Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard

Relaterede dokumenter
Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

info dag/rhe

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

info dag/rhe

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del. Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 2 EUX

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Elev

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 PAU

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Lokal Undervisningsplan GF2 SOSU August 2015

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

Ramme for prøve i grundfagene

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Grundforløb 2 SOSU: Social- og sundhedshjælperuddannelse og Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet

Bedømmelsesplan for den afsluttende prøve på grundforløbet

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

Fagrækken for EUX velfærd GF 2 mod social- og sundhedsassistenten er jf. BEK nr. 616 af 31/05/2016:

Kombineret ungdomsuddannelse Inspirationsmateriale til Præsentationsportfolio og portfolioprøve.

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Ramme for prøve i grundfagene

Bedømmelseskriterier

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Fælles standard for GF2-prøver og eksamination

Grundforløbsprøver Social- og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Afsluttende prøve. Grundforløbet

Transkript:

Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven I medfør af Hovedbekendtgørelsen, BEK nr. 367 af 19/04/2016, og efter aftale med det faglige udvalg PASS har Danske SOSU-skoler på vegne af skoler, der udbyder grundforløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og pædagogisk assistentuddannelse, nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et forslag til en fælles standard for indhold og niveau i grundforløbsprøven. Forslaget til fælles standard indstilles hermed til det faglige udvalgs videre behandling og endelige godkendelse. Foreningen vil efterfølgende tage skridt til at sikre, at der afholdes et seminar, hvor standarden kan præsenteres for samtlige skoler. Herudover foreslås det, at der i efteråret 2017 afholdes et seminar med deltagelse af repræsentanter for skolerne, faglige udvalg og evt. LUU med henblik på at evaluere såvel afvikling som resultat af sommerens prøver. Den enkelte skole udarbejder - i samarbejde med LUU - egne retningslinjer for indholdet i grundforløbsprøven inden for rammerne af den nationale standard. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard Udviklingen og beskrivelsen af en fælles standard for grundforløbsprøven har taget afsæt i tre kriterier: Et fokus på indhold og niveau i grundforløbsprøven, der skal sikre landsdækkende kvalitet i forhold til arbejdsgiver. Et fokus på grundforløbsprøven som afsæt for vejledning af eleven med henblik på videre uddannelse, så eleven kan blive så dygtig som muligt. Et fokus på elementer i grundforløbsprøven, der omfatter en grundlæggende faglig viden, en demonstration af et praksiseksempel samt en refleksion over teori og praksiseksempel. Fælles standard for grundforløbsprøven på tre grundforløb Med udgangspunkt i ovenstående kriterier er der udarbejdet en standard for indhold og niveau i grundforløbsprøven, som vises i de følgende skemaer for henholdsvis grundforløb 2 mod social- og sundhedshjælper, grundforløb 2 mod social- og sundhedsassistent og grundforløb 2 mod pædagogisk assistent. Standarden rammesætter prøven i forhold til væsentlige mål, eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Lokalt tages stilling til det konkrete prøvemateriale, herunder at prøverne for hhv. social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i tilstrækkelig grad afspejler fag- og jobområdernes forskellighed. I særskilte dokumenter findes eksempler på beskrivelse af grundforløbsprøven i de lokale undervisningsplaner for de tre uddannelser samt foreløbige eksempler på selve prøvematerialet for alle tre uddannelser. 23. februar 2017/ 1

FORMELLE KRAV GRUNDFORLØBSPRØVEN FOR GF2 MOD SOSU-HJÆLPER Mål og krav Hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøven. 3, stk. f De væsentlige udvalgte mål for prøven er kompetencemålene, som kendetegner den kernefaglighed, der ligger i social- og sundhedshjælperuddannelsen. Begrundelsen for udvælgelsen af kompetencemålene er, at grundforløbet er en indledende praksisnær del, der specifikt retter sig mod hovedforløbet og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Prøven skal give eleven mulighed for med et fagligt fokus at demonstrere kompetencer inden for det uddannelsesspecifikke fag. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Eleven skal ikke nødvendigvis berøre alle udvalgte væsentlige mål for at bestå. Kompetencer: 1) forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri, 2) forstå og forklare rammerne for den rehabiliterende tilgang, herunder faggruppens funktion i forhold til at støtte borgeren i mestring af eget liv, 3) forklare hvordan man kan igangsætte og understøtte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, 4) vejlede borgeren i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark, 5) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge konflikter i jobudøvelsen, 6) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger og 7) udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper. BEK nr. 1117 af 18/08/2016 3 stk. 4 Elever, der er tilmeldt grundforløbet, har adgang til prøven uanset standpunkt i det uddannelsesspecifikke fag. Skolen kan lokalt fastsætte frister for afmelding til prøven. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper med max. 3 elever. For at gå til gruppeprøve skal eleverne have forberedt sig sammen. En elev kan vælge at gå til individuel prøve i en opgave, der er udarbejdet i en gruppe. Prøven varer 30 min. inkl. votering pr. elev. Bedømmelsen gives individuelt. 23. februar 2017/ 2

Prøvens varighed fordelt på antallet af elever: Antal elever Varighed inkl. votering 1 elev 30 minutter 2 elever 60 minutter 3 elever 90 minutter Eksaminationsgrundlag Prøvens eksaminationsgrundlag, som er det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra. 3, stk. g Eksaminationsgrundlaget tones mod kompetenceområdet for social- og sundhedshjælperuddannelsen: Professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv inden for det primærkommunale område. BEK nr. 1117 af 18/08/2016 1 Eksaminationsgrundlaget skal være en praktisk funderet opgave og give eleven mulighed for at: Præsentere en grundlæggende faglig viden. Demonstrere et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. Demonstrere en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Eksaminationsgrundlaget kan tage afsæt i fx en case, tilknyttet et scenarie eller en problemformulering identificeret i forlængelse af en projektorienteret tilgang til et relevant tema. Under forberedelsen arbejder eleverne individuelt eller i grupper med eller uden vejledning. Eleven kan gøre brug af digitale hjælpemidler, bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Lokal tilrettelæggelse, som skal fremgå af eksaminationsgrundlaget: Skolerne skal tage stilling til det konkrete prøvemateriale som fx eksaminationsgrundlagets udformning, forberedelsesperioden, gruppedannelse og vejledning. Skolerne skal i tilrettelæggelsen af eksaminationsgrundlaget lokalt sikre en sammenhæng mellem prøvens udformning og undervisningen. Bedømmelsesgrundlag Prøvens bedømmelsesgrundlag, herunder hvilke produkter, processer eller præstationer der gøres til genstand for bedømmelsen og eventuel vægtning af Prøven er mundtlig og omfatter praktiske og teoretiske elementer. Det er elevens mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Det er elevens forståelse for teori og begreber sammen med elevens refleksion over praksiseksemplet, der vægtes i bedømmelsen. Praksiseksemplet er i sig selv ikke genstand for bedømmelse ved prøven. Eleven behøver ikke at demonstrere kompetencer inden for alle kompetencemål for at bestå. 23. februar 2017/ 3

forskellige delkarakterer. 3, stk. h Prøven består af tre elementer: En præsentation af en grundlæggende faglig viden. En demonstration af et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling for at understøtte refleksion. En demonstration af en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Bedømmelseskriterier Prøvens bedømmelseskriterier, som med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget skal beskrive, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af eksaminandens præstation. 3, stk. i Bedømmelsesgrundlaget og kriterierne er retningsgivende for bedømmelse af præstationen ved prøven. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Der kan således være kompetencemål, som ikke bliver berørt under eksaminationen. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation. For at opnå bedømmelsen bestået lægges der i bedømmelsen særlig vægt på, at eleven på grundlæggende niveau kan: Demonstrere en basal faglig viden. Eleven viser en grundlæggende forståelse for teori og begreber i sin formidling af egne overvejelser om disse. Referere til relevante metodiske tilgange. Eleven kan i afgrænset omfang forklare valgte metodiske tilgange. Benytte fagudtryk og fagbegreber i et afgrænset omfang. Eleven demonstrerer et grundlæggende kendskab til relevante fagudtryk og fagbegreber. Foretage etiske overvejelser og udvise respekt for andre mennesker. Eleven demonstrerer respekt for andre og en basal forståelse af relevante etiske problemstillinger. Skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog. Eleven demonstrerer evnen til at skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog i et afgrænset omfang. 23. februar 2017/ 4

Prøvens praktiske gennemførelse Fysiske rammer Eksamenslokalet indrettes, så eleven har mulighed for at demonstrere de praktiske færdigheder, som kompetencemålene lægger op til, fx seng, kørestol, lift, håndvask, handsker, håndsprit, lænestol, digitale hjælpemidler. For at imødekomme mulige udfordringer med demonstration af et praksiseksempel under eksaminationen er det muligt for eleven at optage sit praksiseksempel i forberedelsesperioden og fremvise optagelsen ved eksaminationen. Lokal tilrettelæggelse: Skolerne skal tage stilling til muligheden for gruppeprøve, herunder en tidsfrist for meddelelse til eksaminator, eksamenslokalets fysiske rammer etc. Censur og censorer BEK 41 af 16/01/2014, Kap. 5, 12-19 og 22-29. Censorer udpeges af institutionerne. 24. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. 27. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Institutionen skal sikre, at censor i god tid forud for prøvens afvikling modtager fyldestgørende information om såvel skolens lokale eksamensregler som eksaminationsgrundlaget for den konkrete prøve. 23. februar 2017/ 5

FORMELLE KRAV GRUNDFORLØBSPRØVEN FOR GF2 MOD SOSU-ASSISTENT Mål og krav Hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøven. 3, stk. f De væsentlige udvalgte mål for prøven er de kompetencemål, som kendetegner den kernefaglighed, der ligger i social- og sundhedsassistentuddannelsen. Begrundelsen for udvælgelsen af kompetencemålene er, at grundforløbet er en indledende praksisnær del, der specifikt retter sig mod hovedforløbet og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Prøven skal give eleven mulighed for med et fagligt fokus at demonstrere kompetencer inden for det uddannelsesspecifikke fag. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Eleven skal ikke nødvendigvis berøre alle udvalgte væsentlige mål for at bestå. Kompetencer: 1) forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri, 2) forstå og forklare rammerne for den rehabiliterende tilgang, herunder faggruppens funktion i forhold til at støtte borgeren i mestring af eget liv, 3) forklare hvordan man kan igangsætte og understøtte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, 4) vejlede borgeren i brugen af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark 5) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge konflikter i jobudøvelsen, 6) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger og 7) udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper. BEK nr. 1116 af 18/08/2016 3 stk. 4 Elever, der er tilmeldt grundforløbet, har adgang til prøven uanset standpunkt i det uddannelsesspecifikke fag. Skolen kan lokalt fastsætte frister for afmelding til prøven. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper med max. 3 elever. For at gå til gruppeprøve skal eleverne have forberedt sig sammen. En elev kan vælge at gå til individuel prøve i en opgave, der er udarbejdet i en gruppe. Prøven varer 30 min. inkl. votering pr. elev. Bedømmelsen gives individuelt. 23. februar 2017/ 6

Prøvens varighed fordelt på antallet af elever: Antal elever Varighed inkl. votering 1 elev 30 minutter 2 elever 60 minutter 3 elever 90 minutter Eksaminationsgrundlag Prøvens eksaminationsgrundlag, som er det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra. 3, stk. g Eksaminationsgrundlaget tones mod kompetenceområdet for social- og sundhedsassistentuddannelsen: Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. BEK nr. 1116 af 18/08/2016 1 Eksaminationsgrundlaget skal være en praktisk funderet opgave og give eleven mulighed for at: Præsentere en grundlæggende faglig viden. Demonstrere et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. Demonstrere en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Eksaminationsgrundlaget kan tage afsæt i fx en case, tilknyttet et scenarie eller en problemformulering identificeret i forlængelse af en projektorienteret tilgang til et relevant tema. Under forberedelsen arbejder eleverne individuelt eller i grupper med eller uden vejledning. Eleven kan gøre brug af digitale hjælpemidler, bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Lokal tilrettelæggelse, som skal fremgå af eksaminationsgrundlaget: Skolerne skal tage stilling til det konkrete prøvemateriale som fx eksaminationsgrundlagets udformning, forberedelsesperioden, gruppedannelse og vejledning. Skolerne skal i tilrettelæggelsen af eksaminationsgrundlaget lokalt sikre en sammenhæng mellem prøvens udformning og undervisningen. Bedømmelsesgrundlag Prøvens bedømmelsesgrundlag, herunder hvilke produkter, processer eller præstationer der gøres Prøven er mundtlig og omfatter praktiske og teoretiske elementer. Det er elevens mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Det er elevens forståelse for teori og begreber sammen med elevens refleksion over praksiseksemplet, der vægtes i bedømmelsen. Praksiseksemplet er i sig selv ikke genstand for bedømmelse ved prøven. 23. februar 2017/ 7

til genstand for bedømmelsen og eventuel vægtning af forskellige delkarakterer. 3, stk. h Eleven behøver ikke at demonstrere kompetencer inden for alle kompetencemål for at bestå. Prøven består af tre elementer: En præsentation af en grundlæggende faglig viden. En demonstration af et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling for at understøtte refleksion. En demonstration af en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Bedømmelseskriterier Prøvens bedømmelseskriterier, som med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget skal beskrive, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af eksaminandens præstation. 3, stk. i Bedømmelsesgrundlaget og kriterierne er retningsgivende for bedømmelse af præstationen ved prøven. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Der kan således være kompetencemål, som ikke bliver berørt under eksaminationen. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation. For at opnå bedømmelsen bestået lægges der i bedømmelsen særlig vægt på, at eleven på grundlæggende niveau kan: Demonstrere en basal faglig viden. Eleven viser en grundlæggende forståelse for teori og begreber i sin formidling af egne overvejelser om disse. Referere til relevante metodiske tilgange. Eleven kan i afgrænset omfang forklare valgte metodiske tilgange. Benytte fagudtryk og fagbegreber i et afgrænset omfang. Eleven demonstrerer et grundlæggende kendskab til relevante fagudtryk og fagbegreber. Foretage etiske overvejelser og udvise respekt for andre mennesker. Eleven demonstrerer respekt for andre og en basal forståelse af relevante etiske problemstillinger. Skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog. Eleven demonstrerer evnen til at skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog i et afgrænset omfang. 23. februar 2017/ 8

Prøvens praktiske gennemførelse Fysiske rammer Eksamenslokalet indrettes, så eleven har mulighed for at demonstrere de praktiske færdigheder, som kompetencemålene lægger op til, fx seng, kørestol, lift, håndvask, handsker, håndsprit, lænestol, digitale hjælpemidler. For at imødekomme mulige udfordringer med demonstration af et praksiseksempel under eksaminationen er det muligt for eleven at optage sit praksiseksempel i forberedelsesperioden og fremvise optagelsen ved eksaminationen. Lokal tilrettelæggelse: Skolerne skal tage stilling til muligheden for gruppeprøve, herunder en tidsfrist for meddelelse til eksaminator, eksamenslokalets fysiske rammer etc. Censur og censorer BEK 41 af 16/01/2014, Kap. 5, 12-19 og 22-29 Censorer udpeges af institutionerne. 24. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. 27. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Institutionen skal sikre, at censor i god tid forud for prøvens afvikling modtager fyldestgørende information om såvel skolens lokale eksamensregler som eksaminationsgrundlaget for den konkrete prøve. 23. februar 2017/ 9

FORMELLE KRAV GRUNDFORLØBSPRØVEN FOR GF2 MOD PÆDAGOGISK ASSISTENT Mål og krav Hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøven. 3, stk. f De væsentlige udvalgte mål for prøven er kompetencemålene, som kendetegner den kernefaglighed, der ligger i den pædagogiske assistentuddannelse. Begrundelsen for udvælgelsen af kompetencemålene er, at grundforløbet er en indledende praksisnær del, der specifikt retter sig mod hovedforløbet og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Prøven skal give eleven mulighed for med et fagligt fokus at demonstrere kompetencer inden for det uddannelsesspecifikke fag. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Eleven skal ikke nødvendigvis berøre alle udvalgte væsentlige mål for at bestå. Kompetencer: 1) dokumentere eget arbejde og varetage faglig formidling til den pædagogiske målgruppe samt til kollegaer og pårørende, 2) anvende faglig kommunikation i skrift og i tale med samarbejdspartnere, børn, forældre, borgere og pårørende, 3) udøve jobfunktionen under hensynstagen til de grundlæggende sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje i det pædagogiske arbejde, 4) deltage i det professionelle samarbejde på tværs af faggrupper og forstå betydningen af at arbejde inden for relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked i forhold til forskellige pædagogiske målgrupper, 5) planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, der gør brug af velfærdsteknologi, digitale og sociale medier, 6) anvende digitale medier i simple pædagogiske situationer som redskab til faglig dialog og formidling, 7) medvirke i det sundhedsfremmende arbejde i relation til den pædagogiske målgruppe, 8) vejlede i valg af hensigtsmæssig livsstil ud fra viden om, hvad kost og motion betyder for fysisk og psykisk velvære, og hvordan det kan understøtte et godt arbejdsliv, 9) planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter målrettet forskellige pædagogiske målgrupper, 10) indgå i det pædagogiske arbejde med inklusion under hensyntagen til den pædagogiske målgruppes forudsætninger for udvikling, 11) planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel, 23. februar 2017/ 10

12) møde den pædagogiske målgruppe, pårørende og kollegaer på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter, og 13) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger. BEK nr 1638, 3, stk. 4 Elever, der er tilmeldt grundforløbet, har adgang til prøven uanset standpunkt i det uddannelsesspecifikke fag. Skolen kan lokalt fastsætte frister for afmelding til prøven. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper med max. 3 elever. For at gå til gruppeprøve skal eleverne have forberedt sig sammen. En elev kan vælge at gå til individuel prøve i en opgave, der er udarbejdet i en gruppe. Prøven varer 30 min. inkl. votering pr. elev. Bedømmelsen gives individuelt. Prøvens varighed fordelt på antallet af elever: Antal elever Varighed inkl. votering 1 elev 30 minutter 2 elever 60 minutter 3 elever 90 minutter Eksaminationsgrundlag Prøvens eksaminationsgrundlag, som er det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra. 3, stk. g Eksaminationsgrundlaget tones mod kompetenceområdet for den pædagogiske assistentuddannelse: 1) Praktiske pædagogiske opgaver, indsatser og aktiviteter. 2) Pædagogisk omsorgs- og relationsarbejde, der understøtter og styrker målgruppens trivsel og udvikling. 3) Praktisk pædagogisk arbejde, der styrker målgruppens livskvalitet og motivation til et sundt og aktivt liv, gennem sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. 4) Praktisk pædagogisk arbejde med velfærdsteknologi, sociale og digitale medier, der understøtter teknologisk forståelse samt digital kultur. 5) Evaluering, dokumentation, samarbejde og kommunikation i forhold til områdets organisering og med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis. BEK nr. 1638 af 15/12/2015 1 Eksaminationsgrundlaget skal være en praktisk funderet opgave og give eleven mulighed for at: Præsentere en grundlæggende faglig viden. Demonstrere et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling. Demonstrere en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. 23. februar 2017/ 11

Eksaminationsgrundlaget kan tage afsæt i fx en case, tilknyttet et scenarie eller en problemformulering identificeret i forlængelse af en projektorienteret tilgang til et relevant tema. Under forberedelsen arbejder eleverne individuelt eller i grupper med eller uden vejledning. Eleven kan gøre brug af digitale hjælpemidler, bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Lokal tilrettelæggelse, som skal fremgå af eksaminationsgrundlaget: Skolerne skal tage stilling til det konkrete prøvemateriale som fx eksaminationsgrundlagets udformning, forberedelsesperioden, gruppedannelse og vejledning. Skolerne skal i tilrettelæggelsen af eksaminationsgrundlaget lokalt sikre en sammenhæng mellem prøvens udformning og undervisningen. Bedømmelsesgrundlag Prøvens bedømmelsesgrundlag, herunder hvilke produkter, processer eller præstationer der gøres til genstand for bedømmelsen og eventuel vægtning af forskellige delkarakterer. 3, stk. h Prøven er mundtlig og omfatter praktiske og teoretiske elementer. Det er elevens mundtlige præstation, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Det er elevens forståelse for teori og begreber sammen med elevens refleksion over praksiseksemplet, der vægtes i bedømmelsen. Praksiseksemplet er i sig selv ikke genstand for bedømmelse ved prøven. Eleven behøver ikke at demonstrere kompetencer inden for alle kompetencemål for at bestå. Prøven består af tre elementer: En præsentation af en grundlæggende faglig viden. En demonstration af et forberedt praksiseksempel af en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling for at understøtte refleksion. En demonstration af en grundlæggende evne til at reflektere over teori og praksiseksempel. Bedømmelseskriterier Prøvens bedømmelseskriterier, som med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget skal beskrive, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af eksaminandens præstation. Bedømmelsesgrundlaget og kriterierne er retningsgivende for bedømmelse af præstationen ved prøven. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Grundforløbsprøven bedømmes bestået/ikke bestået. Kravet for at bestå er, at eleven på grundlæggende niveau demonstrerer kompetencer inden for det udsnit af de udvalgte væsentlige mål, der er relevante for elevens eksaminationsgrundlag. Der kan således være kompetencemål, som ikke bliver berørt under eksaminationen. Bedømmelsen sker alene på grundlag af den mundtlige præstation. 23. februar 2017/ 12

3, stk. i For at opnå bedømmelsen bestået lægges der i bedømmelsen særlig vægt på, at eleven på grundlæggende niveau kan: Demonstrere en basal faglig viden. Eleven viser en grundlæggende forståelse for teori og begreber i sin formidling af egne overvejelser om disse. Referere til relevante metodiske tilgange. Eleven kan i afgrænset omfang forklare valgte metodiske tilgange. Benytte fagudtryk og fagbegreber i et afgrænset omfang. Eleven demonstrerer et grundlæggende kendskab til relevante fagudtryk og fagbegreber. Foretage etiske overvejelser og udvise respekt for andre mennesker. Eleven demonstrerer respekt for andre og en basal forståelse af relevante etiske problemstillinger. Skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog. Eleven demonstrerer evnen til at skelne mellem professionel kommunikation og hverdagssprog i et afgrænset omfang. Prøvens praktiske gennemførelse Fysiske rammer Eksamenslokalet indrettes, så eleven har mulighed for at demonstrere de praktiske færdigheder, som kompetencemålene lægger op til, fx bolde, dukker, klodser, håndvask, handsker, håndsprit, digitale hjælpemidler. For at imødekomme mulige udfordringer med demonstration af et praksiseksempel under eksaminationen er det muligt for eleven at optage sit praksiseksempel i forberedelsesperioden og fremvise optagelsen ved eksaminationen. Lokal tilrettelæggelse: Skolerne skal tage stilling til muligheden for gruppeprøve, herunder en tidsfrist for meddelelse til eksaminator, eksamenslokalets fysiske rammer etc. Censur og censorer BEK 41 af 16/01/2014, Kap. 5, 12-19 og 22-29 Censorer udpeges af institutionerne. 24. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de 23. februar 2017/ 13

gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 25. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. 27. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Institutionen skal sikre, at censor i god tid forud for prøvens afvikling modtager fyldestgørende information om såvel skolens lokale eksamensregler som eksaminationsgrundlaget for den konkrete prøve. 23. februar 2017/ 14

Links til referencer BEK nr. 367 af 19/04/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179825 BEK nr. 41 af 16/01/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161427 BEK nr. 114 af 03/02/2015 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 BEK nr. 1116 af 18/08/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183721 BEK nr. 1117 af 18/08/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183722 BEK nr. 1638 af 15/12/2015 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=176494 Uddannelsesordning for social- og sundhedsassistentuddannelsen file:///c:/users/ilse0237/downloads/2016-10-07%20uo%20ssa.pdf Uddannelsesordning for social- og sundhedshjælperuddannelsen file:///c:/users/ilse0237/downloads/2016-10-06%20uo%20ssh.pdf Uddannelsesordning for den pædagogiske assistentuddannelse file:///c:/users/ilse0237/downloads/uddannelsesordning%20pau%202016.pdf Niveauer i kvalifikationsrammen for livslang læring http://ufm.dk/uddannelse-oginstitutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/niveauer-ikvalifikationsrammen/niveaubeskrivelser_da.pdf 23. februar 2017/ 15