STANDARDBESKRIVELSE Kloakering af byggemodninger
Aarhus Vand A/S Side 2 af 18 INDHOLDSFORTEGNELSE Side: 0. FORORD... 3 1. KVALITETSSTYRING... 4 2. ARBEJDSPLADS OG ARBEJDSAREAL... 4 3. ETABLERING AF LEDNINGSGRAV... 5 4. LÆGNING AF LEDNINGER M.V.... 8 5. RETABLERING AF LEDNINGSGRAV... 13 BILAGSFORTEGNELSE Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Skillebladsforside for kontroldokumenter Kontroljournaler Godkendte løsninger for punktreparationer PA Sadelgrenrør
Aarhus Vand A/S Side 3 af 18 0. FORORD Denne beskrivelse, inkl. bilag, er en del af standard udbudsmaterialet for kloakering af byggemodninger i Aarhus Vand. Almengyldige dokumenter som normer, standarder m.v. skal være de på accepttidspunktet gældende (nyeste eller på forhånd kendte) udgaver, medmindre andet fremgår af den pågældende arbejdsbeskrivelse. Ud over beskrivelsen er blandt andet følgende normgrundlag gældende: - DS 421 Tætte fleksible samlinger i ledninger af beton. - DS 430 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. - DS 437 Norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord. - DS 455 Norm for tæthed i afløbssystemer i jord. - DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Desuden er følgende gældende: - Regulativ for erhvervsaffald i Aarhus Vand. - Vejdirektoratets Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. - Bekendtgørelse om kloakarbejde m.v. med senere ændringer, udgivet af Arbejdstilsynet. - Vaccinationer af personer, beskæftiget med spildevand og kloakslam, udgivet af Arbejdstilsynet. - Vejledning om brug af tydeligt synlige arbejdsklæder, udgivet af Arbejdstilsynet. - Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggeri. - Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1181 af 18. december 1992 Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejder. - Rigtig retablering udgivet af Kommuneinformation. - Fotomanualen TV-inspektion af afløbsledninger, senest revideret udgave.
Aarhus Vand A/S Side 4 af 18 1. KVALITETSSTYRING 1.1 GENERELLE BESTEMMELSER Entreprenøren skal foretage kvalitetsstyring af alle arbejdsprocesser, og han har det fulde ansvar for, at den til enhver tid gennemføres konsekvent og kan dokumenteres. Uafhængigt af entreprenørens egenkontrol vil Kloakforsyningen foretage stikprøvevis kontrol, herunder også af entreprenørens kontroldokumentation. 1.2 KRAV FØR OPSTART I MARKEN 1.3 KRAV I UDFØRELSESFASEN Entreprenøren skal senest 5 arbejdsdage før opstart fremsende et projektrelateret KS-program, der er tilpasset den aktuelle entreprise. KS-programmet skal som minimum omfatte som angivet i Bilag A. Såfremt entreprenøren har ønske om projektændringer, skal disse godkendes af Kloakforsyningen. Entreprenøren skal i takt med arbejdets udførelse gennemføre kontrolaktiviteterne som beskrevet i sit kvalitetsstyringssystem og i henhold til krav og specifikationer i dette udbudsmateriale samt dokumentere de udførte kontrolaktiviteter. Dokumentation af kontrolresultater skal udføres i det omfang, det er beskrevet i de enkelte fagbeskrivelser under afsnittene Kontrol. Kontrollen foretages på arbejdspladsen. 2. ARBEJDSPLADS OG ARBEJDSAREAL Arbejdsplads og arbejdsareal er beskrevet i beskrivelsen for byggemodningsarbejdet. Eventuelle kloakarbejder udenfor byggemodningsområdet udføres kun efter nærmere aftale med Aarhus Vand.
Aarhus Vand A/S Side 5 af 18 3. ETABLERING AF LEDNINGSGRAV 3.1 ARBEJDETS OMFANG 3.2 MATERIALER / MATERIEL 3.2.1 Afsætning: Arbejdet omfatter i korte træk følgende ydelser i og i nærheden af arbejdsområdet: - Afsætning af ledningstracé, brønde og stik. - Fastlæggelse af betydende koter og mål (kontrol af tilslutningspunkt). - Udgravning. - Tørholdelse af ledningsgrav. Afsætning skal udføres med træpæle eller markeringsspray (hvid). 3.2.2 Jordbundsforhold: Omfanget af de gennemførte geotekniske undersøgelser fremgår af byggemodningsbeskrivelse. 3.2.3 Arkæologiske undersøgelser: 3.2.4 Ledningsgrav: Forhistorisk Museum Moesgård skal orienteres, hvis entreprenøren støder på danefæ i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Der skal anvendes maskiner, der er velegnede til arbejdets udførelse. Gravemaskiners skovl skal være med glat skær. Skæret må ikke gå ud over skovlens sider. 3.2.5 Tørholdelse af udgravning: 3.3 ARBEJDETS UDFØRELSE 3.3.1 Afsætning: Dykpumper for tørholdelse påregnes udført med pumpe med en kapacitet på min 5 l/s ved en løftehøjde på 5 m. Skal være indeholdt ledningsprisen. Det påregnes, at tilstrømmende grundvand kan fjernes ved lænsning fra ledningsgraven. Afsætningsdata (koordinatliste) for nye brønde vil, efter anmodning, blive udleveret til entreprenøren ved arbejdets overdragelse. Koter angives i meter (DVR 90). De på tegninger oplyste afstande mellem de eksisterende brønde og eventuelle knækpunkter er retningsgivende. Entreprenøren skal i forbindelse med afsætningen vurdere, om der er forhold på stedet, der afviger fra eller kræver særlige løsninger i forhold til projektmaterialet (jorddækning på ledninger/brønde over terræn m.m.).
Aarhus Vand A/S Side 6 af 18 3.3.2 Eksisterende offentligt afløbssystem: Det eksisterende afløbssystem er vist på plantegningerne. Der kan være afvigelser i placeringen af ledninger og i koter. De eksisterende ledninger er angivet retlinet mellem brønde. Træffes der afløbsledninger, som ikke er indtegnet på tegningerne, skal disse retableres, indmåles og registreres på planskitse efter aftale med Kloakforsyningen. 3.3.3 Nivellement af bindende koter: Entreprenøren skal, inden gravearbejdet påbegyndes, sikre sig, at de i projektet viste bindende koter er i overensstemmelse med de i marken værende koter (kontrolnivellement). Ved afvigelse kontaktes Kloakforsyningen. 3.3.4 Dræn- og fremmede afløbssystemer: Ikke kendte drænanlæg samt fremmede afløbsledninger (dvs. afløbsledninger, der ikke tilhører bygherren, og som ikke er indtegnet på tegningerne), der træffes ved opgravning, skal retableres, indmåles og registreres på planskitse. 3.3.5 Kabel- og ledningsanlæg: Det påhviler entreprenøren at skaffe sig fornøden underretning om samt at afmærke eksisterende anlæg af enhver art, beliggende i befæstede som ubefæstede arealer. Entreprenøren må kun arbejde i nærheden af kabel- og ledningsanlæg efter ledningsejerens anvisninger. 3.3.6 Muldafrømning: Inden den egentlige udgravning begyndes, skal muldjorden afrømmes på alle berørte arealer og lægges i depot inden for arbejdsarealets grænser på en sådan måde, at opblødning og udtørring undgås. Mulddepoters højde må ikke overstige 1,5 m. 3.3.7 Oplukning af befæstede arealer: Belægninger med en tykkelse større end 30 mm skal kantskæres igennem belægningens fulde tykkelse. Afstanden fra asfaltkant til gravekasse skal være ca. 250 mm. Asfaltbelægninger skal gennemskæres inden opbrydning og om nødvendigt opskæres i mindre felter opbrydning må ikke ske ved slag fra gravemaskine på grund af vibrationer. Optagne fliser, chaussésten og kantsten, kan sættes i depot på stedet. Fliser og kantsten, der ikke kan genanvendes, skal bortkøres til godkendt genbrugsplads/kontrolleret losseplads.
Aarhus Vand A/S Side 7 af 18 3.3.8 Udgravning: Hvor ubefæstede arealer grænser til befæstede arealer, skal hensynet til befæstelsens sidestøtte tilgodeses. I en afstand fra befæstelsen svarende til gravedybden skal graveprofilet udføres som afstivet udgravning. I ubefæstede arealer kan der graves med anlæg a = 0,5 indtil en dybde under terræn på 5,0 m. Såfremt udgravningens sider ikke er stabile med det foreskrevne anlæg, skal Kloakforsyningen tilkaldes og det aftales, om der skal graves med større anlæg eller udgraves i gravekasser. De opgravede materialer skal sorteres med henblik på, at den bedst egnede råjord genindbygges. Den sorterede råjord køres i depot for senere afhentning og genindbygning. Materialer, der regnes uegnede til genindbygning, bortkøres som overskudsjord. Er ledningsgravens bund, efter entreprenørens vurdering uegnet for etablering af ledningsanlægget, skal Kloakforsyningen kontaktes og de videre tiltag aftales (eventuel forøget udgravning for grundforstærkning). Foretages der for dyb udgravning, skal denne fyldes op ved forøgelse af afretningslagets tykkelse (komprimeres). 3.3.9 Tørholdelse af udgravning: 3.3.10 Forurening: Tørholdelsen skal udføres i nødvendigt omfang, også uden for normal arbejdstid og i perioder, hvor arbejdspladsen er midlertidig lukket, så skader på eget arbejde, andre ledningsanlæg, vejbelægning og bygninger m.v. undgås. Entreprenøren har det fulde ansvar for gener og skader, der kan henføres til manglende eller utilstrækkelig tørholdelse. Tilstrømmende overfladevand fra terræn skal ved entreprenørens foranstaltning afledes langs gravens kanter på en sådan måde, at det ikke løber ned i udgravningen. Tørholdelsen skal være effektiv fra udgravning til tilfyldning og forventes udført ved lænsning. Bortledning af pumpevand skal ske i slange fra pumpe til godkendt recipient eller afløbssystem. Inden udledning til recipient eller afløbssystem skal vandet have passeret et sandfang, så partikler kan bundfældes. Tørholdelse i ledningsgraven kan foretages ved anvendelse af dræn i ledningsgraven, singelsfyldte render eller pumpesump med omgivende grusfilter. Der skal lægges geotekstil over den singelsfyldte rende. Konstateres forurenet jord, der kræver rensning og dermed øgede udgifter, skal disse afholdes af Byggemodner.
Aarhus Vand A/S Side 8 af 18 3.4 KONTROL Entreprenøren skal dokumentere udførte kontroller ved udfyldelse af dagsrapport med eventuelle bilag: - Registrering af afvigelser fra de indhentede oplysninger for eksisterende offentlige afløbssystemer, dræn og fremmede afløbssystemer samt kabel- og ledningsanlæg. 4. LÆGNING AF LEDNINGER M.V. 4.1 ARBEJDETS OMFANG 4.2 MATERIALER / MATERIEL 4.2.1 Generelt: Arbejdet omfatter i korte træk følgende typer arbejde: - Levering og lægning af hoved- og stikledninger. - Levering og sætning af brønde. - Udførelse af tæthedsprøvning. - Udførelse af spuling. Det anbefales, at anvende samme fabrikat på henholdsvis plast-/betonledninger og brønde. Der er mindre forskelle i samlingerne for de forskellige fabrikater, eksempelvis i muffedybde. Der skal udføres modtagekontrol af alle leverancer til arbejdspladsen. Modtagekontrollen for de enkelte materialer gennemføres ved udtagning af stikprøver. Modtagekontrol for betonvarer, rør og brønde udføres ved 100% kontrol for blandt andet revner og stenreder. 4.2.2 Ledninger for gravitation: Plastrør Dimensioner for hovedledninger Dn Ø200 mm. Dimensioner for stikledninger Dn Ø160 mm. Alle plastledninger og formstykker skal være glatte PVC-U rør, styrke SN 8 i rødbrun. PCV-U DS/EN 1401 homogene rør og formstykker, der er INSTA-CERT - certificeret (mærket Nordic Polymark) anses for at opfylde både de tekniske krav og krav til proces- og kvalitetsstyring. Tilslutninger til plastrør skal overalt udføres med grenrør. Ved Dimensioner fra Ø315 kan anvendes sadelgrenrør, jf. bilag D. Betonrør Betonledninger tillades kun anvendt for dimensioner Di 500 mm. Ledningerne skal leve op til DANVA s Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton - Materialekrav af september 2006. Ledninger og brønde skal være udført i skærpet kontrolniveau med dokumentation. Dokumentationen (fabrikantens opmåling af rør og brønde) skal udleveres til Kloakforsyningen. Dette indebærer bl.a., at banketter skal føres til rørtop. Alle samlinger skal være udført i Samlingsklasse A i henhold til DS 421.
Aarhus Vand A/S Side 9 af 18 4.2.3 Trykledninger: 4.2.4 Brønde i plast: Plastledninger skal udføres i rødbrun/sort/grå farve. Ledninger skal være udført med trækfaste samlinger, som PE100 - SDR 17. Bøjningerne på maksimal være 30 grader. Brønde i plast udføres med dimension Dn 600 mm. Der monteres betonkegle (specialelement) omkring plastbrønde i terræn og ved faste karme i belægningssten. 4.2.5 Brønde i beton, præfabrikeret brøndbund: Brønde i beton udføres med brøndringe i dimension Dn 1000 mm. Der kan anvendes brøndringe med højde på min. 500 mm og kegle med højde på min. 750 mm. Brøndbunden leveres med bundløbet tilpasset den aktuelle anvendelse med hensyn til: - Vinkeldrejninger på tilsluttede ledninger. - Dimension/fald på tilsluttede ledninger. - Banketter i højde som største tilløb/udløb. Ubenyttede løb i standardbrønde skal efterstøbes og glittes fra fabrik. 4.2.6 Insitustøbt beton / bundrender: 4.2.7 Topringe: Insitustøbt beton skal overholde følgende krav: - Styrkeklasse 35 MPa. - Miljøklasse A. - Kontrolklasse N. - Maks. stenstørrelse 32 mm. - Skal tilsættes vandtættende additiver. Slidlagsbeton skal dog udføres med maks. stenstørrelse på 8 mm. Der skal anvendes ekspanderende fugebånd som Hydrotite type 7 25 N TA med forsinket ekspansion ved støbeskel og omkring alle indstøbningsdele (rørender m.m.) Topringe udføres overalt i genbrugsplast. Ved betonbrønde i ubefæstet areal monteres specialtætningsring med gummilæbe, som leveres af Aarhus Vand. 4.2.8 Dæksler og riste: Støbejernskarme og dæksler leveres af Aarhus Vand - rekvireres gennem Kloakforsyningen.
Aarhus Vand A/S Side 10 af 18 4.3 ARBEJDETS UDFØRELSE 4.3.1 Kontrolklasser: Betondæksler, 150 kn, skal være med indstøbt stålplade for minesøger. Betondæksler anvendes normalt kun ved brønde under/over terræn i markarealer. Ledningsarbejdet udføres i: - Normalt kontrolniveau, betonrør dog skærpet kontrolniveau. - Normal sikkerhedsklasse. - Normal projektklasse. - Normal tæthedsklasse (trykledninger dog speciel tæthedsklasse). I forbindelse med arbejde under grundvandsspejlet udføres kontroller af arbejdet svarende til skærpet tæthedsklasse. 4.3.2 Entreprenørens personale: Entreprenørfirmaet skal angive navnet på den person, der med autorisation som kloakmester, har ansvaret for arbejdets udførelse. Rørlæggeren (den person, som lægger rørene) skal som minimum have gennemført en uddannelse svarende til AMU-Kloak, trin 2. 4.3.3 Tilslutning til eksisterende anlæg: 4.3.4 Hovedledninger: Ved tilslutning til eksisterende brønd skal den eksisterende ledning fjernes fuldstændig inkl. eventuelt indstøbt kort rørstykke. Efterfølgende tilpasses hullet ved opboring for montering af ny ledning ved hjælp af godkendte komponenter. Der udføres tætning af alle støbeskel, herunder tætning omkring ledninger med ekspanderende fugebånd. Arbejdet afsluttes med udstøbning af nye bundrender, der pudses/glittes. Nye banketter føres til top af største ledningsdimension. Koteangivelse gælder forud for faldangivelse. Der skal anvendes godkendt rørlaser ved lægning af hovedledninger. Hovedledninger skal lægges retlinet mellem brønde. Vinkeldrejninger og dimensionsændringer skal ske fra midten af brønde. Bøjninger og/eller dimensionsændringer uden for brønde accepteres ikke. Opstår der forhold, der kræver ændring af linjeføring, kontaktes bygherren. Nedfiring af betonrør og brønde må kun ske efter fabrikantens anvisning med godkendt udstyr. Samling af PE-ledninger skal ske ved stuksvejsning ved opgravningsfrie metoder. Svejsevulster skal fjernes, både på udvendig og på indvendig side. Ved lægning af PE-ledninger i åben grav kan samling både udføres ved stuksvejsning og ved elektrosvejsning. Svejsevulster skal kun fjernes på indvendig side.
Aarhus Vand A/S Side 11 af 18 4.3.5 Stikledninger: 4.3.6 Brønde: Afgreninger skal udføres ved montering af præfabrikeret grenrør. Der kan udføres påboring for afgreninger på betonrør. Tilslutninger til betonrør/ brønde må udføres ved påboring med anvendelse af påboringstætning. Fald og dimension på stikledninger tilpasses de eksisterende forhold (minimumsfald 20 ). Der kan være særlige forhold angivet på tegninger (koter). Stikledninger skal udføres retlinet (vinkelret på vejanlæg) mellem hovedledning og ved skel. Der accepteres kun vinkeldrejning/ retningsændring eller dimensionsskift ved tilslutning. Alle stikledninger til parceller skal indmåles ved skel og registreres på afløbsplaner (også dybde). Det er angivet på tegning, såfremt stikledninger skal afsluttes før skel. Brønde udføres ved sætning af den nye brøndbund på et velafrettet afretningslag. Højden tilpasses ved montering af brøndringe, og der afsluttes med excentrisk kegle (minimums højde 75 cm.) og dæksel. Dæksler og karme i befæstede arealer lægges over brønde, så de kan sættes i højde i belægningsentreprisen. Højden af karm og topringe må maks. være 250 mm ved arbejdets aflevering. Der skal anvendes gummiring/gummilæbe for afslutning mellem opføringsrør og karm. 4.3.7 Insitustøbte brøndbunde: 4.3.8 Udløb: 4.4 KONTROL 4.4.1 Spuling: Der må kun anvendes insitustøbte brøndbunde efter aftale med Aarhus Vand. Det er kun ved sammenkobling mellem 3 eller flere eksisterende tilslutninger ved store betonrør, der kan forventes tilladelse til insitustøbning af brøndbunde. Nye udløb til bassin eller recipient sikres med håndsten, omfang fremgår af tegninger. Synlige rørender skal udføres i beton eller sort plast. Rørender tilpasses skrånende terræn. Eventuel anvendelse af betonbygværk ved udløb fremgår af tegninger. Alle hovedledninger skal spules, før der udføres TV-inspektion. Aarhus Vand udfører én gang spuling på hovedledninger. Entreprenøren skal, inden spuling af hovedledninger, have spulet / fjernet sand og byggeaffald fra skelbrønde og stikledninger.
Aarhus Vand A/S Side 12 af 18 4.4.2 TV-inspektion: Spuling af ledninger må maksimalt foretages 3 dage før TV-inspektionen. Regn- og spildevands- / fællessystemer i drift skal spules separat, og det oprensede materiale skal i afdrænet tilstand deponeres hver for sig på Marselisborg Renseanlæg. Efter spulingen er udført, skal der tilfyldes med rent vand i ledningerne, inden TV-inspektionen udføres. Aarhus Vand afholder omkostninger til én komplet TV-inspektion. Omkostninger til udbedring af eventuelle fejl og kontrol med ny TVinspektion udført af Aarhus Vand afholdes af entreprenøren. Aarhus Vand eller dennes TV-operatør aftaler med byggemodningsentreprenøren, hvornår der kan udføres TV-inspektion af ledningsanlægget. Aarhus Vand forbeholder sig ret til, at viderefakturere eventuel forgæves kørsel eller lignende misvedligeholdte aftaler. Ingen registreringer større end observationsklasse 0 accepteres, der er dog følgende undtagelser: - PR: Punktreperationer på det nye anlæg accepteres kun efter forudgående aftale. - RB1: Enkeltstående afskalninger i spidsenden af betonrør, som bygherren skønner at være uden betydning for rørets bæreevne, ledningsstrækningens tæthed og funktion. - ST1: Enkeltstående stenrede i betonrør, som bygherren skønner at være kosmetiske fejl uden betydning for ledningens funktion. Entreprenøren skal i hvert tilfælde gennemføre en tæthedsprøvning af strækningen med stenreden. - FS1: Forskudte samlinger accepteres, såfremt vinkeldrejningen ligger inden for de godkendte retningslinjer. - DE: Deformation på 3% accepteres, punktdeformation accepteres normalt ikke. DE1 kan dog accepteres, såfremt der er godkendt anden omkringfyldning end sand. - ÅS2: Som skyldes skydemuffer og overgangsstykker m.v., skal være registreret i kontroljournalen. Samlingen skal tæthedsprøves. - VA10%: Kan accepteres, såfremt bygherren skønner, at der er tale om strømmende vand. Spildevandsledninger og topstrenge vurderes generelt ikke som ledninger med strømmende vand. Lunker accepteres ikke. 4.4.3 Brøndrapportering: Udføres af Aarhus Vand. 4.4.4 Dokumentation af kontrol: Entreprenøren dokumenterer udførte kontroller ved udfyldelse af dagsrapport med eventuelle bilag: - Udførelse af modtagekontrol er angivet i skema. - Udførelse af kontrol af linjeføring og koter angives på tegning Som udført.
Aarhus Vand A/S Side 13 af 18 - Trykledninger opmåles af entreprenørens landinspektør. (X-, Y-, Z- koordinater) afleveres som xml- og pdf-fil og opmåles ved alle knækpunkter samt for hver 20 meter. - Enreprenørens landmåler opmåler stikledninger ved matrikelskel. (X-, Y-, Z-koordinater) afleveres som xml- og pdf-fil. Entreprenøren afleverer sammen med opmåling en tegning Som udført, hvorpå alle ændringer i forhold til det projekterede fremgår herunder bl.a. sløjfning af eksisterende ledninger og brønde, angivelse af betonfyldning af eksisterende ledninger. 5. RETABLERING AF LEDNINGSGRAV 5.1 ARBEJDETS OMFANG 5.2 MATERIALER / MATERIEL 5.2.1 Generelt: Arbejdet omfatter i korte træk følgende typer arbejde: - Indbygning af lermembram. - Levering og indbygning af udjævningslag. - Levering og indbygning af støttelag. - Levering (ved plastrør) og indbygning af omkringfyldning. - Indbygning af tilfyldning. - Bortkørsel af overskudsjord. - Genudlægning af muld. - Retablering af dræn, der som følge af kloakarbejder er blevet brudt. Alle leverancer af materialer, jord og grus m.m. samt bortkørsel af jord skal dokumenteres ved følgesedler fra leverandør og/eller ved transporttilladelse. Opgørelse af mængder er altid i m 3 fast mål. Entreprenøren skal fremsende ny dokumentation for anvendte materialer, hvis der sker en ændring i leverancernes sammensætning, eller levering sker fra en anden leverandør. 5.2.2 Udjævningslag (ved plastrør): Udjævningslag skal overholde følgende krav: - Maksimal kornstørrelse 16 mm. - Indhold af korn mellem 8 og 16 mm må højst være 10%. - Skarp flint eller tilsvarende materiale må ikke anvendes. - Materialet må ikke være frossent. Der skal påregnes anvendt leverede grusmaterialer. 5.2.3 Udjævningslag og støttelag (ved betonrør): Materialet skal overholde følgende krav: - Maksimal kornstørrelse 32 mm. - Indhold af korn mellem 16 og 32 mm må højst være 10%. - Materialet må ikke være frossent. Der skal påregnes anvendt leverede grusmaterialer.
Aarhus Vand A/S Side 14 af 18 5.2.4 Omkringfyldning ved fleksible ledninger af plast: Materialet skal overholde krav, som angivet under udjævningslag. 5.2.5 Omkringfyldning ved betonrør: Materialet skal overholde følgende krav: - Maksimal kornstørrelse 64 mm. - Materialet må ikke indeholde stoffer, der er aggressive overfor rørmaterialet. - Materialet må ikke være frossent. - Materialet skal kunne komprimeres. Der skal påregnes anvendt sorteret opgravet materiale. 5.2.6 Vandstandsende membran: 5.2.7 Tilfyldning: 5.2.8 Tilkørt råjord: 5.2.9 Muld: 5.2.10 Sten og grus: Materialet skal overholde følgende krav: - Velegnet lerfyld (fra ledningsgrav). Materialet skal overholde følgende krav: - Må ikke indeholde større sten, blokke eller asfalt. - Må ikke være klumpet, opblødt eller frossent. - Eksisterende vejbærelag må ikke anvendes. Der påregnes anvendt sorteret opgravet materiale. Materialet skal overholde følgende krav: - Skal være komprimerbart og overholde ovenstående krav til tilfyldning. Materialet skal overholde følgende krav: - Leveret muld skal være god muldjord uden større sten og urenheder. Materialet skal være bakkemateriale (max 15% flint / kalksten), uknust i følgende sorteringer: - Perlesten 2 8 mm. - Ærtesten 8 16 mm. - Nøddesten 16 32 mm. - Singels 32 64 mm. - Bundsten 64 125 mm. - Håndsten 125 250 mm. 5.2.11 Dræn i forbindelse LAR-løsninger: Drænledninger udføres som spiralsnoet pvc-rør med bevikling. Udjævningslag kan under normale omstændigheder anvendes som filtergrus.
Aarhus Vand A/S Side 15 af 18 5.3 ARBEJDETS UDFØRELSE 5.3.1 Retablering af dræn: Eksisterende drænledninger, der er beskadiget ved kloakarbejdet, skal retableres. Kan dræn ikke retableres kontaktes Miljømyndigheden (CME Center for Miljø og Energi, ved Aarhus Kommune). 5.3.2 Indbygning af materialer: Det skal sikres, at der ikke sker deformationer og sætninger på omliggende belægninger/bygninger, i forbindelse med arbejdets udførelse. Komprimeringsmateriellets vægt, slagkraft og størrelse skal afpasses efter beskaffenhed, vandindhold og de anvendte lagtykkelser samt den fysiske plads i udgravningen under arbejdets udførelse. Komprimeringen må ikke medføre uacceptable vibrationer på omliggende bygninger. 5.3.3 Grundforstærkning: 5.3.4 Udjævningslag: Såfremt det vurderes, at der er behov for, at der grundforstærkes under ledninger, skal Aarhus Vand kontaktes vedrørende omfang, og om grundforstærkningen skal ske ved etablering af lag af sand/singels/ nødder/letklinker: - Indhyllet i geotekstil eller - Rent sand eller nødder/singels tilfyldt med sand (skeletjord). Grundforstærkningen udføres i lag af højst 300 mm løst mål, der komprimeres, inden næste lag udlægges. Grundforstærkning indmåles og registreres på tegning som udført. Udgravningens bund afrettes inden udlægning af udjævningslaget, eventuelle store sten i bunden fjernes, og stenhullerne retableres som grundforstærkning. Udjævningslaget skal udlægges i hele gravens bredde også, hvor der er geotekstil over singelsfyldte render, og afrettes til lagtykkelser på min. 100 mm for cirkulære rør og for rør på fod min. 50 mm. Udjævningslaget skal komprimeres omhyggeligt og helt ud til gravens sider, når der lægges betonrør. Plastrør lægges på et velafrettet ikke komprimeret udjævningslag. 5.3.5 Omkringfyldning (ved plastrør): Omkringfyldningen skal udlægges i lag på højst 200 mm løst mål og indbygges til 100 mm over rørtop.
Aarhus Vand A/S Side 16 af 18 Materialet til dellagene må ikke tippes eller hældes ned over ledninger. Materialet skal tilføres skiftevis på begge sider af ledningen og udjævnes til samme niveau på begge sider af rørene og komprimeres til de stillede krav, før næste lag udlægges. Der skal komprimeres helt ud til gravens sider. 5.3.6 Støttelag og omkringfyldning (ved betonrør): For cirkulære stive ledninger af beton skal der indbygges støttelag i en lagtykkelse på: - Dy/10 ved normal understøtning. - Dy/4 ved forbedret understøtning. Rørenes styrke/lægningsdybde afgør understøtningsform (dokumentation for bæreevne skal fremsendes). Støttelaget indbygges i en lagtykkelse på højst 200 mm løst mål. Der anvendes ikke støttelag ved rør med fod. Omkringfyldningen skal indbygges i lag på højst 200 mm løst mål og indbygges til 100 mm over rørtop. Materialet til dellagene må ikke tippes eller hældes ned over ledninger, men skal tilføres skiftevis på begge sider af ledningen og udjævnes. Komprimering udføres herefter, inden næste lag udlægges. Der skal komprimeres helt ud til gravens sider. 5.3.7 Vandstandsende membran: 5.3.8 Tilfyldning: Der skal etableres membran pr. ca. 100 m i lerjord. Det fremgår af tegning, såfremt afstanden nedsættes. Membranen etableres i en bredde af min. 1,0 m fra udgravningens bund til underkant tilfyldning og udlægges i lag af højst 300 mm løst mål. Der komprimeres, som de omkringliggende lag, inden næste lag udlægges. Materialet til membran må ikke tippes eller hældes ned over ledningen, men skal tilføres skiftevis og til samme niveau på begge sider af rørene, før det komprimeres. I befæstede arealer foretages tilfyldning til underkant bundsikringslag, og i ubefæstede arealer foretages tilfyldning til underkant af muldlag. Tilfyldningen skal udføres umiddelbart efter, at ledningerne er lagt og med den bedst egnede del af den opgravede råjord sorteret for sten. Hvis råjorden har en sådan beskaffenhed, klumpet, opblødt, frosset eller muldholdigt, at den ikke kan opfylde de stillede krav til indbygning, kontaktes bygherren. Tilfyldning skal indbygges i udgravningens fulde bredde og i lag af højst 300 mm løst mål, udjævnes og komprimeres, inden næste lag udlægges. Ved komprimering skal der tages hensyn til, at ledningsanlæg ikke bliver beskadiget.
Aarhus Vand A/S Side 17 af 18 5.3.9 Overskudsjord: Råjordsplanum skal komprimeres overalt i dens fulde bredde og afrettes med en tolerance på +/- 20 mm i befæstede arealer. Øvrige arealer +/- 50 mm. Afvigelsen må ikke være ensidig. Overfladen skal være reguleret og afglattet til en sådan jævnhed, at der ikke kan forekomme væsentlige vandsamlinger. Bortkørsel af overskudsjord udføres i takt med arbejdets udførelse, det skal dog tilstræbes, at der ligger et depot af egnet overskudsjord på arbejdspladsen, så omfanget af udskiftning med tilkørt materiale minimeres. 5.3.10 Muldbelagte arealer: 5.4 KONTROL Der udlægges muldjord som før afrømning, dog aldrig mindre end 150 mm. Mulden reguleres og finplaneres. Alle fremmedlegemer fjernes. 5.4.1 Komprimeringskontrol: Der skal udføres komprimeringskontrol for dokumentation af kravene til indbygning af jord, sand og grus. Komprimeringskontrollen skal udføres ved hjælp af enten sandefterfyldning eller isotop måling (Troxler) i følgende omfang: - Støttelag (1 kontrolafsnit). - Omkringfyldning (1 kontrolafsnit for plastrør og 1 kontrolafsnit for betonrør). - Tilfyldningszonen mindre end 2,0 m under eksisterende terræn (1 kontrolafsnit pr. 500 m 2 retableret areal). I hvert kontrolafsnit udføres en prøveserie bestående af 5 markprøver udtaget i ensartet jord samt udførelse af et indstampningsforsøg for fastlæggelse af referenceværdi. En af prøverne i hver prøveserie skal udtages ved en brønd. Indstampningsforsøget udføres fra materialer indsamlet ved de 5 markprøver (opblandes). Kontrolafsnit kan udføres over flere ledningsstrækninger. Måleområderne nummereres fortløbende med start nr. 01. Placeringen af punkter, hvor komprimeringsmåling er udført, skal registreres efter følgende princip: - Centerlinjen for den dybest liggende ledning i ledningsgraven. - Afstanden ud fra centerlinjen måles fra nedstrøms brønd, der benævnes st. 0. - Afstanden fra centerlinjen (udstik) til målepunktet måles vinkelret på centerlinjen. - Dybden under eksisterende terræn ved målepunktet måles fra eksisterende terræn. For en prøveserie kan komprimeringskravet anses for opfyldt, når gennemsnittet af komprimeringsgraderne fra en prøveserie er større end eller lig med de stillede komprimeringskrav, og ingen enkeltværdi er mindre end 3 procentpoint under denne værdi.
Aarhus Vand A/S Side 18 af 18 For råjord med en aktuel vandprocent, der er forskellig fra råjordens optimale vandprocent, kan komprimeringskravet anses for opfyldt, når ingen af prøvernes komprimeringsgrad er mindre end 1 procentpoint under den optimale komprimeringsgrad, det aktuelle vandindhold tillader. Kravværdierne for komprimering i befæstet areal er: Indbygningslag Materiale Komprimeringskrav Dybde under eksisterende terræn 2,0 m > 2,0 m Støttelag Sand 94% 94% Omkringfyldning Sand 100% 97% Ler 97% 94% Tilfyldning (vej) Sand 100% 97% Ler 97% 94% De talmæssige komprimeringskrav er for sandefterfyldning angivet som middel % - standard proctorværdi, uden reduktion for indhold af partikler over 16 mm og gældende for kørebanearealer. For materialer, der indeholder mere end 25 vægtprocent større end 16 mm, skal laboratoriereferenceforsøg altid være vibrationsindstampning. Ved fortovs- og stiarealer samt i ubefæstede arealer kan de talmæssige komprimeringskrav reduceres med 2 procentpoint. Ved anvendelse af Isotop-metoden kan de talmæssige komprimeringskrav reduceres med 2 procentpoint, dog 3 procentpoint for stabilt grus. I ubefæstet areal/tilfyldning skal komprimeringen være som før opgravning. Der skal udtages prøver i tilfyldningszonen mindre end 2,0 m under terræn. Kravværdi fastlægges ved udtagning af et tilsvarende antal komprimeringsprøver i intakt jord langs udgravningen (i råjordsplanum), og at afvigelsen for prøveserierne er mindre end +/- 3 procentpoint. (Bemærk, at komprimeringskravene for vejanlæg kan være større). Der udføres ikke komprimeringskontrol i genbrugsasfalt (asfaltgranulat). 5.4.2 Dokumentation af kontroller: Entreprenøren dokumenterer udførte kontroller ved udfyldelse af dagsrapport med følgende bilag: - Følgesedler/transporttilladelser for bort-/tilkørt materiale. - Opmåling af eventuel grundforstærkning er angivet i skema og påført tegning som udført. - Udførte komprimeringskontroller er angivet i skema. Kontroltilsynet kan kræve at blive orienteret om udførelse af følgende arbejder, for at forlange disse godkendt, før arbejdet fortsættes: - Råjordsplanum er udført.
AARHUS VAND Bilag A Skillebladsforside for kontroldokumenter Projekt Identifikation for entreprisen, organisationsplan 1 Som udført dokumenter og efterkontrol Afløbsplaner med indmåling af stik, krydsende kabler/ledninger/dræn og registrerede ændringer. Ansøgninger/tilladelser/korrespondance TV-inspektion 3 2 Tæthedsprøvning: Ledninger, brønde 4 Tegning som udført med linjeføring og koter 5 Komprimeringskontrol: Stabilt grus, bundsikringslag, tilfyldning, omkringfyldning, støttelag. Sigteanalyser. Proctorforsøg 6 Udførelseskontrol Dagsrapport 7 Ubundne bærelag, lagtykkelse: Stabilt gruslag, bundsikringslag 8 Indmåling af grundforstærkning/udskiftning af jord 9 Registrering af anvendt beton og armering, følgesedler 10 TV-stikledninger ude af drift, rapporter 11 Fotos af kabel- og ledningsophæng 12 Modtagekontrol Rør og brønde, følgesedler 13 Sand- og grusmaterialer: Stabilt gruslag, bundsikringslag, omkringfyldning, støttelag, følgesedler 14 Materiale / materiel dokumentation Typegodkendelse for anvendt materiel 15 Beregning af afstivning, kørebroer, opbinding af kabel- og ledningsanlæg 16 Andet 17 KS-program Ansvar og beføjelser, kontrolplaner 18
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Entreprenør: TÆTHEDSPRØVNING EFTER DS 455 Tæthedsklasse: Lempet / Normal / Skærpet / Speciel Tegning nr.: Initialer.: Sagsnavn Ledning Fra brønd nr. Til brønd nr. Tæthedsklasse Rørtype Rørdimension mm. Brønde Brønd nr. Tæthedsklasse Brøndtype Brønddimension mm. Ledningslængde m. Brøndhøjde m. Grundvandsstand m. Grundvandsstand m. Prøvetid min. Tilladt trykfald kpa Prøvetryk kpa Afslut prøvetryk kpa Prøvens trykfald kpa Prøvetid min. Tilladt trykfald kpa Prøvetryk kpa Afslut prøvetryk kpa Prøvens trykfald kpa Tilladt tilført vand l. Tilladt tilført vand l. Tilført vand l. Tilført vand l. Bemærkninger: Ovennævnte tæthedsprøve er udført i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord DS 455 Dato: Entreprenør:
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Vejledning: Tæthedsprøvning efter DS 455. Der skal udføres tæthedsprøve i henhold til DS 455 efter angivet tæthedsklasse. Tilsynet udpeger de enheder, der skal tæthedsprøves. Brøndstrækninger/brønde og tæthedsklasse registreres, inden prøvningen påbegyndes. Entreprenøren kan efter ønske få fastlagt flere prøveafsnit. Tilsynet skal have mulighed for at deltage ved udførelsen af tæthedsprøverne samt registrere og godkende de opnåede resultater. Såfremt den tilsynsførende skønner, at der er behov for flere enheder i et parti, end normen anviser, udpeger den tilsynsførende disse enheder til prøvning. På det enkelte kontrolniveau er kravet til det færdige ledningsanlægs tæthed det samme uanset materialevalget. Dele af et afløbssystem kan henføres til en anden tæthedsklasse end den for systemet generelt gældende. Tilsynet eller dennes repræsentant skal være tilstede ved tæthedsprøvninger. Skemaet dateres med den dato, hvor alle de stillede krav til tæthedsprøvning er opfyldt. Formanden fra entreprenørfirmaet underskriver som bekræftelse på, at tæthedsprøverne er udført i overensstemmelse med de i DS 455 stillede krav.
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Entreprenør: MODTAGEKONTROL Rør, Brønde, Formstykker Dato: Initialer.: Sagsnavn Leverandør Følgeseddel nr.: Materialet er: CE - mærket VA - godk. DS - mærket Rørsystem Beton Plast Præfabrikeret: Beton: PVC: PP: PE: Dimension Ledninger Brønde. 150 160 200 250 300 400 500 600 700 800 900 1000 315 400 1000 1250 1500 mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Skader Ledninger Brønde Bemærkninger: Ja Nej Ja Nej Revner Stensamlinger Geometri Misfarvninger Samlingsmaterialer Øvrige skader Banket til top øverste rør
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Vejledning - Modtagekontrol Der udfyldes et skema pr. leverance. En leverance betragtes som leverancer pr. døgn. Følgesedlerne skal oplyse om: Navnet på leverandøren, leverancens art og mængde. Datoen for leverancens levering på arbejdspladsen. Der skal være følgeseddel på alle væsentlige leverancer til arbejdspladsen, og kopi af disse indsættes som bilag i kontroljournalen. Leverancens art afkrydses i de relevante positioner. Bliver der returneret/kasseret leverancer eller dele af leverancer, registreres dette med oplysning om deponering på arbejdspladsen eller returnering. Skader på leverancer skal registreres, og varer, der umiddelbart kasseres, mærkes med farve både ud- og indvendigt samt henstilles adskilt fra øvrige leverancer. Såfremt en betonvare er beskadiget på overflader eller kanter, kan en omhyggelig reparation med godkendt fugtbestandig mørtel tillades, hvis betonvarens funktionsduelighed ikke nedsættes. Det er således først og fremmest et krav, at en reparation ikke må nedsætte produktets funktionsduelighed. Såfremt betonvarer skal repareres, kontaktes leverandøren for oplysning om reparationsområde og materialer. Reparation af betonrør, brønddele og formstykker skal udføres af specialister. Ligeledes må det kræves af reparationsmaterialer, at det skal være af bedre kvalitet (styrke, vedhæftning, bestandighed, tæthed) end betonen i det beskadigede emne. Ledningstræk/Brønde, hvor der indgår emner der er repareret, skal tæthedsprøves.
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Entreprenør: KOMPRIMERINGSKONTROL Tegning nr.: Initialer.: Sagsnavn: Gade Fra brønd til brønd Ledningsgrav: Tilfyldning Omkringfyldning Støttelag, grus Andet Retablering: Stabilt grus Bundsikringslag Råjordsplanum Ubefæstet areal Målemetode: Isotopmetode Sandefterfyldning Dato Afstand fra brønd Udstik Til højre Til venstre Dybde under terræn Lab. nr. Laboratorieprøve Markprøve Kompri merings- Optimal vandindhold Vandindhold Max tørrumvægt Våddensitet Tørdensitet Vandindhold m m m m kg/m 3 % kg/m 3 kg/m 3 kg/m 3 % grad målt (beregnet) % st. proctor Max. komprimeringsgrad ved aktuel vandindhold % st. proctor Bemærkninger: Middelværdi: > Minimumsværdi: >
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Vejledning - Komprimeringskontrol Strækningen, der kontrolleres, registreres med både brøndstrækning og gadenavn. Det afkrydses, om kontrollen omfatter prøveudtagning i ledningsgrav eller ved retablering samt materiale for kontrol. Målemetode afkrydses. Placeringen af den aktuelle prøve registreres ved afstand fra nedstrømsbrønd, afstand fra centerlinje mellem de to brønde, udstik til højre eller venstre samt dybde under terræn. De målte/beregnede værdier registreres i skemaet. Max. komprimeringsgrad ved aktuel vandindhold registreres kun, hvis prøven ikke kan overholde kravværdier i henhold til beskrivelsen på grund af et for stort vandindhold. Hvis vandindholdet er for lille, udføres vanding og ny måling udføres.
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Entreprenør: GRUNDFORSTÆRKNING Tegning nr.: Initialer: Sagsnavn Udlagte felter med grundforstærkning på gade Fra brønd Til brønd Lagtykkelse Startpunkt Slutpunkt Bemærkninger Afstand Bredde Afstand Bredde m m m m m
AARHUS VAND Kontroljournaler Bilag B Vejledning - Grundforstærkning (udskiftning af tilfyldning mm.) Strækningen, der kontrolleres, registreres med både brøndstrækning og gadenavn. Den udlagte lagtykkelse angives. Startpunkt angives fra nedstrømsbrønd med angivelse af udlagt bredde. Slutpunkt angives fra nedstrømsbrønd med angivelse af udlagt bredde. Hvis der sker en ændring i bredde eller lagtykkelse på strækningen, skal der indsættes mellempunkter for registrering af udført mængde.
AARHUS VAND Bilag C Godkendte løsninger for punktreparationer Gummimanchetter til brug i forbindelse med etablering af PVC grenrør på en eksisterende betonledning
AARHUS VAND Bilag C Godkendte løsninger for punktreparationer Dimensions- og materialevalg ved punktreparationer og grenrør Eksisterende rør Punktreparation / Grenrør Di (mm) Beton Ler PVC / PP Di (mm) 100 * * 110 glat PVC kl S 104 125 * 160 glat PVC kl S 151 150 * * 160 glat PVC kl S 151 200 * * 200 glat PVC kl S 188 230 ** * * 250 glat PVC kl S 236 250 * * 250 glat PVC kl S 236 300 * * 315 glat PVC kl S 297 310 * 315 glat PVC kl S 297 350 * 400 glat PVC kl S 377 390 * 400 glat PVC kl S 377 400 * 500 glat PVC kl S 471 450 * 500 glat PVC kl S 471 470 * 500 glat PVC kl S 471 500 * 560 glat PVC kl S 505 **) Her anvendes Forsheda Aarhus model. Ved plastrør anvendes samme dimension og materiale som eksisterende. Det skal præciseres, at spids- og muffeende skal renskæres, inden det tilpassede ledningsstykke eller grenrør indsættes.
AARHUS VAND Bilag D PA Sadelgrenrør PA Sadelgrenrør Ø160mm muffe PA Sadelgrenrør Ø160 mm muffe anvendes på rør med dim.: Rørdimension (indv.): Ø276-353 mm Rørdimension (udv.): Ø315-400 mm Borehul 177 mm minimalt indstik Ø315-400 mm - Ø160 mm PA sadelgrenrør med 90 muffetilslutning, der anvendes på rør med korrugeret overflade, kan leveres med et indlæg for brug på glatte rør. Kun en minimal opgravning omkring røret er nødvendig, da grenrøret monteres som en insitupåboring. RÅDGIVERBESKRIVELSE: 90 tilslutninger af glatte plastrør Ø160 mm