Sundhedsberetning for Færøerne

Transkript

1 sundhedsberetning for Færøerne

2 ISSN Sundhedsberetning for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes

3 Sundhedsberetning for Færøerne Tórshavn Juli 2012 Titel: Sundhedsberetning for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen 3

4 Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2012 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF FAX foe@sst.dk Hjemmeside: Personale: Vi er fire ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfunktionær Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Nærverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjemsog andre institutionstilsyn på Færøerne. Forsiden: Billedet på forsiden viser et tejstepar (Cepphus grylle) på Tindhólmur, Vágar. Billedet er taget af Lona Johansen 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LANDSLÆGEEMBEDET Nævn og udvalg Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskud Levendefødte børn Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året Antal børn født af mødre under 20 år i 2011 fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger Statistik angående tvillinger, født i Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre Børn født uden for ægteskab Bor moderen sammen med barnets far Sygehusfødsler Antal fødsler med kejsersnit Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Fødsler 2011 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Fødsler 2011, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet Gestationsalder (svangerskabslængde) Enkeltfødte, levendefødte 2011 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande *) Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge Perinatal dødelighed Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til FØDEPLANUDVALGET ABORTINDGREB Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder STERILISATIONER Møder i Sterilisationsnævnet Tallene for imødekomne ansøgninger DØDELIGHED Antal færinger, der døde i Spædbørnsdødelighed Dødfødte Middellevetiden i de nordiske lande Forventet middellevetid for Færøerne Dødsårsager for færinger

6 8. RETSMEDICIN Ulykkestilfælde Sikkerhedssele/styrthjelm Trafikulykker i 2011 fordelt efter områder, årsager og følger Nedstyrtning og fald Selvmord Drab Naturlig død Uoplyst dødsmåde Retslægelige obduktioner SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Klamydia HIV og AIDS Pandemigruppen Meningitis Ornithosis (nátasjúka) Kighoste Botulisme Salmonella VTEC Hepatitis MRSA Tuberkulose MILJØMEDICIN Kirkegårde Virksomheder INSTITUTIONER FOR BØRN Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber for ældre pr. 1. juli Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge pr. 1. juli Oversigt over institutioner, bofællesskaber aflastningsordninger for udviklingshæmmede pr. 1. juli Sager vedrørende tvang i psykiatrien Sager vedrørende patienters retsstilling SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i Kommunelæger og tandlæger Apoteksvæsenet Registreringsnævnet KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Overvægt Rygere Alkohol De unges stofmisbrug HELBREDSBEDØMMELSER IKKE INDREGISTRERET MEDICIN RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Kørekortsager Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse

7 18.4. Ligpas Bilag 1: Hoyringsskriv um kosttilmæli til Heilsufrøðiligu Starvsstovuna Bilag 2: (Oversættelse til dansk) Høringsskrivelse til Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Færøernes Food and Veterinary Agency) vedr. kostanbefalinger om at spise grindekød. 64 Bilag 3: Uddrag af Landslægens præsentation i forbindelse med møde hos den islandske landslæge i april Bilag 4: Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande, TemaNord 2011:542. Nordisk Ministerråd, København 2011 ( Færøsk oversættelse af resume ved landslæge Høgni Debes Joensen

8 1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der ud over landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på 22 timer hver, dvs. i alt 66 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, jordemødre, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige sundhedsberetninger for Færøerne. Ud over sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet Nævn og udvalg Landslægen er blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Styregruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Svalbardgruppen (Nordisk helseberedskabsgruppe), Færøernes Beredskabsråd, Working Group on Strategic Cooperation during emergencies affecting the Nordic Countries samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe Landslægen har i perioden været det færøske sundhedsministeriums repræsentant i Nordisk ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet samt ministerrådets arbejdsgruppe vedr. sygdomsspecifikke og generiske kvalitetsindikatorer. Deltagelsen i disse to grupper har været arbejdskrævende og resultatet af gruppernes arbejde præsenteredes i 2010 og 2011 i publikationerne Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet samt Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande 8

9 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 1. januar januar 2011 var det Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 585 Døde Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året

10 3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2011 betjente 577 fødende kvinder, der fødte 586 børn, hvoraf 585 var levendefødte. Af disse var der 9 par tvillinger Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2011 (levendefødte minus døde) var 208. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2011 på hele Færøerne 585 levende børn, 300 drenge og 285 piger. 9 af de levendefødte børns mødre havde bopæl udenfor Færøerne. Herudover fødtes 4 børn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte

11 Levendefødte gennemsnitlig for en 5 årig periode: Levendefødte gennemsnitlig Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2011 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 25,9. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 31,0, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,9. Færøerne 2011 Danmark 2011 Paritet Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder fødsler fødsler 1.gangsfødende ,8 25, ,1 29,1 2.gangsfødende ,6 29, ,9 31,6 3.gangsfødende ,4 33, ,8 33,8 4.gangsfødende 55 9,4 34, ,0 35,0 5.+gangsfødende 30 5,1 36, ,4 36,8 Paritet uoplyst 4 0,7 26, ,9 28,2 I alt , ,0 30,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen 11

12 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2011 fordelt efter område I 2011 fødtes 31 børn af mødre, som var mellem 15 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. 11 af de unge mødre boede i hovedstaden, 11 på Eysturoy, 4 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 3,1,1 og 0. Antal børn født af teenager- mødre, fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2011 Antallet af rygere blandt de gravide i 2011 var 87 af 586. Det svarer til 14,8 %, medens der var tale om 12,7% i 2010, og tallet har således desværre været stigende. 26 kvinder havde ikke oplyst, om de var rygere eller ikke rygere Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2011 var 1. Med tallene 585 levendefødte og 1 dødfødt fås en dødfødselshyppighed 1,7. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År År , , , , , , , , , , , , , , ,2 12

13 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2011 Gennemsnitsvægt børn 2011 efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2011 Gennemsnitsvægt, levendefødte, enkeltfødte Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

14 3.9. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 87 af kvinderne som fødte i 2011 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 473 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3536 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3619 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 83 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Gennemsnitsfødselsvægt i g af børn, født i 2011 af rygende og ikke rygende mødre Børn af ikke rygere 3536 Børn af rygere Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Statistik angående tvillinger, født i 2010 I 2011 fødtes 9 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 33,18 Af disse 9 tvillingepar (18 børn) fødtes fem par til tiden, et par i uge 34, et i 35 og to par i uge 36. Fem af børnene vejede mellem 1490 og 2499g, ni vejede mellem 2500 og 3000g og fire vejede over 3000g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2685g. 14

15 3.11. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. Gennemsnitlig Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde samt hos børn, født af ikke/rygende mødre Alle 9,4 9,9 Rygere 9,5 9,9 Ikke rygere 9,2 9,9 Sectio 42 9,1 9,3 9,9 9,9 5. min 1. min ,3 9, ,1 9,7 <

16 3.12. Børn født uden for ægteskab 337 børn, dvs. 57,5 %, er født uden for ægteskab i Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % , , , , , , , , , , , , , ,8 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Bor moderen sammen med barnets far I 2011 har mødrene til 579 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 60 af mødrene var ikke samboende. I 7 tilfælde mangler vi oplysning om, hvorvidt moderen var samboende eller ej. År Moderen bor sammen med barnefaderen ,6% ,6% ,9% ,3% ,7% Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 60 10,2% 68 10,4% 57 9,2% 59 8,7% 56 8,1% Ikke oplyst 7 1,2 13 2,0% 12 1,9% 7 1,0% 15 2,2% I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 16

17 3.14. Sygehusfødsler 584 dvs. 99,7 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i I 2011 blev ét barn født hjemme og ét i en ambulance på vej til Landsygehuset. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Antal fødsler med kejsersnit Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 133 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 449 blev født vaginalt. ÅR Antal børn født med kejsersnit ,7% ,2% ,1% ,0% ,0% Antal børn født vaginalt ,6% ,3% ,7% ,6% ,8% Uoplyst 4 0,7% 3 0,5% 1 0,2% 3 0,4% 3 0,4% Total % % % % % 17

18 3.16. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Der udførtes 133 kejsersnit på de færøske hospitaler i Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 549 af 586, det svarer til 93,7% af alle fødsler. År Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús Kejser Kejser Fødsler -snit % Fødsler -snit Suðuroyar Sjúkrahús % Fødsler Kejser -snit % Fødsler I alt Kejser -snit % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 18

19 3.17. Fødsler 2011 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2011 Hjemsted mod moders alder <17 år >45 år Tórshavn Hoyvík Argir I alt Hovedst. I alt Hovedstaden i pct. 0,0 5,1 16,1 23,5 32,7 16,6 5,1 0,9 100,0 Streymoy minus hvdstd. Streymoy i pct. 0,0 7,7 28,8 25,0 19,2 13,5 5,8 0,0 100,0 Vágoy og Mykines Vágoy i pct. 0,0 2,4 14,6 36,6 26,8 14,6 4,9 0,0 100,0 Eysturoy Eysturoy i pct. 1,4 6,2 23,4 26,9 24,1 13,8 4,1 0,0 100,0 Norðoyggjar Norðoyggjar i pct. 0,0 1,9 20,4 25,9 38,9 11,1 1,9 0,0 100,0 Sandoy Sandoy i pct. 0,0 0,0 16,7 41,7 41,7 0,0 0,0 0,0 100,0 Suðuroy Suðuroy i pct. 0,0 5,6 20,4 25,9 25,9 22,2 0,0 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct. 0,0 0,0 22,2 55,6 22,2 0,0 0,0 0,0 100,0 Total Færøerne Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. 0,3 5,0 19,9 26,7 28,9 14,9 3,9 0,3 100,0 Danske mødres alder i pct. på fødselstidspunktet i ,4* 11,1 30,1 35,9 18,0 3,2 0,2 100 Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser. Kilde: Fødselsstatistikken 2011, Sundhedsstyrelsen *<=19 ár 19

20 3.18. Fødsler 2011, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. Fædrenes gennemsnitalder i 2011 var < >45 Uoplyst I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Gestationsalder (svangerskabslængde) 489 af de 585 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 83,5%. 5,3% af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 10,4% af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i (uger) < Ikke oplyst Tilsammen Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Enkeltfødte, levendefødte 2011 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 23 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge og efter i 2011 var 3889g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. 20

21 3.21. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt i % i % i % i % Under 2500g. < 1 kg 1 0,2 2 0, ,8 2 0,3 2 0, ,7 2 0,3 4 0,6 6 0, ,2 9 1,4 12 1,9 15 2,2 I alt under 2500g 24 4,1 18 2,8 18 2,9 23 3, g ,9 46 7,1 57 9,2 58 8, , , , , , , , , , , , , ,1 29 4,5 35 5,7 44 6,5 >5 kg 2 0,3 8 1, ,9 I alt over 2500g , , , ,3 Ikke oplyst 4 0,7 2 0,3 2 0,3 2 0,3 Total Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Område Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) ,20% ,5% ,20% ,10% Streymoy exl. Hovedstaden 52 8,87% 73 11,2% 58 9,40% 79 11,60% Eysturoy ,74% ,0% ,50% ,90% Norðoyggjar 54 9,21% 80 12,2% 71 11,50% 83 12,20% Vágoy 41 6,99% 39 6,0% 41 6,60% 53 7,80% Sandoy 12 2,04% 17 2,6% 10 1,60% 14 2,10% Suðuroy 55 9,38% 53 8,1% 57 9,20% 46 6,80% Adresse udenfor Færøerne 9 1,54% 9 1,4% 7 1,10% 10 1,50% Total % % % % Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 21

22 3.23. Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for hvornår en fødsel er abort på Færøerne, er 28. uge. Det er overfor de færøske myndigheder blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO s Helsestatistikken i de nordiske lande og viser dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden sammenlignet med tal i de øvrige nordiske lande: Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande / / / / / / Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 3,0 6,1 1,7 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 4,9.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5,4 *5,5.... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 2,4.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 3,5.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 3,4.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 3,4.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3, *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge / / / / / / Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 3,0 1,5 1,7 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 2,4.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8,6 *11,1.... Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 1,1.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 1,6.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 1,3.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 1,5.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3, *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko 22

23 3.26. Perinatal dødelighed Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr fødte. *) / / / / / / Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,4 7,6 3,4 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 7,1.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2 *16,2.... Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 3,5.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 5,3.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 4,7.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 4,8.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6, Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) / / / / / / Færøerne 9,2 9 6,1 1,8 3,2 5,3 4,6 5,1 Danmark 7,9 7, ,5 3,7.. Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16,9 17,9.. Island 6,2 6 4,8 3,5 2,5 1,9.. Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 3,1.. Sverige 6,8 5,9 5 3,6 3,1 2,6.. Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 2,7.. Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7.... Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til

24 I perioden var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 20 år kun har været to dødsfald af denne art tilsammen. 4. FØDEPLANUDVALGET I februar 2007 traf den færøske sundhedsminister beslutning om at nedsætte et tværfagligt fødeplanudvalg. Formålet var at sikre en god og velfungerende svangre- og fødselsordning for Færøerne, hvor der blev taget hensyn til det tværfaglige samarbejde for at sikre, at det faglige tilbud til gravide følger anbefalingerne fra den danske sundhedsstyrelse med mulige tilpasninger til særlige færøske forhold. Udvalget blev sammensat i løbet af efteråret 2008 og afholdt sit første møde i februar Efter ni møder fremsendte udvalget den 21. januar 2011 sine anbefalinger for svangeromsorgen til den færøske sundhedsminister. Der henvises til bilag 1 i Sundhedsberetning for 2010, side

25 5. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder År/ Alder < Antal aborter Total Kilde: Hagstova Føroya og Heilsumálaráðið Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande

26 Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 26

27 5.2. Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total år Aborter pr kvinder år år år år år år Samlet abortrate Aborter pr levendefødte Danmark Færøerne Grønland Finland Åland Island Norge Sverige Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande o 0 o

28 6. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er Anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet Møder i Sterilisationsnævnet I 2011 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2010). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 71 personer (50 i 2010) Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt o 0 o

29 7. DØDELIGHED 7.1. Antal færinger, der døde i 2011 Der døde ifølge dødsattesterne i færinger (194 mænd og 183 kvinder). De tilsvarende tal for 2010 var 360 (209 mænd og 151 kvinder) Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i 2011 tre børn under 1 år. Et barn døde indenfor 1. leveuge (under 24 timer), et knapt 2 uger gammelt og et 10 mdr. gammelt. Heraf døde et på Rigshospitalet. Dødsårsagerne var: medfødt misdannelse af nyrer, lunger og aorta, medfødt misdannelse i hjerne samt trisomi. Hvad angår dødfødte henvises til s.13 og 23 og afsnit 7.3 Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2011 var således 0,51 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % , , , , , , , , , , , , , , Dødfødte Ét barn var dødfødt Dødsårsagen var: intrauterin fosterdød. 29

30 7.4. Middellevetiden i de nordiske lande Menn Kvinnur Aldur Lond, tíðarskeið Danmark ,7 60,3 31,7 15,3 6,8 79,4 64,9 35,6 18,3 8, ,9 61,4 32,8 16,2 7,1 80,5 65,9 36,6 19, ,4 61,9 33,2 16,6 7,5 80,8 66,2 36,9 19,3 8,9 Føroyar ,1 62,5 33,7 16,9 7,4 81,5 66,7 37,6 19, ,9 34,1 16,9 7,5 82,5 68,0 38,4 20,2 9,0 Grønland ,6 51,5 26,5 11,4 5,4 70,4 56,4 28,8 13, Finland ,8 60,2 32,1 15,9 6,9 81,6 67,0 37,8 19, ,0 32,7 16,7 7,4 82,3 67,7 38,6 20,7 9, ,5 61,8 33,5 17,2 7,6 83,1 68,5 39,2 21,2 9,4 Áland ,7 63,4 34,7 17,5 7,5 83,9 69,4 39,9 21,3 9, ,7 64,8 35,8 17,7 7,8 83,1 68,7 39,4 21,1 10,0 Ísland ,9 35,1 17,6 7,7 82,3 67,6 38,3 20, / ,7 35,9 18,3 7,8 82,9 68,2 38,7 20, ,0 36,1 18,3 8,1 83,3 68,5 39,0 20,6 9,3 Noreg ,6 62,1 33,7 16,5 7,0 81,7 67,2 37,9 20,0 8, ,7 63,2 34,5 17,1 7,3 82,5 67,9 38,6 20,6 9, ,0 35,3 17,8 7,7 83,1 68,4 39,0 20,9 9,4 Svøríki ,8 63,2 34,3 17,0 7,3 82,3 67,6 38,3 20,2 9, ,4 63,8 34,9 17,4 7,4 82,8 68,1 38,7 20,6 9, ,4 64,7 35,8 18,2 7,8 83,4 68,7 39,2 21,0 9,6 Kilde: Health Statistics in the Nordic Countries 2011 Helsestatistik for de nordiske lande 2011 og Hagstova Føroya. 30

31 7.5. Forventet middellevetid for Færøerne Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har ændret procedure i forbindelse med opgørelse af middellevetid for Én ændring betyder, at middellevetiden bliver regnet ud over to kalenderår, f. eks. 1985/86 i stedet for blot En nærmere beskrivelse af dette ses bl.a. i følgende dokument fra Danmarks Statistik. I en lille population som den færøske vil der altid forekomme en stor variation i middellevetid fra det ene år til det andet. For at undgå dette, har Hagstovan valgt at bekendtgøre middellevetid som en trend. Den nye metode til beregning af trenden i middellevetid fra 1985/86 til 2010/2011 indebærer, at serien bliver udjævnet med en såkaldt Lowes Smoother. Nedenfor ses en figur af middellevetid hos nyfødte, begge køn, hvor den grå linje er den udregnede middellevetid. Den blå linje viser den gamle medtode, fem år rullende middeltal udregnet bagud. Den røde linje viser den nye metode, som er i overensstemmelse med tallene, som er blevet offentliggjort på Hagstovans hjemmeside. Nærmere oplysninger om den nye beregningsmetode ses på følgende link om Lowess. Væntað lívsævi hjá nýføðingum, bæði kyn Kilde: Hagstova Føroya 31

32 På denne side ses table over forventet middellevetid for Færøerne Kilde: Hagstova Føroya År Begge Mænd Kvinder køn 1985/ ,5 72,1 79,4 1986/ ,7 72,4 79,7 1987/ ,0 72,6 79,9 1988/ ,2 72,9 80,1 1989/ ,4 73,1 80,3 1990/ ,6 73,4 80,5 1991/ ,9 73,7 80,7 1992/ ,2 74,1 80,9 1993/ ,4 74,3 81,1 1994/ ,6 74,5 81,3 1995/ ,8 74,8 81,4 1996/ ,0 75,1 81,5 1997/ ,2 75,5 81,6 1998/ ,4 75,8 81,6 1999/ ,6 76,2 81,6 2000/ ,8 76,5 81,6 2001/ ,9 76,8 81,6 2002/ ,1 77,0 81,7 2003/ ,3 77,0 81,9 2004/ ,5 77,2 82,2 2005/ ,9 77,5 82,5 2006/ ,2 77,8 83,0 2007/ ,6 78,1 83,5 2008/ ,0 78,4 84,0 2009/ ,4 78,7 84,4 2010/ ,8 79,1 84, Dødsårsager for færinger På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 32

33 Dødsårsager for mænd i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Ialt

34 Dødsårsager for kvinder i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Ialt

35 Deyðsorsøkir menn teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Deyðsorsøkir kv innur teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Kilde: Heilsumálaráðið 35

36 Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæmir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% % Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% Kilde: Heilsumálaráðið 36

37 8. RETSMEDICIN Der forekom i 2011 to dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 25 retslægelige ligsyn, hvilket er det laveste antal dødsulykker siden Embedet er herudover vidende om tre personer, der døde under sådanne omstændigheder, at liget ikke er fundet Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: Dødsfald ved Heraf motorkøretøjsulykker År ulykkestilfælde Ialt

38 8.2. Sikkerhedssele/styrthjelm En opgørelse for perioden over brug af sikkerhedssele/styrthjelm blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele/styrthjelm benyttet 14 Sikkerhedssele/styrthjelm ikke/ikke 56 korrekt benyttet Uoplyst 14 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 56 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele /styrthjelm, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen/hjelmen var blevet anvendt. Over en 25-årig periode ville selen/hjelmen således sandsynligvis kunne have reddet over 25 personer, fortrinsvis ganske unge mennesker. Det må derfor fortsat anses for at være påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer på knallert, motorcykel og i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele/styrthjelm i forbindelse med både korte og lange ture. Politiet har færdselskampagner om foråret og efteråret, hvor der bl.a. bliver registreret brug af sikkerhedssele. Nedenstående skema viser antal i % af bilister, som jvf. politiet ikke benyttede sikkerhedssele, fordelt efter distrikter. Bilister, som ikke benyttede sikkerhedssele Foråret Distrikt Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Tórshavn , ,7 Klaksvík 0 0 0, ,3 Runavík , ,1 Miðvágur , ,9 Sandur 0 0 0, ,9 Tvøroyri , ,8 Íalt , ,2 Kilde: Politiet 38

39 8.3. Trafikulykker i 2011 fordelt efter områder, årsager og følger År 2011 Med Pga. alkohol Skadede Døde personskade personer Norðuroyggjar Eysturoy Streymoy Vágar Sandoy Suðuroy Tilsammen Kilde: Landsverk/Hagstova Føroya 8.4. Nedstyrtning og fald Ét dødsfald i 2011 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2010) Selvmord Der forekom to tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2011 (intet hidtil i år pr. 30. juni 2012). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord

40 Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2010 År Antal selvmord I alt for hele perioden Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North Drab Embedet er vidende om én person i 2011, hvor politiet mener, at der kan være tale om drab, uden at liget dog er fundet. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden 1988, bortset fra ét drab i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person Naturlig død I 21 tilfælde blev dødsmåden i 2011 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død (18 i 2010) Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i 2011 (ét i 2010) Retslægelige obduktioner I 2011 blev der foretaget 12 retslægelige obduktioner (15 i 2010). - - o 0 o SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde af syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 16 år har været 0. 40

41 Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: År Gonorétilfælde Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2011: År Mænd Kvinder 2011 undersøgte positive undersøgte positive < I alt

42 Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal Positive % prøver , , , , , : , , , , , , , ,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside 42

43 9.3. HIV og AIDS Der var én HIV-positiv i Ét tilfælde af AIDS anmeldtes i Det første tilfælde af HIV på Færøerne blev konstateret i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i Siden 1986 har tallene af nyanmeldte tilfælde set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder I alt Heraf døde Ialt 15 6 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger , samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august