Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 B 39 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39 Bilag 1: Oversigt over lovforslag vedtaget indenfor de seneste 5 år på dyrevelfærdsområdet, som implementerer EUlovgivning 1. Lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer EU-direktiver på dyrevelfærdsområdet Folketingsår Lovforslag Vedtaget Direktiv(er) 2009/10 L 182, forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 3. juni 2010 Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19 ff. 2010/11 L 138, forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. 1. juni 2011 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, EF-Tidende 2003, nr. L 66, side 26-35, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, EU-Tidende 2010, nr. L 276, side 33-79. I forbindelse med forsøgsdyrsdirektivets ikrafttrædelse notificerede Danmark visse strengere nationale regler, jf. direktivets artikel 2. Fx overstiger direktivets definition af betydeligt belastende, hvad der er tilladt at udsætte dyr for af smerte i Danmark, fx tillader vi i Danmark som udgangspunkt ikke døden som endepunkt. Et andet eksempel er at Dyreforsøgstilsynet i Danmark kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn. Side 1 af 14
2. Love på dyrevelfærdsområdet, hvori det er anført, at et EU-direktiv, der indebærer minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitetsvejledningen Folketingsår Lovforslag Vedtaget EU-krav DK-krav, der går videre end et EU-krav på samme område Rent DK krav i forhold til direktivets anvendelsesområde 2009/2010 L 182, forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllin ger 3. juni 2010 Rådets direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. Artikel 3, nr. 5: Når kriterierne i bilag V er opfyldt, kan medlemsstaterne tillade, at den maksimale belægningsgrad, der er omhandlet i stk. 4, øges med højst 3 kg/m2. Bem.: Denne bestemmelse betyder, at medlemsstaterne kan tillade en belægningsgrad på op til 42 kg/m2. Bilag II, nr. 1, andet afsnit: Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, angiver det nøjagtige tal og oplyser den kompetente myndighed om eventuelle ændringer i anvendelsen af belægningsgraden mindst 15 dage før, flokken sættes ind i bedriftsenheden. Bilag III, 1. Dødelighed, 1.1: Ved en belægningsgrad på Lov nr. 714 af 25. juni 2010 om ændring af lov om slagtekyllinger Nr. 4 i ændringsloven ( 7 b, stk. 3 i loven): Hvis den maksimale belægningsgrad i et hus øges til mere end 40 kg levende vægt pr. m2 friareal, må den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m2 friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad i det enkelte hus måles som den gennemsnitlige belægningsgrad for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekyllinger i det enkelte hus. Nr. 9 ( 13, stk. 2, 3. pkt.): [..]Hvis producenten tidligere har opfyldt betingelserne for at forøge belægningsgraden til mere end 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, finder 7 b, Lov nr. 714 af 25. juni 2010 om ændring af lov om slagtekyllinger Nr. 5. i ændringsloven: Udover kravene i 9, stk. 3 er det i bekendtgørelsens 9, stk. 4 fastsat, at Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn på slagteriet. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 og er på nogle punkter mere vidtgående end direktivets krav. Side 2 af 14
over 33 kg/ m2 skal den dokumentation, der ledsager flokken, indeholde den daglige dødelighedsrate og den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, samt kyllingernes hybridform eller race Bilag III, 2: I forbindelse med den kontrol, der udføres i henhold til forordning (EF) nr. 854/2004, skal embedsdyrlægen evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold, såsom abnorme niveauer for kontaktdermatitis, parasitisme og systemiske sygdomme [ ] stk. 1, nr. 1, dog ikke anvendelse. Nr. 4 i ændringsloven ( 7 c, stk. 1 i loven): Anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter 7 a og 7 b skal anmeldes til fødevareregionen på det sted, hvor bedriften ligger. Anmeldelsen skal indgives senest 3 uger før belægningsgraden forøges. Nr. 5 i ændringsloven ( 9, stk. 1 i loven): Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal producenten sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den daglige dødelighed og den samlede dødelighed [ ] Bem.: De krævede oplysninger skal ledsage kyllingerne uanset belægningsgraden. Nr. 5 ( 9, stk. 2): Tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de slagtekyllinger, der bliver indleveret på slagteriet, skal overvåges løbende på embedsdyrlægens ansvar. Side 3 af 14
2009/2010 L 84, forslag til lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg (de dele, der vedrører kalve, da EUdirektivet omhandler disse) 29. april 2010 Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave) Bilag 1, pkt. 15: Kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert fald inden for de første seks timer. Herudover skal embedsdyrlægen i forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer. Bem.: Det specifikke krav om løbende overvågning af trædepuder og fjerdragt er mere vidtgående end direktivets krav. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014. 28, stk. 1 og 2: Stk. 1. Kalve skal opholde sig sammen med koen i en enkelt-kælvningsboks i mindst 12 timer efter fødslen. Hvis en kælvning har fundet sted på græs, jf. 27, stk. 1, 2. pkt., gælder dette dog ikke, hvis kalven har adgang til koen i mindst 12 timer efter fødslen og koen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014 6, stk. 1: Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd er ikke tilladt. 12: Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på kreaturer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. 13, stk. 3: Side 4 af 14
færdes uforstyrret. Stk. 2. kalven og koen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet. I varme perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealer have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald 20, stk. 1: Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at kalve uhindret kan vende sig og passere hinanden. 21, stk. 1: I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. kalv. 22, stk. 1: Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåsestøder op mod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse. 30: Fuldspaltegulv må ikke Side 5 af 14
anvendes i stalde med ungdyr. 34: Ved produktion af slagtekalve skal der være et modtageafsnit for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de indsættes i besætningen. Loven indeholder en række bemyndigelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har udnyttet til for kalve af malkekvæg i visse tilfælde at fravige forbuddet om stødgivende elektriske aggregater, og til at fastsætte regler om indeklima, lys, indretning og størrelse af hvileareal, herunder i sengebåse, bredden af gangarealer og tværgange i sengebåsestalde, adgang til foder samt adgang til at udføre hudpleje. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 756 af 23. juni 2010om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Side 6 af 14
2013/2014 L 88, forslag til lov on ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte 23. januar 2014 Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave). Artikel 3, stk. 4: Medlemsstaterne sikrer, at søer og gylte holdes i flok fra fire uger efter løbning til en uge før det forventede faringstidspunkt. Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8.marts 2013, som ændret ved lov nr. 83 af 28. januar 2014 5, stk. 1 og 2: Stk. 1. Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning. Stk. 2. Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Side 7 af 14
3. Administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i lov, hvor den administrative forskrift indebærer en overopfyldelse af et direktiv, og hjemlen til dette er anført i lov på dyrevelfærdsområdet Bekendtgørelsesnummer og titel Bemærkninger Bekendtgørelse nr. 757 af 23/06/2010 om hold af Hjemmelslov: Lov om hold af slagtekyllinger. Bekendtgørelsen slagtekyllinger og rugeægsproduktion indeholder regler om driftsledelse, tilsyn m.v., lysintensitet og støjniveau. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om næbtrimning, rengøring, lysprogram, tilsyn på slagteri, kontrol, redegørelse m.v. for hold af slagtekyllinger samt regler om strøelse, ventilation og klimastyring, næbtrimning, amputation af tæer, kam og sporer og brug af fjerpilningshæmmende midler for rugeægsproduktion. Bekendtgørelse nr. 756 af 23/06/2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg 4. Administrative forskrifter, der supplerer en forordning Bekendtgørelsesnummer og titel Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr Hjemmelslov: Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Bekendtgørelsens indhold er for så vidt angår kalve beskrevet i bilag 1, punkt 2. Desuden indeholder bekendtgørelsen rene nationale regler om voksent malkekvæg og ungdyr over 6 måneder. Disse er beskrevet i bilag 2. Bemærkninger I dansk ret suppleres Rådets Forordning nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, senest bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr. Med bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr har vi i Danmark, i forbindelse med at forordningen fik virkning, bibeholdt enkelte nationale regler, der var gældende før 1. januar 2013, og som har til formål at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet. Reglerne omfatter: regler for slagtning og aflivning af dyr uden for slagterier regler for slagtning af dyr efter religiøse ritualer. Med bekendtgørelsen blev endvidere med virkning fra 17. februar 2014 indført et forbud mod slagtning af dyr efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse. Forbuddet går Side 8 af 14
videre end forordningen, idet forordningen tillader slagtning efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse forudsat at dette finder sted på et slagteri. Side 9 af 14
Bilag 2: Oversigt over rene nationale regler på dyrevelfærdsområdet for de seneste 5 år Rene nationale regler for de seneste 5 år (januar 2010 til nu) på dyrevelfærdsområdet for landbrugsdyr Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 476 af 15. maj 2014 om hold af slagtekalkuner Lov/bekendtgørelse Indhold Bemærkninger Lov nr. 91 af 9. februar 2011 om hold af slagtekalkuner Bekendtgørelse nr. 658 af 11. juni 2011 om hold af slagtekalkuner Regler om fysiske forhold på bedriften, foder og drikkevand samt tilsyn mv. Regler om fysiske forhold på bedriften samt næbtrimning og håndtering. Lovforslaget byggede på en rapport afgivet i maj 2010 af justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ. Med lovforslaget blev der for første gang lavet en samlet regulering som er særligt rettet mod kalkuners velfærd. Lovforslaget var et supplement til den øvrige dyrevelfærdslovgivning herunder de mere generelle regler i dyreværnsloven. Reglerne i loven finder anvendelse på bedrifter med slagtekalkuner der holdes til erhvervsmæssigt formål. Udmønter bemyndigelser i dyreværnsloven og navnlig lov om hold af slagtekalkuner. Bekendtgørelsen finder anvendelse på bedrifter med slagtekalkuner, der holdes med henblik på slagtning til brug for konsum. Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 473 af 15. maj 2014 om dyreværnsloven Bekendtgørelse Indhold Bemærkninger Kapitel 2 i Bekendtgørelse nr. 1207 af 14. december 2012 om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme Krav om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme. Udmønter bemyndigelser i lov om hold af dyr og dyreværnsloven. Uddannelseskravet retter sig mod den eller de fysiske personer der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm. Bekendtgørelse nr. 1471 af 15. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om halekupering og kastration Bekendtgørelse nr. 1449 af 14. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om Krav om at pattegrise gives smertebehandling i forbindelse med kastration inden for dyrets 2.-7. levedøgn. Krav om at det samlede antal sygestier skal udgøre mindst 2,5 pct. af det Udmønter bemyndigelse i dyreværnsloven. Tidligere kunne kastration af pattegrise inden for dyrets 2.-7. levedøgn foregå uden smertebehandling. Udmønter bemyndigelse i dyreværnsloven. Sikrer et tilstrækkeligt Side 10 af 14
beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr.763 af 24. juni 2010 om egenkontrol med dyrevelfærd Bekendtgørelse nr. 769 af 23. juni 2010 om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. For anlæg, der er taget i brug før 1. januar 2011, finder bekendtgørelsen først anvendelse fra 1. januar 2021. Bekendtgørelsen fastsætter regler om egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger. Bekendtgørelsen indeholder krav om, at der i stalde med kalve altid skal være en ledig plads i sygeboks, krav om tilkaldelse af dyrlæge, krav om at lejearealet skal være tørt og blødt, krav om at kalves suttebehov dækkes og krav om at kalve ikke må sondefodres. Bekendtgørelsen indfører et forbud mod brændemærkning af heste. antal sygestier i en besætning. Udmønter bemyndigelse i dyreværnsloven. Udmønter bemyndigelse i dyreværnsloven. Bekendtgørelse nr. 125 af 2. februar 2010 Udmønter bemyndigelse i om forbud mod brændemærkning af heste dyreværnsloven. Bekendtgørelse nr. 856 af 27. juni 2010 Bekendtgørelsen indfører krav om hylde Udmønter bemyndigelse i om ændring af bekendtgørelse om og rør i minks miljø. dyreværnsloven. beskyttelse af pelsdyr Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 470 af 15. maj 2014 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Lov Indhold Bemærkninger Lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold af Regler om kalve er beskrevet i bilag 1, Formålet med lovforslaget var at malkekvæg og afkom af malkekvæg punkt 2. gennemføre en samlet regulering, der var Der er nationale regler for voksent særlig rettet mod malkekvægs velfærd. malkekvæg og ungdyr over 6 mdr. Disse Loven indeholder en række mindstekrav regler vedrører fysiske forhold på til hold af malkekvæg og afkom af bedriften, kloveftersyn, kælvning m.v. malkekvæg og udgør et supplement til den øvrige dyrevelfærdslovgivning, herunder de mere generelle regler i dyreværnsloven. Reglerne betød et markant løft for dyrevelfærden på bedrifter med hold af malkekvæg. Loven er suppleret af bekendtgørelse nr. 756 af 23. maj 2010 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Bekendtgørelse nr. 756 af 23. maj 2010 Regler om kalve er beskrevet i bilag 1, Supplerer reglerne i lov om hold af om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg og afkom af malkekvæg. Side 11 af 14
malkekvæg. punkt 2. Der er nationale regler for voksent malkekvæg og ungdyr over 6 mdr. Disse regler vedrører fysiske forhold på bedriften, kælvning m.v. Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 469 af 15. maj 2014 om forbud mod hold af ræve Lov Indhold Bemærkninger 1, nr. 2 i lov nr. 378 af 15. april 2014 om ændring af lov om forbud mod hold af ræve Den oprindelige lov indeholdt en revisionsbestemmelse. Formålet med revisionsbestemmelsen var at afvente en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om jagt, således at folketinget kunne tage stilling til om hold af ræve til træning af hunde til gravjagt skulle være tillladt efter den 31. december 2016, hvor udfasningsperioden for hold af ræve udløber. Denne lovændring ophæver revisionsbestemmelsen. Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 468 af 15. maj 2014 om hold af slagtekyllinger Lov Indhold Bemærkninger 1, stk. 5 i lov nr. 714 af 25. juni 2010 om ændring af lov hold af slagtekyllinger De nationale regler omhandler tilsyn på slagteri og er beskrevet i bilag 1, punkt 2, kolonnen Rent DK krav i forhold til direktivets anvendelsesområde. Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 466 af 15. maj 2014 om hold af dyr Lov Indhold Bemærkninger 1, stk. 1 i lov nr. 603 af 14. juni 2011 om ændring af lov om hold af dyr Bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om op- og nedrykning i rådgivningskategori for besætninger med sundhedsrådgivningsaftale. Ophævelse af betyder, at forbudet mod hold af ræve opretholdes for en hver form for landbrugsmæssigt og andet erhvervsmæssigt rævehold samt at hold af ræve med henblik på enhver form for træning af hunde til gravjagt eller andre jagtmæssige formål er forbudt. Lovens 4 indeholder en overgangsbestemmelse. Loven er suppleret af bekendtgørelse nr. 757 af 23/06/2010 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Lovforslaget tager for det første sigte på at fastsætte, hvordan overskridelse af grænseværdier for dødelighed og antibiotikaforbrug skal indgå i kontrolkonceptet for obligatorisk sundhedsrådgivning og således have betydning for, hvilken rådgivningskategori en besætning placeres i. Dette indebærer en udvidelse af den nuværende ordning, hvor kun bøder og domme for overtrædelse af visse regler på Side 12 af 14
1, stk. 1 i lov nr. 1544 af 21. december 2010 om ændring af lov om hold af dyr Lov nr. 401 af 21. april 2010 om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr Bekendtgørelse nr. 534 af 27. maj 2014 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger Bekendtgørelse nr. 534 af 26. januar 2014 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Kapitel 2 i Bekendtgørelse nr. 1207 af 14. december 2012 om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme Bekendtgørelse nr. 261 af 30. marts 2011 Bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr. dyrevelfærds- og dyresundhedsområdet er afgørende for placering i de forskellige rådgivningskategorier. Det var i første omgang hensigten at anvende bemyndigelsen til at imødekomme et konstateret behov for øget fokus på dyresundhed, dyrevelfærd, -adfærd og -håndtering i de danske minkfarme ved at indføre obligatorisk uddannelse for personer, der er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af mink. Samtidig sikredes det, at der administrativt vil kunne fastsættes regler om uddannelseskrav til andre personer, som er beskæftiget med pelsdyrhold, hvis der måtte opstå behov herfor. Obligatorisk sundhedsrådgivning mm. Udmønter veterinærforliget fra 2008. Hjemmel til at udstede regler om obligatorisk sundhedsrådgivning. Bekendtgørelsen omhandler sundhedsrådgivningsaftaler i svinebesætninger inkl. rådgivning om dyrevelfærd og audit af den besætningsansvarliges egenkontrol med dyrevelfærd. Bekendtgørelsen omhandler sundhedsrådgivningsaftaler i kvægbesætninger inkl. rådgivning om dyrevelfærd og audit af den besætningsansvarliges egenkontrol med dyrevelfærd. Krav om rådgivning om dyrevelfærd og audit af den besætningsansvarliges egenkontrol med dyrevelfærd blev indført med bekendtgørelse nr. 787 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. Krav om rådgivning om dyrevelfærd og audit af den besætningsansvarliges egenkontrol med dyrevelfærd blev indført med bekendtgørelse nr. 786 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Se under Regler ophængt i bekendtgørelse af lov nr. 473 af 15. maj 2014 om dyreværnsloven ovenfor. Bekendtgørelsen omhandler Side 13 af 14
om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme. Rådgivningsbesøgets indhold omfatter emner af dyrevelfærdsmæssig betydning bl.a. kriterier for syge og tilskadekomne dyr og vurdering af omfanget af bidsår og bidmærker. Side 14 af 14