Driftsprotokol Vandets beskaffenhed 6 720 801 305-00.1T Til varmekilder af jernmaterialer med driftstemperaturer op til 100 C 6 720 802 010 (2012/02) DK
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Vandkvalitet............................ 3 1.1 Føring af driftsprotokol.............. 3 1.2 Forholdsregler mod skader på grund af korrosion...................... 3 1.3 Vandets hårdhed................... 4 1.4 Kontrol af de maksimale mængder påfyldningsvand afhængigt af vandkvaliteten.................... 4 1.4.1 Beregningsgrundlag................ 4 1.4.2 Krav til varmekilder af jernmaterialer... 5 1.5 Frigivne forholdsregler til vandbehandlingen................. 7 2 Driftsprotokol........................... 8 Om dette dokument Den foreliggende driftsprotokol indeholder vigtige oplysninger om vandbehandlingen af centralvarmevand til varmekilder af jernmaterialer og kombinationer af jernmaterialer og materialer af rustfrit stål med driftstemperaturer 100 C. De efterfølgende informationer om vores varmekilder er baseret på vores mangeårige erfaringer og undersøgelser af levetid og fastsætter de maksimale påfyldte og supplerende mængder vand afhængigt af ydelse og vandets hårdhed. Derved sikres det, at de lokale forskrifter opfyldes (Tyskland VDI 2035). I dette dokument vises det, hvordan du kan føre en driftsprotokol over vandbehandlingen. Ved hjælp af eksempler vises det, hvordan du kan udføre de nødvendige beregninger og føre protokol. I slutningen af dette dokument finder du en driftsprotokoltabel, som skal udfyldes. Driftsprotokollen henvender sig til anlæggets ejer og håndværkere, der på grundlag af deres faglige uddannelse og erfaring har kendskab til varmeanlæg. Garantikravene for varmekilderne gælder kun, hvis kravene til vandkvaliteten overholdes, og driftsprotokollen føres. Vigtige informationer Symboler Vigtige informationer uden fare for mennesker eller materiale markeres med det viste symbol. De markeres med linjer over og under teksten. Symbol B Betydning Handlingstrin Angivelse/listeindhold Tab. 1 2 6 720 802 010 (2012/02)
Vandkvalitet 1 Vandkvalitet Da der ikke er kemisk rent vand fra det offentlige forsyningsnet til varmeoverførslen, skal du være opmærksom på vandets kvalitet. Vandets sammensætning og dermed vandets kvalitet bestemmes af de mineralske bestanddele i vandet. En dårlig vandkvalitet fører til skader på grund af kalkdannelse og korrosion i varmeanlæg. 1.1 Føring af driftsprotokol Ved varmeanlæg med en samlet kedelydelse 50 kw er det nødvendigt at installere en vandmåler og at føre driftsprotokol. B Skriv de nødvendige værdier ind i driftsprotokollen, så vandets sammensætning kan dokumenteres. Vandets sammensætning er en væsentlig faktor for forbedring af driftsøkonomien, funktionssikkerheden, levetiden og driftssikkerheden i varmeanlæg. Derfor anbefales det generelt, at der installeres en vandmåler, og at driftsprotokollen føres. B Ud over den påfyldte mængde vand og det supplerende vand skal koncentrationen af kalciumhydrogenkarbonat [Ca(HCO 3 ) 2 ] også registreres og indskrives i driftsprotokollen. Du kan få oplysninger om Ca(HCO 3 ) 2 -koncentrationen hos vandværket eller bestemme den efter beregningsgrundlaget ( kapitel 1.4, side 4). 1.2 Forholdsregler mod skader på grund af korrosion Supplerende beskyttelse mod korrosion Skader på grund af korrosion forekommer, hvis der hele tiden siver ilt ind i centralvarmevandet, f.eks. på grund af: Ekspansionsbeholdere, som er defekte eller ikke dimensioneret korrekt (MAG), Forkert indstillet fortryk eller Åbne systemer. B Fortrykket og den trykbevarende funktion skal kontrolleres årligt. I anlæg med funktionsdygtig, korrekt dimensioneret trykbevarende funktion reduceres ilten, som føres ind via det påfyldte vand og supplerende vand, hurtigt, og denne funktion er derfor nødvendig. Hvis regelmæssig indsivning af ilt ikke forhindres ved f.eks. anvendelse af ikke-diffusionstætte kunststofrør i gulvvarmesystemer, eller hvis der kontinuerligt forekommer større tilførte mængder, er korrosionsbeskyttende forholdsregler nødvendige ved f.eks. systemadskillelse ved hjælp af en varmeveksler. En anden mulig korrosionsbeskyttende foranstaltning for varmekilder af jernmaterialer er anvendelsen af iltbindende midler. Producentens anvisninger til den nødvendige overskudsdosering skal overholdes. ph-værdi ph-værdien for det ubehandlede centralvarmevand skal ligge mellem 8,2 og 10,0 for varmekilder af jernmaterialer. Bemærk, at ph-værdien ændres efter opstarten på grund af nedbrydningen af ilt og kalkudskillelse (egen alkaliseringseffekt). Det anbefales at kontrollere ph-værdien efter flere måneders opvarmet anlægsdrift. Ved varmekilder af jernmaterialer kan den nødvendige alkalisering opnås ved tilsætning af f.eks. trinatriumfosfat. Tilsætningsmiddel Hvis der anvendes tilsætningsmidler eller frostsikringsmidler (hvis det er tilladt af varmekildeproducenten) i varmeanlægget, skal centralvarmevandet regelmæssigt kontrolleres i henhold til producentens anvisninger, og de nødvendige korrektioner skal udføres. Snavssamler Ved installation i et eksisterende varmeanlæg kan der aflejres urenheder i varmekilden, hvilket kan føre til overophedning, korrosion og støj. Vi anbefaler installation af en snavssamler og en afslamningsenhed. B Snavssamleren og afslamningsenheden skal installeres i nærheden af varmekilden og på varmeanlæggets laveste position, så den er let tilgængelig. B Rengør snavssamleren og afslamningsenheden ved hver vedligeholdelse. 6 720 802 010 (2012/02) 3
Vandkvalitet 1.3 Vandets hårdhed Fyld udelukkende anlægget med rent ledningsvand. For at beskytte kedlen i hele dens levetid mod kalkskader og for at garantere fejlfri drift skal den samlede mængde af hårdhedsdannere i varmekredsløbets påfyldnings- og efterfyldningsvand begrænses. De efterfølgende informationer om vores varmekilder er baseret på vores mangeårige erfaringer og undersøgelser af levetid og fastsætter de maksimale mængder påfyldnings- og efterfyldningsvand afhængigt af ydelse og vandets hårdhed. 1.4 Kontrol af de maksimale mængder påfyldningsvand afhængigt af vandkvaliteten Hvis mængden af påfyldnings- og efterfyldningsvand overskrider den beregnede vandmængde V maks, kan varmeanlægget beskadiges. Hvis der opstår skadelige aflejringer, fordi kravene ikke er opfyldt, er levetiden i de fleste tilfælde allerede forringet. Fjernelse af belægningerne kan være en mulighed for genskabelse af driftsevnen. Fjernelse af kalkbelægningerne skal udføres af specialvirksomheder. De efterfølgende beregningsgrundlag bruges til kontrol af de tilladte vandmængder afhængigt af det påfyldte vands kvalitet, og som alternativ kan de aflæses i diagrammerne. I flerkedelanlæg med varmekilder af aluminium- og jernmaterialer gælder formlen eller diagrammerne for varmekilder af aluminium. ( Se driftsprotokollen til varmekilder af aluminium). 1.4.1 Beregningsgrundlag Afhængigt af kedlens samlede ydelse og det dertil hørende vandvolumen i varmeanlægget stilles der krav til påfyldnings- og efterfyldningsvandet. Beregningen af den maksimale mængde vand, der skal påfyldes uden behandling, til varmekilder af jernmaterialer op til 600 kw beregnes ud fra den følgende formel: Beregningsstørrelser: Q Vmax 0 0626 -------------------------------- ( kw) =, ------------------------ Ca( HCO 3 ) 2 (mol/m 3 ) V maks = maksimal mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand, der skal fyldes på i hele varmekildens levetid i m 3. Q = kedelydelse i kw (< 600 kw) Ca(HCO 3 ) 2 = koncentration af kalciumkarbonat i mol/m 3. Brug generelt kun behandlet påfyldnings- og efterfyldningsvand fra 600 kw. Derved opfyldes alle lokale forskrifter (f.eks. VDI2035, Tyskland). Vandværket giver oplysninger om koncentrationen af kalciumkarbonat (CaCO 3 ) i ledningsvandet. Hvis denne værdi ikke findes i vandanalysen, kan koncentrationen af kalciumkarbonat beregnes på følgende måde ud fra karbonathårdhed og kalciumhårdhed: Eksempel: Beregning af den maksimalt tilladte mængde påfyldningsog efterfyldningsvand V maks for et varmeanlæg med en samlet kedelydelse på 560 kw. Angivelse af analyseværdierne for karbonathårdhed og kalciumhårdhed i måleenheden ppm. Karbonathårdhed: 15,7 dh Kalciumhårdhed: 11,9 dh Ud fra karbonathårdheden beregnes: Ca( HCO 3 ) 2 = 15, 7 dh 0179, = 281, mol/m 3 4 6 720 802 010 (2012/02)
Vandkvalitet Ud fra kalciumhårdheden beregnes: Ca( HCO 3 ) 2 = 11, 9 dh 0, 179 = 213, mol/m 3 Den laveste af de to beregnede værdier for kalcium- og karbonathårdhed er bestemmende for beregningen af den maksimalt tilladte vandmængde V maks. 560 Vmax 0 0626 2 ------------ ( kw) =, ------------------------, 13 (mol/m 3 = 16, 5 m 3 ) 1.4.2 Krav til varmekilder af jernmaterialer Samlet kedelydelse (kw) 50 kw Krav til vandets hårdhed og mængden V maks for påfyldnings- og efterfyldningsvandet Ingen krav til V maks 50 600 kw Beregning af V maks efter fig. 1 og fig. 2 > 600 kw Vandbehandling er principielt nødvendig (samlet hårdhed efter VDI2035 < 0,11 dh) Afhængigt af ydelse Tab. 2 Ved anlæg med meget stort vandindhold (> 50 l/kw) skal der principielt udføres en vandbehandling Randbetingelser og anvendelsesgrænser i diagrammerne for varmekilder af jernmaterialer 12,0 max. mögliches Wasservolumen über die Lebensdauerdes Wärmeerzeugers in m3 maks. muligt vandvolumen i løbet af varmekildens levetid i m³ 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 til 150 kw bis 150 kw til bis 130 130 kw kw til bis 110 110 kw kw til bis 90 90 kw kw til bis 70 70 kw kw til bis 50 50 kw kw 1 2 0,0 0 5 10 15 20 25 30 Samlet Gesamthärte hårdhed in dh dh 6 720 801 305-01.1T Fig. 1 Krav til mængden af påfyldnings- og efterfyldningsvand for varmekilder af jernmaterialer indtil 150 kw 1 Over ydelseskurverne er foranstaltninger nødvendige, under kurverne skal der påfyldes ubehandlet ledningsvand. Ved flerkedelanlæg (< 600 kw samlet ydelse) gælder ydelseskurverne for den mindste enkeltkedelydelse. 2 Aflæsningseksempel: Varmekildeydelse 105 kw, anlægsvolumen ca. 1,1 m 3. Ved en samlet hårdhed på 22 dh er den maksimale mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand ca. 1,8 m 3. Resultat: Anlægget kan fyldes med ubehandlet vand. 6 720 802 010 (2012/02) 5
Vandkvalitet 45 40 til bis 600 600 kw kw max mögliches Wasservolumen über die Lebensdauer des Wärmeerzeugers in m3 maks. muligt vandvolumen i løbet af varmekildens levetid i m³ 35 30 25 20 15 10 5 til 500 kw bis 500 kw til 400 kw bis 400 kw til bis 300 300 kw kw til 250 kw bis 250 kw til 200 kw bis 200 kw 2 1 Fig. 2 0 0 5 10 15 20 25 30 Gesamthärte in dh Samlet hårdhed dh Krav til mængden af påfyldnings- og efterfyldningsvand for varmekilder af jernmaterialer fra 200 til 600 kw 6 720 801 305-02.1T 1 Over ydelseskurverne er foranstaltninger nødvendige, under kurverne skal der påfyldes ubehandlet ledningsvand. Ved flerkedelanlæg (< 600 kw samlet ydelse) gælder ydelseskurverne for den mindste enkeltkedelydelse. 2 Aflæsningseksempel: Varmekildeydelse 295 kw, anlægsvolumen ca. 7,5 m 3. Ved en samlet hårdhed på 18 dh er den maksimale mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand ca. 6,0 m 3. Resultat: Den påfyldte mængde vand er i sig selv større end den tilladte mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand. Anlægget skal fyldes med behandlet vand. 6 6 720 802 010 (2012/02)
Vandkvalitet 1.5 Frigivne forholdsregler til vandbehandlingen Hvis den krævede påfyldte vandmængde er mindre end V maks, kan der fyldes ubehandlet ledningsvand på (området under grænsekurverne). Hvis den nødvendige vandmængde er større end V maks, kræves der en vandbehandling (område over grænsekurverne). Til varmekilder af jernmaterialer og kombinationer af jern og rustfrit stål er de efterfølgende vandbehandlinger frigivet. Fuld afhærdning Ved fuld afhærdning fjernes alle kalkdannere som kalciumog magnesiumioner (sum jordalkalier) fra vandet og erstattes af natrium. Ved kedler af jernmaterialer er den fulde afhærdning af påfyldnings- og efterfyldningsvandet en velafprøvet foranstaltning til forebyggelse af kalkdannelse. Den fulde afhærdning er en foranstaltning efter VDI 2035 som den fulde afsaltning. Den fulde afhærdning er ikke egnet til varmekilder med aluminiumvarmeveksler. Fuld afsaltning Ved den fulde afsaltning fjernes alle hårdhedsdannere som f.eks. kalk fra påfyldnings- og efterfyldningsvandet og derudover også stoffer, som fremmer korrosion som f.eks. klorid. Påfyldnings- og efterfyldningsvandet skal fyldes med en ledningsevne <= lig med 10μS/cm (μs/cm, Micro Siemens pr. cm) i anlægget. Helt afsaltet vand med denne ledningsevne kan både fås fra såkaldte mischbett-patroner (med anion- og kationbytterharpiks) og fra osmoseanlæg. Efter påfyldning af helt afsaltet vand indstilles der efter flere måneders varmedrift en saltfattig driftsform i anlægsvandet ifølge VDI 2035. Med den saltfattige kørsel har anlægsvandet opnået en ideel tilstand: det indeholder ingen hårdhedsdannere, alle korrosionsdannende stoffer er fjernet, og ledningsevnen er på et meget lavt niveau. Den generelle korrosionstendens eller korrosionshastighed er derved reduceret til et minimum. Den fulde afsaltning er egnet til alle varmeanlæg til vandbehandling. 6 720 802 010 (2012/02) 7
Driftsprotokol 2 Driftsprotokol Oplysninger om varmeanlægget: Dato for opstarten: Maks. vandmængde V maks m 3 ved Ca(HCO 3 ) 2 -koncentration: mol/m 3 Dato Vandmængde (målt) m 3 Ca(HCO 3 ) 2 - koncentration* mol/m 3 Samlet vandmængde m 3 Firmanavn (stempel) Underskrift Sum påfyldningsvand i m 3 Efterfyldningsvand i m 3 Tab. 3 Driftsprotokol * Omregning: hårdhedsgrad i [ dh] x 0,179 = Ca(HCO 3 ) 2 -koncentration i [mol/m 3 ] 8 6 720 802 010 (2012/02)
Driftsprotokol Oplysninger om varmeanlægget: Dato for opstarten: Maks. vandmængde V maks m 3 ved Ca(HCO 3 ) 2 -koncentration: mol/m 3 Dato Vandmængde (målt) m 3 Ca(HCO 3 ) 2 - koncentration* mol/m 3 Samlet vandmængde m 3 Firmanavn (stempel) Underskrift Sum påfyldningsvand i m 3 Efterfyldningsvand i m 3 Tab. 4 Driftsprotokol 6 720 802 010 (2012/02) 9
Noter 10 6 720 802 010 (2012/02)
Noter 6 720 802 010 (2012/02) 11