Borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune

GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 12. marts 2015 Jesper Graff Thøger Etablering af Borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00P00 1

Indhold 1. Indledning... 3 2. Styrelsesloven og borgerrådgivere... 4 2.1. Styrelsesloven og borgerrådgivere... 4 2.2. Organisering og delegation... 5 2.3. Rammerne for borgerrådgiverens opgaver... 5 3. Erfaringer fra andre kommuner... 6 3.1. Organiseringen... 6 3.2. Funktionen... 6 3.3. Sagsmængder... 7 4. Borgerrådgiveren i Gladsaxe Kommune... 8 4.1. Opgaver... 8 4.2. Organisering... 9 4.3. Håndtering af sager... 10 5. Proces for oprettelse af borgerrådgiverfunktion... 13 J. nr. 00.01.00P00 2

1. Indledning I budgetaftale for 2015-2018 mellem Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance blev der truffet beslutning om at indføre en borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune. Funktionen etableres som en forsøgsordning fra 2. halvår 2015 indtil udgangen af 2017. Beslutningsnote 9c i budgetaftale 2015 siger: For at styrke borgernes retssikkerhed etableres der i henhold til den kommunale styrelseslovs 65 e en funktion som borgerrådgiver. Inden stillingen etableres gennemføres en undersøgelse af erfaringerne i andre kommuner, herunder hvilke opgaver, der med fordel kan placeres hos rådgiveren, ressourceforbruget ved funktionen samt effekten af indsatsen. På baggrund heraf fremlægges i foråret 2015 et forslag til stillingsindhold for forligskredsen med henblik på, at funktionen etableres som en forsøgsordning fra 2. halvår af 2015 indtil udgangen af 2017. ordningen evalueres medio 2017. udgifterne til oprettelse af en funktion som borgerrådgiver afholdes inden for Økonomiudvalgets eksisterende ramme. I dette oplæg gennemgås indledningsvist styrelseslovens rammer og muligheder for oprettelse en borgerrådgiver, samt erfaringerne høstet fra borgerrådgivernes beretninger i andre kommuner. Dernæst foreslås scenarier for etableringen af en borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune baseret på ønskerne bag beslutningsnote 9c, mulighederne i styrelsesloven og de praktiske erfaringer i kommunerne. Oplægget afsluttes med et anslået ressourceforbrug og en tidsplan for implementering i organisationen. J. nr. 00.01.00P00 3

2. Styrelsesloven og borgerrådgivere Kommunestyrelseslovens 65e giver mulighed for, at Byrådet i sin styrelsesvedtægt kan beslutte at oprette en borgerrådgiverfunktion; Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. Stk.2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter 18, stk. 2-4, 37 og 45, stk. 1 og 2. Stk.3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration. Stk.4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Stk.5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i 64 a, 64 b, 65, 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser. Borgerrådgiveren har en særlig stilling i det kommunale udvalgsstyre i og med, at funktionen kan gøres uafhængig af administration, stående udvalg og Økonomiudvalget. Til gengæld for denne uafhængighed er borgerrådgiverens funktioner begrænset til udvalgte opgaver. 2.1. Styrelsesloven og borgerrådgivere Borgerrådgiveren hører, som udgangspunkt, ikke under Økonomiudvalgets eller de stående udvalgs forvaltning af kommunens anliggender, men er derimod umiddelbart organiseret direkte under Byrådet. Det betyder, at kun Byrådet har beføjelser overfor borgerrådgiveren. Borgerrådgiveren er derfor heller ikke underlagt borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration eller den øvrige direktion/forvaltninger. Økonomiudvalgets opgaver berøres dog ikke af etableringen af en borgerrådgiverfunktion, dvs. rammerne for kommunens administration og økonomi samt budget og regnskab forbliver uændret. Det betyder, at de økonomiske og administrative forhold omkring borgerrådgiveren, herunder også personaleadministration, ligger under Økonomiudvalgets kompetence, og udvalget skal derfor på vanlig vis høres inden sager af denne karakter forelægges Byrådet. Ad personaleadministration medfører den særlige uafhængighed dog, at Borgerrådgiveren ansættes og afskediges af Byrådet. J. nr. 00.01.00P00 4

2.2. Organisering og delegation Byrådet har generelt mulighed for at delegere kommunale opgaver til Økonomiudvalget, fagudvalg eller til en forvaltning. Som udgangspunkt har Byrådet ganske frie delegationsmuligheder af funktioner, og delegationen kan ske både helt eller delvist. På trods af udgangspunktet om uafhængighed kan også borgerrådgiverfunktionen delegeres, så opgaven eksempelvis ligger under Økonomiudvalget eller organiseres i en særlig forvaltning. Byrådet kan efter oprettelsen af borgerrådgiverfunktionen frit ændre sin beslutning om delegation af myndighed og den organisatoriske placering, herunder også helt træffe beslutning om nedlæggelse af ordningen. Byrådet kan også navngive ordningen efter eget valg, dog er betegnelsen ombudsmand, eller betegnelser, der kan forveksles hermed, beskyttet og kan ikke anvendes. 2.3. Rammerne for borgerrådgiverens opgaver Styrelsesloven giver alene borgerrådgiveren mulighed for at udføre opgaver, som vedrører; Rådgivning og vejledning af borgerne, og Tilsynsførelse med kommunens administration. Grundlæggende gælder det, at borgerrådgiveren ikke kan varetage opgaver, der ikke er kommunale. Det vil i en lang række tilfælde være en ganske logisk konklusion, og betyder, at opgaver, der er henlagt til en anden myndighed, ikke kan udføres af borgerrådgiveren. Dermed udelukkes opgaver, der er henlagt til en rekursmyndighed, og det betyder i praksis, at borgerrådgiveren må sende sagen til rekursmyndigheden eller vejlede borgeren om muligheden for yderligere prøvelse, når der er klageadgang i en sag. Er en opgave ved kommunens styrelsesvedtægt henlagt til Økonomiudvalget eller et stående udvalg, kan borgerrådgiveren ikke træffe afgørelse i sagen. Borgerrådgivningen er derfor afskåret fra at ændre kommunens afgørelser overfor borgerne eller ændre politiske beslutninger. Det er naturlig praksis i kommuner med borgerrådgivning, at borgerrådgiveren afgiver en årsberetning til Byrådet over borgerrådgivningsfunktionen, og kommer med de anbefalinger, som funktionens konstateringer giver anledning til. Beretningen fungerer i det henseende som en orientering af Byrådet om fokusområder, hvor kommunens forvaltning og service overfor borgerne kan forbedres. Byrådet kan beslutte, om funktionen skal indeholde alle opgaver nævnt i styrelsesloven, eller om borgerrådgiveren skal fokusere kommunens indsats på blot udvalgte områder. Opgaverne fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, og skal holdes indenfor styrelseslovens rammer. Den nærmere beskrivelse af borgerrådgiverens opgaveportefølje kan imidlertid tillades foretaget udenfor styrelsesvedtægten med den fordel, at ændringer i opgavernes udførelse ikke kræver en ændring af styrelsesvedtægten. J. nr. 00.01.00P00 5

3. Erfaringer fra andre kommuner I forberedelsen af borgerrådgiverfunktionen i Gladsaxe Kommune er indhentet erfaringer fra borgerrådgivernes beretninger i Egedal, Guldborgsund, Hillerød, Lyngby-Taarbæk og Glostrup Kommuner 1. 3.1. Organiseringen Borgerrådgiverens grundlæggende uafhængighed er i stort set alle kommunerne fastslået ved, at funktionen refererer direkte til Byrådet. Enkelte kommuner har placeret borgerrådgiveren med reference til kommunaldirektøren. En overvejende del af kommunerne har oprettet en særlig stilling på fuldtidsbasis - i Glostrup Kommune dog med normering á 25 timer ugentligt. Funktionen er ofte gjort uafhængig af forvaltningerne ved fysiske placeringer, der signalerer adskillelse. I Egedal Kommune er funktionen varetaget af en jurist på borgmesterkontoret. 3.2. Funktionen Borgerrådgivernes funktioner i kommunerne er nærmest skåret over en kam rent opgavemæssigt. Alle har til formål at yde hjælp og vejledning i det kommunale system - herunder klagesystemet, og i store træk er der tale om en guide-funktion for borgerne, der skal øge oplevelsen af retssikkerhed og tilfredshed med kommunens service. Borgerrådgiverens grundlæggende funktioner beskrives generelt i kommunerne som: hjælp til forståelsen af afgørelser råd og vejledning om klagesystemet og sagsbehandlingsregler behandling af klager over kommunens sagsbehandling, personalets optræden, kommunens udførelse af praktiske opgaver mv. mægling mellem borger og kommune I Egedal Kommune har borgerrådgiveren udarbejdet en fuldmagt til, at borgerrådgiveren må agere på borgerens vegne overfor kommunen (sagsrepræsentant). Denne model ligger efter Byrådssekretariatets vurdering både udenfor borgerrådgiverens lovlige kompetence og kommunens opgaver i øvrigt. Uden undtagelse lægger alle vægt på, at borgerrådgiveren ikke indgår i det normale klagesystem, og ikke kan ændre kommunens afgørelser eller behandle klager over serviceniveau mv. 1 Københavns Kommune har længere tradition for borgerrådgiverfunktionen, men er ikke medtaget i sammenligningen pga. de umiddelbare forskelle i både størrelse og organisering med flere medarbejdere i borgerrådgivningen. Grundlaget for Københavns borgerrådgiver kendes dog, og er inddraget i forslaget om Gladsaxes borgerrådgiverfunktion. J. nr. 00.01.00P00 6

3.3. Sagsmængder Kommunernes borgerrådgivere udgiver alle årlige beretninger, hvoraf bl.a. deres sagsmængder fremgår. Beretningerne viser i store træk, at sagsmængderne hos borgerrådgiverne er stigende over årene. Stigningen begrundes primært i det øgede kendskab til funktionen, og den samlede mængde udgør et ikke ubetydeligt omfang. De seneste beretninger i kommunerne viser følgende sagsmængder: Egedal Hillerød Lyngby Glostrup Guldborgsund 90 henvendelser årligt 104 henvendelser (kun målt på første halvår af funktionen) 432 henvendelser (heraf er 394 henvendelser om rådgivning/hjælp og ikke klager) 77 henvendelser (heraf 39 klager) 329 henvendelser Det er vigtigt at holde sig for øje, at kommunerne skelner forskelligt mellem henvendelser og egentlige klager. Derfor kan sagsmængden ikke umiddelbart sammenlignes kommunerne imellem. Af beretningerne synes det dog at fremgå, at en stor del af henvendelserne vedrører en rådgivningsfunktion. Borgerrådgiverne arbejder derfor hovedsageligt med borgernes forståelse af sagerne og sagsbehandlingsreglerne, og guider borgerne i klagesystemet. J. nr. 00.01.00P00 7

4. Borgerrådgiveren i Gladsaxe Kommune En kort gennemgang af borgerrådgiverfunktionen i andre kommuner viser, at ordningerne i kommunerne hovedsageligt er ens. Afgørende for en succesfuld borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune er, at funktionen tilpasses kommunens mål, der ifølge budgetnote 9c er at styrke borgernes retssikkerhed. En etablering af en borgerrådgiver ændrer imidlertid ikke ved forvaltningernes primære ansvar for sagsbehandlingen, og det vil altid være forvaltningens sagsbehandling og afgørelser, som borgerne mødes af i første omgang. Borgerrådgiverens indsats og borgerkontakt ligger efter den primære borgerrettede sagsbehandling i forvaltningerne, og skal fungere sammen med forvaltningerne i den løbende indsats for, at Gladsaxe Kommunes afgørelser er korrekte, og truffet efter en ordentlig sagsbehandling og ud fra god forvaltningsskik. Disse grundlæggende betragtninger for en borgerrådgiver er bærende for afgrænsningen af funktionens opgaver og organisering. Ud fra målet om at højne borgernes retssikkerhed er borgerrådgiverens vigtigste opgaver at medvirke til, at borgerne forstår kommunens afgørelser, og at borgerne bliver vejledt i deres muligheder for at klage i de tilfælde, hvor der er grundlag for det, skal borgerrådgiveren foretage en egentlig vurdering af kommunens konkrete sagsbehandling. Udover den umiddelbare dialog med borgerne foreslås retssikkerheden også styrket ved borgerrådgiverens kontakt til forvaltningerne, så erfaringerne fra borgerkontakten bliver konverteret til læring i organisationen. 4.1. Opgaver Borgerrådgiverens opgaver bestå grundlæggende af; Hjælp til forståelse af afgørelser Klagevejledning Behandling af klager over sagsbehandlingen i kommunen Borgerrådgiverens opgaver forudsætter, at borgeren allerede har været i kontakt med den eller de relevante fagforvaltninger, og dialogen med borgeren vil tage udgangspunkt i kommunens sagsbehandling eller afgørelse. Når en fagforvaltning har behandlet en borgers sag, kan borgerrådgiveren yde borgeren hjælp til forståelse af sagsbehandlingen eller den afgørelse, der måtte være truffet. Borgerrådgiveren vejleder også om klagesystemet, og borgerens muligheder for at få prøvet kommunens afgørelse. Borgerrådgiverens kompetence til at prøve sager er begrænset, og giver ikke mulighed for at omgøre indholdet af forvaltningens beslutninger. Borgerrådgiveren kan dog komme med sin vurdering af selve sagsbehandlingen, dvs. processen, der ligger til grund for afgørelsens indhold. J. nr. 00.01.00P00 8

I gennemgangen af sagsbehandlingen kan borgerrådgiveren eksempelvis undersøge om forvaltningslovens og offentlighedslovens sagsbehandlingsregler er overholdt, om sagens tilrettelæggelse har været hensigtsmæssig, og om sagen i øvrigt er løst under hensyn til det offentligretlige begreb om god forvaltningsskik. Borgerrådgiverens grundlæggende opgave er derfor ikke at være ekstra klageinstans for borgeren, men derimod at sikre, at borgerens sag er behandlet korrekt. Funktionen retter sig således mod reglerne for kommunens sagsbehandling, og ikke afgørelsernes indhold. I forhold til borgerrådgiverens funktioner rettet mod organisationens læring, kan opgaverne tillige omfatte: Årlig beretning til Byrådet og forvaltninger Løbende tilbagemeldinger på konkrete sager Orientering om generelle erfaringer om kommunens sagsbehandling Bistand i projekter om borgerbetjening og forbedring af sagsbehandling Tilpasning af generelle forvaltningsretlige kurser ift. borgerrådgiverens konstateringer Anden vidensdeling om forvaltningsret og sagsbehandling Byrådssekretariatet foreslår, at borgerrådgiverens indsats bliver to-delt med henholdsvis en dialog rettet mod borgerne, og en forankring af erfaring og læring i organisationen. Det er i den forbindelse overvejet, om borgerrådgiveren skal være ansvarlig for kommunens interne Whistleblower-ordning. Da Whistleblower-ordningen er et internt tilbud for kommunens ansatte, og borgerrådgivningens virksomhed er et eksternt tilbud - uafhængigt af forvaltningerne anbefales at opretholde en adskillelse af de to funktioner. 4.2. Orientering om borgerrådgiveren Borgerrådgiverens funktion skal være almindeligt kendt blandt borgerne i kommunen. Det kræver i opstartsfasen ekstern orientering, men også at oplysninger om borgerrådgiveren nemt og simpelt kan findes på kommunens hjemmeside. I kommunikationen med borgerne er det ligeledes vigtigt, at borgerrådgiverens muligheder og begrænsninger fremgår klart. Den overvejende del af borgerhenvendelserne må formodes at komme fra borgere, der er utilfredse med deres oplevelser i forhold til kommunen, og derfor er det vigtigt, at deres forventninger til borgerrådgiveren er ganske klare. Byrådssekretariatet foreslår derfor, at borgerrådgiverens funktion kommunikeres eksternt efter Byrådets beslutning om oprettelsen af tilbuddet til borgerne. Kommunikationen gentages umiddelbart inden borgerne kan henvende sig til borgerrådgiveren. Det foreslås ligeledes, at kommunikationen klart og tydeligt arbejder for, at borgernes forventninger til borgerrådgiveren matcher funktionens faktiske muligheder. 4.3. Organisering Borgerrådgiveren har en potentiel særlig retslig stilling i den kommunale organisation i og med, at funktionen kan gøres uafhængig af alle andre forvaltninger og udvalg end Byrådet. J. nr. 00.01.00P00 9

Afgørende for valget af organisering er, at organiseringen understøtter formålet bag borgerrådgiveren, dvs. organiseringen skal kunne håndtere både borgerdialogen og organisationens læring. I forhold til at sikre maksimal uafhængighed kan borgerrådgiveren organiseres som en uafhængig stabsfunktion udenfor fagforvaltningerne og centrene, og med en fysisk placering, der signalerer denne uafhængighed fra administrationen. En placering udenfor rådhuset foreslås i så fald på et sted, hvor borgere i forvejen er vant til at komme, eks. på Hovedbiblioteket, Forebyggelsescentret eller lignende. Fordelen ved denne løsning er, at borgerrådgiveren overfor borgerne og administrationen fremstår i både organisering og placering som uafhængig af Gladsaxe Kommune. Ulempen er samme isolering af borgerrådgiveren i forhold til administrationen, da en meget uafhængig organisering kan mindske effekten af erfaringerne fra borgerdialogen. En anden løsning er placering af borgerrådgiveren i Center for Service, der ikke har samme kontaktflade med borgerne i den primære sagsbehandling, som det typisk er tilfældet for fagforvaltningerne. Stillingen kan fortsat oprettes med direkte reference til Byrådet, men med en fysisk og organisationsmæssig mere central placering på rådhuset. Fordelen ved modellen er, at borgerrådgiveren er tættere på den daglige sagsbehandling af borgernes sager, og har et bedre kendskab til organisationen. De umiddelbare relationer letter sagsbehandlingen og formidlingen af viden fra dialogen med borgerne til organisationen. Ulemperne er derimod, at borgerrådgiverens uafhængighed ikke vil være den samme. Fra et borgerperspektiv vil borgerrådgiveren med rette i større grad fremstå som en del af kommunens øvrige forvaltning. Selvom borgerrådgiveren på denne vis indholdsmæssigt vil kunne få bedre arbejdsforhold, vil funktionen trods korrekt håndtering af opgaver - i langt mindre grad fremstå som uafhængig. Byrådssekretariatet foreslår, at borgerrådgiverens organisering sker centralt, da den største effekt af borgerrådgiveren vurderes at være den fremadrettede forankring af erfaringerne fra borgerdialogen i kommunens øvrige organisation. Denne placering skaber de bedste organisatoriske forudsætninger for at nå målet om at øge borgernes retssikkerhed. Det foreslås samtidig, at borgerrådgiveren møder borgerne i Borgerservice, hvor borgerne er vant til at henvende sig. 4.4. Håndtering af sager Ved en borgers kontakt til borgerrådgiveren på baggrund af en konkret sag, skal borgeren opleve en nem adgang og hurtigt få afklaring på sin henvendelse. Det faktiske antal sager hos en kommende borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune kendes på nuværende tidspunkt ikke, men ifølge beretningerne fra andre kommuner svinger sagsmængden mellem 77 til over 400 sager årligt. Erfaringerne fra kommunerne giver en formodning for, at borgernes henvendelser i et vist omfang vedrører sager, som borgerrådgiveren ikke har kompetence til at handle på. I disse sager J. nr. 00.01.00P00 10

har borgerne brug for en kort vejledning om mulighederne, evt. i form af hjælp til forståelsen af en afgørelse eller ved en uddybende klagevejledning. I andre tilfælde vil en henvendelse give anledning til, at borgerrådgiveren foretager en nærmere gennemgang af forvaltningens sagsbehandlingen, og i disse tilfælde bliver forløbet med borgeren af en anden karakter. Det vil derfor ved håndtering af sagerne på den ene side være nødvendigt at sørge for hurtige svar på simplere henvendelser, og på den anden side også sikre borgerrådgiveren tid til større sager og efterfølgende vidensdeling i administrationen. Byrådssekretariatet foreslår derfor, at borgere, der henvender sig til borgerrådgiveren, tilbydes et kort indledende møde af ca. 20 min. varighed i Borgerservice, hvor sagen enten kan afklares umiddelbart eller optages til videre behandling. Modellen giver borgerrådgiveren mulighed for at give størstedelen af borgerne en hurtig sagsbehandling, hvor dette er løsningen, og samtidig sikres tidsmæssige ressourcer til efterfølgende sagsbehandling af større sager. Det anbefales, at der oprettes en selvbetjeningsløsning, hvor borgerne kan booke møder med borgerrådgiveren svarende til 10 timer ugentligt i tidsrummet kl. 10-12. Det vil ud fra erfaringerne i andre kommuner dække den forventede sagsmængde af simple borgerhenvendelser med en kapacitet svarende til 6 møder dagligt 5 dage om ugen, i alt 30 ugentlige henvendelser / 120 henvendelser månedligt. 4.5. Forholdet til fagforvaltninger og centre Borgerrådgiverens opgaver udføres i forlængelse af fagforvaltningernes og centrenes almindelige sagsbehandling således, at der ikke sker overlap mellem de kommunale aktører. Borgerrådgiverens virke forudsætter derfor, at den forudgående kommunale sagsbehandling er afsluttet overfor borgeren. Borgerrådgiverens opgave indebærer ikke en prøvelse af indholdet i fagforvaltningernes afgørelser, og funktionens mål er derfor at sikre iagttagelsen af processuelle regler i kommunens sagsbehandling. Borgerrådgiverens indledende screeningsproces af sager har udover målet med at give borgerne hurtig vejledning også til formål at undgå dobbelt-behandling af sagsforløb og begrænse borgerrådgiverens træk på forvaltningernes ressourcer. Når borgerrådgiveren går ind i en sag, medvirker forvaltninger og centre i sagsoplysningen. 4.6. Ansættelse Borgerrådgiveren ansættes og afskediges efter beslutning i Byrådet, og særskilt sag herom vil blive forelagt Byrådet som en del af funktionens etablering. J. nr. 00.01.00P00 11

På baggrund af sagsmængden i de øvrige kommuner forventes funktionen at udgøre en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. I opstartsfasen vil borgerrådgiveren kun have få sager, men som borgerne opnår kendskab til tilbuddet, må forventes en stigende sagsmængde indtil et generelt sagsniveau nås. Som beskrevet i forrige afsnit foreslås ca. 10 timer ugentligt afsat til sikring af hurtig besvarelse af borgerne og screening af henvendelser. De resterende 27 timer forventes fordelt med ca. 19-20 timer til konkret sagsbehandling af henvendelser, og ca. 7-8 timer til læring og vidensdeling i organisationen. Borgerrådgiveren skal i sin funktion være i stand til at håndtere borgerhenvendelser, men også begå sig i en kommunal organisation, hvilket forudsætter et grundlæggende kendskab til både offentlig administration og sagsbehandling. Byrådssekretariatet foreslår således, at funktionen etableres som en fuldtidsstilling tidsbegrænset til forsøgsperioden for borgerrådgiverordningen. Borgerrådgiveren foreslås endvidere ansat med juridisk baggrund eller lignende kompetencer til sikring af kvaliteten af klagesagsbehandlingen, og udvalgt ud fra vedkommendes erfaringer med borgerbetjening, forvaltningsret og kendskab til kommunale forhold. J. nr. 00.01.00P00 12

5. Proces for oprettelse af borgerrådgiverfunktion Borgerrådgiverfunktionen i Gladsaxe Kommune skal oprettes med virkning fra 2. halvår 2015 og løber i en forsøgsperiode indtil udgangen af 2017. Ordningen evalueres medio 2017. Ud fra de overordnede rammer for forsøgsordningen foreslås følgende tidsplan i 2014-2017: 11.11.2014 Direktørmødet; Sag om proces, organisering og funktionsindhold Opfølgning på beslutning i forvaltningen Januar 2015 Direktørmødet; Sag efter høring af forvaltninger Opfølgning på beslutning i forvaltningen Marts 2015 Forslag til stillingsindhold og rammer for borgerrådgiveren til forligskredsen Opfølgning på beslutning og klargørelse af politisk forelæggelse Juni 2015 Juni Oktober 2015 ØU/BR-godkendelse; etablering af borgerrådgiver Ansættelsesproces ØU/BR-godkendelse; styrelsesvedtægt Oktober/November 2015 November/December 2015 Juni 2016 Juni 2017 August 2017 Tiltrædelse af borgerrådgiver Borgerrådgiver forbereder sagshåndtering mv. Forventet tidspunkt for funktionens opstart med borgerhenvendelser Årsberetning 2015/2016 for Byrådet (ca. ½ års erfaringsgrundlag) Årsberetning 2016/2017 for Byrådet BR-sag; Evaluering og beslutning om forsøgsordningen J. nr. 00.01.00P00 13