LivingLab by DOVISTA

Relaterede dokumenter
Flemming Hoff Jakobsen

LivingLab by DOVISTA

- Kort om LivingLab by DOVISTA. - Energibalance. - Eksempelbyggerier: Renovering til Passivhus, Brorsonsvej, Aktivhus, Bolig for livet

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

energirigtig arkitektur

Vinduer energiteknik og funktion 20. maj v. Thomas Tvedergaard Larsen

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Løsninger der skaber værdi

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Der er 9 lokale Energitjenester

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Nogle regner med, det er mørkt døgnet rundt...

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Det nye bygningsreglement - BR15 Claus Jacobsen

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

24. januar 2012 I Peter Grønlund I Manager LIVINGlab by DOVISTA. Rationel Vinduer og Døre. Vinduers energiteknik. LIVINGlab. 24.

Passivhuse & renovering

Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Kursus i energiregler og energiberegninger

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

mod en 2020-lavenergistrategi

Passivhuse under 1600 m 2

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Hvem er EnergiTjenesten?

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Energi i bygningsplanlægning

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Bygningsreglement 10 Energi

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Bygningers energiforbrug

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

ANALYSE: LYS GRUPPE

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger

Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Solvarmeanlæg til store bygninger

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Solvarmeanlæg til store bygninger

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar Janus Hendrichsen - Energirådgiver

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

Prisliste. april Ekskl. moms

+ huset. Esbjerg 22. oktober 2009

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Transkript:

Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Teoretisk gennemgang med angivet effekt i 3 projekter: - INbyg - Interbyg - Vendelbogade Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

INbyg Bruttoareal: 153 m² Orientering: 10 grader Energiramme: -2,2 kwh/m²år Energiklasse: 1 - driftsneutral Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Interbyg Bruttoareal: 162 m² Orientering: 324⁰ Energiramme: 40,5 kwh/m²år Energiklasse: 1 Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Vendelbogade Nettoareal: 221,4 m² Orientering: 340 PHPP: Energiklasse: 15 kwh/m²år 1 - Passivhus Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

LAVENERTIBYGGERI energioptimering vha. energibalance Lavenergibyggeri energioptimering via energibalance Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Bygningens orientering har afgørende betydning for hvor godt solens varme kan udnyttes en kan betyde et fordoblet opvarmningsbehov, udsigt, adgang, evt. støjgener mv. bør tænkes med ind, når bygningen placeres på grunden Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

INbyg Som bygget 10⁰ -1,6 Stik syd -2,2kWh - 0,6 Stik øst 8,1kWh +9,7 Stik vest 7,7kWh +9,3 Stik nord 13,8kWh +15,4 Huset ligger relativt gunstigt Husets beregningsmæssige energiramme svinger 16 kwh/m²år alene afhængigt af orienteringen, der er anvendt samme materialer og løsninger! Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Interbyg Som bygget 324⁰ 40,5 Stik syd 40,8 +0,3 Stik øst 40,9 +0,4 Stik vest 42,9 +2,4 Stik nord 42,7 +2,2 Huset har jævnt fordelt vinduesareal og er ikke særlig følsom overfor ændret orientering. Det byggede hus er orienteret gunstigt. Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Vendelbogade Som bygget 340⁰ 15,2 (opvarmning!) Stik syd 14,5-0,7 Stik øst 24,7 +9,5 Stik vest 24,9 +9,7 Stik nord 31,4 +16,2 Renoveringsprojekt medfører at det ikke er muligt at dreje huset At flytte vinduesareal svarer i nogen grad til at dreje huset energimæssigt Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Boliger med stor vinduesandel mod syd er særligt følsomme i forhold til orientering her op til 16,9 kwh//m²år. Differencen mellem lavenergiklasse 1 og 2 for INbyg-huset er 18,3kWh//m²år orienteringen kan altså næsten flytte en hel energiklasse! som bygget syd øst vest nord 50 40,5 40,8 40,9 42,9 42,7 40 31,4 30 Potentiale:16 kwh/m² 24,7 24,9 20 13,8 15,2 14,5 10 8,1 7,7 Potentiale:,2,2 kwh/m² 0-10 -1,6-2,2 Inbyg Interbyg Vendelbogade Potentiale:16,9 kwh/m² Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Inbyg Vinduesandel 20% Syd 66% Øst 8% Vest 11% Nord 15% Hovedparten af vinduerne vender mod syd = rig mulighed for at få varme ind om vinteren Vinduerne dækker 64% af det beregningsmæssige opvarmningsbehov Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Interbyg Vinduesandel 18% Syd 46% Øst 5% Vest 20% Nord 29% Vinduerne er noglelunde jævnt fordelt Vinduerne dækker 25% af boligens beregningsmæssige opvarmningsbehov Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Vendelbogade Vinduesandel 20% Syd 75% Øst 7% Vest 10% Nord 8% Vinduesarealet mod syd er øget ved renoveringen Vinduerne dækker 51% af boligernes beregningsmæssige opvarmningsbehov Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

De sydvendte vinduer bidrager i fyringssæsonen med mere varme end de lukker ud Vinduernes orintering/fordeling og areal er afgørende i forhold til hvor langt ned opvarmningsbehovet/ energirammen kan komme 80 60 40 20 0 66 Dækker 64% af varmebehov Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til 46 Dækker 25% af varmebehov % syd % øst % vest % nord 75 29 8 11 15 20 5 7 Dækker 51% af varmebehov Inbyg Interbyg Vendelbogade 10 8

OBS! For tilbygning og renovering er kravet 0,03 Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

INbyg Psi = 0,06-1,7 kwh/m²/år Psi = 0,04-2,0-0,3 Psi = 0,02-2,3-0,6 En indbygningsdetalje der netop overholder BR-kravet koster 0,6 kwh/m²år i forhold til en energioptimeret sdetaljen er en relativ billig måde at hente 0,6 kwh/m²år Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Interbyg Psi = 0,06 41,3 kwh/m²/år Psi = 0,04 40,8-0,5 Psi = 0,02 40,3-1,0 Selv i et hus, der ikke er ekstremt energioptimeret kan indbygningsdetaljen flytte energirammen 1 kwh/m²år Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Vendelbogade Psi = 0,06 17,2 kwh/m²/år Psi = 0,04 16,2-1,0 Psi = 0,02 15,3-1,9 En optimeret indbygningsløsning giver et 1,9 kwh/m²år lavere opvarmningsbehov (beregnet i PHPP) Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Selv 0,5 kwh/m²år kan være dyr/svær at finde i lavenergibyggeri Ved ændrede vægtykkelser er det oplagt at tænke lysningen på ny både i forhold til montage, energiteknisk og funktionelt for slutbruger 50 40 30 20 10 0-10 -1,7 Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til -2-2,3 41,3 40,8 40,3 Ψ = 0,06 Ψ = 0,04 Ψ = 0,02 17,2 16,2 Inbyg Interbyg Vendelbogade 15,3

Horisont [ ] Horisontvinklen er vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet fx andre bygninger og beplantning målt fra midten af vinduet. Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

INbyg Horisontskygge = 0 Horisont-sk ygge = 15 Horisontskygge = 30 Horisontskygge = 45-3,6-2,2 +1,4 0,3 +3,9 1,2 +4,8 Grundens beskaffenhed har stor betydning for hvor meget sol der når vinduerne En skrånende grund med en nabobebyggelse der skygger for sydsolen koster på energiregningen Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Interbyg Horisontskygge = 0 Horisontskygge = 15 Horisontskygge = 30 Horisontskygge = 45 39,3 40,5 +1,2 42,5 +3,2 43,6 +4,3 Den jævne vinduesfordeling gør at huset energimæssigt set ikke er så følsom i forhold til fx at blive placeret på en nordvendt skråning, som huse der har stort vindueareal mod syd Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Vendelbogade Horisontskygge = 0 Horisontskygge = 15 Horisontskygge = 30 Horisontskygge = 45 11,0 14,2 +3,2 22,5 +11,5 32,2 +21,2 Blokering af solindfald fra syd har stor indflydelse på opvarmningsbehovet Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Træer, nabobebyggelser, terrænfald etc. har stor betydning for hvor meget sol der når vinduerne det kan godt betale sig at vælge grund med omhu I boliger hvor vinduerne bidrager med en stor andel af opvarmningsbehovet har skyggeforholdene mod syd særlig stor indvirkning 60 40 20 0-20 -3,6 Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til -2,2 0,3 1,2 39,3 40,5 42,5 43,6 11 14,2 0 15 30 45 22,5 Inbyg Interbyg Vendelbogade 32,2

30 kwh/m²år Kompakt byggeri har en mindre overflade/klimaskærm pr. etagemeter jo flere knopskydninger og samlinger jo større varmetab Husets isoleringsgrad spiller også ind Nedenstående er klimaskærmens transmissions- og ventialtionstab pr. brutto m² 45 kwh/m²år 62 kwh/m²år 83 kwh/m²år 109 kwh/m²år Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Lavenergibyggeri energioptimering via energibalance Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

INbyg Opvarmning som bygget kwh/ m²år o.temp kwh 11,2 0 40 Wh/m²K 13,8 6,2 80 Wh/m²K 12,3 1,7 120 Wh/m²K 11,8 0 160 Wh/m²K 11,5 0 200 Wh/m²K 11,4 0 Ved lav varmekapacitet og godt isoleringsevne for klimaskærmen øges risikoen for overophedning. Høj termisk masse udjævner indetemperaturen optage varme når solen skinner og afgiver igen, når temperaturen falder. Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Opvarmning som bygget Interbyg kwh/m²år 48,1 40 Wh/m²K 50,5 80 Wh/m²K 48,5 120 Wh/m²K 48,0 160 Wh/m²K 47,8 200 Wh/m²K 47,7 Med jævnt vinduer jævnt fordelt på facaderne, er potentialet for passiv solvarme mindre end ved stor vinduesandel mod syd Der er beregningsmæssigt ikke risiko for overophedning Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Vendelbogade Opvarmning som bygget kwh/m²år o.temp % 15,15 9,8% 40 Wh/m²K 16,27 8,7% 80 Wh/m²K 14,64 9,1% 120 Wh/m²K 14,22 8,1% 160 Wh/m²K 14,08 7,0% 200 Wh/m²K 14,03 5,7% Den store glasandel mod syd gør at en forøget masse til at optage varmen mindsker risikoen for overophedning Det er i PHPP tilladt at have 10% overophedning Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

60 50 Høj varmekapacitet nedsætter risikoen for overophedning, ved at optage varmen når solen skinner og afgive den igen til omgivelserne, når det bliver koldere For at udnytte en tung bygningsmasse er det nødvendigt at den er eksponeret nedhængte lofter etc. hindrer fx et ellers tungt dæk i at optage varmen som bygget 40 Wh/m²K 80 Wh/m²K 120 Wh/m²K 160 Wh/m²K 200 Wh/m²K 0 Inbyg Interbyg Vendelbogade Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til 48,1 50,5 48,5 40 30 20 11,2 13,8 12,3 11,8 11,5 11,4 15,15 16,3 14,6 14,2 14,1 14,0 10 48,0 47,8 47,7

Det kommer der meget mere om i en særskilt præsentation om solafskærmning og skygger! Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til

Spørgsmål? - tak for opmærksomheden Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til