Dødsårsagsregisteret 1998

Transkript

1 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal Datakoordinator Piero Torre, lokal Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998 døde personer med fast bopæl i Danmark. Heraf døde 186 i udlandet og medfølgende opgørelse omfatter derfor dødsfald. Det samlede antal døde er fortsat faldende, fra i 1997 til i I 1997 udgjorde den aldersstandardiseret rate af dødsfald pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard 1.127, hvorimod det tilsvarende er i Der døde flere kvinder (29.329) end mænd (28.750), men raten er lavere for kvinder (896) end for mænd (1.372), hvilket afspejler kvinders længere middellevetid der giver anledning til den skæve kønsfordeling i de ældre aldersgrupper, hvor hovedparten af dødsfaldene sker. Dødsårsagsstatistikken beskriver udviklingen i både positiv og negativ retning, og det samlede resultat er altså positivt, især for mænd. Bidrag til forbedringen giver et fald i AIDS/HIV dødsfaldene, som er faldet fra 255 i 1995 til 38 i Siden 1980 er antallet af selvmord halveret fra 1617 i 1980 til 763 i Dødsfald registreret som følge af sukkersyge er stigende og rammer helt overvejende ældre. Iskæmisk hjertelidelse er faldet og anden hjertesygdom steget, men samlet er der tale om et fald. Der er fortsat fald i antal dødsfald på grund af hjerteinfarkt. Kroniske lungesygdomme stiger som dødsårsag noget for mænd og voldsomt for kvinder. Kroniske lungesygdomme er tæt forbundet med rygning. Dødsfald på grund af ondartede svulster er nu samlet den største gruppe med godt 26 pct. af alle dødsfald. Fra 1997 til 1998 er der en lille stigning i antallet for mænd og et fald for kvinder. Samlet er der tale om et fald i antal, men gruppen får større betydning som dødsårsag på grund af større fald i andre grupper. Mange andre lidelser end de her nævnte giver småbidrag til den samlede positive udvikling. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 5. nr

2 2 Indledning Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. Statistikken er udarbejdet på grundlag af de dødsattester, der ved ethvert dødsfald skal indsendes til Sundhedsstyrelsen. Statistikken omhandler kun personer med fast bopæl i Danmark og som dør i Danmark. Således indgår danskere døde i udlandet og udlændinge, som midlertidigt opholder sig i Danmark ikke. En dansker er i denne forbindelse en person med et dansk cpr-nr. Geografisk opgøres dødsfaldene efter bopæl og ikke efter dødssted. Dødsstedet opgøres i få kategorier. Kodepraksis Indsamling af data Til kodning benyttes WHO s 10. reviderede udgave af International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD- 10) med tilknyttede regler og vejledning for kodning af den tilgrundliggende dødsårsag. Det lokale system rummer mulighed for registrering af yderligere tre medvirkende dødsårsager. Disse indgår dog ikke i herværende statistik. Traditionelt er der mindre afvigelser fra de internationale rekommandationer. I Danmark anføres misbrug sjældent som tilgrundliggende dødsårsag, da der ofte foreligger en forgiftning eller ulykke, som prioriteres frem for misbrug. Ulykker kodes efter Nordisk Ulykkesklassifikation. Den overordnede lokale kodepraksis er uændret fra tidligere år. Den 1. januar 1994 skiftedes ICD-8 klassifikationen ud med ICD-10, som nu anvendes. På trods af store ligheder mellem de to udgaver er der også forskelle, der bevirker, at opgørelser især på et detailleret niveau ikke altid er helt sammenlignelige. Den 1. marts 1997 blev der indført en ny 2 delt dødsattest, hvor de to dele skal indsendes af hver sin instans. Attestdelene bliver ved modtagelsen i Sundhedsstyrelsen indskannet i vilkårlig rækkefølge, og de to dele kan først ses samlet ved kodningen. Der er fortsat problemer med læsbarheden af attesterne, og det er nødvendigt manuelt at optegne især tal, for at attesten kan læses på skærmen. Yderligere må det kontrolleres, at alle data er korrekt registrerede ved indskanningen. Her ud over er der stadig problemer med, at få alle attester indsendt. Også i 1998 har der hver måned manglet ca. 200 attester, som der må rykkes for. I 1998 er der 112 dødsfald, hvor side 2 ikke har kunnet fremskaffes, tillige med 6 dødsfald hvor attesten var ulæselig. Disse dårligt belyste dødsfald er registreret under en særlig kode: R 99.0 Andre dårligt definerede og ikke specificerede årsager til død. Pålidelighed Dødsårsagsstatistikken er behæftet med en vis usikkerhed, der blandt andet skyldes ufuldstændige indberetninger, som vanskeliggør kodningen. For at imødegå dette foregår der en intern kontrol med diskussion af uklare tilfælde og i relation hertil kan der rettes forespørgsel til den attestudstedende læge. Det er af ressourcemæssige årsager kun muligt i mindre omfang at indhente supplerende oplysninger. Dette finder især sted, hvor obduktionsresultatet ikke er omtalt på

3 3 attesten, hvor oplysningerne er meget mangelfulde eller modstridende. Mangelfuld angivelse af tidsrelationer kan give anledning til fejlagtig kodning. Der kan således være angivet en kræftsygdom, som afdøde blev kureret for år tilbage, uden at dette tydeligt fremgår. Denne sygdom kan blive kodet som tilgrundliggende dødsårsag. Der kan være angivet konkurrerende dødsårsager, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at foretrække den ene for den anden, men kun én kan medtages som tilgrundliggende dødsårsag. Endelig skal det nævnes, at den lave obduktionsfrekvens også kan bidrager til usikkerheden. I 1996 blev der foretaget obduktion ved 12,5 pct. af alle dødsfald. DK-listen og 14-listen Dødsfald i 1998 Figur 1 Ved offentliggørelsen af dødsårsagsstatistikken anvendes kondenserede opgørelse dannet ud fra WHO klassifikationen. Den såkaldte DK-liste grupperer i 49 dødsårsager. En mere koncentreret liste, grupperer i kun 14 dødsårsager. I denne sidste liste optræder ondartede svulster f.eks. som én samlet gruppe. De øvrige dødsårsager anføres især organrelaterede eller anføres efter dødsmåde. Listernes grupperinger og de tilhørende ICD-10 numre er anført sidst i denne artiklen. Der er tradition for at bruge disse lister i Danmark frem for de mere omfattende, som ellers anbefales på verdensplan. Den europæiske kort-liste på 65 dødsårsager specificerer for eksempel andre infektiøse lidelser end tuberkulose og har flere undergrupper af ondartede svulster og ydre årsager til død. I 1998 døde i Danmark i alt personer med fast bopæl i Danmark. Heraf var mænd og kvinder. I udlandet døde 186 danskere og disse indgår, som tidligere nævnt, ikke i statistikken på grund af vanskeligheder med at fremskaffe oplysninger. Antal dødsfald i 1998 fordelt på køn- og aldersgrupper. Mænd Kvinder <1 <

4 4 Figur 1 viser antal dødsfald i 1998 fordelt på aldersgrupper og efter køn. Figuren forklarer, hvorfor kvinders middellevetid er længere end mænds og der i Danmark er flere gamle kvinder end mænd. Der dør flere yngre og midaldrende mænd end kvinder, men også blandt de årige dør flere mænd end kvinder. 14-listen Tabel 1.a I tabel 1.a, b, c, d, e, og f ses dødsfald i absolutte tal og som rater pr indbyggere aldersstandardiseret til Danmarks befolkning i 1995 opgjort på 14 dødsårsagsgrupper. Tabellerne viser udviklingen over en årrække. For begge køn er antallet af dødsfald faldet knap 8 pct. siden Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 1.b De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

5 5 Tabel 1.c Dødsfald for mænd i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord m.m Drab Ulykkestilfælde Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 1.d De aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total

6 6 Tabel 1.e Dødsfald for kvinder i absolutte tal Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tabel 1.f De aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere med befolkningen i 1995 som standard Tuberkulose Infektionssygdomme (excl. tb) Ondartede lidelser Apopleksi og alderdomssvaghed Hjertesygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Sygdomme i urin- og kønsorganer Medfødte misdannelser m.m Sygd. opstået i perinatalperioden Selvmord Drab Ulykkestilfælde m.m Alle øvrige dødsårsager Total Tuberkulose Ser man på de enkelte grupper, er der en stigning i antallet af dødsfald af tuberkulose hos mænd i modsætning til den stabile til faldende tendens, som ses for kvinder. Det drejer sig dog om små tal, hvorfor man skal være forsigtig med en fortolkning.

7 7 HIV/AIDS Andre infektioner Øvrige infektionssygdomme viste indtil 1995 en stigning og siden et brat fald. Denne tendens er særlig tydelig for yngre mænd, og bagved ligger faldet i HIV/AIDS dødsfald. Det samlede antal dødsfald i denne undergruppe var 255 i 1995, 65 i 1997 og 38 i Dødsfaldene af infektionssygdomme fordeler sig over sygdomme med en lang række forskellige ætiologiske agenser. Salmonella infektion forårsagede 8 dødsfald, mens andre og uspecificerede mave-tarm infektioner forårsagede andre 51 dødsfald. Meningokokinfektion var årsag til 5 dødsfald i 1998 og 8 i Jacob-Creutzfeldt`s sygdom var tilgrundliggende dødsårsag hos 6 personer i 1998 mod 10 i Ondartede lidelser som gruppe Apopleksi m.m. Hjertesygdom Andre organsystemer Ondartede svulster er den største enkeltgruppe og udgør 26,1 pct. af det samlede antal dødsfald i 1998 mod 25,6 pct. i 1997og 24,8 pct. i For mænd er procenten 26,7 i 1998, 26,0 i 1997 og 24,3 i For kvinder er procenten 25,6 i 1998, 25,2 i 1997 og 25,5 i Kræfts betydning som dødsårsag er således relativt stigende for mænd og ret konstant for kvinder. For både mænd og kvinder er der sket et fald i såvel rate som absolutte antal i forhold til Raten for mænd har været næsten stationær fra 1980 til 1995 med et lille fald til 1997 og en meget lille stigning fra 1997 til For kvinder registreredes den højeste rate i 1995, hvorefter der er svagt faldende tendens. Apopleksi, åreforkalkning og alderdomssvækkelse, inklusiv uspecificeret demens, er som gruppe den tredjehyppigste dødsårsag med 13,8 pct. af alle dødsfald. Den relative betydning som dødsårsag er steget et par procent siden Den aldersstandardiserede rate er imidlertid svagt faldende fra Gruppen omtales i flere sammenhænge senere. For hjertesygdomme, som er den næststørste gruppe med 24,5 pct. af dødsfaldene i 1998, er der siden 1980 sket et konstant fald i rater for mænd og kvinder under eet på 41,0 pct. og i absolutte tal på 26,5 pct. I 1980 udgjorde hjertesygdomme 34,7 pct. af de samlede antal dødsfald. For mænd er raten faldet 39,6 pct. og for kvinder 40,5 pct. fra 1980 til Samlegruppen sygdomme i åndedrætsorganer udgør en let stigende andel af det samlede antal dødsfald (9,1 pct.) og rammer nu et større antal kvinder end mænd, men raten for mænd er fortsat højest. Sygdom i fordøjelsesorganer som dødsårsag stiger i andel af dødsårsagerne fra 3,1 pct. i 1980 til 4,8 pct. i Der er stigning for både mænd og kvinder. For sygdom i urin- og kønsorganer er der ved sammenligning mellem 1980 og 1998 sket et fald i både absolut antal og rater for både mænd og kvinder, men der er en del variation igennem perioden. Disse grupper omtales yderligere side 19 og 20.

8 8 Misdannelser, perinatal sygdom og uventet spædbarnsdød Selvmord Tabel 2.a For perinatalt opstået sygdom, hvor døden indtræder inden for første leveår, og medfødte misdannelser, er der sket et fald i raten siden Faldet er især sket hos drenge/mænd. For piger /kvinder er der et lille fald i hjerte-kar misdannelser, men ellers mindre udsving mellem årene. Pludselig uventet spædbarnsdød registreredes som dødsårsag for 18 i 1998, for 21 i 1997 og for 23 i Antallet af selvmord er fortsat faldende for begge køn. For mænd er der næsten sket en halvering af antallet fra 1980 til For kvinder er faldet endnu mere udtalt, og antallet i 1998 er ca. en tredjedel af tallet. Der er stadig betydelig flere mænd end kvinder, der begår selvmord, og denne forskel gør sig gældende i alle aldersgrupper og mest i ydergrupperne. De detaljerede tal og rater er vist i Tabel 2.a og b. Selvmord i absolutte tal og som aldersspecifikke rater blandt mænd pr indbyggere Aldersgruppe Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total Tabel 2.b Selvmord i absolutte tal og som aldersspecifikke rater blandt kvinder pr indbyggere Aldersgruppe Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Antal Rate Total

9 9 Drab Ulykker m.m. Øvrige DK-listen over 49 dødsårsager Antallet af drab svinger en del fra år til år. I 1998 var der for både mænd og kvinder tale om et fald i forhold til Antallet af dødsfald forårsaget af ulykker og ydre årsager uden kendt hensigt m.m. har som gruppe været en ret konstant størrelse de sidste 15 år. Det absolutte antal er ret ligeligt fordeling mellem kønnene, men raterne er højere for mænd end for kvinder. For begge køn er der et lille fald i 1998 i sammenligning med På side 20 findes kort yderligere omtale af ulykker m.m. Restgruppen Alle øvrige dødsårsager indeholder i denne opgørelse over 14 grupper af dødsårsager godartede svulster, blod- og immunsygdomme, psykiske lidelser, neurologiske sygdomme, hud- øjenøre- muskel- og ledsygdomme, foruden endokrine lidelser og heriblandt sukkersyge. Endelig indgår også ukendt dødsårsag, En del af disse lidelser vil blive omtalt nedenfor. Tabel 3 viser DK-listen over dødsårsager fordelt på 49 grupper. Hvor der er stort sammenfald med 14-listen vil grupperne ikke blive kommenteret yderligere. De ondartede svulster opdeles her på 12 undergrupper. Udvalgte grupper er omtalt nedenfor.

10 10 Tabel 3.a Antal dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag Mænd og kvinder DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Motorkøretøjsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

11 11 Tabel 3.b Rater af dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag pr indbyggere, standardiseret med befolkningens aldersfordeling Mænd og kvinder DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Motorkøretøjsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

12 12 Tabel 3.c Antal dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag Mænd DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Motorkøretøjsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

13 13 Tabel 3.d Rater af dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag pr indbyggere, standardiseret med befolkningens aldersfordeling Mænd DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Motorkøretøjsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

14 14 Tabel 3.e Antal dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag Kvinder DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Motorkøretøjsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

15 15 Tabel 3.f Rater af dødsfald fordelt efter tilgrundliggende dødsårsag pr indbyggere, standardiseret med befolkningens aldersfordeling Kvinder DK-listen Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskompl. hos moderen Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande E46 Motorkøretøjsulykker E47 Andre ulykker E48 Selvmord E49 Andre ydre årsager Total

16 16 Kræft i mund, spiserør og mavesæk Tarmkræft Kræft i nedre luftveje Brystkræft Blærehalskræft Godartede og uspecificerede svulster Sukkersyge Mentale lidelser m.m., Alzheimer og senilitet Kræft i mavesækken som dødsårsag fortsætter med at falde, hvilket er i god overensstemmelse med, at antallet af nye tilfælde af mavekræft er faldet betydeligt. Kræft i mundhule og spiserør er stigende blandt mænd. Disse kræftformer vides i lighed med kræft i lungerne at være relateret til rygning og for mundhulekræft også til dårlige livsomstændigheder. De vigtige grupper af tarmkræft viser mindre svingninger over årene og angives hver år som dødsårsag for ca personer. Raterne for kræft i endetarm viser i 1998 et fald i forhold til 1980 og De stærkt rygningsforbundne kræftsygdomme i nedre luftveje toppede som dødsårsag for mænd omkring 1985, mens der ikke er en sikker afmatning for kvinder. Dog er såvel det absolutte antal som raten faldet lidt for kvinder i 1998 sammenholdt med Der er stadig betydelig flere mænd end kvinder, som dør af kræft i luftvejene. I 1980 var ca. 75 pct. af de døde mænd. I 1998 faldt andelen til ca.60 pct. Bedømt ud fra både absolutte tal og rater, indtræder de fleste dødsfald ved pensionsalderen. Brystkræft er stadig en vigtig dødsårsag for kvinder, hvor den udgør næsten 5 pct. af dødsårsagerne. I forhold til 1995 og 1997 er der i 1998 sket et lille fald. Det relativt største antal dødsfald indtræder i aldersgruppen år. Blærehalskræft har vist stigende tendens indtil 1995, hvorefter der indtræder stagnation. Det absolutte antal og raten er dog steget svagt fra 1997 til Gruppen af godartede og uspecificerede svulster er stigende som dødsårsag. Især blandt de ældste aldersklasser anføres godartede og uspecificerede svulster som dødsårsag med ca. ens antal hos mænd og kvinder og derfor højere rater blandt mænd. Sukkersyge registreres i fortsat stigende omfang som dødsårsag hos begge køn. 29 pct. var anført som insulinkrævende, 34 pct. som ikke insulinkrævende og 38 pct. var ikke specificeret i Andelen af insulinkrævende sukkersyge er fortsat faldende og ikke insulinkrævende er let stigende i absolutte tal. For gruppen af mentale lidelser er der sket en mangedobling af dødsfald siden 1980 for såvel mænd som kvinder. I 1998 skyldtes 70 pct. af dødsfaldene i denne gruppe demens og 22 pct. var relateret til alkohol. De resterende skyldtes især andet misbrug. Alzheimer demens udgjorde kun en beskeden del, i alt 88. Demens blev helt overvejende anført som uspecificeret. Alzheimer`s sygdom fra gruppen af sygdomme i nervesystemet udgjorde 117 tilfælde. Når disse grupper lægges sammen var antallet af dødsfald som følge af Alzheimer`s sygdom med og uden demens i 1995 på 150, i 1997 på 170 og i i absolutte tal. Modsat demens og Alzheimer`s sygdom er senilitet som isoleret dødsårsag faldet fra 716 i 1997 til 566 i Sammenlægges demens,

17 17 Alzheimer`s sygdom og senilitet er der sket et fald fra 1760 i 1997 til 1707 i Iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertelidelse har vist et jævnt fald med en halvering i raten for både mænd og kvinder og et fald på 42 pct. i absolutte tal siden De absolutte tal er nu næsten ens for mænd og kvinder, men den samlede rate for mænd er fortsat knapt dobbelt på høj som for kvinder. Hos kvinder indtræffer dødsfald på grund af iskæmisk hjertesygdom typisk i højere alder end hos mænd. Antallet af akutte myokardie infarkter er faldet fra 6117 i 1995, 4315 i 1997 til 4099 i Anden hjertesygdom Apopleksi m.m. Andre kredsløbssygdomme Lungesygdomme Andre hjertesygdomme end iskæmiske er steget siden 1980 med et maksimum i 1995, efterfulgt af et fald til 1997 og atter stigning til Gruppen indeholder en hel række meget forskellige lidelser, hvoraf hjerteklapsygdom, pludselig hjertedød, uspecificeret hjertesygdom og især hjertesvigt optræder som dødsårsag. Anden hjertesygdom registreres næsten lige hyppigt som dødsårsag for mænd som kvinder og i stigende grad med stigende alder. Sygdomme i hjernens kar, som dækker både hjerneblødning og infarkter samt uspecificeret apopleksi, domineres antalsmæssigt af sidst nævnte lidelse. Der er sket et fald i absolutte tal siden 1995 og i rater siden Det er typisk personer over 70 år, der dør af kredsløbslidelser i hjernen. Blandt mænd gælder det 79 pct. og blandt kvinder 89 pct. Øvrige kredsløbssygdomme har været faldende siden 1990 både i absolutte tal og rater og for begge køn. Her udgør uspecificeret arteriosklerose en stor andel, fulgt af bristede aneurismer. Resten fordeler sig over kategorier med varierende tendens, men tallene er små i de enkelte grupper. Akutte luftvejsinfektioner, inklusiv lungebetændelse og influenza optræder stadig sjældnere som dødsårsag, hvilket også kodningen tilsigter ved at kode den tilgrundliggende dødsårsag. Det er nu overvejende de over 80-årige, hos hvem den tilgrundliggende dødsårsag kodes som lunge betændelse. Luftvejslidelser omfattende astma, emfysem og akut og kronisk bronkitis, er steget i hele perioden, såvel i antal som i rater. For mænd er stigningen 46 pct. fra 1980 til 1998 i absolutte tal. For kvinder er stigningen på 177 pct. Denne gruppe udgør nu 6,0 pct. af dødsårsagerne i 1998 mod 3,3 pct. i Et stadigt stigende antal dødsfald er siden 1994, da ICD-10 koden blev introduceret, blevet rubriceret som kronisk obstruktiv lungesygdom uden specifikation og en aftagende del som uspecificeret kronisk bronkitis. Astma som dødsårsag er let faldende. I absolutte tal dør der nu næsten lige så mange kvinder af kronisk lungelidelse som mænd, men raten for mænd er stadig højere på grund af

18 18 den skæve kønsfordeling blandt ældre. Sygdomme i fordøjelsesorganer. Sygdomme i urinveje og kønsorganer Fødselskomplikationer Bindevævssygdomme m.m. Uafklarede dødsfald Sygdomme i fordøjelsesorganer stiger relativt for såvel mænd som kvinder i tidsrummet1990 til 1995,hvorefter der er stagnation. Gruppen andre sygdomme i fordøjelsesorganer indeholder en mangfoldighed af tarmlidelser fra blindtarmsbetændelse, inflammatoriske tarmlidelser, gangræn, blødning og betændelse i bugspytkirtlen. Der er nær ligelig fordeling mellem kønnene og de ældste grupper dominerer undtagen for lidelser i lever og galdeveje, som domineres af 50 til 69 årige mænd. Alkoholiske leverlidelser er samlet for begge køn faldet fra716 i 1997 til 649 i Inflammatoriske nyrelidelser og urinvejssten som dødsårsag falder både antalsmæssigt og relativt over hele perioden for både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Hovedparten af faldet sker før Gruppen af sygdomme i andre urin- og kønsorganer er en lang række lidelser, hvoraf skrumpenyre, uspecificeret sygdom i urinvejene, blærehalsen, og betændelse i de kvindelige kønsorganer er anført som dødsårsag. Gruppen er samlet en ret konstant størrelse. Dødelige fødselskomplikationer hos moderen er blødning og trombose som komplikation til svangerskabsforgiftning, sukkersyge og abort. I 1997 drejede det sig om 5 personer og i 1998 om 2 med emboli og fødselskomplikation af anden specifikation som dødsårsag. Lidelser i hud, knogler, bevægesystemet og bindevæv er absolut og relativt stigende. Det drejer sig om små tal, hvor de hyppigste dødsårsager er rheumatoid artrit, artrose, Wegeners granulomatose, skinnebens- og liggesår og osteoporose. Disse diagnoser er overvejende angivet som dødsårsag hos ældre personer. Symptomer og abnorme fund har udgjort en stadig stigende gruppe, både absolut og relativt og har været jævnt stigende siden Dødsårsager i form af koldbrand ikke specificeret andre steder, uafklarede mavetilfælde, feber og gulsot er de hyppigst angivne tilstande. De egentlige dødsfald med ukendt dødsårsag omfatter dødfundne, hvor ingen dødsårsag har kunnet konstateres, pludselig uventet død med symptomvarighed på under 24 timer samt endelig en restgruppe uden specifikation. I 1995 udgjorde denne gruppe af egentlige ukendte dødsårsager 5.6 pct. af alle dødsfald, i ,0 pct. I 1998 er tallet 4,9 pct. Ulykker Antallet af dødsfald efter trafikulykker viser en lille stigning fra 1997 til Kvinder står for hele stigningen, men yngre mænd tegner sig stadig for mere end halvdelen af dødsfaldene. Andre ulykker har de sidste 10 år udgjort en ret konstant størrelse bedømt efter rater.

19 19 Andre ydre årsager Andre ydre årsager omfatter drab, overfald samt uafklarede forgiftninger og ulykker og berører overvejende de årige. Der er ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Gruppen er en ret konstant størrelse over årene både bedømt på absolutte antal og rater. I NOMESCO`s publikation: Helsestatistik for de nordiske lande 1997, findes kommenterede tabeller over nøgletal og en særlig artikel om dødsårsagsstatistik i Norden.

20 20 Bilag 3: DK-listen med korresponderende detaillistenumre (8. og 10. rev.). DK-listen ICD 8. rev. ICD 10. rev. no. 01 Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) , A00-A09, A20-A99, B00-B89, B91-B97; B99 02 Tuberkulose A15-A19; B90 03 Ondartet svulst i mundhule og spiserør C00-C15 04 Ondartet svulst i mavesæk 151 C16 05 Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm 152, 153 C17-C19 06 Ondartet svulst i endetarm 154 C20-C21 07 Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier, 161, 162 C32-C34 lunger 08 Ondartet svulst i knogler og hud 170, 172, 173 C40-C44 09 Ondartet svulst i brystkirtel 174 C50 10 Ondartet svulst i livmoderhals 180 C53 11 Ondartet svulst i andre dele af livmoder 181, 182 C54-C55 12 Ondartet svulst i blærehalskirtel 185 C61 13 Ondartet svulst i andre lokalisationer og lokalisationer uden specifikation Remainder of C22-C31,C37-C39, C45-C49,C51-C52, C56-C60,C62-C80, C97,D00-D09 14 Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv C81-C96 15 Godartede svulster og svulster uden specifikation D10-D48 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme , E00-E07, E15-E90 17 Sukkersyge 250 E10-E14 18 Sygdomme i blod og bloddannende organer D50-D89 19 Mentale lidelser F00-F99 20 Hjernehindebetændelse 320 G00-G03 21 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer G04-G99, H00-H95 22 Gigtfeber og følgetilstande I00-I09 23 Blodtryksforhøjelse I10-I15 24 Iskæmiske hjertesygdomme I20-I25 25 Andre hjertesygdomme I27, I30-I52 26 Karsygdomme i hjerne I60-I69 27 Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer I28, I70-I79 28 Andre kredsløbssygdomme I26, I80-I99 29 Akutte luftvejsinfektioner incl. influenza J00-J06, J10-J11 30 Lungebetændelse J12-J18 31 Bronkitis, udvidede lunger og astma J20-J22, J40-J47 32 Andre sygdomme i åndedrætsorganer J30-J39, J60-J99

21 21 33 Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk , K00-K31 34 Sygdomme i lever og galdeveje 571, 574, 575 K70-K83 35 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Remainder of 520- K35-K67, K85-K Nyrebetændelse m.m N00-N08 N20-N23 37 Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 590, 592, 594 N10-N16, 38 Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Remainder of N17-N19, N25-N99 39 Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos O00-O99 moder 40 Sygdomme i hud, knogler og bindevæv L00-L99, M00-M99 41 Medfødte misdannelser i hjerte- og Q20-Q28 kredsløbsorganer 42 Andre medfødte misdannelser , Q00-Q18, Q30-Q99 43 Sygdomme opstået i perinatalperioden P00-P96 44 Senilitet uden oplysning om sindssygdom 794 R54 45 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande , R00-R53, R55-R99 E46 Færdselsulykker E810-E823 V01-V89 E47 Alle andre ulykker E800-E807, E825- E949 V90-V99, W00-X59, Y40-Y86, Y , Y88-89 E48 Selvmord E950-E959 X60-X84, Y87.0 E49 Øvrige ydre årsager E960-E999 X85-Y36 Bilag 4 ICD-nøgle til grupperingen i 14 dødsårsager. Detailleret liste (ICD 10.rev.) Detailed list 1 Tuberkulose, herunder senfølger A15-A19, B90 2 Infektionssygdomme (excl. tuberkulose) A00-A09, A20-A99, B00-B89, B91-B99 3 Ondartede svulster C00-D09 4 Alderdomssvaghed og apopleksi m.m. F03.9, I60-I72, R54 5 Hjertesygdomme I00-I25, I27, I30-I52 6 Sygdomme i åndedrætsorganer J00-J99 7 Sygdomme i fordøjelsesorganer K00-K93 8 Sygdomme i urin- og kønsorganer N00-N99 9 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier Q00-Q99 10 Sygdomme opstået i perinatalperioden P00-P96 11 Selvmord X60-X84, Y Drab X85-Y09, Y Ulykkestilfælde m.m. V01-X59, Y10-Y86, Y87.2, Y88-Y89 14 Alle øvrige Dødsårsager Resterende numre

22 22