Øget indsamling af genanvendelige materialer fra kollegier

Øget indsamling af genanvendelige materialer fra kollegier 2015

Side 2 af 20

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 5 1.1 Projektdeltagere... 5 1.2 Udvælgelse af kollegier... 6 2 Samlet evaluering af projektets aktiviteter... 6 2.1 Indsamlingsaktiviteter... 6 2.1.1 Spritfabrikken... 7 2.1.2 Trekroner Kollegiet... 8 2.2 Kommunikation...10 2.2.1 Kommunikationskanaler...12 2.2.2 Sorteringskonkurrencer...13 2.2.3 Opfølgning og events...14 3 Mængder...16 4 Opfølgning på succeskriterier...16 5 Læring fra projektet...17 6 Bilag...19 6.1 Bilag A Evalueringsfilm...19 6.2 Bilag B Konference med kollegiekommuner...19 Side 3 af 20

Side 4 af 20

1 Baggrund og formål I Roskilde Kommune arbejdes der målrettet mod at forbedre indsamlingen af genanvendelige affaldsressourcer - både i form af bedre kvalitet og øget kvantitet af det sorterede affald. I 2013 lå genanvendelsen af husholdningsaffald i Roskilde på ca. 22 %, hvilket sammenholdt med Ressourceplanens mål om 50 % genanvendelse i 2022 samt Roskilde Kommunes vision om at være førende ressourcecykluskommune, nødvendiggør igangsættelsen af en række initiativer, der kan muliggøre, at dette mål nås. I forbindelse med implementering af ny affaldsordning i Roskilde Kommune medio 2017, ønsker kommunen med dette projekt at opbygge erfaringer og viden om, hvordan der skabes øget indsamling og bedre affaldssortering i kollegieboliger. Hidtidige erfaringer fra kommunen viser, at sortering i kollegieboliger ofte er præget af overfyldte restbeholdere og fejlsorterede fraktioner. Dette skyldes til dels, at studerende bosat på kollegier typisk er unge mennesker, som netop er flyttet hjemmefra, og som kun er bosat på kollegiet under studietiden. Af den årsag tænkes der mere på studier og socialt samvær end på sortering af affald, hvilket betyder, at der er behov for andre løsninger og midler for at sikre en optimal genanvendelse. Med støtte fra Miljøstyrelsens Kommunepulje, igangsatte Roskilde Kommune derfor et sorteringsforsøg i perioden marts til december 2015 for fraktionerne plast, metal, pap, papir og glas ved to kollegier, henholdsvis Spritfabrikken (bygningen har tidligere haft anvendelse som en del af Danske Spritfabrikker), som administreres af Boligselskabet Sjælland (BOSJ) og Trekroner Kollegiet, som er ejet af USB Bolig. Målet med projektet var, i samarbejde med kollegiernes beboere og boligselskaberne, at finde metoder og midler til involvering, indsamling og informationsaktiviteter, som motiverer til god affaldssortering, og som kan anvendes til planlægning og implementering af genanvendelsesordninger på andre kollegier i Roskilde. For at nå dette mål, var der ved projektets start opstillet følgende succeskriterier: At de studerende sorterer mindst lige så godt som de bedste resultater fra etageboliger At de studerende har en klar forståelse for nødvendigheden af affaldssortering som de også kan og vil viderebringe til nye beboere At den udviklede ordning kan videreføres til samme eller lavere omkostninger end den hidtidige ordning med begrænset sortering At afprøve idéer At finde metoder til involvering, information og motivation. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i disse succeskriterier. 1.1 Projektdeltagere Projektet er som udgangspunkt planlagt som et samarbejde mellem Roskilde Kommune og BOSJ, med Roskilde Kommune i rollen som projektleder. Dog udgik den tilknyttede medarbejder fra BOSJ primo marts 2015, og blev efterfølgende ikke erstattet. USB Bolig Side 5 af 20

ønskede ikke at indgå i projektet udover med deltagelse af viceværten på Trekroner kollegiet, hvormed alle henvendelser og aftaler blev indgået direkte med denne. Den daglige og ugentlige kontakt til beboerne på Trekroner Kollegiet foregik via viceværten fra UBS Bolig. Fra BOSJ havde skiftende ejendomsfunktionærer en vis kontakt i forhold til projektet og dialog med beboerne på Spritfabrikken. Hertil foretog en tilsynsførende på affaldsområdet fra Roskilde Kommune ugentlige tilsyn på begge kollegier. På projektet var tilknyttet konsulenter fra Katzenmark vedrørende kommunikation samt konsulenter fra Affaldskontoret vedrørende affaldsfaglig viden. Der var ikke nogen følgegruppe til projektet, men en række kommuner har gennem forløbet rettet henvendelse om løbende resultater. 1.2 Udvælgelse af kollegier Til forsøget blev der udvalgt to typer kollegier, det ene med fælleskøkkener (Trekroner Kollegiet) og det andet med individuelle køkkener (Spritfabrikken). Denne udvælgelse gjorde det muligt at undersøge, hvorvidt kollegietypen havde en effekt på graden af sortering, samt om der var forskel på hvilke virkemidler og kommunikative metoder, der fungerede bedst i de to kollegietyper. Forinden var antagelsen, at et fælleskøkken kunne være med til at give moment omkring en bedre affaldskultur og øget sortering. Formålet med udvælgelsen var således at opnå viden og drage erfaringer omkring målrettet involvering og informationsaktiviteter af beboere på forskellige kollegietyper. Udover en parameter som fælleskøkkenet, blev Trekroner Kollegiet desuden valgt på baggrund af en aktiv bestyrelse, samt et vist socialt liv blandt beboerne bl.a. omkring en torsdagsbar. 2 Samlet evaluering af projektets aktiviteter Undervejs i projektet, er der gennemført en række aktiviteter omfattende etablering af nye sorteringsordninger, opsætning af indendørsmateriel på fælleskøkkener, samt en række informerende og involverende kommunikative aktiviteter, med det formål at øge beboernes forståelse og motivation for affaldssortering og genanvendelse. Disse aktiviteter er beskrevet detaljeret og evalueret i de følgende afsnit. 2.1 Indsamlingsaktiviteter Ved igangsættelsen af projektet blev der opstillet materiel til de forskellige fraktioner på udendørsarealer hos Spritfabrikken og Trekroner Kollegiet. Indsamlingsaktiviteterne er beskrevet i det følgende. Side 6 af 20

2.1.1 Spritfabrikken Lejlighederne i Spritten har individuelle trinette-køkkener, hvor der er ét køkkenskab under vasken til opvaskebalje, rengøringsmidler m.v. Til Spritfabrikkens enkelte køkkener (boliger) blev der, efter beboernes ønske, ikke udleveret indendørs beholdere pga. pladsmangel og individuelle præferencer ift. størrelse og udformning. På udendørsarealerne blev der ved projektets start opstillet 660 liter containere til pap, plast og metal samt et bur til elskrot i et eksisterende affaldsskur. Ved at rydde lidt op blev der plads til alle fraktioner i affaldsskuret samt en enkelt papircontainer ved siden af. Således var der 660 liter beholdere til fraktionerne restaffald, papir, pap, plast og metal samt bur til elskrot. Indretning af affaldsskure på Spritfabrikken På plader på affaldsskuret blev opsat store informerende klistermærker med målene 50*70 cm til alle fraktioner inkl. storskrald og elskrot. Disse var med til at skabe opmærksomhed, information og vejledning omkring sorteringen når beboerne skulle smide deres affald ud. I lighed med Trekroner Kollegiet blev alle containere i løbet af projektet ligeledes suppleret med runde klistermærker ø5 cm på låget af alle containere. I forbindelse med projektstart blev Forbrugerkontakt, som husstandsomdeler reklamer og ugeaviser, bedt om at fjerne sig fra matriklen, idet omdelingen gav anledning til en del forurening af omgivelserne. BOSJ har ikke som Trekroner Kollegiet, valgt at sige kollektivt nej tak til reklamer. Side 7 af 20

2.1.2 Trekroner Kollegiet På Trekroner Kollegiet blev der opstillet indendørs beholdere i alle fælleskøkkener, så der kunne sorteres i fraktioner svarende til affaldsbeholderne som beboerne ville møde ved udendørsbeholderne. I hver køkken blev der således opstillet beholdere til følgende fraktioner: Papir Pap Hård plast Glas Metal. I alle køkkener var der i forvejen et posestativ til restaffald. Beholderne opsat til de genanvendelige fraktioner var IKEA beholdere, som kunne stables. Eksempel på indretning i et af de pænere fælleskøkkener På baggrund af erfaringer fra perioden fra marts til juni 2015, blev der på 6 af 21 fælleskøkkener opstillet en pedalspand til restaffald ved siden af beholderen til genanvendelige fraktioner. De fælleskøkkener, som blev udvalgt til at få en pedalspand var henholdsvis de bedste og de dårligste til at sortere fra marts til juni 2015. Udendørs blev de eksisterende 660 liter containere til restaffald og pap, samt kuber til glas og papir, suppleret med 660 liter containere til plast og metal For at tilskynde til en bedre affaldskultur og øget sortering, blev tre mindre affaldsskure nedlagt (lukket) og erstattet af en ny affaldsplads ved indkørslen til kollegiet, så man derved samlede alt udendørs materiel til genanvendeligt affald, restaffald og en vipcontainer til storskrald. Side 8 af 20

Affaldsøen blev placeret på 3-4 parkeringspladser ved indkørslen til Trekroner Kollegiet I løbet af projektet blev der desuden opstillet et bur til elskrot for at opnå en bedre sortering af storskrald. På alle udendørs containere blev der sat store informerende klistermærker 50*70 cm på fronten af alle containere, som tydeligt angav affaldsfraktionen. I løbet af projektet blev klistermærkerne suppleret med runde klistermærker ø5 cm på låget af alle containere. En væsentlig forudsætning på Trekroner Kollegiet er, at boligselskabet har sagt kollektivt nej tak til reklamer og kun modtager et begrænset antal ugeaviser og lignende. Det betyder, at papirfraktionen er begrænset (se afsnit 3 vedr. mængder), og at viceværten sparer mange timer på at opsamle tabt eller henkastet papir. Opsætning af store klistermærker kræver koncentration Side 9 af 20

2.2 Kommunikation Det overordnede mål med kommunikationsindsatsen var at etablere rammer, som motiverede beboerne til at interessere sig for affaldssortering. Tanken var at opfordre og engagere beboerne til at etablere individuelle sorteringsordninger, som giver mening for netop dem. Den primære indgangsvinkel til beboerne på begge kollegier, gik via kollegierådene. Kollegierådene har på de fleste kollegier en vis indflydelse og medbestemmelse i forhold til hverdagen og kulturen på kollegiet. Hensigten var således, at kollegierådsmedlemmerne skulle være gode ambassadører for de øvrige beboere, og medvirke til at affaldssortering blev sat på dagsordenen. Første led i informationsindsatsen, som foregik før sorteringen blev skudt i gang, var et møde med kollegierådene på både Spritfabrikken og Trekroner Kollegiet, hvor rammerne og baggrunden for projektet blev fremlagt. Kollegierådet blev præsenteret for et forslag til kampagnemateriale (slogan, plakater, beholdermaterialer, sorteringsvejledninger mm.), og havde mulighed for at komme med input inden materialet blev færdiggjort. Herefter blev kampagnen præsenteret for hele kollegiet på den efterfølgende torsdagsbar, hvor alle beboere var inviteret. Målet med mødet var at kortlægge affaldssituationen på kollegiet og skabe opmærksomhed omkring projektet og vigtigheden af affaldssortering. Plakater, sorteringsvejledninger, beholdermaterialer og bordkort med konkurrencebeskrivelse blev herefter sat i produktion, delt ud og hængt op og forsøget gik i gang. Side 10 af 20

Plakat til ophængning på begge kollegier Side 11 af 20

2.2.1 Kommunikationskanaler Selve informationsindsatsen bestod af husstandsomdelte sorteringsvejledninger, plakater med vejledninger til ophængning på køkkener og fællesarealer, klistermærker til beholdere inde og ude - alt sammen i et entydigt design og et ungt sprog, som gav kampagnen identitet og skabte synlighed. Al kommunikation var på både dansk og engelsk, da begge kollegier har en del udvekslingsstuderende med engelsk som basissprog. Parallelt med de trykte medier fik Roskilde Kommune via kollegierådet adgang til at benytte kollegiernes Facebook-sider til at udbrede budskaber og information, dele videoer, fotos og opdateringer i forbindelse med den igangværende konkurrence på Trekroner Kollegiet og de filmede interviews. Der blev delt bl.a. tips til sortering, information om hvad der sker med det sorterede affald og statusopdateringer med stillingen i begge sorteringskonkurrencer. Kommunikationen tog udgangspunkt i dialogen med de unge, og erfaringerne fra de indledende dialogmøder med kollegierådene, var med til at forme informationsindsatsen. Budskaberne var enkle og klare, og fokuserede på at øge kendskabet til baggrunden for affaldssortering - hvorfor er det vigtigt? - samt at vise, at det ikke er så svært og tidskrævende at sortere affald. Ingen løftede pegefingre fra kommunen, bare direkte og uformel kommunikation i en tone, som var tilpasset målgruppen og foregik på deres præmisser. På Trekroner Kollegiet blev Roskilde Kommune undervejs opmærksomme på, at et antal flygtninge var bosat i boliger på to fælleskøkkener. De havde som alle andre beboere fået information på dansk og engelsk, men uden at kunne læse og forstå det. I dialog med kommunens integrationskonsulent, blev informationen oversat til henholdsvis arabisk og trigrinsk (tales af borgere fra Sydsudan), således at disse beboere havde mulighed for at deltage i affaldssorteringen på lige fod med de resterende beboere. Informationsmateriale og sorteringsvejledning oversat til arabisk og (triginsk ovenfor) Side 12 af 20

2.2.2 Sorteringskonkurrencer Beboerne på Trekroner Kollegiet blev inviteret til at deltage i to konkurrencer undervejs, som dels havde til formål at motivere til sortering af affald, og dels at aktivere beboerne til at udvikle konkrete løsninger, som gjorde håndteringen af affaldet i hverdagen nemmere. Den første konkurrence gik fra marts til juni 2015, og gik ud på at være det bedste køkken til at implementere den nye ordning, og få den til at fungere i hverdagen. Det blev målt på, at hver mandag gik viceværten en runde på køkkenerne og tjekkede om kvaliteten af sorteringen og rengøringen var i orden. Viceværten kiggede i spandene til de forskellige affaldstyper, samt i beholderen til restaffald og vurderede kvaliteten af sorteringen. Hvert køkken fik hver mandag tildelt point fra 0 til 3 for deres sortering. Det køkken, der havde flest point i juni 2015, vandt 4 billetter til Roskilde Festival. Udover viceværten gik kommunens tilsynsførende også ugentligt en runde, for at følge projektet. Disse tilsyn gav anledning til en del dialog om hvorfor og hvordan der skal sorteres i projektet og fremover. I den anden konkurrence var præmien en julefrokost for hele køkkenet. I den anden konkurrence, var præmien en julefrokost for hele køkkenet Side 13 af 20

2.2.3 Opfølgning og events For at samle beboernes erfaringer og oplevelser med sorteringen, og for at indsamle materiale til den samlede evaluering, blev der planlagt en række nedslag og events. Projektet blev skudt i gang i marts 2015 og i slutningen af april - efter ca. 5 uger med den nye sorteringsordning - besøgte Roskilde Kommune igen kollegierne og lavede en række interviews med syv beboere om deres holdninger og oplevelser med den nye ordning. Interviewene blev filmet, og indgår som en del af den evalueringsfilm, der ledsager denne rapport (se bilag A). Beboerne blev blandt andet spurgt til sorteringsomfanget før og efter de nye beholdere, til deres generelle holdning til affaldssortering, samt til konkurrenceelementets betydning for deres motivation til at sortere. Ved samme lejlighed blev viceværten på Trekroner Kollegiet ligeledes interviewet omkring hans oplevelser med affaldshåndtering på kollegiet, om hans forventninger til projektet, og om kvaliteten af kollegianernes sortering. Interviewet med viceværten indgår ligeledes i evalueringsfilmen. De glade vindere og kærester fra køkken L21-24 I begyndelsen af juni blev vinderkøkkenet i den første konkurrence fundet og det bedste fælleskøkken på Trekroner Kollegiet fik overrakt deres Roskilde Festival-billetter ved et lille event i kollegiets have. Tilstede var Gitte L. Simoni, næstformand i Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, som overrakte præmierne til de glade vindere, og alle beboere var inviteret til at deltage. Senere på måneden besøgte Roskilde Kommune vinderne på Roskilde Festival, hvor to af dem var indlogeret i et ombygget kloakrør, som var indrettet til beboelse. Retten til røret havde de vundet i en skrive-konkurrence, hvor de beskrev, hvordan de også havde vundet selve festivalbilletten, ved at sortere affald. På festivalen blev vinderne interviewet om deres sortering på køkkenet og om deres holdninger til, hvordan unge mennesker generelt motiveres til at gå op i affaldssortering. Side 14 af 20

Vinderne af konkurrencen blev besøgt på Roskilde Festival I december blev projektet afsluttet med endnu et lille event i Trekroner Kollegiets torsdagsbar, hvor de tre bedste køkkener i efterårets sorteringskonkurrence fik overrakt gavekort til julefrokoster. Jonas Paludan, formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune holdt en lille tale, og overrakte også en erkendtlighed til viceværten for hans store arbejde og engagement i projektet. Udvalgsformand Jonas Paludan og vinderne fra køkken L21-24 Overrækkelsen og talen blev filmet, og efterfølgende blev to repræsentanter fra vinderkøkkenerne interviewet. Det samme gjorde Henrik A. Larsen, tilsynsførende fra Roskilde Kommune, som løbende gennem projektet havde ført tilsyn med affaldssorteringen på de to kollegier. Side 15 af 20

3 Mængder På både Spritfabrikken og Trekroner Kollegie, har projektet medført en betragtelig nedgang i mængden af restaffald. Da det ikke har været muligt at foretage separate vejninger af affaldsfraktionerne fra de to kollegier, er vurderingen af mængder foretaget med udgangspunkt i ændringen af kapacitetsbehov i det udendørs materiel: Trekroner Kollegiet Spritfabrikken Før forsøget 9 stk. 660 l containere til restaffald 1 kube til papir 1 kube til glas 1 stk. 1000 l container til pap 1 vipcontainer til storskrald 5 stk. 660 l containere til restaffald 3 stk. 660 l containere til papir 1 rum til elektronikaffald 1 rum til storskrald Efter forsøget 6 stk. 660 l containere til restaffald 1 kube til papir 1 kube til glas 1 stk. 1000 l container til pap 1 vipcontainer til storskrald 1 stk. 660 l container til metal 1 stk. 660 l container til plast 4 stk. 660 l containere til restaffald 2 stk. 660 l container til papir 1 stk. container til pap 1 rum til storskrald 1 bur til elektronikaffald 4 Opfølgning på succeskriterier At de studerende sorterer mindst lige så godt som de bedste resultater fra etageboliger: En egentlig sammenligning af sorteringskvaliteten er ikke foretaget, men på baggrund af en vurdering af det nødvendige volumen til restaffald er der alt andet lige sket en nedsættelse på ca. 35 %, hvilket burde dokumentere, at beboerne på primært Trekroner Kollegiet i høj grad har været i stand til at sortere affaldet i en høj kvalitet, so m desuden har været med få eller ingen fejlsorteringer. At de studerende har en klar forståelse for nødvendigheden af affaldssortering som de også kan og vil viderebringe til nye beboere: Tilkendegivelser på film og billeder illustrerer, hvordan beboerne udtrykker mere end forståelse for både sortering, ressourcehensyn samt ønske om at medvirke i formidling af projektets resultater til nye beboere og beboere på andre kollegier. At den udviklede ordning kan videreføres til samme eller lavere omkostninger end den hidtidige ordning med begrænset sortering: I projektet har det på grund af små mængder og få kollegier ikke været muligt at opnå priser på tømning og bortskaffelse, der matcher udbud af indsamling og levering af beholdere i Side 16 af 20

eksisterende udbud. Men på baggrund af resultater fra Trekroner Kollegiet, er mængden restaffald nedbragt så meget, at den ekstra udgift til beholdere indendørs og udendørs vil blive tjent ind (med udgangspunkt i kendte priser for indsamling, køb/leje af materiel og afsætning). At afprøve ideer: I projektet havde Roskilde Kommune et samarbejde med Roskilde Festival, hvor de deltog i møder med beboerne på Trekroner Kollegiet. Hensigten med dialogen var, at festivalen skulle medvirke til motivere sortering, og til gengæld motivere beboere til at være frivillige på festivalen sommeren 2016. Dialogen medførte, at 3 beboere blev frivillige på festivalen, mens sorteringseffekten af festivalens deltagelse ikke var målbar. At finde metoder til involvering, information og motivation: Effekten ved anvendelse af sociale medier samt interviews på film og billeder er undersøgt. Desuden er effekten af opsøgende tilsyn i fælleskøkkener og omkring affaldsgårde og - skure ved begge kollegier undersøgt. Interessen for at blive filmet og interviewet har været stor blandt beboerne, og spørgelysten har været tilsvarende været stor i forhold til at høre, hvordan det går med sorteringen, hvor ender affaldet og sammenhæng mellem miljø og økonomi m.v. Således taler de anvendte og afprøvede kommunikationsmetoder for, at have medvirket til at få skabt interesse og engagement blandt beboerne på kollegierne metoder som med fordel kan bruges når en ny affaldsordning skal implementeres i kollegieboliger i resten af Roskilde Kommune. 5 Læring fra projektet Som opsamling og evaluering på projektet, er der samlet en række forhold, som det er vigtige at inddrage, når sorteringsprojekter skal igangsættes i kollegieboliger: Helt overordnet oplevede Roskilde Kommune, at beboerne på begge kollegier var meget omstillingsparate og åbne for at gøre en ekstra indsats ift. sortering, når de blev mødt med en venlig forklaring på, hvordan og hvorfor de skulle sortere i projektet og fremover. En af beboerne gav dette bud på, hvorfor det gik så forholdsvis let: Når man flytter ind på et kollegie, så er man nødt til at forholde sig til en masse nyt, en masse nye mennesker og herunder også, hvordan man skal sortere sit affald. Udlevering af indendørs beholdere, som matcher den udendørs sortering, var en anden væsentlig årsag til en bedre sortering. En engageret vicevært, som er synlig og tør at gå i dialog med beboerne, er en helt grundlæggende forudsætning for et godt resultat, hvilket Roskilde Kommune i høj grad mødte på Trekroner Kollegiet. Herunder gælder det, at de mindre gode køkkener blev motiverede til at gøre en ekstra indsats på baggrund af pointene givet for kvaliteten af sorteringen. Side 17 af 20

Det er vigtig at påskønne og belønne samarbejdet med viceværten, så han også oplever en gevinst ved samarbejdet. En løbende opfølgning til beboerne, hvor repræsentanter fra kommunen har mod på at gå i dialog med beboerne om godt og skidt, er også af stor betydning for de opnåede resultater. Givtigt med deltagelse fra kommunen i kollegiernes torsdagsbar, hvor der er lejlighed på en uformel måde at høre hvordan det går eller svare på spørgsmål om affald og lignende. Her er det en god idé at overveje, hvem der møder op fra kommunen, så de unge mennesker kan se sig selv i projektet. Konkurrencerne har, som det også fremgår af filmen, haft en god effekt i forhold til at sikre fokus, men som beboerne siger, så handler det mere og primært om at komme i gang med nye vaner. Beboerne har fortsat med affaldssorteringen efter at projektet er afsluttet. Brug af sociale medier er helt afgørende i forhold til kollegier, da vi har lært at husstandsomdelte foldere fra kommunen ikke bliver læst i tilstrækkelig grad. Det skal dog være kommunikationskanaler, som i forvejen anvendes, da det ikke er interesse for at blive ven med kommunen eller affaldsteamet på Facebook. Sprog, udtryk og design har stor betydning for, om de unge mennesker læser de husstandsomdelte foldere fra kommunen. Responsen var meget positiv på det informationsmateriale som Katzenmark havde lavet til projektet i samarbejde med beboerne. Det anbefales, at der gøres mere i forhold til de flygtninge, som er en del af bebyggelsen, selvom der er stor udskiftning over en kortere periode. Det kunne eks. ske i dialog med kommunens integrationskonsulent. Helt banalt, men det gælder også her ved at vise opmærksomhed, lytte og spørge ind, har Roskilde Kommune opnået en god dialog med alle de beboere som vi mødte til dagligdag og festlige lejligheder, herunder ved uddeling af præmier. Det gjaldt også til events, hvor en politiker blev tilknyttet. Dette gav lejlighed til at forklare om andre emner end affaldssortering på engelsk, herunder demokrati og hvorfor man ikke kan have dobbelt statsborgerskab osv. Side 18 af 20

6 Bilag Bilag A: Film på YouTube Bilag B: Konference med kollegiekommuner 6.1 Bilag A Evalueringsfilm Link til evalueringsfilm: https://www.youtube.com/watch?v=ohnfmlxan1y 6.2 Bilag B Konference med kollegiekommuner I de danske kommuner er kollegierne centreret omkring studiebyerne Kollegierne er fordelt på følgende måde: De 20 kommuner med flest kollegier De efterfølgende 20 kommuner København 7149 Guldborgsund 244 Aarhus 5829 Kolding 223 Odense 2496 Norddjurs 222 Roskilde 2087 Vejle 206 Albertslund 1413 Hillerød 201 Lyngby-Taarbæk 1379 Bornholm 185 Aalborg 1323 Randers 174 Gladsaxe 1088 Haderslev 151 Frederiksberg 1045 Holbæk 145 Sønderborg 820 Aabenraa 145 Horsens 794 Helsingør 131 Svendborg 626 Mariagerfjord 115 Hvidovre 613 Ballerup 108 Herning 579 Tønder 96 Rudersdal 524 Ærø 85 Esbjerg 513 Silkeborg 85 Herlev 420 Lemvig 78 Viborg 412 Vordingborg 66 Frederikshavn 319 Sorø 64 Kilde: Affaldskontoret Forslag til program for de 20 kommuner i Danmark med flest kollegieværelser: 1. Velkomst ved Roskilde Kommune 2. Hvad er et kollegium, og forskel på fælleskøkken/enkelt køkken mm. 3. Formålet og forløbet af forsøget i Roskilde, oplæg ved RK 4. Hvad har kommunen lært, og hvad kan andre kommuner lære, oplæg ved RK 5. Hvordan motiveres beboerne, oplæg konsulent fra Katzenmark 6. Hvad har beboerne lært, oplæg ved beboere fra kollegierne Side 19 af 20

7. Hvad har boligselskabet lært, oplæg ved viceværten fra Trekroner Kollegiet 8. Debat: - Hvilke erfaringer har andre kommuner? - Kan erfaringer fra andre bebyggelser bruges ift. kollegier? - Hvad kan vi lære af hinanden? Forslag til deltagere: - Medarbejdere i kommunerne - Medarbejder i de selskaber som ejer kollegierne. Side 20 af 20