Dragen af Ole Lund Kirkegaard

Dragen af Ole Lund Kirkegaard 24 dansk.gyldendal.dk 3-4. Onkel Pedro af Morten Ramsland. Illustrationer af Jan Solheim..

En dag kom Oskar i skole og fortalte, at han havde set en drage nede i bakkerne ved den gamle vandmølle. Den stod og bed i møllen og så frygtelig ud. Hvad er en drage? spurgte lille Virgil. Ved du ikke engang, hvad en drage er, sagde Oskar. Har I hørt det? Lille Virgil ved ikke engang, hvad en drage er. Alle børnene lo, fordi lille Virgil ikke vidste, hvad en drage var. En drage, sagde Oskar, er det frygteligste af alle uhyrer. Der blev stille mellem børnene. Et uhyre, sagde lille Virgil. Sådan et med to hoveder? Nej, sagde Oskar med dyb og højtidelig stemme. FIRE hoveder det ene større end det andet. Og otte ben, der vender hver sin vej. OTTE BEN, sagde alle børnene. Netop, sagde Oskar. Samtlige otte ben. Hvad for en vej går sådan en drage? spurgte lille Virgil. Alle veje, selvfølgelig, sagde Oskar. Hold da op, sagde lille Virgil. Den er skæg. Sådan én kunne jeg godt tænke mig at se. Er du tosset mand, sagde Oskar. Den er farlig. Farligere end en hest. En hest er da ikke farlig, sagde lille Virgil. Farligere end en hval, sagde Oskar. Ja, farligere end en øhh LØVE. Ja, netop. Tusind gange så farlig som en løve. Så du alle dens otte ben? spurgte lille Virgil. Det tror jeg nok, sagde Oskar. Jeg så i hvert fald de syv. 2

Den har nok tabt det ene i kamp, sagde lille Virgil. Blødte den ikke? Måske er det en sjælden en, sagde Carl Emil. En sjælden en med kun syv ben. Hvad gjorde den, da du så den? Den tissede, sagde Oskar. Skoleklokken ringede, og den rødhårede lærer råbte til børnene, at de skulle komme ind i klassen. Ha, sagde lille Virgil. Den er skæg. Nej, sagde Oskar. Farlig. Værre end en hval. Da børnene havde fået sig anbragt i klassen, spurgte den rødhårede lærer Oskar, hvorfor han ikke havde været i skole i to dage. Han har været ude at lede efter dragen, sagde Carl Emil. Efter HVAD? råbte læreren. Dragen, sagde Emil. Den manglede det ene ben. Sikke noget vrøvl, sagde læreren. Drager eksisterer ikke. Nej, sagde lille Virgil. Men den gjorde noget nede ved møllen. Nu tier I stille, sagde den rødhårede lærer og så meget vred ud. Oskar skal sidde efter i dag, fordi han ikke passer sin faste skolegang. Det er nedbrydende for moralen at udeblive fra undervisningen. Jeg vil ikke høre mere vrøvl om drager. Og derved blev det. Oskar måtte blive i skolen en halv time længere end de andre børn. Men da han gik hjem med bøgerne i sin hue, mødte han lille Virgil, som stod bag købmandens butik og spiste gule blommer. Ta lige og vis mig, hvor du så den drage, sagde lille Virgil. Jeg kunne godt tænke mig at se sådan en skæg fyr. Det er alt for farligt, sagde Oskar. Den æder os begge to. Nej, sagde Virgil. Den spiser kun prinsesser. Det har jeg lige læst i en bog om drager. Kun prinsesser og ild. Sæt den nu tager fejl, sagde Oskar. Sæt den nu tror, vi er prinsesser. Vi ta r Carl Emil med, sagde lille Virgil. Han ligner i hvert fald ikke nogen prinsesse. Så blev drengene enige om at jage dragen sammen med Carl Emil og gik hen for at hente ham. Carl Emil sad på trappen og var ved at slibe sin træsabel. Vil du med ud og fange en drage? spurgte Oskar. Jeg tør ikke, sagde Carl Emil. 3

Åh, sagde lille Virgil. Den er ikke farligere end en hval. Du kan tage din sabel med dig og slå den i hovedet, hvis den begynder at æde nogen af os. Hvor stor var den, du så? spurgte Carl Emil. Jaah, sagde Oskar. Derfra hvor jeg stod, så den ud til at være på størrelse med slagterens ged. Den så nu heller ikke så forfærdelig farlig ud. Ikke derfra, hvor jeg så den, i hvert fald. Måske lidt mindre farlig end en hval. Jeg tager en snor med til at binde den med, hvis vi kan fange den levende, sagde Carl Emil. Han gik ind i sin mors køkken og hentede en lang snor. Hvor skal du hen? spurgte hans mor, da drengene hoppede over havelågen. Ud og fange dragen, råbte Carl Emil. Du kommer hjem til spisetid, ellers får du ingen mad, sagde hans mor. Drengene gik ned forbi smedens have. Hvor skal sådan nogle dovne drenge hen? spurgte den store, sorte smed. Ud og fange dragen, sagde drengene. Den er nede ved den gamle mølle. Dragen, sagde smeden. Den er god. Det er den bedste, jeg til dato har hørt. Tror sådan nogle småfyre, at de kan fange en drage? Og smeden brølede af latter, mens han rev sig i sit sorte skæg. Drengene listede forsigtigt ned mod møllen. Der var ikke nogen drage at se. De lagde sig på lur i en vild stikkelsbærbusk og spiste nogle af de sure stikkelsbær, mens de ventede på, at dragen skulle komme frem. Tror du ikke, vi skulle have taget smeden med? spurgte Carl Emil. Måske er den farligere, end vi regner med. Tror du, at en drage kan klare sig mod tre mand, sagde lille Virgil. Du må jo være tosset mand. Tre mand med sværd og snor er nok til at gøre en drage helt vild af skræk. Måske løber den sin vej, når den ser os, sagde Oskar. Det ville være ærgerligt, hvis den løb fra os. Solen begyndte at gå ned, og Carl Emil sagde, at han frøs. Til sidst sagde han, at han ville hjem og spise. Pludselig så Oskar noget, der bevægede sig bag den gamle mølles store, frønnede hjul. Noget rødt, sagde han. Drengene stirrede på møllen, men kunne ingenting se. Var den også rød sidst, du så den? spurgte lille Virgil. Det tror jeg nok, sagde Oskar. Eller også var den blå. Jeg kan ikke rigtig huske det. Vist lidt rød 4

Drager kan måske skifte farve, sagde Carl Emil. Eller måske er der flere. Lidt efter gik solen ned bag byen, og alle drengene begyndte at fryse. Carl Emil sagde, at nu blev han nødt til at gå hjem, ellers fik han ingen aftensmad. Vi kunne jo gå ned til møllen først, sagde lille Virgil. Måske ligger den og sover omme bag møllehjulet. Forsigtigt listede først lille Virgil, så Oskar og til sidst Carl Emil ned mod møllen. Nede ved møllen var der stille og tomt. En lille fisk slog i dammen med halen, og nogle fugle sad og sang rundt om i de gamle træer. Oppe i byen galede bagerens etbenede hane. Her er ingen, sagde lille Virgil skuffet. Måske bor den et andet sted. Har du set den andre steder, Oskar? Men det mente Oskar ikke, at han havde. Nej, sagde Carl Emil. Her er ingen drager. MEN DET VAR DER. Omme bag møllehjulet lå en lille, fed drage og sov i det lange græs. Lille Virgil så den først. Dér er den, sagde han. Pas på, I ikke vækker den. Den har kun to hoveder, sagde Carl Emil, som stod i nogen afstand fra uhyret. Måske er det ikke den rigtige. Og den har kun fem ben, sagde lille Virgil. Men skæg er den nu alligevel. 5

Måske ligger den oven på nogle af benene, foreslog Oskar. Den har jo sådan en stor mave. Vi må hellere binde den, sagde lille Virgil. Mens den sover. Hvad for et af hovederne skal man binde snoren om? spurgte Carl Emil. Det, der er nærmest, selvfølgelig, sagde lille Virgil. Hvem binder den? spurgte Carl Emil, mens han gav nogle små, nervøse hop. Jeg gør det i hvert fald ikke. De stod lidt og så på den sovende drage med den store mave. Jeg henter smeden, sagde Oskar. Så kan I passe på dragen imens. Jeg tør godt, sagde lille Virgil. Giv mig snoren. Lille Virgil kravlede hen til dragen. Pøøøj, hvor den lugter, hviskede han. Lidt efter var dragen bundet. Nu vækker vi den, sagde Oskar, mens han gik nogle skridt baglæns. Vågn op, drage! Snork, lød det fra dragen, snork, snork. Prøv at stikke den med sablen, foreslog lille Virgil. Prik den i maven. Carl Emil prikkede forsigtigt dragen i maven. BØØØØØØV! sagde dragen og vågnede. Først så den helt forvildet ud, men da den så drengene, sprang den op for at æde dem. Tag den med ro, drage, sagde lille Virgil. Vi har sværd med, og dit ene hoved er bundet. Den HAR syv ben, sagde Oskar. Sagde jeg det ikke nok, lille Virgil. Sagde jeg ikke nok, at den drage, jeg så, havde syv ben? PUUUUH hvor den lugter, sagde Carl Emil henne fra et træ, hvor han havde anbragt sig på en af de nederste grene. Vi bliver nødt til at vaske den, når vi kommer hjem ellers får vi ikke lov til at beholde den. Kom drage, nu går vi hjem, sagde lille Virgil og trak i snoren. Men dragen strittede imod; den ville ikke med hjem. Hjælp med at trække den, sagde lille Virgil. Ellers får vi den aldrig flyttet. Alle drengene trak i snoren, men dragen flyttede sig ikke en tomme. Hvis vi bliver ved med at trække, kvæler vi den, sagde Oskar. Skidt med det, sagde lille Virgil. Hvad tror du drager har to hoveder til? Hvis det ene bliver kvalt, bruger den bare det andet. Prøv at stikke den lidt bagi, sagde Oskar. Det kan være, den flytter sig så. Hvor er bagi? spurgte Carl Emil. Den er jo ligedan over det hele. 6

Måske kan den ingen steder gå, når alle benene vender forskellige veje, sagde lille Virgil. Øj, hvor er den skæg at se på. Med et grynt begyndte dragen at gå af sig selv. Nu går den, skreg Carl Emil. Øjj, hvor det ser skægt ud. Ganske langsomt fulgte dragen efter drengene. Mon drager ikke kan gå hurtigere, sagde lille Virgil. Det varer jo flere timer, inden vi når hjem. Måske var det bedre at lade den løbe igen, sagde Carl Emil. Det er sikkert dyrt at fodre sådan en drage. Prinsesser, sagde lille Virgil. Den spiser kun prinsesser og ild. Prinsesser, sagde Carl Emil. Jamen, vi har jo ingen prinsesser. Vi går selvfølgelig op til smeden med den, sagde Oskar. Han har masser af ild i smedjen. Nok til mindst tyve drager af den dér størrelse. Da drengene langt om længe nåede op til smedens have, var det ved at blive mørkt. Smeden stod i døren og røg på sin pibe. Drengene kunne se, at hans store, sorte skæg var fuldt af gammel mad. Nå, drenge, fik I så fanget nogle drager? råbte smeden. Kun én, sagde lille Virgil. Men den går så forfærdelig langsomt. Den store, sorte smed var lige ved at tabe sin pibe, da han fik øje på dragen i mørket. Vi fandt den nede ved møllen, sagde lille Virgil. Bravo, råbte smeden. I er nogle dygtige drenge. Hvad spiser sådan en tingest? Prinsesser! råbte Carl Emil. Og ild. Så lad os få den ind i min smedje, sagde den store, sorte smed. Jeg har masser af ild. Drengene trak dragen ind i smedens værksted. Rundt om på væggene hang der masser af hestesko. Og midt i værkstedet blussede en stor ild. Da dragen så ilden, løb den hurtigt derhen og begyndte at æde. Nøøj, sagde lille Virgil. Den spiser det. Nøøj! Lille Virgil grinede, så tårerne løb ham ned ad kinderne. Og den rødhårede lærer ville ikke tro på, at der var drager nede ved møllen, hulkede lille Virgil. Han er den dummeste lærer, jeg nogen sinde har haft. Hør, sagde smeden. Skal vi ikke lave lidt grin med jeres lærer? Hvis han ikke tror på, at der er drager nede ved møllen, tror han sikkert heller ikke på dem, hvis de dukker op i klassen. Go idé, sagde lille Virgil. Go idé, smed. Vi tager ham med i skole i morgen. 7

Hø, hø, sagde smeden. Ja, gør I det. Næste morgen stod alle drengene meget tidligt op. Selv Oskar glædede sig til at komme i skole. Og lille Virgil stod op, længe før den etbenede hane begyndte at gale. Drengene pakkede dragen ind i en stor sæk, for at ingen skulle opdage, hvad de gik med. Vi gemmer ham i bogskabet, sagde lille Virgil. Han kan sagtens være i det store bogskab. Da de kom op i skolen, listede de meget forsigtigt ind i klassen. Og meget forsigtigt puttede de dragen ind i det store bogskab. Bare han ikke æder alle bøgerne, sagde Carl Emil. Tænk hvis han nu spiser alle lærerens bøger. Han spiser KUN ild og prinsesser, sagde lille Virgil. Ti nu stille, Carl Emil. HVAD LAVER I HER? råbte pludselig den rødhårede lærer. UD af klassen med jer. Alle drengene løb hurtigt ud i gården. Tror du, han så noget? spurgte Carl Emil. Nææh, sagde lille Virgil. Men vent bare. Skoleklokken ringede. Den rødhårede lærer kaldte på børnene. Og alle børnene løb ind i klassen. I dag, sagde den rødhårede lærer, skal I lære om haren. Bøøøøøv, sagde det inde fra skabet med bøgerne. Hvad, sagde læreren. Hvem sagde bøv? Det var dragen, sagde Carl Emil. Dragen sagde Schhiiii, sagde lille Virgil. Du ødelægger det hele, din klovn. Bøøøøøøøøøøv, sagde det inde i skabet. HVEM SAGDE BØØV? råbte læreren. Hvem er den frække dreng, der tillader sig at sige bøøv i timen? Døren til skabet gik op, og ud kom dragen. Bøøøøøv, skreg læreren. HVAD ER DET? Det er dragen, sagde lille Virgil. Den vi fandt. Du milde moses, skreg læreren. Bøøøv! Og så sprang han ud ad vinduet. Så du det, råbte lille Virgil. Han hoppede ud ad vinduet. Nøøj, hvor så det skægt ud. Ude i haven gemte læreren sig bag hækken, og han kom først ind i klassen, da lille Virgil og Oskar var gået med dragen. Da de kom ned til smeden, sagde lille Virgil: Du kan tro, læreren blev forbavset, smed. Han hoppede ud ad vinduet. Hø, hø, sagde smeden. Ja, det tror jeg gerne. Slog han sig? 8

Nææh, sagde Oskar. Han slog ruden i stykker. Hø, hø, sagde smeden. Den var go. Vi prøver i morgen igen, sagde lille Virgil. Det kan være, han bliver glad for den, når der er gået nogle dage. Det ville være dejligt at have den med i skole hver dag. Her slutter uddraget fra Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard. Illustrationer: Ole Lund Kirkegaard, farvelagt af Maya Bang Kirkegaard 9