Ejendomshandel. Skomager Mørchs Arvinger har solgt deres Ejendom i Algade, Nykøbing, til Vognmand Laur. Jakobsen. Overtagelsen sker straks.



Relaterede dokumenter
Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Gratis Biltur til Skolen.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr o l3 *

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Tiende Søndag efter Trinitatis


Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Prædiken over Den fortabte Søn

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Byrådssag Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Udvalget for Kommunens Jorder og Ejendomme til Efterretning, idet man skal anmode om, at Arealet maa blive opsat og opmaalt, saafremt Grosserer N.

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Prædiken til 5. S.e. Paaske

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

Ark.No.36/1889

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Horsens Gasværk horsens, den

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Transkript:

Omtale 6/4 (fuldt gengivet) Mejeriet Billesborg i ny Skikkelse Ved Generalforsamlingen den 25. Marts, hvor det vedtoges at skride til den store Udvidelse og Modernisering af Mejeriet Billesborg" i Nykøbing, blev det overdraget Bestyrelsen at træffe Valget mellem de to Projekter, der forelaa for Generalforsamlingen. Bestyrelsen har nu afsluttet sine Overvejelser og valgt det gennem Mejeriernes Maskinfabrik fremsendte Projekt. Ovenstaaende Billede viser det nye Mejeri, som det vil komme til at se ud efter Ombygningen. Det ses fra det sydøstlige Hjørne ud mod Billesvej. Som det ses, bliver den østre Ende af den nuværende Facadebygning ført op i 2-Etages Højde med et Fremspring fra de nuværende Bygningslinje paa ca. 2½ Meter og fortsættes som Sidebygning mod Nord. Mejeribestyrerens Lejlighed bliver i det væsentlige bibeholdt som hidtil. De tre første Vinduer i Nybygningen ud mod Billesvej er til Kontorlokaler. Derefter følger Butiken med Indgang fra Øst og ved Siden deraf et Opholdsværelse for Ekspeditricen. De næste fire Vinduer fører ind til den Mejeriafdeling, hvor al Konsummælken behandles. Derefter følger Skummesal og Kærnehus og længst mod Nord Iscreamafdelingen. I den vestlige Del af Bygningen, som altsaa ikke ses paa Tegningen, findes Laboratorium, kølehus og alle de forskellige Rum, som er fornødne til moderne Mejeridrift. I Etagen over Kontor og Butik bliver Værelser for Personalet. Ombygningen med Maskiner og alt Tilbehør vil som tidligere omtalt koste ca. 120,000 Kr. Omtale 6/4 (fuldt gengivet) Ejendomshandel. Skomager Mørchs Arvinger har solgt deres Ejendom i Algade, Nykøbing, til Vognmand Laur. Jakobsen. Overtagelsen sker straks. Omtale 12/4 (fuldt gengivet) Ekstratog til Reginateatret. Direktør Kaj Vejlsgaard, Reginateatret, har truffet Aftale med Odsherreds Jernbane om, at der forsøgsvis i halvanden Maaned fra Asnæs til Nykøbing og fra de mellemliggende Stationer hver Onsdag Aften kan løses en Billet, som gælder baade til Toget og til Biografen. Prisen bliver 1½ Kr. fra alle Stationer. For de mere sydlige Stationer bliver Betalingen altsaa en Del mindre, end hvad Banebilletten alene ellers koster, og selv fra Højby er det ikke dyrt at komme til Nykøbing og hjem igen for 50 Øre. Biografturen koster jo normalt 1 Kr. Billetten gælder selvfølgelig ogsaa for Hjemrejse. Reginateatrets Gæster kommer hertil med Kl. 19-Toget til en Forestilling Kl. 19,15, og der gaar saa Ekstratog fra Nykøbing Kl. 21,45 til Asnæs. Det er Forestillingen med første Uge-Halvdels ordinære Program, Oplands-Gæsterne faar at se. Første Gang bliver Onsdag efter Paaske med den udmærkede danske Film Der var engang en Vicevært, hvor Osvald Helmuth har sin store Rolle. Omtale 3/5 (fuldt gengivet)

Postfunktionærernes Feriehjem jubilerer. I Aar er det 25 Aar siden, at de københavnske Postfunktionærer købte Jagtjunker Bauditz s store Villa i Rørvig med tilhørende Areal paa 9 Tdr. Land, tildels beplantet. Set med Nutidens Øjne var Prisen lav. Kun 13,000 Kr. gav de for hele Herligheden, men desuagtet kneb det nok med at faa skrabet de fornødne Pengemidler sammen. Men siden har mange Postmænd været overordentlig glade for at Skridtet blev gjort. Mange af Postetatens Mænd har siden da med deres Familier fundet en tiltrængt Feriehvile paa det idylliske Sted. Men forøvrigt har ogsaa mange andre end Postfolkene nydt godt af Etablissementet. Det drives for Postfunktionærernes Regning, men naar det ikke er optaget af disse, tages ogsaa andre i Pension. Ja, i Højsæsonen har der undertiden været op til 80 Mennesker i Pleje der. For at kunne løse saa stor en Opgave, har der maattet flere Udvidelser til, saa den oprindelige Købesum er jo blevet mangedoblet. Overtagelsesdagen var den 4. Juni 1913. Saa denne Dato i Aar er den egentlige Jubilæumsdag. Den falder i Aar paa Pinselørdag, en meget uheldig Dag for Postfolk at holde Fest. Jubilæet vil derfor blive fejret ved en Sammenkomst paa Hjemmet Søndagen før, nemlig den 29. Maj. Omtale 4/6 (fuldt gengivet) Café Nordstrand aabner. Nykøbing Byraad har som allerede meddelt besluttet, at Restaurationen i Kommunens Ejendom ved Nordstrand atter skal genoplives. Bygningen er lejet ud til Hr. Kaj Vejlsgaard, der aabner Sæsonen 2. Pinsedag. De tidligere Restauratører paa dette Sted har ikke spundet Silke paa Virksomheden. Men efter at Restaurationen er blevet Nabo til D. F. M.s Kamperingsplads er Muligheden formentlig blevet større. Og kan Kaj Vejlsgaard ikke faa det til at gaa rundt, er der ingen, der kan. Omtale 15/6 (fuldt gengivet) Debat i Nykøbing Byraad om Støtte til Boligbyggeri. Hvis de kommunale Grunde er for dyre, kan en Prisregulering overvejes, men Tilsagn om Støtte gives ikke generelt. - Sagfører Jakob Jensen og Forholdet mellem de Radikale og Socialdemokraterne. Nykøbing Byraad holdt Møde i Aftes. Det indlededes med en hel Række Efterretningssager, deriblandt den nye Lov om Byplaner. Byplan, Mælkekontrol og Bevillinger. Borgmesteren bemærkede hertil, at Loven paabyder, at der inden fem Aar skal være tilvejebragt Byplaner for alle Købstæder. Der er jo nogen Tid at løbe paa, men det er dog ikke værd at udsætte det til sidste Termin. Skal vi overlade Gade- og Vejudvalget det til Overvejelse? Jakob Jensen: Det ser jeg ingen Grund til. Den Lov kan blive enten ophævet eller ændret inden den Tid, saa der er ingen Rimelighed i eventuelt at paaføre Kommunen

Jakob Jensen: Den kan De jo drage frem, naar det passer Dem. Herefter vedtoges det at stede Loven til Hvile foreløbig. Som Følge af denne Vedtagelse blev et tilbud fra Ingeniørfirmaet Frandsen & West, København, om Assistance ved Byplanens Udarbejdelse ogsaa lagt til Side. Socialministeriets Bekendtgørelse om Tilskud fra Udligningsfonden til visse kommunale Arbejder fik Gade- og Vejudvalget i sin Varetægt. Fra Købstadsforeningen forelaa Meddelelse om Forhøjelse af Kommunernes Arbejdsgiverbidrag til Arbejdsløshedsfonden. Borgmesteren: Det er ogsaa til Efterretning. Jakob Jensen: Nej, det er mere end det, for det drejer sig om en Forhøjelse af Kommunernes Bidrag, og det skal vedtages. Ganske vist kan vi ikke undslaa os for at betale. Borgmesteren: Forhøjelse andrager for Nykøbings Vedkommende 125 Kr. Lading-Petersen: Naar vi ikke kan undslaa os, er vi vel nødt til at tage det til Efterretning. Med et Smil dikterede Borgmesteren til Protokollen: Til Efterretning. Det vedtoges at betale. Skærpet Mælkekontrol. Fra Sundhedskommissionen var fremsendt Forslag til Regulativ for Mælkehandelen i Nykøbing. Det gaar ud paa, at der kun maa forhandles Sødmælk fra tuberkelfri Besætninger. Derimod kan der forhandles Fløde, skummet Mælk og Kærnemælk ogsaa fra Besætninger, der ikke har bestaaet Tuberkulinprøven, men dog kun i et Tidsrum af to Aar efter Regulativets Stadfæstelse. Endvidere skal de Mejerier, der forhandler Mejeriprodukter i Nykøbing, indrette særlig Afdeling paa Mejeriet til Behandling af Konsummælken, og disse skal staa under Tilsyn af Sundhedskommissionen. Borgmesteren: Det er strenge Bestemmelser, der stilles til saavel Producenter som Mejerier. Men det er i alles Interesse, at et saa godt Næringsmiddel, som Mælken er, fremtræder saa sundhedsbetryggende som mulig. Kravet om, at al Sødmælk skal være fra tuberkelfri Besætninger træder i Kraft straks. Naar man derimod har sat en Karenstid af to Aar for Fløde, skummet Mælk og Kærnemælk, er det dels fordi disse Grupper gennemgaar en Pasteurisering paa Mejeriet, saa Smittefaren derfra er yderst ringe og dels, fordi det i Øjeblikket vilde være meget vanskeligt for Mejerierne Danmarks Biblioteksforening indbød til Aarmøde den 5. og 6. August. Det vedtoges ikke at lade sig repræsentere. Udgifter til slige Forarbejder. Lad os tage Loven til Efterretning og saa lade den ligge foreløbig. Johs. Olsen: Hvornaar skal den saa frem igen? Fra Amtsarbejdsanvisningskontoret i Holbæk var fremsendt Driftsregnskab for 1937-38. Det viste en samlet Udgift paa 14,066 Kr. Nykøbings Andel i disse Udgifter er 211 Kroner.

Gideon: Jeg er principielt enig i, at Bestemmelserne maa være strenge. Men i Sundhedskommissionen var jeg i Tvivl om, hvorvidt de kunde overholdes. Derfor begærede jeg indhentet en Erklæring fra Bestyrelsen paa Billesborg. En saadan foreligger ikke i skriftlig Form, men en saadan Erklæring er ikke vedlagt Sagen. Borgmesteren: Den har ikke været forelagt den nævnte Bestyrelse, thi i saa Fald vilde Bestyrelserne fra de øvrige Mejerier, der forhandler Mælk i Nykøbing, være lige saa berettiget til at erklære sig. Ordningen vedtoges derefter. Boligbyggeriet i Nykøbing. Er der bolignød? Socialdemokraterne gaar ind for at sælge byggemodne Grunde til 50 Øre Alen. at fremskaffe disse Produkter fra garanteret rene Besætninger. I løbet af to Aar kan man derimod gaa ud fra, at alle Besætninger er renset ud, og saa kan Kravet rejses. I Mødet forelaa følgende Skrivelse fra den socialdemokratiske Gruppe: I Henhold til Lov af 13. April 1938 om Laan til Boligbyggeri tillader den socialdemokratiske Gruppe sig at foreslaa Byraadet, at Kommunens Byggegrunde sælges til Halvdelen af deres Værdi for at fremme Boligbyggeriet og derigennem afhjælpe Bolignøden og Arbejdsløsheden. Man tænker i første Række paa Grundene Øst for De Gamles Hjem". Eventuelle Købere skal forpligte sig til inden for et Aar at opføre Hus paa Grundene, ligesom de skal forpligte sig til at lade Arbejdet udføre af Kommunens Arbejdere. Dette Forslag gav Anledning til en indgaaende Drøftelse, hvor alle de øvrige Partigrupper gik mod Forslaget, men dog endte Forhandlingerne i en enstemmig Vedtagelse, der dog kun var af midlertidig Karakter. Debatten.

Johs. Olsen motiverede Forslaget ved at udtale: I de senere Aar har der ikke vøret megen Gang i Privatbyggeriet lier i Kommunen. Den nye Boliglov aabner en ny Adgang. Det er med henblik herpaa, at vi stiller vort Forslag. De Grunde, der der er Tale om, blev, saa vidt jeg husker, ansat til en Pris af 1 Kr. Kv. Alen. Naar de efter vort Forslag nedsættes til 50 Øre, nærmer det sig den Pris, disse Grunde i Virkeligheden er værd. Kun vi paa den Maade stimulere Byggeriet, vil det ogsaa tjene til at afhjælpe Arbejdsløsheden, hvilket ogsaa er Lovens Formaal og endelig vil det afhjælpe den Bolignød, der faktisk er her i Byen. Vi har allerede to Familier, der har meddelt Socialudvalget, at de er husvilde til 1. Juli. Kravet om, at Arbejdet skal udføres af Kommunens egne Arbejdere er naturligt, fordi Anvendelsen af udenbys Haandværkere er paa Mode. Lading-Pedersen: Jeg er enig i at fremme Boligbyggeriet, men bunduenig om Midlet dertil. Prisen paa de Grunde er ikke en Krone, men 1 Kr. 25 Øre og 150 Øre pr. Kv. Alen. Grundene er paa 2000 Kv. Alen. Det vil sige, at vi skulde yde et Tilskud paa 13-1400 Kroner til dem, der netop fik Byggegrund her, men det vilde dog være en urimelig Favorisering. Alle maa være lige. leg skal ikke være uvillig til at yde Kommunegaranti for de sidste 10 pct. op til 90 pct. af Bygningens Anskaffelsessum, dog naturligvis kun efter Undersøgelse af hver enkelt Ansøgers Forhold. Paa den Vis vil sikkert det nødvendige Boligbyggeri kunne gennemføres. Forcere Byggeriet ud over del naturlige Behov vil kun medføre en større Indflytning, end vi egentlig bryder os om. Man har jo paa Landset den Forestilling, at man i Byerne udnytter de bestaaende Beskæftigelseslove stærkere i Byerne end paa Landet. Men de, der flytter ind, vil hurtigt gøre den beklagelige Opdagelse, at Beskæftigelse er her ikke, og saa er der kun Socialhjælpen tilbage. Angrebet paa Socialdemokraterne og de Radikale. Jakob Jensen: Det er nu anden gang, den socialdemokratiske Gruppe lægger sine specielle Forslag frem. Det er et Tidens Tegn. Det aabenbarer nemlig den dybe Uenighed mellem den socialdemokratiske og den radikale Gruppe. Det kan være, at den hidtidige Prisansættelse paa disse Grunde bør ændres, men skrive dem ned til Halvdelen af deres Værdi er der dog ingen Mening i. Lad Gade- og Vejudvalget overveje Prisspørgsmålet. Men jeg kan ikke gaa med til, at Prisen sættes lavere for disse grunde, der er forsynet med Gas, Vand, Elektricitet, Vej og Kloak, end tilsvarende Grunde kan købes til andre Steder. Det er meningsløst paa kunstig Vis at forcere Byggeriet og trække flere Arbejdsløse til Byen. Overflod paa Lejligheder er her ikke, men man kan ikke tale om Bolignød. At et par Familier har henvendt sig til Socialkontoret siger intet, thi det kan skyldes helt andre grunde. Saa vidt mig bekendt er vist saa at sige alle Byens Haandværkere i Arbejde, saa som M iddel mod Arbejdsløsheden er det ikke nødvendigt. Kravene om, at Køberne skal bebygge Grunden inden 1 Aar og i benytte indenbys Haandværkere er umulige. Hvorledes tænker man sig at haandhæve dette? Hvad vil man gøre ved den Køber, der ikke bygger? Jeg under vore egne Haandværkere den størst mulige Beskæftigelse, men indføre et Monopol for dem vil jeg ikke. Følgen bliver, at vore Haandværkere udelukkes fra Arbejde liden for Kommunens Grænser. Forslaget er daarligt underbygget og umuligt at praktisere. Skal der være Lotteri? Gideon: Heldig har den socialdemokratiske Gruppe ikke været med Forslaget. Det kan kun blive at favorisere de enkelte paa andre Borgeres Bekostning. Det er jo ikke mange Grunde, der er Tale om. Hvis nu der melder sig dobbelt saa mangt Købere som der er Grunde, skal det saa være Ancienniteten, der skal være afgørende? Eller skal det afgøres ved et Slags Lotteri, forestaaet af Johs. Olsen? Forøvrigt er det vist ikke saa sløjt med Byggeriet, som her siges. Der er jo dog adskillige Huse under Opførelse Iangs Egebjærgvejen. Jeg er enig med Lading-Petersen om, at man ikke unødvendigt skal forcere Byggeriet. Men Loven vil jeg være med til at udnytte, om end jeg ikke vil forpligte mig til at give Kommunegaranti for alle eventuelle Ansøgere. Men jeg er villig til at gøre det i de Tilfælde, hvor Lovens Forudsætninger er til Stede. Det er muligt, at øget Byggeri giver øget Indflytning fra Landet, men i det Aar,

hvor vi fester for Stavnsbaandets Ophævelse skulde vi dog heller ikke indføre et nyt Stavnsbaand. Det foreliggende Forslag er ikke overvejet. En anden Sag er, at de maaske nok er Grund til at overveje, om den en Gang fastsatte Grundpris er rigtig, men 1 Kr. 25 Øre Kv. Alen for en byggemoden Grund kan dog ikke siges at være høj Pris. Jakob Jensen: Har der ikke været en Køber til Grund efter den gældende Pris? Jeg har hørt det, men at han ingen Besked kunde faa af Udvalget? Svar paa Tiltale. Borgmesteren: Da vi anlagde Vejen med Kloak og de forskellige Ledninger, androg dette en Udgift, der svarede til 50 Øre pr. Kv. Alen af Grundene. Skulde vi nu sælge disse for 50 Øre, fik vi jo intet for Jorden. Til Jakob Jensens Gruppebemærkninger skal jeg sige, at Socialdemokraterne og de Radikale er to selvstændige Grupper, der hver for sig tager Stilling til de foreliggende Spørgsmaal. Socialdemokraterne har ikke afæsket os vor Mening, inden deres Forslag fremkom. Om Sagen øvrigt kan jeg tilslutte mig Lading-Petersens Udtalelser. Middelfart og Nykøbing. Johs. Olsen: Jakob Jensens Mening, at vort Forslag kun er fremkommet for at drille de Radikale, har jeg kun et Smil tillovers for. Det lyder godt, at alle er enige om at ville modarbejde Arbejdsløsheden og fremme Boligbyggeriet. Kun kedeligt, at de alle er enige om at vise det i Praksis ved at gaa mod vort Forslag. Jakob Jensen sagde, at det var urimeligt at stimulere Boligbyggeriet, men er det ikke dette, som den nye Lov tilsigter, og den har dog de Konservative stemt for. Tanken om at sælge Grunde til Halvdelen af deres Værdi er ikke noget uhørt. Middelfart, der er en Kommune, som Lading-Petersen sætter højt, har givet Byggegrunde gratis for at faa Byggeri i Gang. Tilflytningen til Byen, som Lading-Petersen hænger sig i, skal vi ikke tage saa alvorlig, Der flytter ogsaa nogle ud. Lading-Petersen er jo selv Tilflytter. (Munterhed). Frederik Petersen: Naar Jakob Jensen ikke mener, at det hjælper paa Arbejdsløsheden at sætte Arbejde i gang, saa ved jeg ikke, hvad der skal til. Hvis ikke Grundene var for dyre, var de vel blevet solgt. Nybjerg: Det er rigtigt, at der har været Forespørgsel paa en Grund, og jeg lovede at forelægge det for udvalget, men forinden kom det herværende Forslag frem, og saa vilde vi selvfølgelig først se, hvad dette førte til. Jakob Jensen: Det kommer jo ikke mig ved, hvorledes Samarbejdet er mellem Radikale og Socialdemokrater, men karakteristisk er det, at de to Grupper har saa vidt forskellig Indstilling. Den nye Boliglov har jeg ikke noget imod at udnytte paa fornuftig Vis, men dette her er ikke fornuftigt. Grundprisen kan der forhandles om. Lading-Petersen: Naar Jakob Jensen indrømmer, at Forholdet mellem Socialdemokraterne og os ikke kommer ham ved, kunde han uden Skade lade dette Tema ligge. Om Prisen for Grundene kan vi forhandle. Men hvad enten Værdien sættes til det ene eller det andet, gaar jeg ikke med til at begunstige nogle enkelte ved at overlade dem Grunde til Halvdelen af Værdien.

Borgmesteren: Frederik Petersen bør ikke misrekommandere Grundene ved at sige, det er Mose. Jorden er flakket der som overalt i Byen. Men jeg har undersøgt Bundforholdene flere Steder og fundet god Lerbund. Gideon: Hvis Socialdemokraternes Indstilling havde gaaet ud paa at undersøge, om ikke Grundprisen er for høj, kunde vi tales ved om det. Men et saadant Forslag var der vel for lidt Agitation i. Mere Smæld er der i Forslaget om at sælge til Halvdelen af Værdien, Egentlig er det Johs. Henriksen, der har forsømt sin Plig i som Medlem af Gade- og Vejudvalgel ved ikke at foranledige, at Udvalget tog Prisspørgsmaalet op til Drøftelse. For at raade Bod paa hans Forsømmelse, vil jeg foreslaa, at Gade- og Vejudvalget nu tager Sagen op og fremkommer med en Indstilling om en eventuel Prisregulering. Johs. Olsen: Jeg er glad for, at vi har stillet vort Forslag, for det synes jo det er den almindelige Mening, at Grundene er for dyre. Jeg kan godt tiltræde Gideons Henstilling om Undersøgelse, saa er der jo Mulighed for, at vi kan komme overens. Jakob Jensen: Ja, men det er kun Spørgsmaalet om Grundprisen, Gade- og Vejudvalget skal beskæftige sig med. Borgmesteren: Kan Forslagsstillerne tiltræde Gideons Forslag? Johs. Olsen: Ja, hvis vi hurtigt kan have en Indstilling. Nybjerg: Vi kan behandle det omgaaende. Johs. Olsen: Saa kan vi godt tiltræde. Hermed blev Sagen foreløbig stillet i Bero. Kaution for Boligbyggeri. Uden Forbindelse, men dog i Kontakt med foranstaaende Sag forelaa en Forespørgsel fra Arkitekt Andreas Jensen, Holbæk, der ønskede oplyst, om Byraadet vilde yde Kaution for Boligbyggere, saa de kunde opnaa et Byggelaan paa indtill 90 pct. af Byggesummen. Han oplyste, at der var 18 Aspiranter til saadan Kautionsydelse. Endvidere, om man vilde yde Kaution for indtil 95 pct. for Byggeforeninger, der vil opføre Boliger for børnerige Familier. I begge Tilfælde drejer det sig dog kun om Kaution far 10 pct., idet de øvrige Laan ydes uden Kaution, og endelig spurgte han, om Kommunen vilde være villig til at tage Andele i Byggeforeningsforetagender for de sidste 5 pct., saafremt der var Medlemmer, der ikke var i Stand til selv at indskyde denne Andel. En Grossistforespørgsel"... Jakob Jensen: Det er ikke muligt at give et almengyldigt Svar paa saadan en Grossistforespørgsel. Vi maa se paa hver enkelt Sag for sig, naar der foreligger de fornødne Tegninger, Driftsbudgetter m. v. Finder vi saa, at Projektet er fornuftigt og Ansøgeren stabil, kan vi støtte det, men afgive et generelt Tilsagn kan vi ikke. Vort Svar maa derfor være, at vi maa tage Stilling til hver Ansøger for sig. Borgmesteren: Vi kan svare Arkitekten, at Byraadet er villig til i fornødent Forhold at yde Kaution, men maa tage Stilling til hver enkelt Ansøger for sig. Borgmesterens Forslag til Udtalelse vedtoges derefter med Radikale og Socialdemokraters Stemmer. Johs. Olsen: Der stemte de to Grupper sammen. Jakob Jensen: Ja, og det er fornødent at konstatere det!