Miljøkonsekvensrapport for Ilskovvej 31, 7430 Ikast Klaus Nellemann ønsker at udvide sin produktion på Ilskovvej 31, 7430 Ikast. Der ønskes 2 fastepladser som kan bruges til kalvehytter. Derudover ønskes der ibrugtagning af eksisterende bygninger til stald. Udvidelsen af ejendommen har ikke en væsentlig betydning for de landskabelige forhold idet der ikke sker ny opførsel af stalde. Derudover etableres der ikke nyt fast areal men det er udelukkende ændring i anvendelse. Alle Husdyrlovens afstandskrav er overholdt. Lugtgenekriterierne er overholdt. BAT-kravene er overholdt. Kravene til kategori 1, 2 og 3 natur er overholdt. Ved ophør af produktionen fra ansøgers side vil produktionen formentlig blive fortsat af en ny ejer. Hvis produktionen ophører, vil gødnings- og foderanlæg blive tømt og rengjort. Beskrivelse af det ansøgte og forventet virkning på miljøet 1. Basisoplysninger Ansøger er Klaus Nellemann, Ilskovvej 31, 7430 ikast. Mob. 21441507. E-mail: dbn78@godmail.dk Ikast-Brande Kommune har i 2012 meddelt miljøgodkendelse til en produktion på 600 køer, 165 småkalve (0-6 mdr.), 545 kvier (6 24 mdr.), 300 tyrekalve (40 55 kg) og 4 heste (300 500 kg). Der blev også givet godkendelse til opførsel af 2 kostalde á 3.850 m2, malkestald på 1.400 m2, gyllebeholder på 6.000 m3, udvidelse af ensilageplads på 1.500 m2 og etablering af møddingsplads på 200 m2. Ikast-Brande Kommune har efterfølgende i 2015 meddelt tillæg til miljøgodkendelsen til opførsel af ny gyllebeholder. Som følge af tilsyn i januar 2018 er dyreholdet nedskrevet til en produktion på 543 køer, 120 småkalve (0-6 mdr.), 328 kvier (6 24 mdr.), 300 tyrekalve (40 55 kg) og 4 heste (300 500 kg). Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af Miljørådgiver i SAGRO, Nina Laudal Jensen. 2. Indretning og drift Oversigt over husdyrbrugets bygninger fremgår af figur 1. 1
Udvidelse og ændring af dyreholdet sker i eksisterende stalde og dermed intet nybyggeri. Figur 1. Oversigt over husdyrbrugets bygninger. Kostald (1) Gl. kostald blev søgt taget ud af drift og ændret til maskinhus i eksisterende godkendelse fra 2012. Stalden er sengestald med spalter (kanal/linespil). Produktionsarealet er på ca. 1.700 m 2. Gl. malkestald (3) Gl. malkestald blev søgt taget ud af drift og ændret til vaskehal i eksisterende godkendelse fra 2012. I fremtidigdrift ønskes gl. malkestald benyttet som dybstrøelsesstald til tyrekalve. Produktionsarealet er på ca. 274 m 2. Goldstald 4 Eksisterende goldkostald et produktionsareal på ca. 100 m 2 heraf 20 m 2 til heste og rest til kvæg. 2
Goldstald (7) Eksisterende maskinhus søges ændret til dybstrøelse med et produktionsareal på ca. 470 m 2. Kalvestald (5) Eksisterende kalvestald med dybstrøelse. Produktionsarealet er på ca. 358 m 2. Ungdyrstald (11) Eksisterende stald med et produktionsareal på ca. 2.090 m 2. Stalden er opført som sengestald med fast drænet gulv og skrabning hver 2. time. Stalden har naturlig ventilation. Malkestald (9) Eksisterende malkestald hvor der er etableret en sygeafdeling med dybstrøelse ca. 95 m 2. Ny kostald (8) Eksisterende kostald med et produktionsareal på ca. 3.168 m 2. Stalden er opført som sengestald med fast gulv. Gulvet skrabes manuelt 3 gange dagligt. Stalden har naturlig ventilation. Kalveplads 1+2 Kalvepladser hver på ca. 150 m 2. Møddingsplads Møddingsplads på ca. 150 m 2 Gylletank 1 Eksisterende gyllebeholder på ca. 700 m 3. Gylletank 2 Eksisterende gyllebeholder på ca. 2.000 m 3. Gylletank 3 Eksisterende gyllebeholder på ca. 2.000 m 3. Ny gylletank Sønderhusevej Eksisterende gyllebeholder på ca. 5.000 m 3. Opbevaring af husdyrgødning Den producerede mængde husdyrgødning og gødningstypen vil variere alt efter sammensætningen og antallet af dyr. Med denne miljøgodkendelse følger en fleksibilitet i sammensætningen af dyreholdet, og derfor kan der ikke laves en kapacitetsberegning på nuværende tidspunkt. Dybstrøelse fra husdyrholdet opbevares på møddingsplads og som kompost i markstak. 3. Beliggenhed og landskabelige hensyn Husdyrbruget ligger på adressen Ilskovvej 31, 7430 Ikast. Nærmeste byzone er Tulstrup, og ligger ca. 3,2 km syd for husdyrbruget. Nærmeste samlede bebyggelse samt nærmeste nabo uden landbrugspligt er Faurholtvej 22, 7430 Ikast og ligger ca. 475 m syd for husdyrbruget. 3
Afstandskrav Afstandskravene i henhold til 6 i Husdyrloven er overholdt, da husdyrbrugets anlæg ikke er beliggende: - indenfor et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign., - i en afstand mindre end 50 m fra ovennævnte områder eller - i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse. Følgende afstandskrav i henhold til 8 i husdyrloven er overholdt: - ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m) - almene vandforsyningsanlæg (50 m) - vandløb, dræn og søer (15 m) - offentlig vej og privat fællesvej (15 m) - levnedsmiddelvirksomhed (25 m) - beboelse på samme ejendom (15 m) - naboskel (30 m) Landskab og kulturmiljø I forbindelse med sagsbehandlingen er husdyrbrugets beliggenhed i forhold til udpegningerne i Ikast-Brande Kommunes Kommuneplan 2017-2029 samt fredninger blevet gennemgået. Husdyrbrugets anlæg ligger indenfor: - Landzone - Værdifulde kulturmiljøer Udvidelsen sker udenfor å-beskyttelseslinje, sø-beskyttelseslinje, strand-beskyttelseslinje, skovbyggelinje og beskyttelseslinje for fredede fortidsminder. Der er ikke nybyggeri i forbindelse med ansøgningen, påvirkningen af landskab og kulturmiljø vil derfor ikke ændre sig i forhold til nuværende påvirkning. 4. Ammoniakfordampning. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udledning af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Der er foretaget beregninger i husdyrgodkendelse.dk. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Der er mere end 11 km fra husdyrbrugets bygninger til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde, som er Habitatområde nr. 249 Ovstrup hede. Kategori 1-natur (nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder). 4
Der er mere end 11 km fra husdyrbrugets bygninger til nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 1 i husdyrloven, og beliggende indenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Der er foretaget beregninger i husdyrgodkendelse.dk ved naturområdet. Se figur 2. Figur 2. Beregning på kategori 1 natur. Kategori 2-natur (nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder). Anlægget er beliggende ca. 1,2 km fra det nærmeste naturområde, der er omfattet af 7 stk. 1 nr. 2 i husdyrloven, som omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Der er foretaget beregninger i husdyrgodkendelse.dk. Krav om maksimal total deposition er overholdt. 3 områder Af figur 3 fremgår de områder, som indenfor en afstand af 1.000 m fra anlægget er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 5
Figur 3. 3 arealer indenfor 1.000 m fra husdyrbruget. Kategori 3-natur (ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 og 2) Indenfor 1.000 m fra anlægget er der 2 enge og 2 søer, se figur 3. Ansøger har i husdyrgodkendelse.dk foretaget beregninger over ammoniakdepositionen på de nærmest liggende naturområder. Se figur 2. 5. Lugt Lugt stammer fra staldene, samt fra opbevaring, transport og udbringning af husdyrgødning. Lugtberegning ses i husdyrgodkendelse.dk. Kravene er overholdt. 6
6. Gener Støv. Der kan forekomme støvgener ved bedriften under fodring med halm og kraftfoder. Dette er ofte i en begrænset periode 1-2 gange dagligt. En udvidelse af husdyrholdet vil oftest medføre flere transporter til og fra ejendommen. Det forventes ikke, at transporter til og fra ejendommen vil give væsentlige støvproblemer, da der er asfalt vej og god afstand til naboer. Støvgener kan forekomme i forbindelse med transport, udlægning af halm, markarbejde mv. men det vil kun give lokale og kortvarige støvgener, dette vurderes ikke at påvirke omkringboende væsentligt. Støj Støj kan forekomme fra kørsel med landbrugsmaskiner og øvrig transport til og fra ejendommen typisk i dagtimerne, men kan dog give mere kørsel i spidsbelastningsperioder. Malkeanlæg og kompressor er i malkestald. Der malkes tre gange dagligt. Korntørringsanlæg anvendes efter behov i forbindelse med høst. Støjkilderne på ejendommen vurderes ikke at være generende for naboer. Desuden er der ingen naboer tæt på. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes, at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke aktuelle planer om tiltag mod støj Lys Der er ingen fjernpåvirkning af belysningen fra anlægget. Der er begrænset natbelysning. Der kan dog være behov for arbejdsbelysning om aften/nat. Det vurderes, at anvendelsen af lys i forbindelse med husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt. Fluer og skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme skadedyr. Forebyggelse sker bl.a. ved god orden og hygiejne i og omkring staldene. Evt. problemer bekæmpes omgående. Der er pt indgået en sikringsaftale vedr. rottebekæmpelse med Dansk Skadedyrs Service som besøger ejendommen 4 gange årligt. Transport Transporter forekommer i forbindelse med levering af foder, gødning, brændstof og andre forbrugsstoffer. Der sker desuden transporter i forbindelse med afhentning af levende og døde dyr samt intern på bedriften. Endelig er der transporter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Afhentningshyppigheden af mælk er uafhængig af antallet af malkekøer. Driftsforstyrrelser og uheld Redegørelse for mulige uheld: Umiddelbare risici for uheld i forbindelse med driften, der kan medføre en øget forurening, vil 7
være: brand, uheld med eller ved gyllebeholderne, herunder f.eks. beskadigelse af gyllebeholderne ved strejfen eller påkørsel, eller på anden måde ved lækage eller overløb, der vil medføre udsivning af gylle. Minimering af risiko for uheld Hvis der sker spild af olie under påfyldning, eller hvis det der sker, ikke umiddelbart kan fjernes ved afgravning eller ved brug af sugemateriale (savsmuld eller grus), vil både Alarmcentralen (tlf. 112) og Miljøvagten blive kontaktet. Hvis der er mistanke om, at olie eventuelt kan sive ud af tanken, vil tanken blive tømt for olie. Såfremt det drejer sig om en mængde, som ejer ikke selv har mulighed for at fjerne, vil enten brandvæsenet eller en slamsuger, der må tage imod olieaffald, blive kontaktet, så tanken kan blive tømt. Såfremt der er sket spild, der ikke kan fjernes, vil både Miljøvagten og Alarmcentralen blive kontaktet. Gyllebeholderne er underlagt 5/10-års kontrol, hvor en kontrollant kontrollerer beholderens tæthed og kabler over og under terræn. Derudover er gyllebeholderne placeret sådan, at den er under dagligt opsyn for eventuelle revner, rust på synlige kabler, gylleudsivninger og andet. Ved påkørsel eller strejfen af gyllebeholderne med maskiner eller andet vil eventuelle revner blive tilset med det samme og udbedret straks. Hvis revnen ikke kan udbedres ved egen hjælp, vil beholderproducenten blive kontaktet om assistance. Minimering af gene og forurening ved uheld Hvis gyllebeholderen skulle springe, vil alarmcentralen på tlf.: 112 blive kontaktet øjeblikkeligt. Ved driftsuheld, hvor der er sket, eller hvor der er fare for at ske en større forurening af omgivelserne, vil alarmcentralen straks blive kontaktet på tlf.: 112. Der udarbejdes en beredskabsplan. Egenkontrol Kontrol med gødningsmængder, gødningsanvendelse, antal dyr etc. udføres efter gældende lovkrav (gødningsregnskab og husdyrindberetning) og kontrolleres af Landbrugsstyrelsen. Anvendelse og udarbejdelse af mark-/gødningsplaner er et af hovedpunkterne i BAT-kravene. Det opfyldes til fulde. Det er et styringsredskab der sikrer, at afgrøderne gødes efter behov, at gødning tilføres markerne når vejret tillader det så næringsstofudledningen til det omgivende miljø minimeres. I løbet af dagen holdes anlægget under opsyn og det tjekkes, om anlæggene kører som de skal. 7. Følgevirkninger Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA. De døde dyr opbevares indtil afhentning på betonpladsen ved ungdyrstalden. Afhentning af døde dyr sker efter behov. Medicinrester og tom medicinemballage Dyrlæge sørger for bortskaffelse af medicinrester m.m. 8
Erhvervsaffald Erhvervsaffald samles i 800 l erhvervs container. Afhentes efter behov. Spildolie Spildolie opbevares i maskinhus. Oplag af diesel- og fyringsolie Der forefindes tre olietank på ejendommen. Tankene er placeret i maskinhuset på fast gulv uden afløb. Brugen af naturressourcer. Da denne miljøgodkendelse gives til m2 produktionsareal og ikke en besætningsstørrelse, er det ikke muligt at angive det præcise vand og energiforbrug ved den fremtidige drift. Dette vil afhænge af dyreholdets sammensætning. I nedenstående BAT-afsnit er der nærmere redegjort for energi reducerende tiltag. 8. Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT - Ammoniak Projektets BAT-emissionsniveau er beregnet i husdyrgodkendelse.dk. BAT-emissionsniveauet er overholdt. BAT - Nitrat Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for, hvorfor de vurderer, at det niveau, som er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i lovgivningen. Ansøger tilslutter sig Miljøstyrelsens vurdering. BAT - Fosfor Miljøstyrelsen har i Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug fra maj 2011 redegjort for at ophobning af fosfor i landbrugsjord er nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne, og at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Hertil kommer, at der er mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Miljøstyrelsen vurderer derudover, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. Ansøger tilslutter sig Miljøstyrelsens vurdering. BAT Fodringsstrategi Ansøgers redegørelse: 9
Ensilage opbevares delvis i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. BAT - Management Ansøgers redegørelse: Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Hjælpestoffer som husdyrgødning, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. Brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. Der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver. BAT - Forbrug af vand og energi Ansøgers redegørelse: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på, at undgå spild og for at identificere lækager så de kan repareres hurtigst muligt. Vandforbruget registreres. Vaskeautomat til malkeanlæg er forsynet med vandsparer. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vand til køling af mælken genbruges til drikkevand til køerne samt vask af malkestald. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at reducere forbruget af vaskevand. Til rengøringen anvendes højtryksrenser. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der anvendes dagslysstyret lys i stalden, hvilket betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Udendørs belysning er dagslysstyret eller har bevægelsessensor, hvorved unødvendigt energiforbrug undgås. Belysningen i staldene er etableret med lavenergiarmaturer. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. 10
BAT Opbevaring af husdyrgødning Ansøgers redegørelse: Fast møg opbevares på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Dybstrøelse opbevares i markstak jf. regler for opbevaring. Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniakemission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 5 eller 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. 9. Tiltag ved ophør Ved ophør af produktionen fra ansøgers side vil produktionen formentlig blive fortsat af en ny ejer. Hvis produktionen ophører, vil gødnings- og ensilageanlæg blive tømt og rengjort. Alternative løsninger Det ansøgte projekt drejer sig om udnyttelse af eksisterende bygninger. 0-alternativet er ikke interessant, når der skal drives et rentabelt brug i fremtiden. Referencer *Bekendtgørelse nr. 1380 af. 30. november 2017 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug *Bekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. 11