Sundhedsberetning for Færøerne

Transkript

1 sundhedsberetning for Færøerne

2 ISSN Sundhedsberetning for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes

3 Sundhedsberetning for Færøerne Tórshavn Juli 2012 Titel: Sundhedsberetning for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen 3

4 Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2012 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF FAX [email protected] Hjemmeside: Personale: Vi er fire ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfunktionær Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Nærverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjemsog andre institutionstilsyn på Færøerne. Forsiden: Billedet på forsiden viser et tejstepar (Cepphus grylle) på Tindhólmur, Vágar. Billedet er taget af Lona Johansen 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LANDSLÆGEEMBEDET Nævn og udvalg Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskud Levendefødte børn Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året Antal børn født af mødre under 20 år i 2011 fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger Statistik angående tvillinger, født i Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre Børn født uden for ægteskab Bor moderen sammen med barnets far Sygehusfødsler Antal fødsler med kejsersnit Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Fødsler 2011 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Fødsler 2011, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet Gestationsalder (svangerskabslængde) Enkeltfødte, levendefødte 2011 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande *) Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge Perinatal dødelighed Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til FØDEPLANUDVALGET ABORTINDGREB Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder STERILISATIONER Møder i Sterilisationsnævnet Tallene for imødekomne ansøgninger DØDELIGHED Antal færinger, der døde i Spædbørnsdødelighed Dødfødte Middellevetiden i de nordiske lande Forventet middellevetid for Færøerne Dødsårsager for færinger

6 8. RETSMEDICIN Ulykkestilfælde Sikkerhedssele/styrthjelm Trafikulykker i 2011 fordelt efter områder, årsager og følger Nedstyrtning og fald Selvmord Drab Naturlig død Uoplyst dødsmåde Retslægelige obduktioner SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Klamydia HIV og AIDS Pandemigruppen Meningitis Ornithosis (nátasjúka) Kighoste Botulisme Salmonella VTEC Hepatitis MRSA Tuberkulose MILJØMEDICIN Kirkegårde Virksomheder INSTITUTIONER FOR BØRN Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber for ældre pr. 1. juli Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge pr. 1. juli Oversigt over institutioner, bofællesskaber aflastningsordninger for udviklingshæmmede pr. 1. juli Sager vedrørende tvang i psykiatrien Sager vedrørende patienters retsstilling SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i Kommunelæger og tandlæger Apoteksvæsenet Registreringsnævnet KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Overvægt Rygere Alkohol De unges stofmisbrug HELBREDSBEDØMMELSER IKKE INDREGISTRERET MEDICIN RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Kørekortsager Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse

7 18.4. Ligpas Bilag 1: Hoyringsskriv um kosttilmæli til Heilsufrøðiligu Starvsstovuna Bilag 2: (Oversættelse til dansk) Høringsskrivelse til Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Færøernes Food and Veterinary Agency) vedr. kostanbefalinger om at spise grindekød. 64 Bilag 3: Uddrag af Landslægens præsentation i forbindelse med møde hos den islandske landslæge i april Bilag 4: Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande, TemaNord 2011:542. Nordisk Ministerråd, København 2011 ( Færøsk oversættelse af resume ved landslæge Høgni Debes Joensen

8 1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der ud over landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på 22 timer hver, dvs. i alt 66 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, jordemødre, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige sundhedsberetninger for Færøerne. Ud over sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet Nævn og udvalg Landslægen er blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Styregruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Svalbardgruppen (Nordisk helseberedskabsgruppe), Færøernes Beredskabsråd, Working Group on Strategic Cooperation during emergencies affecting the Nordic Countries samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe Landslægen har i perioden været det færøske sundhedsministeriums repræsentant i Nordisk ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet samt ministerrådets arbejdsgruppe vedr. sygdomsspecifikke og generiske kvalitetsindikatorer. Deltagelsen i disse to grupper har været arbejdskrævende og resultatet af gruppernes arbejde præsenteredes i 2010 og 2011 i publikationerne Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet samt Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande 8

9 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 1. januar januar 2011 var det Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 585 Døde Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året

10 3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2011 betjente 577 fødende kvinder, der fødte 586 børn, hvoraf 585 var levendefødte. Af disse var der 9 par tvillinger Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2011 (levendefødte minus døde) var 208. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2011 på hele Færøerne 585 levende børn, 300 drenge og 285 piger. 9 af de levendefødte børns mødre havde bopæl udenfor Færøerne. Herudover fødtes 4 børn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte

11 Levendefødte gennemsnitlig for en 5 årig periode: Levendefødte gennemsnitlig Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2011 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 25,9. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 31,0, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,9. Færøerne 2011 Danmark 2011 Paritet Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder fødsler fødsler 1.gangsfødende ,8 25, ,1 29,1 2.gangsfødende ,6 29, ,9 31,6 3.gangsfødende ,4 33, ,8 33,8 4.gangsfødende 55 9,4 34, ,0 35,0 5.+gangsfødende 30 5,1 36, ,4 36,8 Paritet uoplyst 4 0,7 26, ,9 28,2 I alt , ,0 30,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen 11

12 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2011 fordelt efter område I 2011 fødtes 31 børn af mødre, som var mellem 15 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. 11 af de unge mødre boede i hovedstaden, 11 på Eysturoy, 4 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 3,1,1 og 0. Antal børn født af teenager- mødre, fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2011 Antallet af rygere blandt de gravide i 2011 var 87 af 586. Det svarer til 14,8 %, medens der var tale om 12,7% i 2010, og tallet har således desværre været stigende. 26 kvinder havde ikke oplyst, om de var rygere eller ikke rygere Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2011 var 1. Med tallene 585 levendefødte og 1 dødfødt fås en dødfødselshyppighed 1,7. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År År , , , , , , , , , , , , , , ,2 12

13 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2011 Gennemsnitsvægt børn 2011 efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2011 Gennemsnitsvægt, levendefødte, enkeltfødte Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

14 3.9. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 87 af kvinderne som fødte i 2011 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 473 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3536 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3619 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 83 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Gennemsnitsfødselsvægt i g af børn, født i 2011 af rygende og ikke rygende mødre Børn af ikke rygere 3536 Børn af rygere Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Statistik angående tvillinger, født i 2010 I 2011 fødtes 9 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 33,18 Af disse 9 tvillingepar (18 børn) fødtes fem par til tiden, et par i uge 34, et i 35 og to par i uge 36. Fem af børnene vejede mellem 1490 og 2499g, ni vejede mellem 2500 og 3000g og fire vejede over 3000g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2685g. 14

15 3.11. Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. Gennemsnitlig Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde samt hos børn, født af ikke/rygende mødre Alle 9,4 9,9 Rygere 9,5 9,9 Ikke rygere 9,2 9,9 Sectio 42 9,1 9,3 9,9 9,9 5. min 1. min ,3 9, ,1 9,7 <

16 3.12. Børn født uden for ægteskab 337 børn, dvs. 57,5 %, er født uden for ægteskab i Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % , , , , , , , , , , , , , ,8 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Bor moderen sammen med barnets far I 2011 har mødrene til 579 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 60 af mødrene var ikke samboende. I 7 tilfælde mangler vi oplysning om, hvorvidt moderen var samboende eller ej. År Moderen bor sammen med barnefaderen ,6% ,6% ,9% ,3% ,7% Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 60 10,2% 68 10,4% 57 9,2% 59 8,7% 56 8,1% Ikke oplyst 7 1,2 13 2,0% 12 1,9% 7 1,0% 15 2,2% I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 16

17 3.14. Sygehusfødsler 584 dvs. 99,7 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i I 2011 blev ét barn født hjemme og ét i en ambulance på vej til Landsygehuset. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Antal fødsler med kejsersnit Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 133 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 449 blev født vaginalt. ÅR Antal børn født med kejsersnit ,7% ,2% ,1% ,0% ,0% Antal børn født vaginalt ,6% ,3% ,7% ,6% ,8% Uoplyst 4 0,7% 3 0,5% 1 0,2% 3 0,4% 3 0,4% Total % % % % % 17

18 3.16. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Der udførtes 133 kejsersnit på de færøske hospitaler i Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 549 af 586, det svarer til 93,7% af alle fødsler. År Landssjúkrahúsið Klaksvíkar Sjúkrahús Kejser Kejser Fødsler -snit % Fødsler -snit Suðuroyar Sjúkrahús % Fødsler Kejser -snit % Fødsler I alt Kejser -snit % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 18

19 3.17. Fødsler 2011 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2011 Hjemsted mod moders alder <17 år >45 år Tórshavn Hoyvík Argir I alt Hovedst. I alt Hovedstaden i pct. 0,0 5,1 16,1 23,5 32,7 16,6 5,1 0,9 100,0 Streymoy minus hvdstd. Streymoy i pct. 0,0 7,7 28,8 25,0 19,2 13,5 5,8 0,0 100,0 Vágoy og Mykines Vágoy i pct. 0,0 2,4 14,6 36,6 26,8 14,6 4,9 0,0 100,0 Eysturoy Eysturoy i pct. 1,4 6,2 23,4 26,9 24,1 13,8 4,1 0,0 100,0 Norðoyggjar Norðoyggjar i pct. 0,0 1,9 20,4 25,9 38,9 11,1 1,9 0,0 100,0 Sandoy Sandoy i pct. 0,0 0,0 16,7 41,7 41,7 0,0 0,0 0,0 100,0 Suðuroy Suðuroy i pct. 0,0 5,6 20,4 25,9 25,9 22,2 0,0 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct. 0,0 0,0 22,2 55,6 22,2 0,0 0,0 0,0 100,0 Total Færøerne Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. 0,3 5,0 19,9 26,7 28,9 14,9 3,9 0,3 100,0 Danske mødres alder i pct. på fødselstidspunktet i ,4* 11,1 30,1 35,9 18,0 3,2 0,2 100 Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser. Kilde: Fødselsstatistikken 2011, Sundhedsstyrelsen *<=19 ár 19

20 3.18. Fødsler 2011, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. Fædrenes gennemsnitalder i 2011 var < >45 Uoplyst I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Gestationsalder (svangerskabslængde) 489 af de 585 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 83,5%. 5,3% af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 10,4% af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i (uger) < Ikke oplyst Tilsammen Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Enkeltfødte, levendefødte 2011 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 23 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge og efter i 2011 var 3889g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. 20

21 3.21. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt i % i % i % i % Under 2500g. < 1 kg 1 0,2 2 0, ,8 2 0,3 2 0, ,7 2 0,3 4 0,6 6 0, ,2 9 1,4 12 1,9 15 2,2 I alt under 2500g 24 4,1 18 2,8 18 2,9 23 3, g ,9 46 7,1 57 9,2 58 8, , , , , , , , , , , , , ,1 29 4,5 35 5,7 44 6,5 >5 kg 2 0,3 8 1, ,9 I alt over 2500g , , , ,3 Ikke oplyst 4 0,7 2 0,3 2 0,3 2 0,3 Total Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Område Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) ,20% ,5% ,20% ,10% Streymoy exl. Hovedstaden 52 8,87% 73 11,2% 58 9,40% 79 11,60% Eysturoy ,74% ,0% ,50% ,90% Norðoyggjar 54 9,21% 80 12,2% 71 11,50% 83 12,20% Vágoy 41 6,99% 39 6,0% 41 6,60% 53 7,80% Sandoy 12 2,04% 17 2,6% 10 1,60% 14 2,10% Suðuroy 55 9,38% 53 8,1% 57 9,20% 46 6,80% Adresse udenfor Færøerne 9 1,54% 9 1,4% 7 1,10% 10 1,50% Total % % % % Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 21

22 3.23. Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for hvornår en fødsel er abort på Færøerne, er 28. uge. Det er overfor de færøske myndigheder blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO s Helsestatistikken i de nordiske lande og viser dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden sammenlignet med tal i de øvrige nordiske lande: Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande / / / / / / Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 3,0 6,1 1,7 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 4,9.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5,4 *5,5.... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 2,4.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 3,5.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 3,4.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 3,4.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3, *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge / / / / / / Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 3,0 1,5 1,7 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 2,4.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8,6 *11,1.... Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 1,1.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 1,6.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 1,3.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 1,5.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3, *) Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko 22

23 3.26. Perinatal dødelighed Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr fødte. *) / / / / / / Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,4 7,6 3,4 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 7,1.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2 *16,2.... Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 3,5.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 5,3.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 4,7.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 4,8.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6, Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) / / / / / / Færøerne 9,2 9 6,1 1,8 3,2 5,3 4,6 5,1 Danmark 7,9 7, ,5 3,7.. Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16,9 17,9.. Island 6,2 6 4,8 3,5 2,5 1,9.. Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 3,1.. Sverige 6,8 5,9 5 3,6 3,1 2,6.. Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 2,7.. Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7.... Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2011, Nomesko Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til

24 I perioden var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 20 år kun har været to dødsfald af denne art tilsammen. 4. FØDEPLANUDVALGET I februar 2007 traf den færøske sundhedsminister beslutning om at nedsætte et tværfagligt fødeplanudvalg. Formålet var at sikre en god og velfungerende svangre- og fødselsordning for Færøerne, hvor der blev taget hensyn til det tværfaglige samarbejde for at sikre, at det faglige tilbud til gravide følger anbefalingerne fra den danske sundhedsstyrelse med mulige tilpasninger til særlige færøske forhold. Udvalget blev sammensat i løbet af efteråret 2008 og afholdt sit første møde i februar Efter ni møder fremsendte udvalget den 21. januar 2011 sine anbefalinger for svangeromsorgen til den færøske sundhedsminister. Der henvises til bilag 1 i Sundhedsberetning for 2010, side

25 5. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder År/ Alder < Antal aborter Total Kilde: Hagstova Føroya og Heilsumálaráðið Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande

26 Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 26

27 5.2. Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total år Aborter pr kvinder år år år år år år Samlet abortrate Aborter pr levendefødte Danmark Færøerne Grønland Finland Åland Island Norge Sverige Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande o 0 o

28 6. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er Anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet Møder i Sterilisationsnævnet I 2011 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2010). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 71 personer (50 i 2010) Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt o 0 o

29 7. DØDELIGHED 7.1. Antal færinger, der døde i 2011 Der døde ifølge dødsattesterne i færinger (194 mænd og 183 kvinder). De tilsvarende tal for 2010 var 360 (209 mænd og 151 kvinder) Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i 2011 tre børn under 1 år. Et barn døde indenfor 1. leveuge (under 24 timer), et knapt 2 uger gammelt og et 10 mdr. gammelt. Heraf døde et på Rigshospitalet. Dødsårsagerne var: medfødt misdannelse af nyrer, lunger og aorta, medfødt misdannelse i hjerne samt trisomi. Hvad angår dødfødte henvises til s.13 og 23 og afsnit 7.3 Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2011 var således 0,51 %. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % , , , , , , , , , , , , , , Dødfødte Ét barn var dødfødt Dødsårsagen var: intrauterin fosterdød. 29

30 7.4. Middellevetiden i de nordiske lande Menn Kvinnur Aldur Lond, tíðarskeið Danmark ,7 60,3 31,7 15,3 6,8 79,4 64,9 35,6 18,3 8, ,9 61,4 32,8 16,2 7,1 80,5 65,9 36,6 19, ,4 61,9 33,2 16,6 7,5 80,8 66,2 36,9 19,3 8,9 Føroyar ,1 62,5 33,7 16,9 7,4 81,5 66,7 37,6 19, ,9 34,1 16,9 7,5 82,5 68,0 38,4 20,2 9,0 Grønland ,6 51,5 26,5 11,4 5,4 70,4 56,4 28,8 13, Finland ,8 60,2 32,1 15,9 6,9 81,6 67,0 37,8 19, ,0 32,7 16,7 7,4 82,3 67,7 38,6 20,7 9, ,5 61,8 33,5 17,2 7,6 83,1 68,5 39,2 21,2 9,4 Áland ,7 63,4 34,7 17,5 7,5 83,9 69,4 39,9 21,3 9, ,7 64,8 35,8 17,7 7,8 83,1 68,7 39,4 21,1 10,0 Ísland ,9 35,1 17,6 7,7 82,3 67,6 38,3 20, / ,7 35,9 18,3 7,8 82,9 68,2 38,7 20, ,0 36,1 18,3 8,1 83,3 68,5 39,0 20,6 9,3 Noreg ,6 62,1 33,7 16,5 7,0 81,7 67,2 37,9 20,0 8, ,7 63,2 34,5 17,1 7,3 82,5 67,9 38,6 20,6 9, ,0 35,3 17,8 7,7 83,1 68,4 39,0 20,9 9,4 Svøríki ,8 63,2 34,3 17,0 7,3 82,3 67,6 38,3 20,2 9, ,4 63,8 34,9 17,4 7,4 82,8 68,1 38,7 20,6 9, ,4 64,7 35,8 18,2 7,8 83,4 68,7 39,2 21,0 9,6 Kilde: Health Statistics in the Nordic Countries 2011 Helsestatistik for de nordiske lande 2011 og Hagstova Føroya. 30

31 7.5. Forventet middellevetid for Færøerne Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) har ændret procedure i forbindelse med opgørelse af middellevetid for Én ændring betyder, at middellevetiden bliver regnet ud over to kalenderår, f. eks. 1985/86 i stedet for blot En nærmere beskrivelse af dette ses bl.a. i følgende dokument fra Danmarks Statistik. I en lille population som den færøske vil der altid forekomme en stor variation i middellevetid fra det ene år til det andet. For at undgå dette, har Hagstovan valgt at bekendtgøre middellevetid som en trend. Den nye metode til beregning af trenden i middellevetid fra 1985/86 til 2010/2011 indebærer, at serien bliver udjævnet med en såkaldt Lowes Smoother. Nedenfor ses en figur af middellevetid hos nyfødte, begge køn, hvor den grå linje er den udregnede middellevetid. Den blå linje viser den gamle medtode, fem år rullende middeltal udregnet bagud. Den røde linje viser den nye metode, som er i overensstemmelse med tallene, som er blevet offentliggjort på Hagstovans hjemmeside. Nærmere oplysninger om den nye beregningsmetode ses på følgende link om Lowess. Væntað lívsævi hjá nýføðingum, bæði kyn Kilde: Hagstova Føroya 31

32 På denne side ses table over forventet middellevetid for Færøerne Kilde: Hagstova Føroya År Begge Mænd Kvinder køn 1985/ ,5 72,1 79,4 1986/ ,7 72,4 79,7 1987/ ,0 72,6 79,9 1988/ ,2 72,9 80,1 1989/ ,4 73,1 80,3 1990/ ,6 73,4 80,5 1991/ ,9 73,7 80,7 1992/ ,2 74,1 80,9 1993/ ,4 74,3 81,1 1994/ ,6 74,5 81,3 1995/ ,8 74,8 81,4 1996/ ,0 75,1 81,5 1997/ ,2 75,5 81,6 1998/ ,4 75,8 81,6 1999/ ,6 76,2 81,6 2000/ ,8 76,5 81,6 2001/ ,9 76,8 81,6 2002/ ,1 77,0 81,7 2003/ ,3 77,0 81,9 2004/ ,5 77,2 82,2 2005/ ,9 77,5 82,5 2006/ ,2 77,8 83,0 2007/ ,6 78,1 83,5 2008/ ,0 78,4 84,0 2009/ ,4 78,7 84,4 2010/ ,8 79,1 84, Dødsårsager for færinger På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 32

33 Dødsårsager for mænd i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Ialt

34 Dødsårsager for kvinder i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt 38 brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Ialt

35 Deyðsorsøkir menn teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Deyðsorsøkir kv innur teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Kilde: Heilsumálaráðið 35

36 Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæmir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% % Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% Kilde: Heilsumálaráðið 36

37 8. RETSMEDICIN Der forekom i 2011 to dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 25 retslægelige ligsyn, hvilket er det laveste antal dødsulykker siden Embedet er herudover vidende om tre personer, der døde under sådanne omstændigheder, at liget ikke er fundet Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: Dødsfald ved Heraf motorkøretøjsulykker År ulykkestilfælde Ialt

38 8.2. Sikkerhedssele/styrthjelm En opgørelse for perioden over brug af sikkerhedssele/styrthjelm blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele/styrthjelm benyttet 14 Sikkerhedssele/styrthjelm ikke/ikke 56 korrekt benyttet Uoplyst 14 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 56 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele /styrthjelm, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen/hjelmen var blevet anvendt. Over en 25-årig periode ville selen/hjelmen således sandsynligvis kunne have reddet over 25 personer, fortrinsvis ganske unge mennesker. Det må derfor fortsat anses for at være påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer på knallert, motorcykel og i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele/styrthjelm i forbindelse med både korte og lange ture. Politiet har færdselskampagner om foråret og efteråret, hvor der bl.a. bliver registreret brug af sikkerhedssele. Nedenstående skema viser antal i % af bilister, som jvf. politiet ikke benyttede sikkerhedssele, fordelt efter distrikter. Bilister, som ikke benyttede sikkerhedssele Foråret Distrikt Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Tórshavn , ,7 Klaksvík 0 0 0, ,3 Runavík , ,1 Miðvágur , ,9 Sandur 0 0 0, ,9 Tvøroyri , ,8 Íalt , ,2 Kilde: Politiet 38

39 8.3. Trafikulykker i 2011 fordelt efter områder, årsager og følger År 2011 Med Pga. alkohol Skadede Døde personskade personer Norðuroyggjar Eysturoy Streymoy Vágar Sandoy Suðuroy Tilsammen Kilde: Landsverk/Hagstova Føroya 8.4. Nedstyrtning og fald Ét dødsfald i 2011 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2010) Selvmord Der forekom to tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2011 (intet hidtil i år pr. 30. juni 2012). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord

40 Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2010 År Antal selvmord I alt for hele perioden Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North Drab Embedet er vidende om én person i 2011, hvor politiet mener, at der kan være tale om drab, uden at liget dog er fundet. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden 1988, bortset fra ét drab i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person Naturlig død I 21 tilfælde blev dødsmåden i 2011 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død (18 i 2010) Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i 2011 (ét i 2010) Retslægelige obduktioner I 2011 blev der foretaget 12 retslægelige obduktioner (15 i 2010). - - o 0 o SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde af syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 16 år har været 0. 40

41 Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: År Gonorétilfælde Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2011: År Mænd Kvinder 2011 undersøgte positive undersøgte positive < I alt

42 Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal Positive % prøver , , , , , : , , , , , , , ,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside 42

43 9.3. HIV og AIDS Der var én HIV-positiv i Ét tilfælde af AIDS anmeldtes i Det første tilfælde af HIV på Færøerne blev konstateret i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i Siden 1986 har tallene af nyanmeldte tilfælde set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder I alt Heraf døde Ialt 15 6 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger , samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august

44 9.4. Pandemigruppen Pandemigruppen, der blev etableret af Sundhedsministeriet i januar 2006, leverede en færøsk pandemiplan til ministeren i april 2006 (Føroysk tilbúgvingarætlan ímóti heimsfarsótt við beinkrími), se bilag 4 på side 54 i Sundhedsberetning for Færøerne for faeroeerne 2006_001.pdf Hvad angår H1N1-pandemien på Færøerne i 2009 henvises til Sundhedsberetning for 2009: Meningitis Der anmeldtes i 2011 ét tilfælde af meningokoksygdom (ét i 2010), ét tilfælde af pneumokokmeningitis (to i 2010, intet i 2009), ét listeria monocytogenes og ét på grund af hæmofilus influenzae. Meningokokmeningitis optrådte epidemisk på Færøerne gennem årene Der henvises til landslægens nyhedsbreve og foredrag vedr. epidemien fra : Ornithosis (nátasjúka) Af ornithosis ("nátasjúka") blev intet tilfælde anmeldt i Der henvises til nyhedsbrev vedrørende ornithose i landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 3 på side Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: År Ornithosistilfælde Kighoste I 2011 anmeldtes der intet tilfælde af kighoste (intet i 2010). Kighoste optrådte epidemisk på Færøerne i 2006 med 14 anmeldte tilfælde under to år. Efter godt 5 år uden kighoste er der hidtil i 2012 (pr ) anmeldt otte tilfælde. Der henvises til nyhedsbrev vedr. kighoste i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 1a og 1b på side \Landslægens hjemmeside\tíðindabrøv\tidindaskriv_um_kikhosta_ pdf og til nyhedsbrev af 15. februar

45 9.8. Botulisme Af botulisme anmeldtes intet tilfælde i 2011 (intet 2010). Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev vedrørende botulisme (bilag 2, side i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2007) Salmonella Intet tilfælde anmeldtes i 2011 med gastroenteritis og sepsis forårsaget af salmonella, (ét i 2010, fem i 2009, otte i 2008 og intet i 2007). Hidtil i 2012 (pr ) er der anmeldt fire tilfælde VTEC Af VTEC (verocytotoksinproducerende E.coli) anmeldtes fire tilfælde i 2011 (tre i 2010, ét i 2009) Hidtil i 2012 (pr ) er der anmeldt to tilfælde. Vedr. foranstaltninger henvises til bilag 2 på side 79 i Sundhedsberetningen for Færøerne Hepatitis Intet tilfælde anmeldtes i 2011 (intet i 2010) MRSA Syv tilfælde af MRSA-positive personer anmeldtes i I fem tilfælde stammede smitten fra adoptivbørn fra Asien. Hidtil i 2012 (pr. 30. juni) er der anmeldt to tilfælde. (to i 2010, ét i 2009, ét i 2008, 13 i 2007 og ét i 2006.) Der henvises til nyhedsbrev vedr. MRSA i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 2 på side Tuberkulose Der anmeldtes to tilfælde af tuberkulose i Hidtil i 2012 (pr. 30. juni) er anmeldt to tilfælde. Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: År Anmeldt tilfælde I 2011 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (ét i 1992, det eneste gennem de sidste 20 år). 45

46 10.MILJØMEDICIN Kirkegårde Landslægen behandlede ikke nogen sag om kirkegårde i 2011 (to i 2010) Virksomheder I 2011 fik landslægen forelagt 12 sager vedrørende miljøgodkendelse af virksomheder. - - o 0 o INSTITUTIONER FOR BØRN I 2011 fik landslægen forelagt tre sager med henblik på bemærkninger vedrørende bygningsmæssige ændringer m.m. i kommunale vuggestuer/børnehaver, udebørnehaver, fritidsskoler og skoler (tre i 2010) Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn 2011 Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt 2011 Tórshavn Ledere Pædagoger Medhjælpere Andet personale I alt Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller: Hagstova Føroya. Opgørelsen er fra febr o 0 o

47 12. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Efter aftale med Nærverkið (Færøernes forvaltning vedr. plejehjem, særforsorg m.v.) foretages tilsynsbesøg i alle plejehjem for ældre, bofællesskaber for ældre, hjemmeplejeenheder, bofællesskaber for psykisk syge, plejeboliger for psykisk syge, plejeboliger for handikappede, bofællesskaber for handikappede, midlertidige bo-tilbud til handikappede og dagtilbud, hvor der varetages sundhedsfaglige opgaver for borgere. Det tilstræbes, at hvert sted får tilsyn hvert andet år. I alt 62 steder er omfattet af ordningen, 30 aldersoms-plejehjem og bofælleskaber for ældre, 7 institutioner og bofællesskaber for psykisk syge samt 23 institutioner, bofællesskaber og aflastningsordninger for udviklingshæmmede. Formålet med tilsynene er at medvirke til at sikre, at de sundhedsfaglige forhold for beboerne/brugerne er forsvarlige og overholder gældende love og vejledninger. Tilsynene er aftalt, så ledere og medarbejdere har mulighed for at deltage og drøfte de lokale forhold ved tilsynet. Tilsynene foretages af sygeplejerske Vibeke Rønnebech, og der udarbejdes efter hvert tilsyn rapport til institutionen og Nærverkið. I 2011 blev der gennemført 20 tilsyn (8 i 2010). Generelt var forholdene for brugerne tilfredsstillende, og der kunne konstateres en øget opmærksomhed på at sikre en forsvarlig medicinhåndtering. Der blev ved tilsynene fortrinsvis givet anbefalinger om medicinhåndtering og dokumentation. Desuden blev lovgivningen vedrørende patienters retsstilling drøftet ved tilsynene, så det sikres at beboernes/brugernes rettigheder vedrørende selvbestemmelse og personalets tavshedspligt overholdes. Endvidere blev spørgsmål om personalets ansvar, kompetencer og opgavefordeling drøftet. 47

48 12.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber for ældre pr. 1. juli 2010 Røktar- og uml.h. Lágargarður Tórshavn Meta av Fløtum Ellis- og umlættingarheimið Tórshavn Ida Sørensen Heimið við Vallalíð, Vallalíð 12 Tórshavn Ida Sørensen Tjarnargarður Tórshavn Hensia Einarsson Eldrasambýlið, Oman Mattalág Tórshavn Cecilia Vestureið Eldrasambýlið Hoyvík Cecilia Vestureið Dagtilhaldið f. Minnisveik, Jøkulstræti Tórshavn Ester Husgaard á Sýnini Miðvágur Anna Dánjalsd. Eldrasambýlið í Vestmanna Vestm. Kristina Johannesen Eldrasambýlið Kollafj. Cecilia Vestureið Røktarheimið á Mørkini Streymnes Sonja Klein Korndalsbýlið Eiði Sonja Klein Eysturoyar Røktar- og Ellisheim Runavík Tordur Niclasen Heimið á Mýrunum Runavík Maibritt Jacobsen Eldrasambýlið Skáli Ása Hanusson Eldrasambýlið Vesturstova Fuglafj. Ása Hanusson Eldrasambýlið Vesturskin Toftir Ása Hanusson Eldrasambýlið Gøtubrá Norðrag. Ása Hanusson Eldrasambýlið Giljagarður Leirvík Ása Hanusson Norðoyar Ellis- og Vistarheim Klaksvík Eydna Dragaberg Norðoya Røktarheim Klaksvík Elsba Lützen Eldrasambýlið í Bøgøtu Klaksvík Elsba Lützen Eldrasambýlið á Heygnum Klaksvík Elsba Lützen Røktarheimið Áargarður Sandur Ása Davidsen Sambýlið Gerðisgarður Skálavík Ása Davidsen Sambýlið á Skerinum Skopun Ása Davidsen Suðuroyar Ellis- og Røktarheim Tvøroyri Anna Djurhuus Eldrasambýlið á Tvøroyri Tvøroyri Jeanna í Lágabø Eldrasambýlið á Vági Vágur Jeanna í Lágabø Eldrasambýlið í Hvalba Hvalba Jeanna í Lágabø I alt 30 alderdoms- plejehjem og bofællesskaber Kilde: Nærverkið. 48

49 12.3 Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge pr. 1. juli 2010 Tórshavnar Privata Vistarheim Fugloyarvegi 1 Tórshavn Tórshavnar Privata Vistarheim Tórfinsgøtu 41 Tórshavn Bústovnurin á Sólteigi 11, box 3191 Sólteigi 11 Sambýlið í Eysturstræti 4 box 3191 Eysturstræti 4 Sambýlið Tórshavn Tórshavn Undir Fobbakletti 14 Sandavági Sambýlið Traðarvegur 34 Sandavági Sambýlið Við Heyggjar Bóndaheygi 3 Tórshavn I alt 7 institutioner og bofællesskaber for psykisk syge Kilde: Nærverkið Oversigt over institutioner, bofællesskaber aflastningsordninger for udviklingshæmmede pr. 1. juli 2010 Bústovnar Sambýli Sambýli Umlættingarheim Bústovnurin í Børkugøtu 1, Tórshavn Bústovnurin á Sundsvegi 22, Tórshavn Bústovnurin á Rúnarvegi 6, Runavík Búst.á Eirargarði 16AS Tórshavn Búst.á Eirargarði 16BN, Tórshavn Búst.á Eirargarði 16AN, Tórshavn Bústovnurin í Garðsgøtu 20, Argir Bústovnurin á Mýruvegi 13, Klaksvík Sambýlið á Bárðarfløtti, Vágur Sambýlið á Mýrini 4, Hoyvík Sambýlið á Mýrini 6, Hoyvík Sambýlið í Stoffalág 64, Tórshavn Sambýlið á Bóndaheygi 14, Tórshavn Sambýlið í Smærugøtu 29, Tórshavn Smbýlið undir Gráasteini 4, Tórshavn Sambýlið í Pætursgøtu 3, Hoyvík Sambýlið í Niðarugøtu 15, Hoyvík Sambýlið á Rúnarvegi 3, Runavík Sambýlið á Líknagøtu 1, Saltangará Kelduskákið, Klaksvík nýggjur stovnur í 2010 Sambýlið, Leitisvegi 17, Glyvrum Sambýæið á Fugloyarvegi 9, Tórshavn Sambýlið í Svanga 24, Tórshavn Sambýlið á Grønlandsvegi 59, Tórshavn Sambýlið í Sørvági, Ovaravegi 27 Sambýlið á Mýruvegi, Klaksvík Frítíðarheimið í Skrivaragøtu 5, Tórshavn Umlættingarh.Dáin, Mýruv. 11, Klaksvík Umlættingin á Garðavegi 38, Klaksvík I alt 23 institutioner og bofællesskaber for udviklingshæmmede Kilde: Nærverkið. 49

50 12.5. Sager vedrørende tvang i psykiatrien I 2011 var der syv sager vedr. tvangsprotokoller (17 i 2010) Sager vedrørende patienters retsstilling Der behandledes ingen sag vedrørende patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke i Hidtil i 2012 (pr ) er der behandlet én sag. - - o 0 o

51 13. SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i 2010 Opgørelse over personaleforbrug på Landsygehuset. Ledende overlæger 5,0 Overlæger 15,6 Konsulenter 4,0 Overlæger øjen-/ørelæger 3,6 Afdelingslæger 3,5 Reservelæger 24,0 Ledende sygeplejersker 3,0 Afdelingsleder 18,0 Viceafdelingsleder (1. assistent) 13,5 Sygeplejerske / Bachelor 207,1 Timelønshonorerede sygeplejersker 14,4 Radiografer 4,2 Plejere 12,2 Sundhedsassistenter 41,2 Sundhedshjælpere 7,5 Timelønnet plejepersonale 3,5 Ufaglært plejepersonale 3,6 Magister/Psykolog 7,0 Socialrådgivere 2,2 Ledende bioanalytiker 1,0 Bioanalytiker, afdelingsleder 1,0 Bioanalytikerlærer 1,0 Bioanalytiker 22,5 Ledende ergoterapeut 0,8 Ergoterapeuter 5,0 Ledende Fysioterapeut 1,0 Afdelingsfysioterapeut 1,0 Fysioterapeuter 8,7 Ledende jordmoder 1,0 Afdelingsjordmoder 1,0 Jordmødre 13,9 Pædagoger 0,7 Neurofysiologiassistent 0,5 Fodterapeut 0,5 Diætister 3,0 Kilde: Landssygehuset 51

52 Opgørelse over normerede stillinger af sygehuspersonale på Klaksvíkar Sjúkrahús: Overlæger 5,00 Sygehuslæger 3,00 Forstanderinde 1,00 Afdelingssygeplejersker 3,00 1. assistenter 5,00 Røntgensygeplejersker 3,00 Radiografer 1,00 Opr. Sygeplejersker 6,00 Nar. Sygeplejersker 4,00 Sygeplejersker 17,50 Sundhedshjælpere 16,00 Ledende bioanalytikere 1,00 Bioanalytikere 4,00 Laboratorieassistenter 1,00 Lægesekr. /rtg.sekr. 5,00 Jordemødre 3,00 Sygehusassistenter 7,00 Ergoterapeuter 0,50 Overfysioterapeuter 1,00 Fysioterapeuter 2,00 Assistent, fys. afdeling 1,00 Telefonvagter 1,33 Forstanderinde./Sygeplejerske 0,50 Sygeplejerske, uddannelse 0,25 Depot sygehusassistent 0,50 Kilde: Klaksvig Sygehus Opgørelse over normerede og besatte stillinger af sygehuspersonale på Suðuroyar Sjúkrahús: Overlæger 4,00 Reservelæger 0,00 Forstanderinde 1,00 Afdelingssygeplejersker 2,00 1. Assistent 0,00 Røntgensygeplejersker 2,00 Radiograf 0,00 Opr. Sygeplejersker 2,00 Nar. Sygeplejersker 3,00 Sygeplejersker 11,00 Sundhedshjælper 4,00 Laboranter 4,00 Laboratorieassistent 0,00 Jordemødre 3,00 Sygehusassistenter 5,00 Ergoterapeut 1,00 Overfysioterapeut 1,00 Fysioterapeut 1,00 Assistent, fys. 1,00 Kilde: Suderø Sygehus 52

53 13.2. Kommunelæger og tandlæger Norðoyar Eysturoy Norðstreymoy Suðurstreymoy Vágar Sandoy Suðuroy Tilsammen 2010 Kommunelæger Tandlæger i alt Privat tandlægepraksis Børnetandlæger Privat-og børnetandlæger Kilde: Hagstova Føroya Apoteksvæsenet 2011 Personale på de 4 apoteker: Tjaldurs Apotek, Norðoya Apotek, Eysturoyar Apotek og Suðuroya Apotek Farmaceuter 15 Farmakonomer 45 Andet personale 27 Elever 11 I alt 98 Antal håndkøbsudsalg på Færøerne i 2011 var Registreringsnævnet Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter har landsapotekeren, landslægen og landsdyrlægen som medlemmer. - - o 0 o

54 14. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE I 2011 var der 8 klagesager vedrørende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed, der blev videresendt til behandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klagesagernes antal de senere år har været: År Antal klager o 0 o

55 15. FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Embedet fremhævede i mange år første gang i vigtigheden af en øget og koordineret indsats vedrørende sundhedsoplysning, og i 1999 blev et lovforslag vedtaget af lagtinget om etablering af et forebyggelsesråd. I 2008 blev betegnelsen ved lov ændret til Folkehelserådet. Rådet har syv medlemmer og har som formand overlæge Pál Weihe, leder af Afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkehelse, se i øvrigt rådets hjemmeside Der henvises tillige til Landslægens beretning for Færøerne vedrørende årene 1999 (s. 32 og 37) og 2000 (s. 31) Overvægt Til sammenligning af selvrappporteret BMI fedmerate - i de øvrige nordiske lande bringes på næste side en tabel fra Nomeskos årbog 2011 Helsestatistikken for de nordiske lande 2011 i webudgaven: Det fremgår af tabellen, at fedmeraten for Færøerne for mænd i 2009 var højest og for kvinder næsthøjest i forhold til de øvrige nordiske lande Rygere Daglige rygere procentvis efter køn i 2009 fremgår af tabellen på følgende side fra Nomeskos årbog Tabellen viser, at Færøerne lå højest hvad angår daglige rygere procentvis i 2009 i forhold til de øvrige lande Alkohol Tabel fra Nomeskos årbog 2011 på den følgende side viser salg af alkoholiske drikke i liter 100% ren alkohol pr. indbygger 15 år og derover. Tabellen viser, at salget har været uændret på Færøerne i perioden år , og at det ligger på nivaeu med Island, Norge, Sverige og Åland, medens det ligger lavere end i Danmark, Grønland og Finland. 55

56 56

57 15.4 De unges stofmisbrug Tabellen på følgende side viser unges forbrug af stoffer på Færøerne sammenlignet med andre europæiske lande. Tabellen er fra ESPAD Report 2011, s. 12: Substance Use Among Students in 36 European Countries, Summery table. Tabellen viser, at færøske unge ligger højt i forhold til andre nordiske lande hvad angår cigaretforbrug, men lavt hvad angår cannabis. Når det gælder sniffing (inhalants), ligger færøsk ungdom lidt højere end Island og Danmark, men lavere end Sverige og Finland. 57

58 - - o 0 o

59 16. HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for færøske myndigheder vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 2011 behandledes 7 sager, (9 i 2010). - - o 0 o IKKE INDREGISTRERET MEDICIN I 2011 gav landslægeembedet i 66 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (43 i 2010). Denne funktion varetages i Danmark af Lægemiddelstyrelsen, men da apoteksvæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke her. - - o 0 o RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Der foretoges i 2011 af landslægen 25 retslægelige ligsyn, 34 i Der henvises i øvrigt til siderne Kørekortsager Kørekortsagernes antal var 867 i 2011 (816 i 2010) Hidtil i år (pr. 30. juni 2012) er 538 kørekortsager behandlet, og heraf er 16 anbefalet forelagt Sundhedsstyrelsen Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Der behandledes tre sager vedrørende avlingstidsbestemmelse i 2011 (to i 2010) Ligpas I 2011 udfærdigedes to ligpas (tre i 2010). - - o 0 o

60 Bilag 1: Hoyringsskriv um kosttilmæli til Heilsufrøðiligu Starvsstovuna Link til kosttilmæli hjá Heilsufrøðiligu Starvsstovuni: KUNNANDITILFARFRABODANIR/KUNNTILFFRAMATVORUR/GRIND_0.PDF 60

61 61

62 62

63 63

64 Bilag 2: (Oversættelse til dansk) Høringsskrivelse til Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Færøernes Food and Veterinary Agency) vedr. kostanbefalinger om at spise grindekød. Til Bárð Enni, direktør Heilsufrøðiliga Starvsstovan Falkavegi 6, 100 Tórshavn Vedr.: Høringsskrivelse om kostanbefalinger vedr. at spise grindekød De har på vegne af Heilsufrøðiliga Starvsstovan sendt "Kostanbefaling om at spise grindekød" af den 8. april 2011 til høring. I forbindelse hermed skal man gøre disse bemærkninger -og idet undertegnede formulerede anbefalingen om at ophøre med at anvende grind som menneskeføde i fællesskab, har vi valgt også at formulere dette høringssvar sammen: Under omtalen af forløbet med kostanbefalingerne bliver der nævnt tre, en fra 1977, en fra 1998 og en fra Her skal bemærkes, at en anbefaling tillige blev udfærdiget i marts 1989, som i korthed lød sådan: "Det anbefales, at voksne ikke spiser mere end gram spæk om måneden. 100 gram svarer til et stykke, som er 10 cm langt og 3 cm bredt. Det anbefales, at voksne ikke spiser mere end gram af grindekød om ugen. Dette svarer til to store middage om måneden. Kvinder, som er gravide, bør spise betydelig mindre. Det frarådes at spise lever og nyrer". Vi var lidt i tvivl, da vi udfærdigede den sidste anbefaling sammen med Heilsufrøðiliga Starvsstova i 1998, men mente, at det var forsvarligt med de begrænsninger, som blev sat. Anbefalingerne i 1998 var efter vores overbevisning den yderste grænse for, hvad man kan give som en anbefaling, som indebar, at grind og spæk fortsat kunne anvendes som menneskeføde. Dersom anbefalingerne skulle strammes endnu mere i forhold til dem fra 1998, så måtte de lyde som en misanbefaling og ikke som en anbefaling. Et produkt, som man ikke må spise mere end seks til ti gange om året, kan efter vores mening ikke anbefales som mad. Der har her ikke været tale om hypotetiske sundhedsfarer. Undersøgelser har påvist, at kviksølv i grindekød påvirker fostres nervesystem, at påvirkningen på nervesystemet (foreløbig) er til stede op i teenagealderen, og at kviksølv transporteret fra moderens kost i graviditeten påvirker børns blodtryk. Vi blev alvorligt i tvivl, da undersøgelser i 2004 viste, at forureningsstoffer i spækket (PCB) påvirkede immunsystemet negativt, således at børnene responderede værre på vacciner. De fleste ved, at immunsystemet har stor betydning på mange måder for mennesker, både hvad angår beskyttelse mod infektioner og andet. Og der er klare indikationer på, at immunsystemets betydning også omfatter fremkomsten af flere andre sygdomsgrupper end infektioner. Da undersøgelser i 2008 så indikerede, at forureningsstoffer i grindehval yderligere forøgede faren for at få parkinsonisme udover at forøge faren for forhøjet blodtryk og åreforkalkning, blev vi overbeviste om, at man nu måtte fraråde anvendelse af grind som menneskeføde. Og nu, hvor vi for kort tid siden fik resultaterne fra de seneste undersøgelser, som viser, at forureningsstof i spæk forøger faren for sukkersyge, er vi blevet endnu mere overbeviste om, at det er ubesindigt at spise grindehval. Det er ikke utænkeligt, at forureningsstoffer i relation til immunforsvaret tillige gør sig 64

65 gældende i denne forbindelse. Dette giver os blot endnu en årsag til at fraråde anvendelse af grindehval som menneskeføde. Heilsufrøðiliga Starvsstovan synes ikke at have taget nævneværdigt hensyn til de nyeste forskningsresultater, som peger på farerne med forureningsstoffer i grindehval. En fødevare, som højst kan indtages en gang om måneden eller mindre, kommer efter vores klare overbevisning i bedste fald ikke til at medføre nogen positiv sundhedsmæssig fordel. Og derfor kan argumenter om mulige i andre henseender gavnlige fødeværdier i grind og spæk ikke anvendes mere. Dersom vi på en eller anden fødevare i en forretning kunne læse en advarselstekst påhæftet varen, som advarer om højst at indtage denne mad én gang om måneden, og som siger, at piger og kvinder helt skal afholde sig fra at spise denne, til de har født deres børn, så ville der være en del, som ville betænke sig. Og der ville næppe være nogen, der købte denne fødevare med den begrundelse, at en gammel fangstmetode ellers forsvandt. Især når man er i den situation, at det er let adgang til anden mad. Det, som kan forekomme underligt i denne sag er, at så godt som alle synes at have godtaget de begrænsninger, som begyndte med kun at anbefale at spise grind højst én gang om ugen, herefter hver 14. dag og til sidst 1-2 gange om måneden -udover begrænsninger for i det hele taget at spise den, hvad angår piger og kvinder. Nogle mennesker måtte allerede på det tidspunkt være blevet betænkelige med hensyn til, hvorvidt grindehval kunne anvendes som menneskeføde overhovedet (og en del er formentlig blevet det). Skridtet fra anbefalingerne fra 1998 og til 2008 var i virkeligheden ikke så stort. Forestiller vi os en anbefaling om højst at spise grind 3-6 gange om året, så ville en sådan i vores verden lyde som en klar misanbefaling. Heilsufrøðiliga Starvsstovan har i Bekendtgørelse 147/2009 valgt at anvende anbefalingen fr FAO/WHO (JECTA 2003) som grundlag vedrørende grindekød. Vi mener, at det ville være mere rimeligt at anvende anbefalingen fra miljøinstituttet i USA, som er baseret på undersøgelserne på Færøerne. Dersom man havde gjort dette, så ville anbefalingen fra Heilsufrøðiliga Starvsstovan med de samme forudsætninger i øvrigt være højst at spise ét måltid grind hver anden måned. Og dersom vi anvender den seneste statistiske behandling af det samme materiale, som US-EPA baserede sig på, så reduceres grænseværdien atter med halvdelen, og det havde så resulteret i, at vi herefter kun kunne spise et måltid grind hver fjerde måned. Forureningsstofferne i spækket bliver efter vores vurdering ikke behandlet tilfredssstillende. Alene at anvende grænseværdien for dioxin og dioxinlignende PCB er urimeligt, både når man tænker på, at det samlede PCB indhold i blodet hos for eksempel syvårige færinger er flere gange højere end i andre samfund, udover at vores forskning netop har påvist en forbindelse med PCB, både hvad angår immunforsvar og sukkersyge. At disse resultater endnu ikke er blevet lagt til grund for grænseværdier i Europa, bør ikke forhindre os i at beskytte færinger imod påvirkninger fra disse stoffer. I øvrigt er Heilsufrøðiliga Starvsstovans konklusion blevet udfærdiget med det forbehold, at man alene har vurderet forureningsfaren i forhold til grindehval. Her må man påtænke, at selv om grindehval er den mest betydelige forureningsfaktor her hos os, så er der dog også andre varer og andre ting i såvel mad som luft, vi indånder, som indeholder forureningsstoffer. Også af denne årsag er beregningerne for, hvad det mest tilladelige indtag pr. uge er af kviksølv og PCB, ikke til at stole på. 65

66 Dertil kan nævnes, at der er anvendt en personvægt á 70 kilo og et måltid mad på 250 g grindekød. Vi kan ikke se, hvorvidt der er tale om vådvægt af råt eller kogt hvalkød. Råt hvalkød formindskes som bekendt i stor udstrækning, når det koges, og dette må så betyde, at indholdet i kogt grindekød er betydelig højere end 2 mg/kilo. Vores forsøg viser, at råt grindehvalkød reduceres med ca. 1/3 i vægt, når det bliver kogt i 1½ time. Kviksølvmængden i grindekød er farlig, men endnu mere betænkelig anser vi situationen med andre forureningsstoffer i spækket at være. Der henvises i anbefalingen fra Heilsufrøðiliga Starvsstovan til, at der ikke er fastsat nogen grænseværdi for PCB, som ikke er dioxinlignende. Dette er korrekt, men som EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain skrev i sin vurdering fra 2005, så kan påvirkninger i menneskers modning forventes, der hvor eksponeringer for PCB er blot lidt højere end i Europa i gennemsnit. Når vi så tænker på, at vi i færinger har påvist betydelig højere PCB værdier end hos andre europæere, så er der en god grund til at få disse værdier formindsket. Vi er så heldige, at hovedparten af denne forurening af færinger er kendt. Den finder i grindehvalens spæk. Vi kan også spørge: Hvor mange af dem, som endnu vælger at spise grind og spæk på Færøerne, følger anbefalingerne. Vi ved, at der er mange, som er ophørt med at spise grind, og det må derfor være færre end tidligere, der spiser den samlede mængde, som grindedrabene resulterer i. Det vil sige, at der er færre, som efter et vist antal år skal spise den samme samlede mængde (forudsat at antal grindehvaler ikke bliver tilsvarende mindre). Vi har ikke set nogen særlige begrænsninger i at dræbe grindehvaler. De grindeflokke, der bliver fundet, bliver som helhed tillige slagtet. Konklusionen her må således blive, at de, som fortsat spiser grind, spiser mere pr. person nu end tidligere - og ikke mindre end for et antal år siden. Ellers hænger det ikke sammen, at så godt som alle fundne grindehvaler bliver fanget -med mindre vi gætter, at en stadig større del at grindekød og spæk bliver smidt væk. I anbefalingerne fra Heilsufrøðiliga Starvsstovan bliver det diskuteret, hvorledes faren ved at spise grind på anden måde kunne blive reduceret, for eksempel ved at ældre hvaler ikke bliver brugt til menneskeføde, eller ved at måle hvalernes længde, således at kun de mindre hvaler bliver spist (fordi de er "bedre egnede" som mad). Kommer vi dertil, at en sådan prioritering skal foregå, så er det ikke vanskeligt at se konsekvenserne af dette. Den 18. august blev denne forespørgsel sendt til Sundhedsstyrelsen: "Vedhæftet fremsendes en oversættelse af brev med anbefaling til Færøernes Landsstyre om, at man ophører med at anvende grindehval som menneskeføde. Jeg skal hermed anmode om en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt Styrelsen kan tilslutte sig brevets indhold, efter omstændighederne snarest belejligt. Udover brevet findes en litteraturliste samt udvalgte videnskabelig artikler." Svaret fra Sundhedsstyrelsen dateret den 5. november var følgende: Sundhedsstyrelsen, inkl. direktionen, har nu set på jeres forslag om anbefaling til Færøernes Landstyre om, at man ophører med at anvende grindehval som menneskeføde. Sundhedsstyrelsen er enig i, at der er god sundhedsfaglig argumentation for at fraråde indtagelse af grindehval. Det må selvfølgelig være op til Landsstyret på Færøerne at bestemme, og de vil anbefale at følge dette, når de kulturelle forhold mv. også skal tages i betragtning." Da vi efter Ólavsøka (ultimo juli) 2008 traf den beslutning at udfærdige vores anbefaling alene var årsagen den, at vi set fra en sundhedsfaglig synsvinkel efter de seneste forskningsresultater var kommet til den konklusion, at det var vores faglige og moralske pligt at gøre opmærksom på denne sag uden forsinkelse, 66

67 idet dette var en så vigtig sag, og at det med den viden, som nu forelå, hastede med en ændring af anbefalingerne, som var gældende på det tidspunkt, samtidig med at vi var overbeviste om, at vores standpunkt var det korrekte. Vores håb var, at politikerne tog vores anbefaling til sig og med det samme besluttede, at færinger af folkesundhedshensyn ophørte med at spise grind. Med det formål at forebygge en forsinkelse at denne beslutning blev vi enige om ikke at vente på Heilsufrøðiliga Starvsstova, som på det tidspunkt ikke havde tid til at behandle sagen. Tiden der siden er forløbet har vist, at dette var en rigtig beslutning, idet vi i dag kan konstatere, at dette havde forsinket vores anbefaling - som vi ikke var og fremdeles ikke er i tvivl om - med mere end to år. Og i dette tidsrum er desværre flere flokke med grindehvaler blevet fanget til skade for den færøske folkesundhed. Kulturelle synspunkter må efter vores mening vige i denne sag, dersom de er i modstrid med den sundhedsfaglige bevisførelse. Nu snart tre år efter, at vi skrev den anbefaling, som blev sendt til Landsstyres i 2008, er vores stilling ikke ændret. Tværtimod er vi i dag endnu mere overbeviste om, at dén anbefaling var den rigtige. Med venlig hilsen Høgni Debes Joensen. landslæge Pál Weihe, overlæge 67

68 Bilag 3: Uddrag af Landslægens præsentation i forbindelse med møde hos den islandske landslæge i april 2012 Den færøske landslæges virksomhedsområde: ansat af det danske sundhedsministerium hører fagligt under den danske sundhedsstyrelse er rådgiverfor a) danske statsmyndigheder, b) Færøernes Landsstyre og c) kommunale myndigheder vedrørende lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold tilsynmed den faglige virksomhed, der udøves påfærøerne af autoriseret sundhedspersonale yder bistandtil rets-og politimyndighederne i retsmedicinske sager udarbejder årlige sundhedsberetninger 68

69 Diversearbejdsopgaver Fødselsstatistik Abortstatistik Sterilisationsstatistik Dødelighedsstatistik Retmedicinsk statistik Smitsomme sygdomme Kirkegårde Institutioner for børn Plejehjemstilsyn Tilsyn med sundhedspersonale Klager over sundhedspersonale Helbredsbedømmelser Retslig virksomhed a. Retslægelige ligsyn b. Kørekortsager c. Avlingstidsbestemmelser d. Ligpas 69

70 Deltagelse i nævn og udvalg Færøernes epidemikommission Den færøske pandemigruppe MRSA-gruppen Fødeplanudvalget Følgegruppen vedr. kræftsygdomme Styregruppen vedr. kræftsygdomme Følgegruppen for færdselssikkerhedsstatistik Sterilisationsnævnet Færøernes beredskabsråd Nordisk helseberedskabsgruppe (Svalbardsgruppen) Registreringsnævnet for farmaceutiske specialiteter Fonden for sociale formål 70

71 Tabel IV -Perinataldødelighed / / / / / / Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,4 3,4 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 7,1 Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2 **) 16,2 Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 3,5 Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 5,3 Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5 4,7 Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 4,5 Åland 9,3 5 4,9 3,5 6,6 *) 3,7 71

72 Tabel VI -Dødsulykker Periode I alt Heraf motorkøretøjs ulykker (46 %) (31 %) (27 %) (18 %) 72

73 Tabel VII -Selvmord Periode Antal selvmord

74 Tabel VIII -Drab Periode Antal drab *) **) * i 2005 udvidet selmord ** i 2011drab ifølge politi, dog uden at liget er fundet 74

75 Tabel IX -Rygere procentvis i 2009 Mænd Kvinder Færøerne Island Danmark Sverige Norge Finland

76 Tabel X -Alkoholsalg i liter pr. indbygger > 15 år Færøerne 6,8 6,6 7,0 6,9 Island*) 6,1 7,1 7,3.. Grønland 13,6 12,1 10,3 10,7 Danmark 13,0 12,8 11,6 11,1 Sverige 6,2 6,6 6,9 7,4 Norge 5,6 6,4 6,8 6,7 Finland 8,6 10,0 10,3 10,0 * foreløbigt tal 76

77 Tabel XII og XIII -Syfilis og gonoré Antal syfilis Periode tilfælde på Færøerne Antal gonoré Periode tilfælde på Færøerne

78 Tabel XIV -Klamydia År Positive prøver % , , , , , , , , , , , ,9 78

79 Talva XVI -Væntað meðallivitíð íføroyum ÁR Bæði kyn Menn Kvinnur 1985/ ,5 72,1 79,4 1986/ ,7 72,4 79,7 1987/ ,0 72,6 79,9 1988/ ,2 72,9 80,1 1989/ ,4 73,1 80,3 1990/ ,6 73,4 80,5 1991/ ,9 73,7 80,7 1992/ ,2 74,1 80,9 1993/ ,4 74,3 81,1 1994/ ,6 74,5 81,3 1995/ ,8 74,8 81,4 1996/ ,0 75,1 81,5 1997/ ,2 75,5 81,6 1998/ ,4 75,8 81,6 1999/ ,6 76,2 81,6 2000/ ,8 76,5 81,6 2001/ ,9 76,8 81,6 2002/ ,1 77,0 81,7 2003/ ,3 77,0 81,9 2004/ ,5 77,2 82,2 2005/ ,9 77,5 82,5 2006/ ,2 77,8 83,0 2007/ ,6 78,1 83,5 2008/ ,0 78,4 84,0 2009/ ,4 78,7 84,4 2010/ ,8 79,1 84,9 Kilde: Hagstova Føroya 79

80 Bilag 4: Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande, TemaNord 2011:542. Nordisk Ministerråd, København 2011 ( Færøsk oversættelse af resume ved landslæge Høgni Debes Joensen Samandráttur Norðurlendska ráðharraráðið setti í 2007 í verk verkætlanina: Norðurlendsk dygdarmeting í heilsuverkinum, ið fevndi um fýra partsverkætlanir, hvørs endamál vóru í verkætlanartíðarskeiðinum at menna og lýsa felags norðurlendskar: 1. Heildar- og sjúkuserkendar dygdarábendingar 2. Dygdarábendingar fyri munn- og tannheilsu 3. Sjúklingatrygdarábendingar 4. Dygdarábendingar fyri sjúklinganøgdsemi Úrslitini frá verkætlanini komu í 2010 í eini felags frágreiðing við úrslitum frá teimum fýra verkætlanunum við heitinum: Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet TemaNord 2010:572 (1). Í verkætlanartíðarskeiðnum varð avgjørt, at felags norðurlendskar dygdarábendingar fyri sálarliga heilsu skuldu lýsast í eini serligari frágreiðing í tíðarbilinum frá september 2010 til juli Hendan frágreiðing er úrslitið av hesi viðgerð. Yvirskipaða endamálið er at veita norðurlendskum borgarum, politikarum, heilsustarvsfólki og heilsumyndugleikum møguleikan at meta um og bera saman veitingarnar í heilsuverkinum tvørtur um norðurlendsk landamørk, umframt at eyðmerkja øki, har ið Norðurlond kunnu læra hvørt av øðrum við tí endamáli at bøta um veitingardygd heilsuverksins fyri tey, ið alt snýr seg um, nevnliga sjúklingarnar. Verkætlanarbólkurin skuldi gera uppskot til ábendingar, sum kunnugerast grundarlag undir skráseting og monitorering av dygdini í veitingum heilsuverksins í Norðurlondum innan sálarsjúkufrøði. Verkætlanarbólkurin gjørdi av at taka við allar dygdaábendingar, iðverða nýttar til tess at lýsa dygdina í veitingum heilsuverksins í norðurlendsku heilsuverkunum, tá ið hugsað verður um sjúkrahúsviðgerð, umframt møguligar ábendingar, ið væntast kunnu at verða settar í verk í Norðurlondum í næstu framtíð á hesum økjum: Heildarábendingar innan sálarliga heilsu Tvingsilsatgerðir ECT (Electro Convulsive Therapy) Sinniskloyving (Skizofreni), vaksin, børn og ung Tunglyndi (hóvsamt til miðaltungt tunglyndi í sjúkrahúsviðgerð) Bipolar (Tvípólað) sjúka ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) Dygd, ið sjúklingar og avvarðandi hava upplivað 80

81 Í frágreiðingini verða sostatt lýstar allar dygdarábendingar, ið nýttar verða í ymsu Norðurlondunum innan hesi øki í sálarsjúkufrøðini, tá hugsað verður um viðgerð av sjúklingum í sjúkrahúsviðgerð og útistovuviðgerð í sambandi við hesa. Í frágreiðingini verða harumframt víst ítøkilig dømi um dygdarmátingar við støði í ábendingum í ymisku londunum til tess at lýsa nýtsluna av ábendingarmátingum fyri dygdarmenning innan sjálarsjúkufrøði í Norðurlondum. Frágreiðingin sýnir, at á nøkrum økjum ber til at fáa til vega dáta, so til ber at samanbera tvørtur um norðurlendsk landamørk, meðan tað á øðrum økjum bert eru tøk dáta í minni mun. Hetta ber í sær, at tað framvegis á fleiri økjum er tørvur á at menna felags norðurlendskar ábendingar. Frágreiðingin lýsir somuleiðis tørvin á munandi virksemi til tess at tryggja dygdina á dátum. Hetta ber í sær, at ein røð av úrslitum neyvan eru eftirfarandi, lutvíst tí at dáta verða gjørd upp so ymiskt í Norðurlondum, og lutvíst av tí at dáta innan ávís øki bert eru til taks í avmarkaðari nøgd. Frágreiðingin skjalprógvar, at í Norðurlondum eru stórir møguleikar at máta og monitorera veitingardygd heilsuverksins innan sálarsjúkufrøði. Í alheimshøpi er hetta økið ikki væl lýst. Norðurlond eru tí millum teirra, sum eru komin longst, tá ið dygd verður mátað. Orsøkin til hetta er, at dygdarmenning í Norðurlondum verður raðfest høgt, umframt at Norðurlond hava eindømismøguleikar fyri dygdarmáting í sálarsjúkufrøðini, lutvíst av tí at vælvirkandi heilsuskráir eru skipaðar, og lutvíst tí at til ber at fáa til vega dáta fyri einstaka sjúklingin. Sostatt er neyvan ivi um, at Norðurlond í stóran mun kunnu geva íkast til íblástur og samstarv um dygdarmeting grundað á dygdarábendingar innan sálarsjúkufrøðina á alheimsstøði. 81