Miljøtilsynsplan 2017-2020 1
Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven mv. samt de regler, der er fastsat med hjemmel i disse. I kommunen lægger vi vægt på, at tilsynsarbejdet er dialogbaseret, så virksomhederne og landbruget ser tilsynet som en hjælp til at overholde lovgivning samt en vejledning om miljøforbedringer. Ifølge Bekendtgørelse om miljøtilsyn (nr. 1519 af 7. december 2016) skal alle kommuner udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn. Miljøtilsynsplanen er ikke en detaljeret plan for hvilke virksomheder og landbrug, der får tilsyn hvilke år. Planen beskriver derimod strategien for gennemførelse af tilsyn, og skal give borgere, virksomheder, landbrug og andre interesserede et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats. Miljøtilsynsplanen skal som minimum indeholde: Hvilket geografisk område, kommunen fører miljøtilsyn i Generel vurdering af væsentlige miljøproblemer, som virksomheder/landbrug giver anledning til Liste med navn og adresse på særligt forurenende (IED)-virksomheder og -landbrug En beskrivelse af tilsynsindsatsen og hvordan et tilsyn tilrettelægges og gennemføres En beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder IED-virksomheder er særligt forurenende virksomheder og store landbrug, der er omfattet af EUs direktiv om industrielle emissioner (udledninger). Miljøtilsynsplanen er offentliggjort første gang juli 2013 og vil herefter blive opdateret mindst hver 4. år. Udkastet til miljøtilsynsplanen sendes i offentlig høring i 4 uger og vil blive offentliggjort på Fredensborg Kommunes hjemmeside. Alle anvendte kort stammer fra Fredensborg Kommunes Kommuneplan 2013. Med den nye kommuneplan der forventes offentliggjort i slutningen af 2017, vil der forekomme nye opdaterede kort. Kortene anvendt i denne miljøtilsynsplan vil blive opdateret derefter. Jf. 3, stk. 5 i bekendtgørelsen om miljøtilsyn vil miljøtilsynsplanen ikke blive sendt i høring efter opdateringen. 2
Det geografiske område På nedenstående kort er kommunens erhvervsområder angivet. Langt hovedparten af de virksomheder, som kommunen fører tilsyn med, er placeret i erhvervsområderne angivet med blåt på kortet ovenfor. Erhvervsområderne er typisk placeret i udkanten af kommunens fire bysamfund (Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal), mens enkelte erhvervsområder er placeret i landområdet. Landbrugene er naturligvis typisk placeret i de omkringliggende landområder. Alle kommunens erhvervsområder er inddelt i miljøklasser (defineret i Håndbog om Miljø og Planlægning) som kan ses på nedenstående fire kort. Miljøklasserne i Fredensborg Kommune går fra 1-6, hvor miljøklasse 1 er den mindst miljøbelastende, og miljøklasse 6 er den mest miljøbelastende. Erhvervsområdernes miljøklasser, som er fastsat i den til enhver tid gældende kommuneplan, anvendes fremadrettet som planlægningsværktøj for til stadighed at sikre gode forhold for såvel borgere som virksomheder. Kommunen forsøger hermed at skabe den afstand mellem borgere og virksomheder, der er nødvendig for at opnå en fredelig sameksistens. Af de fire kort fremgår desuden kommunens Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almen vandforsyning. Ved miljøtilsyn i disse områder, har kommunen særlig fokus på forebyggelse af jord- og grundvandsforurening. 3
Fredensborg Humlebæk Miljøklasse 1 Miljøklasse 2 Miljøklasse 3 Miljøklasse 4 Miljøklasse 5 Miljøklasse 6 Nivå Kokkedal Nivå Kokkedal 4
Af kortet herunder fremgår kommunens indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsoplande. Den blå farve angiver kommunens indsatsområder og den røde farve angiver de nitratfølsomme indvindingsoplande. Kommunens indsatsområder Nitratfølsomme indvindingsoplande Væsentlige miljøforhold Fredensborg Kommune er en typisk bosætningskommune med mindre erhvervsområder med hovedsagligt lettere industri- og håndværksvirksomheder. Kommunen har derfor et relativt begrænset antal miljøbelastende virksomheder. Kommunens virksomheder kan generelt give anledning til flg. miljøproblemer: Risiko for udledning af miljø- eller sundhedsskadelige kemiske stoffer til luften Risiko for udledning af miljø- eller sundhedsskadelige kemiske stoffer via kloak til rensningsanlægget/vandmiljøet Risiko for forurening af jord og vandmiljø ved forkert håndtering af miljøfarligt affald CO 2 -udledning til atmosfæren gennem forbrug af fossilt brændstof. Gener for omkringboende i form af støj, vibrationer, lugt, lys, støv, m.v. Kommunen er også karakteriseret ved et relativt stort landområde med spredt beliggende gårde. De fleste landbrug er planteavlere eller har et dyrehold, der overvejende består af heste. Kommunens landbrug kan generelt give anledning til flg. miljøproblemer: Risiko for forurening af grundvand, søer, vandløb og hav med kvælstof, fosfor og sprøjtemidler under dyrkning af markerne eller ved uheld. Risiko for belastning af naturområder med luftformig ammoniak fra husdyrgødning på lager eller udspredt på markerne Risiko for forurening af jord og vandmiljø ved forkert håndtering af miljøfarligt affald CO 2 -udledning til atmosfæren gennem forbrug af fossilt brændstof Gener for omkringboende i form af støj, støv, lugt, fluer m.v. 5
Da størstedelen af kommunens areal ligger indenfor OSD og indvindingsoplande for almen vandforsyning, er det meget væsentligt for kommunen at, fokusere på forebyggelse af jord- og grundvandsforurening i forbindelse med kommunens miljøtilsyn på virksomheder og landbrug. Virksomheder og landbrug, som kommunen fører miljøtilsyn med I Fredensborg Kommune er der registreret ca. 1200 virksomheder og ca. 300 landbrug. Kommunen har efter bekendtgørelsen om miljøtilsyn pligt til at føre regelmæssigt tilsyn med henholdsvis ca. 80 af disse virksomheder og ca. 80 landbrug. Staten fører tilsyn med ganske få virksomheder i kommunen. Toelt Losseplads, er den eneste IED-virksomhed i kommunen, som er særligt forurenende. På denne virksomhed er staten tilsynsmyndighed og godkendelsesmyndighed. Der er ingen landbrug i denne kategori. Kommunen rummer ca. 15 godkendelsespligtige virksomheder (bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed), der har en størrelse og en produktion, som betyder, at vi skal besøge dem fra hvert år til hvert 3. år. Der er ca. 25 virksomheder, optaget på bilag 1 i bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug. De resterende virksomheder er reguleret af deres egen branchebekendtgørelse. Der er ca. 80 landbrug med dyrehold., der har en størrelse og en produktion (bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.), som betyder, at kommunen skal føre tilsyn med dem fra hvert år til hvert 6. år. Tilsynsfrekvensen for den/det enkelte virksomhed/landbrug afhænger af deres miljøbelastning. For resten af virksomhederne og landbrugene er der ikke krav om regelmæssige miljøtilsyn. Her kommer vi kun på besøg, hvis en borger henvender sig til kommunen om formodede lovovertrædelser eller føler sig generet af støj, røg, lugt mv. Tilsynsindsatsen tilrettelæggelse og gennemførelse Langt de fleste krav og grænseværdier, som virksomheder og landbrug skal overholde er fastlagt fra centralt hold. De fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, Husdyrgodkendelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, Miljømålsloven m.fl. samt de bekendtgørelser og vejledninger, der er udarbejdet i medfør af disse. Mange af kravene indføjes af kommunen som vilkår i den miljøgodkendelse eller miljøtilladelse, som de store og mellemstore virksomheder skal have, når de etablerer eller ændrer væsentligt på en produktion. Kravene og grænseværdierne har som mål at undgå eller begrænse de miljøproblemer, der er nævnt ovenfor. Kommunen skal kontrollere at miljøkravene og grænseværdierne er overholdt. På nogle områder har kommunen udarbejdet et regulativ eller en forskrift, som nærmere præciserer, hvilke miljøkrav, der skal overholdes. Regulativer og forskrifter sikrer, at virksomheder, landbrug og private på forhånd er klar over, hvilke krav der stilles. Desuden har Miljøstyrelsen udarbejdet en lang række vejledninger, der kan hjælpe virksomheder og landbrug til at holde sig indenfor loven og tilrettelægge en miljømæssig fornuftig drift. Kommunen lægger stor vægt på, at tilsynsarbejdet er dialogbaseret, så virksomhederne og landbrugene oplever tilsynet som en hjælp til at overholde lovgivning og en vejledning om miljøforbedringer. En god og respektfuld dialog giver samtidig mulighed for at inspirere og medvirke til, at virksomheder og landbrug gør en frivillig indsats for at mindske miljøpåvirkningen. Dette kan eksempelvis være initiativer til energibesparelser, CO 2 - reduktion, indførsel af miljøstyring, naturpleje m.v. 6
Kommunen gennemfører regelmæssigt et basistilsyn med alle store og mellemstore virksomheder og landbrug efter frekvenser fastsat i bekendtgørelsen om miljøtilsyn. Et basistilsyn er et totalt tilsyn, hvor alle virksomhedens/landbrugets miljøforhold gennemgåes. Derudover skal kommunen gennemføre prioriterede tilsyn, med de virksomheder og landbrug, der udgør en særlig miljørisiko. Ved disse tilsyn fokuseres der på specifikke miljøproblemer. Meningen med de prioriterede tilsyn er, at målrette miljøindsatsen dér, hvor der er særlige miljøproblemer. Kommunen skal følge op på tilsynene og meddele evt. henstillinger, indskærpelser, påbud og forbud. Efterfølgende skal kommunen kontrollere at disse er efterkommet, og at vilkår i godkendelser og tilladelser samt dispensationer er overholdt. Tilsynsbesøgene udføres enten varslet eller uvarslet afhængigt af det aktuelle tilsyn. Tilsynsarbejdet består af fysiske tilsyn og administrative tilsyn. Ved de fysiske tilsyn besøger kommunens miljømedarbejdere virksomhederne eller husdyrbrugene og gennemgår deres miljøforhold, mens kommunen ved de administrative tilsyn kontrollerer f.eks. fremsendte resultater af virksomhedernes egenkontrol og årsrapporter. Som noget nyt skal kommunen efter gennemført tilsyn på virksomheden eller landbruget, offentliggøre de væsentligste miljøforhold konstateret på tilsynet på Miljøstyrelsens hjemmeside for Digital MiljøAdministration (DMA). Kommunen skal også foretage en risikovurdering af virksomhederne og landbrugene ud fra detaljerede kriterier fastlagt af staten. Krav om risikovurdering og tilsynsfrekvens for alle virksomheder og landbrug omfattet af bekendtgørelsen om miljøtilsyn er implementeret og trådt i kraft. Kravene til tilsynsfrekvens erstatter aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn fra 2005. Bekendtgørelse om miljøtilsyn indeholder desuden krav om, at kommunen hvert år skal gennemføre to tilsynskampagner årligt, som skal afrapporteres og offentliggøres på Fredensborg Kommunes hjemmeside. Som en del af tilsynsarbejdet udføres derfor to årlige kampagner rettet mod en branche, et specifikt miljøtema eller geografisk område. Kampagnerne giver mulighed for at sætte ekstra fokus på et afgrænset emne med betydning for miljøet. En af de årlige kampagner tilstræbes udført i et samarbejde med de andre kommuner i Milsam-samarbejdet (kommunal miljøsammenslutning i Nordsjælland) og evt. øvrige tværkommunale miljøsamarbejder i Hovedstadsområdet. Eksempler på kampagner kan være fokus på oplag af kemikalier og farligt affald, affaldssortering, olieudskillere, vedligehold af filtre på luftafkast eller opsporing af nye virksomheder eller landbrug, der skal have tilsyn. Samarbejde med myndigheder og andre Hvis kommunen under tilsyn eller i anden forbindelse opdager åbenlyse overtrædelser, som ikke hører under kommunens myndighed, meddeles det til den relevante myndighed.f.eks. Arbejdstilsynet, Politiet, Beredskabet, Region Hovedstaden og Skat. Kommunen informerer f.eks. Arbejdstilsynet, hvis der ved tilsyn konstateres forhold, hvor arbejdsmiljøet bør forbedres. Kommunen arbejder sammen med politiet, hvis virksomheder ikke efterkommer kommunens håndhævelse, mens der samarbejdes med Beredskabet i forbindelse med virksomheder omfattet af Risikobekendtgørelsen pga. oplag af farlige stoffer. Region Hovedstaden orienteres, hvis kommunen konstaterer jordforurening i forbindelse med tilsynene. Skat skal f.eks. informeres, hvis der etableres nye affaldsdeponier. Kommunen samarbejder i øvrigt med Miljøstyrelsen omkring virksomheder, hvor kommunen har myndigheden til at udarbejde miljøgodkendelsen, mens Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Sammen med NaturErhvervstyrelsen udfører vi den fysiske kontrol af en række krydsoverenstemmelseskrav (KO-krav) på landbrug. KO-krav er udvalgte danske miljøregler. Hvis disse ikke opfyldes, bliver landmanden trukket i arealstøtte. 7
Kommunen deltager i Milsam, som er et tværkommunalt samarbejde mellem 11 kommuner i det tidligere Frederiksborg Amt. Samarbejdet bidrager til at højne kvaliteten af miljøtilsynet ved at skabe et forum for erfaringsudveksling mellem sagsbehandlere i de 11 kommuner, tilrettelæggelse af temamøder som efteruddannelse samt en fælles forståelse for miljøproblemer i forbindelse med miljøtilsyn. Endelig forsøger vi at opnå en ensartet praksis på de områder, hvor der et kommunalt, politisk råderum. Kommunen deltager i øvrigt i andre former for tværkommunale samarbejder såsom Envina (landsdækkende forening for miljømedarbejdere i kommuner, regioner og staten). 8