Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Relaterede dokumenter
Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Fremtidens kommuneplan for det åbne land.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Fremtidens Landskaber

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag)

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Bilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Indledning. Ikke teknisk resumé

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013


Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Dato: 28. december qweqwe

Konfliktsøgnings detaljer:

Begrundelse for afgørelse Forinden der træffes afgørelse er arealets restriktioner blevet belyst. Se skema 1.

Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket.

Ny revideret 46-udtalelse Horsbølvej 5, 7200 Grindsted

Ansvarlig sagsbehandler

Jordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet.

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Noter vedr. store husdyrbrug

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Planlægningen og landbruget. Det åbne land, biogas og landbrugsbygninger

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Hjælp til husdyrgodkendelser

Område 8 Lammefjorden

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Screening af lokalplan 106 og Kommuneplantillæg 3 til kommuneplan Kan planen medføre ændringer i eller påvirkninger af:

Afgørelsen er truffet i medfør af 27 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug.

Miljøvurdering af Rapport om planlægning for testpladser til serie 0- møller frem mod 2020

Kortbilag 1: Bebyggelse

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

46-udtalelse Mølgårdvej 18, 7200 Grindsted

Tillæg nr. 23 til Herning Kommuneplan

Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE)

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SMV-screening af planer og programmer

Kuperet skovnært landskab

UDKAST MILJØVURDERING. Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan Hoby Graveområde - udvidelse Lolland Kommune

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv Planens fakta:

Særligt værdifulde landbrugsomra der Holbæk Kommune 2013

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Rebild Kommunes foreløbige høringssvar i forbindelse med forslag til råstofplan 2016 samt forslag til Miljøvurdering og miljørapport.

Randers - Neder Hornbæk

Planlagt anvendelse: Natur, kultur, fritidsområde,

Miljøscreening af forslag til lokalplan for sommerhusområdet ved Avlegård

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Fladbakker i Lynge Nord

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Solcelleprojekt Nylandsmose - syd for Vejlø

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Område 9 Svinninge Vejle

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Screeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Omfang af afledte projekter og aktiviteter

Planlægning for opstilling af 3 stk. V KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Transkript:

Samlet vurdering Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da hovedparten af området er lavt beliggende og er tørlagt ved hjælp af pumper og diger. Dog er der fine forhold for at bygge på moræneknoldene ved Øland og Gjøl. Der er begrænsninger for jordanvendelsen, pga. de af staten udpegede fosforklasser for Natura2000-områderne. Ligeledes er der naturinteresser, der skal beskyttes. 1

1 Området generelt 1.1 Følsomhed overfor klimaændringer Oversvømmelser Området som helhed ligger i kote 0,5 til -0,5. Fladen brydes dog af moræneøer i kote 30-39. På disse moræneøer ligger Øland og Gjøl. Området indeholder mange vandløb og grøfter. Hovedparten af området, den østlige del af området er drænet og pumpet. I dennne del af området er der ligeledes diger. Mod vest, vest for Attrup er der ingen diger. Hele området er udpeget som lavbundsareal på nær moræneøerne ved Øland og Gjøl. I området er der tre potentielle vådområder et omkring Ulvedybet, et ved Attrup og et ved Haverslev. Samlet vurdering: Middel frihedsgrad, da området er beskyttet af diger, drænet og pumpet. 1.2 Infrastruktur - Veje, planlagte veje, egnethed/ barriere Hovedvejen mellem Aabybro og Brovst danner grænsen mod nord. Desuden er enkelte større veje, ekspempelvis den gamle amtsvej Kirkedalsvej samt mange mindre veje på tværs i området. Der er planlagt en omfartsvej syd om Arentsminde og Halvrimmen. Samlet vurdering: Lav frihedsgrad, da infrastrukturen er præget af mange mindre veje. 1.3 Rekreativitet, natur, kultur - Andre væsentlige interesser Der er væsentlige naturinteresser omkring Ulvedybet, Limfjorden og Oxholm skov, der en en gammel løvskov (herregårdsskov). Der er natur- og landskabsinteresser langs fjordkysten, og der er store områder, der er omfattet af kystnærhedszonen. Langs kysten er der områder, der er beskyttet natur ( 3 - strandeng). Øland Golfklub ligger i området. Der er en campingplads i Attrup. Samlet vurdering: Middel frihedsgrad da størstedelen af området kan anvendes til landbrug. Naturinteresserne er også væsentlige. 1.4 Planlægning - Byudvikling, sommerhusområder, vindmøller Byerne Halvrimmen, Arentsminde, Gjøl, Østerby/Hammershøj, Attrup ligger i området. Der er byudviklingsinteresser omkring Gjøl. Desuden er der et udbygget sommerhusområde vest for Gjøl. Samlet vurdering: Høj frihedsgrad pga. få restriktioner fra anden planlægning. 1.5 Landbrugsstruktur og investeringsaktivitet - antal landbrugsejendomme, størrelse, type Landbrugsejendomme i området: 0-5 store kvægbrug >250 DE 0-5 store svinebrug >250 DE 6-10 svinebrug 75-250 DE 2

0-5 kvægbrug 75-250 DE 0-5 svinebrug 3-75 DE 21-25 kvægbrug 3-75 DE 0-5 blandede brug 3-75 DE 11-15 pelsdyrfarme > 75 DE 31-35 pelsdyrfarme < 75 DE 31-35 planteavlere 30-150 ha 0-5 planteavlere 150-500 ha 0-5 planteavlere > 500 ha Området indeholder en stor variation i forhold til landbrug. Størstedelen af pelsdyrfarmene i Jammerbugt Kommune ligger i dette område. Der er sket stor investering i pelsdyrfarme i området. Samlet vurdering: Høj frihedsgrad - området har høj værdi som landbrugsområde. 2 Jordanvendelse 2.1 Særlige naturværdier (ammoniak) - Fredninger, Natura2000, beskyttet natur mv. Større Natura2000-område ved Ulvedybet, der ligeledes omfatter strandengene mod syd og videre mod vest til Attrup. Ved Attrup er der ligeledes et Natura2000-område på land. Områder langs kysten er omfattet naturbeskyttelse - 3. Regional naturområde ved Øland. Blå og grønne korridorer omkring Natura2000-området ved Ulvedybet. Derudover er der enkelte spredte blå og grønne korridorer rundt om i området. Samlet vurdering: Middel frihedsgrad. 2.2 Nitratklasse/fosforklasse (afstrømning) - Udbringning, harmonikrav Den vestlige del af området er omfattet af nitratklasse I. Den midterste del af området er beliggende i nitratklasse II og den østligste del samt et mindre område ved Attrup er beliggende i nitratklasse III. Størstedelen af området er beliggende i fosforklasse II og afvander til et af staten udpeget fosforoverbelastet Natura2000-område. Kun et mindre område vest for Attrup er uden fosforklasse. Hele området afvandes til Limfjorden. Samlet vurdering: Lav frihedsgrad pga. nitrat- og fosforklasser på baggrund af de nuværende statslige modelberegninger. Dog højere frihedsgrad i den vestlige del af området, da dette område ligger i nitratklasse I. 2.3 Grundvand, vandløb, søer - OSD, indvindingsoplande, vandmiljø OSD-områder ved Gjøl og Øland. Ved Gjøl og Øland er der ligeledes områder med drikkevandsinteresser og vandindvindingsområder. 3

Flere målsatte vandløb i området forureningsgrad II og III. Tre potentielle vådområder et omkring Ulvedybet, et ved Attrup og et ved Haverslev. Samlet vurdering: Middel frihedsgrad pga. målsatte vandløb og OSD-områder. 2.4 Jordbundstype - Jordarter/ jordtype Størstedelen af området er hævet havbund fra stenalderhavet - med marine aflejringer brudt af moræneøer, der ligger som markante bakkeformationer i landskabet. Området indeholder også store inddæmmede arealer. Jordarterne består hovedsageligt af marint sand og ler. På moræneøerne består jordarten hovedsageligt af morænesand og -grus. Samlet vurdering: Lav frihedsgrad pga. stor udvaskning i henhold til de nuværende statslige modelberegninger. Afstrømning sker til Limfjorden. 3 Bygninger 3.1 Rummelig/ visuel analyse af landskabet - Hvor store bygninger kan landskabet bære? Området er meget åbent og meget fladt, og er derfor karakteriseret ved stor skala. Lav grad af kompleksitet. Samlet vurdering: Høj frihedsgrad pga. stor skala. Store bygninger kan indpasses i området. 3.2 Natur- og kulturgeografiske værdier - Kirker, fortidsminder, skovbyggelinje, åbeskyttelseslinje, klitfredning, fredninger Området indeholder kulturmiljøer ved Attrup og ved Øland. Området har få beskyttede diger, og der er i området enkelte fredede gravhøje. Der er skovbyggelinje omkring Oxholm Skov, og der er enkelte åbeskyttelseslinjer rundt om i området. I området ligger Gjøl og Oxholm Kirker, der begge har kirkebyggelinjer. Der er fjernbeskyttelseszone ved Gjøl Kirke og i den midterste del af området er fjernbeskyttelseszone til Torslev Kirke. Samlet vurdering: Høj frihedsgrad pga. få restriktioner. 3.3 Punktforurening og fordampning - Særlige byggekrav, risici, spildevand Flere spredte naturområder samt vandindvindingsinteresser. Samlet vurdering: Middel frihedsgrad pga. restriktioner i forhold til naturområder ( 3 områder og Natura2000-områderne) og vandindvindingsinteresser. 3.4 Områdets egnethed til bolig - Et godt sted at bygge en bolig? Moræneknoldene (Øland og Gjøl) er et godt sted at bygge en bolig. Den resterende del af området er mindre god til at bygge en bolig i, da områderne er lavt beliggende. 4

Samlet vurdering: Lav frihedsgrad i størstedelen af området. Dog er der høj frihedsgrad på moræneknoldene ved Øland og Gjøl. 5