Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Plastik- og brystkirurgi
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Plastik og Brystkirurgisk afdeling omfatter et sengeafsnit, Plastikkirurgisk ambulatorium, Brystklinikken samt Patienthotellerne. Sengeafsnittet ligger i tilknytning til OPI Syd og plastikkirurgisk ambulatorium. Afdelingen fordeler sig fysisk på flere matrikler, herunder Nørrebrogade (NBG), Tage Hansens Gade (THG) og Skejby. Afdelingen er en del af Mave-Barn-Centret. I afdelingen foretages forundersøgelser i forbindelse med udredning, pleje, behandling af patienter der er omfattet af kræftpakkeforløb for modermærkekræft, brystkræft og mundhulecancer. Endvidere udredes for benigne sygdomme i bryst og der modtages også et mindre antal akutte patienter. Det kan eksempelvis være patienter der har fået komplikationer til deres operation som blødning eller infektion. I afdelingen er der plads til 13 indlagte patienter og der gøres brug af senge på Patienthotellet på NBG. I afdelingen er ansat læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretærer og servicemedarbejdere og der afholdes dagligt mono- og tværfaglige konferencer. I afdelingen er der en klinisk vejleder, en praktikvejleder og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og der modtages lægestuderende, lægesekretærelever, social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende på forskellige niveauer. Afdelingens hjemmeside: www.plastikkir.auh.dk 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen behandler både medfødte og erhvervede lidelser. Det kan være medfødte misdannelser og det kan være lidelser, der er opstået efter for eksempel et ulykkestilfælde, behandling af en kræftsygdom eller anden kirurgisk behandling. Ca. 90 % af de udførte behandlinger er kræftrelaterede. Størstedelen af patienterne behandles på grund af hudcancer eller følger efter hudcancer. Det drejer sig om ca. 75 %. Mange kvinder kommer til brystrekonstruktion i forbindelse med mammacancer. 2/6
Andre patienter kommer til korrektion af overskydende hud efter massivt vægttab, hypertrofia mamma og decubitus. De fleste patienter er i aldersgruppen 25-65 år og der er lidt flere kvinder end mænd. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Plejen af patienterne i afdelingen kræver ofte stor faglig viden og handlekompetence inden for både instrumentel og ekspressiv sygepleje. Kompleksiteten i de indlagte patienters sygeplejeproblemer varierer meget. En del af patienterne har sår, hudtransplantater eller er blevet rekonstrueret med en lapplastik, som bliver observeret og plejet af sygeplejerskerne. Nogle patienter er i vid udstrækning fysisk selvhjulpne. Hos dem består den væsentligste del af sygeplejen i observation, information, vejledning og psykisk pleje. Andre patienter er sengeliggende og har derfor, ud over observation, information, vejledning og psykisk pleje behov for megen fysisk pleje. Sygeplejen i afdelingen spænder derfor fra den enkle grundlæggende sygepleje til den meget komplekse sygepleje. Du skal på 2. semester arbejde med det kliniske skøn i din kliniske beslutningstagen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patienten og pårørende. De udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har især fokus på patienters ernæring og udskillelse. Typiske sygeplejefaglige problemstillinger i afdelingen er relateret til hygiejne i en kirurgisk afdeling ernæring og væskebalance respiration, cirkulation og temperaturregulering udskillelse af affaldsstoffer personlig hygiejne indlæggelsessamtalen præ-operativ forberedelse modtagelse af patient fra observationsafdelingen post-operative observationer lejring og mobilisering søvn og hvile den smertepåvirkede patient medicinhåndtering Indenfor mere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger ses eksempelvis Reaktioner i relation til det at få en kræftdiagnose Reaktioner i relation til det at skulle leve med ændret kropsbillede Samarbejde med pårørende Metoder i klinisk praksis I klinisk undervisning på 2. semester, vil du få mulighed for, at arbejde med metoder til klinisk beslutningstagen sammen med patient og pårørende i og på tværs af afsnit/afdelinger og sektorer, 3/6
herunder forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende sygepleje i relation til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. I klinisk beslutningstagen indgår det kliniske skøn jf. http://auh.intranet.rm.dk/patient-og-klinik/detkliniske-skon/ Metoder til klinisk beslutningstagen Der arbejdes med sygeplejeprocessen som en naturlig del af det daglige arbejde i forhold til systematisk dataindsamling, analyse og diagnosticering af sygeplejeproblemer samt opstilling af mål og handlinger for sygeplejen. Metoder til dokumentation EPJ anvendes i forhold til daglige dokumentation af patientrelevante data og sygepleje og der gøres brug af E-Dok. i forhold til f.eks. procedurer og retningslinjer. Der arbejdes med TOKS, ernæringsscreening, trykskadescreening og E-læringsprogrammer. Metoder til refleksion og vidensdeling Hver morgen afholdes tværfaglig morgenkonference, hvor relevante patienter diskuteres og både sygeplejersker og læger fremlægger patientcases og undervisning mhp. videndeling og faglig sparring. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Uddannelsesaktiviteter Den studerende tilknyttes en klinisk vejleder. Denne er sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ansvarlig for tilrettelæggelse og organisering af den kliniske undervisning herunder samarbejdet med afdelingens øvrige sygeplejersker. Den studerende vil således dagligt være tilknyttet en sygeplejerske, der fungerer som daglig vejleder og dermed har ansvaret for vejledning den givne dag. Den studerendes tilstedeværelse planlægges ud fra hensyn til læringsmuligheder og det prioriteres, at den studerende følger patientforløb frem for fast vejleder for derigennem at skabe mulighed for fordybelse og kontinuitet. Det tilstræbes, at den studerende én gang om ugen har følgeskab med sin kliniske vejleder, enten som hele eller halve dage. På disse dage vil der være bedre mulighed for refleksion og fordybelse i relation til det enkelte patientforløb med afsæt i før-, under- og eftervejledning. Ud over den obligatoriske kliniske studieaktivitet kan der i løbet af det kliniske undervisningsforløb være andre mundtlige eller skriftlige studieaktiviteter under ledelse af den kliniske vejleder. Planlægnings- og evalueringssamtaler 4/6
Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 5/6
Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6