EUROPA- KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, 25. marts 2018 Europa-Kommissionen bekræfter: Afgørelsen om udnævnelse af Martin Selmayr til generalsekretær er truffet i fuld overensstemmelse med alle retsregler spørgsmål og svar Den 21. februar, efter at den daværende generalsekretær, Alexander Italianer, bekendtgjorde sit ønske om at trække sig tilbage, besluttede kommissærkollegiet på forslag af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, med kommissær Günther Oettingers samtykke og efter samråd med første næstformand Frans Timmermans, enstemmigt at udnævne Martin Selmayr til ny generalsekretær. Kommissionen har i den forbindelse handlet i fuld overensstemmelse med EU's personalevedtægt og sin forretningsorden. De vigtigste spørgsmål og svar i forbindelse med denne udnævnelse er sammenfattet nedenfor. 1. Hvilke betingelser gælder for udnævnelse til generaldirektør/ generalsekretær eller vicegeneraldirektør/vicegeneralsekretær for Europa-Kommissionen? To formelle krav gør sig gældende for disse stillinger: kandidaten skal være tjenestemand i lønklasse AD14 eller derover (tjenestemænd i lønklasse AD14 skal have mindst to års erfaring i lønklassen) og have mindst to års ledelseserfaring på øverste ledelsesniveau (direktørniveau eller derover). Nedenstående tabel afspejler bilag I til personalevedtægten. Kriterier for udnævnelse til generaldirektør (eller vicegeneraldirektør) Stilling: Generaldirektør / Vicegeneraldirekt ør Direktør / Ledende konsulent Lønkla sse: AD16 AD15 AD15 AD14 Krævet anciennitet: Ingen yderligere krav 2 års erfaring på øverste ledelsesesniveau 2 år på øverste ledelsesniveau OG 2 år i lønklassen Kabinetschef AD16 Ingen yderligere krav AD15 2 år på øverste ledelsesniveau / som kabinetschef AD14 2 år på øverste ledelseniveau / som kabinetschef OG 2 år i lønklassen Foruden disse formelle krav skal kandidaten kunne påvise et europæisk engagement, have et fremragende kendskab til Kommissionens politikker og prioriteter
samt dens administrative praksis og procedurer, have en solid baggrund som leder og kommunikator med erhvervserfaring i at lede og motivere grupper samt gode analytiske evner og evnen til at kommunikere effektivt med interne og eksterne interessenter. Generalsekretæren skal ligeledes have kommissionsformandens og hele kommissærkollegiets fulde tillid. 2. Efter hvilken procedure udnævnes generalsekretæren? EU's personalevedtægt, som er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, fastlægger to måder, hvorpå udnævnelsen til generaldirektør/vicegeneraldirektør kan ske, og begge gælder samme type stilling (enten i lønklasse AD15 eller AD16 i overensstemmelse med bilag I til personalevedtægten). De to måder er som følger: 1) udnævnelse af kollegiet efter offentliggørelse af et stillingsopslag og gennemførelse af udvælgelsesproceduren, jf. personalevedtægtens artikel 29, eller (2) forflyttelse i tjenestens interesse i henhold til personalevedtægtens artikel 7. 1. Udnævnelse af kollegiet efter offentliggørelse af et stillingsopslag og gennemførelse af udvælgelsesproceduren (artikel 29 i personalevedtægten). Udvælgelsesproceduren omfatter et assessmentcenter af en dags varighed (varetages af en ekstern konsulentvirksomhed) samt en jobsamtale, en vurdering og en udtalelse fra Kommissionens højtstående Rådgivende Udvalg for Udnævnelser (CCA). I forbindelse med udnævnelsen af Martin Selmayr blev dette udvalg ledet af Kommissionens generalsekretær (som var den generaldirektør, hvis område stillingen hører under) med deltagelse af generaldirektøren for Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, en højtstående embedsmand fra Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed (den permanente ordfører) og en generaldirektør udvalgt fra en liste, som Kommissionen vedtager regelmæssigt (ordføreren). Kandidaten indkaldes efterfølgende til en jobsamtale med det kompetente medlem af Kommissionen og kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer. I en afsluttende fase udnævner kommissærkollegiet generaldirektører og vicegeneraldirektører 1. 2. Forflyttelse i tjenestens interesse (artikel 7 i personalevedtægten). Tjenestemænd i lønklasse AD15 eller AD16, der beklæder en stilling eller varetager en funktion på øverste ledelsesniveau, kan komme i betragtning til forflyttelse til en anden funktion i Kommissionens øverste ledelse i tjenestens interesse. Dette forudsætter ikke, at tjenestemanden skal gennemgå den udvælgelsesprocedure, som er beskrevet i punkt 1, og der er heller ikke krav om forudgående offentliggørelse af et stillingsopslag. 1 Kommissionens afgørelse C(2016) 1881 af 4.4.2016 om udøvelsen af de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden (AIPN). 2
I overensstemmelse med personalevedtægten blev proceduren i artikel 7 anvendt ved udnævnelsen af Martin Selmayr til Kommissionens generalsekretær. Kommissærkollegiet traf afgørelsen med enstemmighed på forslag af formanden med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcers samtykke og efter samråd med førstenæstformanden. 3. Hvordan udnævnte Kommissionen Martin Selmayr til sin generalsekretær? I overensstemmelse med Kommissionens normale praksis og af hensyn til den nødvendige grad af fortrolighed forelægges udnævnelser til stillinger i den øverste ledelse på generaldirektør- eller vicegeneraldirektørniveau altid direkte for kommissærkollegiet samme dag, som kollegiet træffer afgørelse om dem (i dette tilfælde den 21. februar). Kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer forelagde et sæt af forslag til udnævnelser af ledere i den øverste ledelse med formandens samtykke og efter samråd med den kommissær, hvis område stillingen henhører under, og de(n) relevante næstformand/næstformænd. Blandt disse var afgørelsen om at udnævne Martin Selmayr til vicegeneralsekretær for Europa- Kommissionen. Martin Selmayr havde ansøgt om denne stilling (som blev offentliggjort den 31. januar 2018) og gennemgik proceduren, jf. personalevedtægtens artikel 29, herunder en hel dag i assessmentcentret, en jobsamtale, en vurdering og en udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser (CCA), en jobsamtale med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer og en jobsamtale med kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Den 20. februar orienterede kommissionsformand Jean-Claude Juncker kommissær Günther Oettinger om Alexander Italianers beslutning om at indgive sin afskedsbegæring den næste morgen (den 21. februar), og at formanden følgelig ville foreslå, at Martin Selmayr (i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 7) forflyttedes til stillingen som generalsekretær. Kommissær Günther Oettinger udtrykte sit samtykke, og forslaget blev senere vedtaget enstemmigt af kommissærkollegiet den 21. februar. Den 20. februar holdt formanden også samråd med førstenæstformand Frans Timmermans, der udtrykte sit samtykke. Formanden holdt samråd med førstenæstformanden, således som det er tilfældet med alle Kommissionens væsentlige afgørelser i betragtning af hans væsentlige rolle i Juncker-Kommissionens sammensætning. Desuden har førstenæstformanden en særlig forbindelse til generalsekretæren i lyset af hans ansvarsområde, bl.a. for institutionelle anliggender, bedre regulering og Kommissionens arbejdsprogram. Da kommissionsformand Jean-Claude Juncker efterfølgende på kommissærkollegiets møde den 21. februar foreslog at udpege Martin Selmayr til generalsekretær i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 7, godkendte alle medlemmer af kollegiet enstemmigt dette. 4. Hvordan kunne Martin Selmayr forfremmes to gange på ét møde i kommissærkollegiet? Der er ikke tale om nogen forfremmelse. Martin Selmayr var AD15-tjenestemand inden mødet i Kommissionen den 21. februar 2018, og han stadig er AD15-tjenestemand i dag. 3
5. Havde Martin Selmayr de nødvendige kvalifikationer til at blive udnævnt til vicegeneralsekretær og generalsekretær? Har han ledelseserfaring? Der hersker ingen tvivl om, at Martin Selmayr, tjenestemand i AD15 (siden januar 2017) med 8 års ledelseserfaring på højeste niveau i Kommissionen (som kabinetschef for tidligere næstformand Viviane Reding, ledende konsulent i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og senere kabinetschef for kommissionsformand Jean-Claude Juncker), har alle de nødvendige kvalifikationer til at udøve funktionen som vicegeneralsekretær eller generalsekretær (begge stillinger er i samme lønklasse, som det fremgår af tabellen på side 1). Nærmere oplysninger om Martin Selmayrs karriere i Kommissionen: Martin Selmayr har gennemgået adskillige udvælgelsesprocedurer i sin karriere i Europa- Kommissionen: - I 2002/2003, i Prodi-Kommissionen, var han en af de 4 557 egnede kandidater i en AD-udvælgelsesprøve COM/A/10/01 (jura). 156 kandidater (3,4 %) bestod prøven, heriblandt Martin Selmayr. Han blev udvalgt fra reservelisten med 156 beståede kandidater, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT C 54/5 af 8.3.2003) og blev ansat i Europa-Kommissionen i november 2004. - I april/maj 2014 var Martin Selmayr en af 91 kandidater til en stilling som ledende konsulent i spørgsmål vedrørende Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (en stilling på direktørniveau i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og gennemgik hele udvælgelsesproceduren med succes (jf. personalevedtægtens artikel 29), herunder en hel dag i assessmentcentret, en jobsamtale, en vurdering og en udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser og en jobsamtale med Olli Rehn, næstformand med ansvar for økonomiske og monetære anliggender og euroen. Efterfølgende blev han udnævnt til ledende konsulent (en stilling på direktørniveau) af kommissærkollegiet under José Manuel Barroso. - I februar 2018 ansøgte Martin Selmayr om stillingen som vicegeneralsekretær og gennemgik endnu en gang proceduren, jf. personalevedtægtens artikel 29, herunder et assessmentcenter af en dags varighed, en jobsamtale, en vurdering og en udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, en jobsamtale med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer og med kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Kommissærkollegiet udnævnte ham med enstemmighed. 6. Kunne Martin Selmayr have været udnævnt til generalsekretær uden at være blevet udpeget til vicegeneralsekretær forinden? Ja. Som AD15-tjenestemand, der beklæder en overordnet ledelsesfunktion, og med 8 års ledelseserfaring var Martin Selmayr berettiget til at søge stillingen som generalsekretær og kunne være blevet direkte forflyttet ved en afgørelse truffet af kollegiet, jf. proceduren i artikel 7. I dette tilfælde havde han ikke været forpligtet til at gennemgå forløbet med assessmentcentret tillige med en jobsamtale, en vurdering og en udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser. 4
7. Hvordan blev de foregående tre generalsekretærer udnævnt? De blev udnævnt på nøjagtig samme måde som Martin Selmayr. David O'Sullivan, Catherine Day og Alexander Italianer blev alle forflyttet til funktionen som generalsekretær i tjenestens interesse i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 7. I hvert enkelt tilfælde blev forslaget til udnævnelse forelagt kommissærkollegiet direkte på dets møde til afgørelse samme dag. 8. Er det sandt, at han fik tilbudt stillingen som generalsekretær allerede i 2017? Hvad vidste Martin Selmayr hvornår? Dette er ikke sandt. Martin Selmayr fik først en konkret mulighed for at blive generalsekretær den 20. februar 2018 efter jobsamtalen med kommissær Günther Oettinger, og efter at formanden havde holdt samråd med kommissær Günther Oettinger og førstenæstformand Frans Timmermans. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker forklarede på sin pressekonference den 21. februar, at da Alexander Italianer indvilligede i at blive generalsekretær i 2015, meddelte han formanden, at han påtænkte at trække sig tilbage kort tid efter den 1. marts 2018. Formanden drøftede disse oplysninger med sin kabinetschef, således som det er tilfældet med alle spørgsmål vedrørende den øverste ledelse. Formanden videregav ikke disse oplysninger for ikke at undergrave Alexander Italianers myndighed som generalsekretær. Desuden håbede formanden og hans kabinetschef på at kunne overtale Alexander Italianer til at fortsætte som generalsekretær efter den 1. marts 2018. I begyndelsen af 2018 bekræftede Alexander Italianer imidlertid, at han ville holde sig til sin beslutning. Om morgenen den 21. februar 2018 sendte Alexander Italianer formanden et formelt brev om, at han agtede at træde tilbage den 31. marts 2018. Efter at have sendt dette brev om morgenen underrettede han efterfølgende kommissærkollegiet på dets møde den 21. februar. 9. Hvorfor blev de 25 øvrige kommissærer ikke underrettet på forhånd? I overensstemmelse med normal praksis og af hensyn til den nødvendige grad af fortrolighed forelægges udnævnelser til stillinger i den øverste ledelse på generaldirektør- eller vicegeneraldirektørniveau altid direkte for kommissærkollegiet samme dag, som kollegiet træffer afgørelse herom. Kommissærer inddrages alt afhængig af deres respektive porteføljer. Alle berørte medlemmer af Kommissionen høres om afgørelser vedrørende medarbejdere på øverste ledelsesniveau og organisatoriske spørgsmål inden for deres respektive ansvarsområder, før disse afgørelser forelægges Kommissionen til godkendelse. Denne procedure blev anvendt for alle udnævnelser til den øverste ledelse og forflyttelser, som blev foreslået kommissærkollegiet den 21. februar 2018. 5
10. Er det sandt, at kommissærerne kun indvilligede i at udnævne Martin Selmayr til generalsekretær, fordi de blev lovet yderligere "godbidder" såsom forhøjede pensioner eller økonomiske fordele efter deres embedsperiode? Dette er ikke sandt. Kommissionen havde ikke og har ikke sådanne planer. Kommissionen har ingen juridisk kompetence til at ændre på kommissærernes godtgørelser. Kommissærernes godtgørelser reguleres i henhold til Rådets forordning (EU) 2016/300 af 29. februar 2016 om lønningsregulativ for offentligt EU-ansatte på højt plan. Retsgrundlaget for denne forordning er artikel 243 og artikel 286, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ingen af disse artikler rummer en initiativret for Kommissionen. 11. Bør EU-institutionerne ændre den måde, hvorpå de udnævner deres ledere? Kommissionen tilslutter sig helt og holdent målet om en europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet. Kommissionen er derfor rede til sammen med de andre EU-institutioner at drøfte, hvorvidt og hvordan anvendelsen af EU's personalevedtægt, som gælder for alle EU-institutioner, kan udvikles og styrkes yderligere. Behovet for at rekruttere, udnævne og forfremme dygtige tjenestemænd på grundlag af kvalifikationer, færdigheder og erfaring må fremhæves tydeligt i denne drøftelse tillige med nødvendigheden af at bevare hver enkelt EU-institutions uafhængighed med hensyn til sine personalerelaterede afgørelser, beslutningsprocessernes uafhængighed af indflydelse udefra samt den overnationale ånd i europæisk offentlig forvaltning. Øget gennemsigtighed er et væsentligt princip, men det må ikke føre til, at afgørelser vedrørende den øverste ledelse bliver genstand for forhandlinger mellem medlemsstaterne og/eller politiske partier, fordi dette navnlig når det gælder Kommissionen kan så tvivl om både den overnationale ånd i europæisk offentlig forvaltning og målet om at ansætte højt kvalificerede ledere på det øverste ledelsesniveau. Kommissionen er rede til at føre en konstruktiv dialog om disse spørgsmål med Europa-Parlamentet, Rådet og andre EU-institutioner. I denne dialog vil Kommissionen give udtryk for, at der er gjort gode erfaringer med brugen af assessmentcenter og eksterne eksperter i relation til udvælgelsesprocedurer for den øverste ledelse; de leverer et nyttigt og objektivt input med henblik på at vurdere kvalifikationer, færdigheder og erfaring for ledere på øverste ledelsesniveau. 6