994, i 1995 2, begge HIV positive. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: 1995 2 1994 0 1993 1 1992 1 1991 0 1990 1 1989 3 1988 1 1987 6 1986 4 I 1994 og i 1995 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (0 i 1993, ét i 1992, det eneste gennem de sidste 10 år). I løbet af 1994 undersøgtes på tuberkulosestationen 16 ikke tidligere undersøgte personer i 1995 23 (mod 36 i 1993), heri ikke medregnet Calmettevaccinationer og tuberkulinreaktioner. Antal konsultationer i 1994 var 288, i 1995 295 (i 1993 266). Der BCG-vaccineredes i 1994 ved tuberkulosestationen 6 personer i 1995 4 (1 i 1993). Den obligatoriske undersøgelse af fiskere blev ophævet i 1986. Ved udgangen af 1995 fandtes på Færøerne ifølge beretning fra tuberkulosestationen to kendte åbne tuberkulosetilfælde. Gennem de senere år har disse tal udgjort: 1995 2 1994 1 1993 1 1992 0 1991 0 1990 3 1989 2 1992 1987 2 4 1986 3 Den medicinske afdeling på Landssjúkrahúsið behandler indlagte tuberkulosepatienter og varetager tuberkulosestationens funktioner. Vaccination mod gul feber på Færøerne varetages af medicinsk afdeling, Landssjúkrahúsið i Tórshavn. Der foretoges i 1994 84 vaccinationer og i 1995 69 (i 1993 112). Siden juli 1991 har landslægeembedet på baggrund af data modtaget fra Føroya Landsstýri registreret vaccinationerne mod MFR. 29
30 Antal vaccinationer har været følgende: 15 mdr. 12 år Juli kvartal 1991 219 14 Okt. - 1991 286 67 Jan. - 1992 315 84 April - 1992 274 86 Juli - 1992 245 38 Okt. - 1992 223 50 I alt 1992 1.057 258 Jan. kvartal 1993 250 84 April - 1993 188 82 Juli - 1993 202 47 Okt. - 1993 163 98 I alt 1993 803 311 15 mdr. 12 år Jan. kvartal 1994 227 146 April - 1994 166 59 Juli - 1994 193 52 Okt. - 1994 184 74 I alt 1994 770 331 Jan. kvartal 1995 183 136 April - 1995 186 100 Juli - 1995 173 64 Okt. - 1995 127 107 I alt 1995 669 407 - - o O o - -
31 SYGEHUSE m.v. Landssjúkrahúsið i Tórshavn havde i 1994 57 7-døgnssenge og 20 5- døgnssenge på kirurgisk afdeling (inklusive fødeafdelingen) og på medicinsk afdeling 79 7-døgnssenge. På psykiatrisk afdeling var der 64 normerede 7-døgnssenge og 28 deldøgnspladser. I 1995 var der i alt 54 7-døgnssenge og 20 5-døgnssenge på kirurgisk afdeling (inklusive fødeafdelingen) og på medicinsk afdeling 79 7-døgnssenge. På psykiatrisk afdeling var der 64 normerede heldøgnspladser og 28 deldøgnspladser. Ved medicinsk afdeling var der pr. 01.10.1995 tilknyttet 7 overlæger, heraf en i fysiurgi og rehabilitering/rheumatologi. Der var 7 normerede reservelægestillinger på medicinsk afdeling. Til kirurgisk afdeling var der knyttet 10 overlæger, heraf tre anæstesioverlæger og to speciallæger i gynækologi/obstetrik. 7 reservelægestillinger var normerede på kirurgisk afdeling. Ved røntgenafdelingen var der ansat 3 overlæger. Ved øjenafdelingen er der 2 overlæger, der tillige har speciallægepraksis på hospitalet. Ved øreafdelingen er ansat en overlæge, der ligeledes har speciallægepraksis på hospitalet. Ved patologisk afdeling er ansat en overlæge. Ved psykiatrisk afdeling ved Landssjúkrahúsið er ansat 4 overlæger. Der er normeret 5 reservelægestillinger på psykiatrisk afdeling. Endvidere er der ansat en overtandlæge med tjeneste på Landssjúkrahúsið. Klaksvíkar Sjúkrahús er et blandet sygehus med 38 senge. Ved sygehuset var der pr. 1.10.1995 ansat 1 overlæge. Der er normeret 4 reservelægestillinger. Suðuroya Sjúkrahús i Tvøroyri er ligeledes et blandet sygehus normeret til 20 senge. Ved dette sygehus var der pr. 1.10.1995 ansat to overlæger. En overlæge er ansat i arbejdsmedicin indenfor det færøske sygehusvæsen.
32 Det færøske sygehusvæsen har tillige adgang til konsulentbistand i neurologi og dermatovenerologi. På Landssjúkrahúsið, kirurgisk afdeling, udførtes i 1994 1.606 operationer. Antal udskrevne var 3.641. Samlet antal sengedage i 1994 var 16.576. Gennemsnitlig liggetid var 4,5 (1985 6,5, 1990 5,2, 1991 5,1, 1992 4,6 og 1993 4,6 dage). I tidsrummet 1.1.1995-31.12.1995 indlagtes på kirurgisk afdeling i alt 3.603 patienter og udførtes 2.327 operationer. Antal udskrevne var 3.573. Samlet antal sengedage i 1995 var 15.620. På medicinsk afdeling indlagtes i 1994 3.351 patienter og i 1995 3.116. Antal udskrevne i 1994 var 3.259, i 1995 3.024. Samlet antal sengedage i 1994 var 24.834, i 1995 24.640. Antal tilsyn i 1994 var 1056 og i 1995 1250. Gennemsnitlig liggetid i 1994 var 7,3 (1985 11,9, 1990 9,3, 1991 8,7, 1992 8,2 og 1993 6,8 dage). På øre-, næse- og halsafdelingen var antallet af ambulant besøgende i 1994 994, hvoraf akutte tilfælde var 78, i 1995 var antallet af ambulant besøgende 866, hvoraf akutte tilfælde var 70. Antal tilsyn i 1994 var 262 og i 1995 273. På øjenafdelingen foretoges i 1994 4.905 behandlinger ambulant, heraf var 825 akutte, medens antal tilsyn var 294. I 1995 foretoges 5.242 behandlinger ambulant, heraf var 880 akutte, medens antal tilsyn var 259. På psykiatrisk afdeling indlagdes i 1994 352 patienter i 1995 358. Antal udskrevne var i 1994 354 og i 1995 346. Samlet antal sengedage i 1994 var 19.638. Laboratoriet udførte i 1994 165.460 undersøgelser, heraf 87.061 på ikke-indlagte patienter og i 1995 udførtes 149.141 undersøgelser, heraf 88.897 på ikke-indlagte patienter. (I 1993 henholdsvis 149.725 og 83.147). Røntgenafdelingen havde i 1994 i alt 12.419 kontakter, heraf 3.580 henvist fra sengeafdelinger, 105 fra ambulatorier, 1.237 fra skadestue og 7.497 fra praktiserende læger/speciallæger. I 1995 havde røntgenafdelingen 13.043 kontakter, heraf 4.099 henvist fra sengeafdelinger, 181 fra ambulatorier, 1.434 fra skadestue og 7.047 fra praktiserende læger/speciallæger. På Klaksvíkar Sjúkrahús indlagdes i 1994 1.304 patienter, i 1995 1.279. Antal udskrevne i 1994 var 1.306 og i 1995 1.268. Samlet antal sengedage var 9.803 i 1994 og i 1995 10.495. Gennemsnitlig liggetid i 1995 var 7,18. Laboratoriet udførte i 1994 i alt 41.996 undersøgelser, heraf 21.142 på ikke-indlagte patienter, i 1995 henholdsvis 42.559 og 22.072.
Røntgenafdelingen havde i 1994 i alt 2.547 kontakter, heraf 810 henvist fra sengeafdelinger, 182 fra ambulatorier, 522 fra skadestue og 1.033 fra praktiserende læger/speciallæger, i 1995 henholdsvis 2.441, 745, 182, 518 og 996. Røntgenoverlægerne ved Landssjúkrahúsið arbejder 2 gange om måneden som konsulenter ved Klaksvíkar sjúkrahús. 33 På Suðuroya Sjúkrahús indlagdes i 1994 724 patienter. Antal udskrevne i periodens løb var 694. Samlet antal sengedage var 5.759. I 1995 indlagdes 689 patienter. Antal udskrevne i periodens løb var 656. Samlet antal sengedage var 5.753. Laboratoriet udførte i 1994 21.138 undersøgelser, heraf 12.287 på ikke-indlagte patienter. I 1995 var tallene 28.647 og 13.615. Røntgenafdelingen havde i alt i 1994 1.516 kontakter, heraf 288 henvist fra sengeafdelinger, 49 fra ambulatorier, 10 fra skadestue, 1.154 fra praktiserende læger/speciallæger og 15 fra andre instanser. I 1995 var tallene 1.272, 213, 67, 8, 963 og 21. Røntgenoverlægerne såvel som de medicinske overlæger ved Landssjúkrahúsið arbejder 2 gange mdl. som konsulenter ved Suðuroya sjúkrahús. Hvilehjemmet "Naina", som er en selvejende institution normeret med 26 sengepladser, modtog 346 personer i 1994, heraf 45 mænd. Antal sengedage var 7.628. (Gennemsnitsbelægning 22,2). I 1995 modtog hjemmet 328 personer, heraf 51 mænd. Antal sengedage var 7.526. (Gennemsnitsbelægning 22). Sygeplejerskeskolen optog et hold i 1994. I 1994 dimitterede ingen elever fra denne skole. I 1995 optog skolen et hold. I 1995 dimitterede 31 elever fra denne skole. De seneste år har antallet af nye og dimitterede elever været som følger: År Nye elever Dimitteret 1995 22 31 1994 20 0 1993 0 15 1992 20 29 1991 39 11 1990 0 17 1989 29 11 1988 24 18 1987 24 17 1986 20 14 - - o 0 o - -
34 DE HYGIEJNISKE FORHOLD Kontrol af levnedsmidler Forslag til en lov for Færøerne om levnedsmidler blev vedtaget af lagtinget i 1985, og loven blev sat i kraft i sin helhed i 1989. Afløbsforhold Der kan næppe være tvivl om, at forståelsen for forbedrede afløbsforhold er i tiltagen. Men stadig mangler der desværre meget på dette område. Kirkegårde Landslægen behandlede 0 sager om kirkegårde i 1994 og 4 i 1995 (tre i 1993). - - o 0 o - - INSTITUTIONER FOR MINDRE BØRN I 1994 fik landslægen forelagt 0 og i 1995 to sager vedrørende bygningsmæssige ændringer eller nybygninger i forbindelse med etablering af kommunale daginstitutioner for børn, i 1993 to. - - o 0 o - -
35 MEDICINALPERSONALE Der henvises til afsnittet "Sygehuse m.v.", side 31. Kommunelæger Ved udgangen af 1995 var antallet af kommunelægerstillinger 26, heraf 3 i Klaksvík, 6 i Eysturoy, 7 i Tórshavn, 2 i Norðstreymoy, 2 i Vágoy, 2 i Sandoy og 4 i Suðuroy. Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen Ordningen beskæftiger dels hjemmesygeplejersker, der yder sundheds- og sygepleje i hjemmene og dels sundhedsplejersker, der varetager forebyggende arbejde hos børn - fra deres fødsel til de går ud af skolen. Ved udgangen af 1994 var der ved ordningen 23,7 hjemmesygeplejersker og 17,3 sundhedsplejersker fuldtidsansatte. Tandlæger Ved udgangen af 1995 arbejdede der i alt 39 uddannede tandlæger på Færøerne. I Tórshavn fandtes 7 private tandklinikker med i alt 12 tandlæger, hvoraf den ene udelukkende arbejder som speci altandlæge i orthodonti. Der er en skoleklinik med 5 ansatte tandlæger. På Landssjúkrahúsið er der ansat en hospitalstandlæge. I Norðoyum fandtes 2 private tandklinikker med 3 tandlæger, samt en skoleklinik med 2 tandlæger. I Eysturoy er der 3 private klinikker, nemlig i Saltangará, Leirvík og Fuglafirði, samt en klinik, der dels er skoleklinik og dels privatklinik i Skála. Desuden er der en skoletandlægeklinik i Fuglafirði med en tandlæge ansat. I Gøtu og Leirvík er der skoleklinikker, hvor 1 tandlæge arbejder ½ tid hvert sted. Der arbejder 6 tandlæger i Eysturoy. I Norðstreymoy er der 4 tandklinikker, en i Vestmanna, som dels er skoleklinik og dels privat, og 2 i Kollafirði, en privat og en skoleklinik og en privat i Hvalvik. Der arbejder 3 tandlæger i Norðstreymoy.
36 I Vágoy er der 2 klinikker, en privat i Sandavági og en delvis privat og dels skoleklinik i Sørvági. Der arbejder i alt 2 tandlæger i Vágoy. I Sandoy er 1 tandklinik med en tandlæge, som delvis er privat og dels børnetandlæge. I Suðuroy arbejder 4 tandlæger, 2 i Tvøroyri og 2 i Vágur, en som skoletandlæge og en som privatpraktiserende. Apoteksvæsenet Ved udgangen af året 1995 var der på Tjaldurs Apotekið, Tórshavn ansat 8,4 farmaceuter, 16,6 assistenter, 4 assistentelever og 7,5 defektricer. På Suðuroyar apotek i Tvøroyri var der ansat 1 farmaceut, 3,2 defektricer og 2,3 apotekerassistenter, medens der på Norðoya apotek i Klaksvík var ansat 1 farmaceut, 1,6 assistenter og 2,7 defektricer. I 1994 meddelte landslægeembedet i 16 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker, i 1995 i 34 tilfælde (26 i 1993). Denne funktion varetages i Danmark af sundhedsstyrelsens farmaceutiske laboratorium, men da apotekervæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke på Færøerne. Landslægen behandler af samme årsag tillige ansøgninger om særtilskud til medicin. I 1994 behandledes 28 sager, i 1995 83. Jordemødre I 1995 var der 18,5 normerede jordemødrestillinger under det færøske sygehusvæsen. Kvaksalveri og ulovlig medikamenthandel. Der var to sager under behandling i 1994, en i 1995. Klager over medicinalpersonales virksomhed. I året 1994 modtog embedet 13 klagesager vedrørende medicinalpersonale, i 1995 8 (14 i 1993), der blev videresendt til behandling i Sundhedsstyrelsen indtil 1. august 1995. Som tidligere nævnt (side 4) har Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og landslægen pr. 1.8.95 overtaget Sundhedsstyrelsens rolle i forbindelse med behandling af klager over medicinalpersoners virksomhed.
Antal medicinalpersoner, der fik påtale fra Sundhedsstyrelsen i 1994, var 3, i 1995 fik 4 medicinalpersoner påtale fra Sundhedsstyrelsen. 37 Klagernes antal de senere år har været: 1995 8 1994 11 1993 14 1992 7 1991 7 1990 4 1989 3 1988 5 1987 2 1986 3 - - o 0 o - -
38 SUNDHEDSOPLYSNING Embedet har i mange år overfor politiske og administrative myndigheder pointeret vigtigheden af en øget og koordineret sundhedspædagogisk indsats. Man har fremhævet, at dette bliver stadig mere påkrævende nødvendigt og henvist til, at der f.eks. i Danmark bliver etableret stadig flere forebyggelsesråd, både i amter og primærkommuner. En arbejdsgruppe blev nedsat i 1986 med kommissoriet at gøre forberedelser til en færøsk lovgivning vedrørende koordineret forebyggende helsearbejde, og den tilendebragte sit arbejde i 1987, hvor den leverede et forslag til lov om et forebyggelsesråd til landsstyret. Forslaget blev fremsat i lagtinget, men det blev beklageligvis nedstemt. Landslægeembedet har foreslået landsstyret at genfremsætte lovforslaget. HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for den færøske socialforvaltning og skoledirektion samt Færøernes Landsstyre vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 1994 behandledes 31 sager, i 1995 52 (85 i 1993). - - o 0 o - -
39 RETSLIG VIRKSOMHED Der foretoges i 1994 af landslægen 30 medicolegale ligsyn (3 blev foretaget af andre læger), i 1995 henholdsvis 32 og 6. Der henvises iøvrigt til siderne 23-24. Kørekortsagernes antal var 329 i 1994, 355 i 1995 - det højeste hidtil. Tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling: Af sager vedrørende tvangsindlæggelse på gule papirer behandledes 1 i 1994 og 1 i 1995. Der behandledes 6 sager vedrørende avlingstidsbestemmelse i 1994, 11 i 1995 (8 i 1993). I 1994 udfærdigedes fire ligpas og et i 1995. Der foretoges 2 helbredsundersøgelser af politiaspiranter i 1994, 4 i 1995 (9 i 1993). Ingen personundersøgelser blev foretaget i forbindelse med seksuel kriminalitet i 1994, 1 i 1995. - - o 0 o - -
40 RESUMÉ Færøerne udgøres af 18 øer i Nordatlanten og har et samlet areal på ca.1400 km³ samt et indbyggertal på 43.369 pr. 30.12.1995. I 1995 fødtes 669 levende børn. Dødfødselshyppigheden har de sidste 5 år i gennemsnit været 4,6. 100 % af fødslerne fandt sted på sygehus. Antal legale aborter var 53. Der døde 347 personer. Spædbørnsdødeligheden var 0,60 %. Antal dødsfald ved ulykkestilfælde i 1995 var 11, heraf 2 p.g.a. færdselsulykke og 3 ved drukning. Antal selvmord var 5, og der forekom intet tilfælde af drab. Af kønssygdomme var der i 1995 1 tilfælde med gonorrhoea og 0 med syfilis. Meningococsygdom anmeldtes i 1995 med 0 tilfælde. Af hepatitis A, B og C var der i 1995 0 tilfælde. Ornitose forekom med 0 tilfælde. Der var 2 kendte åbne tilfælde med tuberkulose ved årets udgang. Antal kommunelægestillinger i 1995 var 26, medens antal sygehusansatte læger var 55, heraf 32 overlæger og 23 reservelæger. I alt var der på Færøerne 83 erhvervsaktive læger. Antal jordemødre var 18,5, tandlæger 39 og farmaceuter 10,4. I 1995 foretoges der 38 medicolegale ligsyn. Der behandledes 355 kørekortsager, en sag vedr. tvangsindlæggelse og 11 avlingstidsbestemmelsessager.
41 SUMMARY The Faroes consists of 18 islands in the North Atlantic, the total area is 1400 km³, and the number of inhabitants is 43.369 pr 30.12.1995. In the 1995 there were 669 live-born children. For the last 5 years the still-born rate has been in average 4,6. 100 % were born in hospitals. The number of legal abortions was 53. 347 persons died. Infant mortality was 0,60%. The number of deaths by accidents was 11, including 2 by traffic accident and 3 by drowning. The number of suicides was 5, and there were no homicide. As to venereal diseases the number of gonorrhoes in the 1995 was 1, whereas there were 0 of syphilis. There was notificed 0 cases of meningococsepsis. There was 0 case of hepatitis A, B and C and 0 of ornithosis. There were two open cases of tuberculosis by the end of the year. The number of general practitioners in the 1995 was 26, whereas there were 55 hospital physicians. The total number of physicians was 83. There were 18,5 midwives, 39 dentists and 10,4 pharmaceutics. In the 1995 there were made 38 medicolegal inquests. 355 cases in connection with driving licencies were tried.
42 Bilag I LOV NR. 316 AF 17. MAJ 1995 OM SUNDHEDSVÆSENET PÅ FÆRØERNE Lov nr. 316 af 17.05.1995 1. Færøernes hjemmestyre fastsætter regler om sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1 omfatter 1) sygehusvæsen, 2) kommunelægeordning, 3) sundhedsplejeordning, 4) hjemmesygeplejeordning, 5) skolelægeordning, 6) tandplejeordning og 7) sygeforsikring. 2. Personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i 1, stk. 2. Stk. 2. Personer, som har bopæl andetsteds i riget, men som opholder sig midlertidigt på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de områder, der er nævnt i 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har været at opnå sygehusbehandling og patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig hjælp. Stk. 3. Personer, der flytter til Færøerne fra udlandet, har først ret til ydelser på de områder, der er nævnt i 1, stk. 2, 6 uger efter tilflytningen. Personer, der tilflytter fra den øvrige del af riget, har dog ret til ydelser på de områder, der er nævnt i 1, stk. 2, straks efter tilflytningen. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i 1, stk. 2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger. Stk. 4. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov. 3. Loven træder i kraft den 1. juni 1995. Stk. 2. De love og anordninger vedrørende sundhedsvæsenet, som ved lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre, jf. dog stk. 3. Stk. 3. 17-19 i lov for Færøerne om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 6. marts 1991, kan ikke ophæves ved lagtingslov. 4. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, som senest ændret ved lov nr. 1134 af 21. december 1994, affattes 6, stk. 6, 2. pkt., således: "Dog har personer med bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved transport til hjemlandet, til Grønland eller til Færøerne i det omfang, dette følger af aftaler eller af traktatlige forpligtelser."
43 Bilag II a Kommuna Manntal Flutt Flutt Flutt Flutt úr Fødd Deyð Manntal til úr í úr 1/1-94 Føroyar Føroyum komm. komm. 30/12-94 Fugloyar 70 1 1 0 15 1 1 55 Svínoyar 68 1 0 0 3 2 2 66 Viðareiðis 302 5 10 5 5 7 1 303 Hvannasunds 480 4 16 14 27 4 1 458 Klaksvíkar 4.736 105 273 121 126 55 28 4.590 Kunoyar 134 0 1 1 6 0 1 127 Mikladals 87 0 5 1 1 2 2 82 Húsa 54 0 0 2 1 0 1 54 Oyndafj. 177 1 4 0 1 3 4 172 Elduvíkar 99 2 13 1 10 0 1 78 Fuglafj. 1.510 54 143 39 22 26 6 1.458 Leirvíkar 763 33 59 16 14 13 3 747 Gøta 927 28 55 13 24 10 9 889 Nes 1.099 28 76 26 30 16 7 1.056 Runavíkar 2.400 65 212 176 178 41 6 2.280 Sjóar 971 20 55 29 15 14 6 959 Skála 665 16 35 9 25 6 6 630 Eiðis 654 7 34 10 5 10 10 632 Sunda 475 9 32 1 16 5 1 441 Funnings 112 1 3 2 1 0 2 109 Gjáar 70 1 2 0 4 1 1 65 Haldarsvíkar 285 6 5 0 16 4 3 271 Saksunar 33 0 0 0 0 1 0 34 Hvalvíkar 331 11 27 8 16 4 3 308 Hósvíkar 226 10 32 11 7 8 1 215 Kollafj. 945 34 72 22 34 7 4 897 Kvívíkar 572 8 30 11 12 15 5 561 Vestmanna 1.164 25 48 25 20 14 6 1.153 Argja 1.497 59 155 177 138 21 10 1.451 Kirkjubøar 187 8 20 6 4 5 0 182 Hests 52 0 2 0 2 1 1 48 Nólsoyar 267 9 12 6 21 0 2 247 Sandavágs 693 13 44 14 10 11 11 666 Miðvágs 988 31 55 31 24 11 10 972 Sørvágs 916 23 47 36 16 8 9 912 Bíggjar 70 6 1 0 1 1 1 73 Mykines 25 0 1 0 6 0 0 18 Sands 568 20 31 12 14 8 3 559 Skopunar 571 17 50 24 16 9 12 544 Skálavíkar 197 2 20 8 6 0 3 178 Húsavíkar 171 6 7 0 0 4 2 172 Skúvoyar 93 1 2 0 0 2 0 93 Hvalbiar 812 8 27 13 19 12 12 787 Tvøroyrar 1.968 42 144 34 32 23 26 1.863 Fámjins 129 0 3 1 3 2 1 125 Hovs 152 0 10 2 1 1 1 143 Porkeris 410 3 13 5 6 8 7 400 Vágs 1.503 34 109 19 25 29 14 1.437 Sumbiar 479 7 15 4 15 2 3 458 Tórshavnar 14.192 554 1260 1.738 1.680 241 98 13.676 Tilsamans 45.349 1.318 3.271 2.673 2.673 668 347 43.694 (Kilde: Landsfólkayvirlitið, Tórshavn)
44 Bilag II b Kommuna Manntal Flutt Flutt Flutt Flutt úr Fødd Deyð Manntal til úr í úr 1/1-95 Føroyar Føroyum komm. komm. 30/12-95 Fugloyar 55 0 1 6 6 0 2 52 Svínoyar 66 0 1 1 1 0 0 64 Viðareiðis 303 8 6 9 11 9 3 309 Hvannasunds 458 2 6 5 16 5 2 446 Klaksvíkar 4.594 113 208 249 272 63 47 4.493 Kunoyar 127 1 5 5 3 1 1 125 Mikladals 82 0 0 1 2 1 0 82 Húsa 54 0 0 2 1 1 2 54 Oyndafj. 173 4 11 1 3 2 3 162 Elduvíkar 78 2 1 6 2 1 2 82 Fuglafj. 1.462 53 99 84 87 24 12 1.419 Leirvíkar 749 23 27 20 21 4 6 742 Gøta 889 25 49 21 21 14 8 871 Nes 1.056 41 66 24 33 13 8 1.024 Runavíkar 2.282 94 127 124 135 41 12 2.265 Sjóar 961 28 38 16 22 13 7 951 Skála 631 23 35 17 22 6 2 618 Eiðis 632 22 22 5 15 10 6 626 Sunda 440 9 18 10 16 2 1 426 Funnings 109 1 4 1 3 3 1 106 Gjáar 65 0 0 1 0 1 2 65 Haldarsvíkar 271 4 10 21 9 5 3 279 Saksunar 34 0 0 0 0 0 2 32 Hvalvíkar 308 9 21 16 8 3 2 305 Hósvíkar 215 12 3 7 12 6 0 225 Kollafj. 898 28 52 35 27 11 7 888 Kvívíkar 563 6 18 34 18 10 5 572 Vestmanna 1.154 41 54 29 36 19 11 1.140 Argja 1.447 69 86 121 77 26 6 1.495 Kirkjubøar 183 8 16 8 3 3 3 180 Hests 48 0 2 1 1 0 3 43 Nólsoyar 246 6 5 12 14 2 3 244 Sandavágs 668 14 16 9 6 6 3 672 Miðvágs 973 32 50 22 26 13 5 959 Sørvágs 912 25 40 10 26 12 5 888 Bíggjar 73 1 4 0 0 1 2 69 Mykines 18 1 1 1 1 0 0 18 Sands 559 12 27 13 12 11 5 549 Skopunar 543 38 47 4 11 12 4 525 Skálavíkar 178 1 4 6 3 4 1 181 Húsavíkar 172 6 5 1 7 2 2 167 Skúvoyar 92 1 1 1 2 0 1 90 Hvalbiar 787 17 37 14 12 12 8 772 Tvøroyrar 1.865 63 93 27 26 20 28 1.827 Fámjins 125 1 3 0 7 4 1 119 Hovs 143 0 1 0 5 1 1 137 Porkeris 400 5 16 2 8 5 2 387 Vágs 1.433 58 87 36 23 15 15 1.417 Sumbiar 459 15 27 4 12 3 8 433 Tórshavnar 13.687 749 817 1.432 1.390 214 98 13.774 Tilsamans 43.720 1.663 2.267 2.474 2.474 643 361 43.369 (Kilde: Landsfólkayvirlitið, Tórshavn)