Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Forbrug af drikkevand Københavnernes vandforbrug er faldet med 20 % de seneste 11 år. Mål for vandforbrug: Vandforbruget i husholdninger skal i 2017 ligge på 100 liter pr. indb. pr. døgn og i 2025 på 90 liter pr. indb. pr. døgn. Forbruget for erhverv skal ligge på 30 liter pr. indb. pr. døgn i 2017 og 2025 (Vandforsyningsplan 2012) Vandforbruget pr. borger skal være maks. 100 liter/døgn i 2015 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Vandforbruget i de kommunale bygninger skal i 2020 være reduceret 25 % i forhold til 2010 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Ledningstabet fra vandværkerne skal være maksimalt 5 % i 2020 (Green Cities Samarbejdsaftale, 2012) Indsatser for at sikre drikkevandet Københavns Kommune har i 2012 udarbejdet Vandforsyningsplan 2012, som erstatter Vandforsyningsplan 2006 og udgør fjerde generation af Københavns Kommunes vandforsyningsplaner. Planen fastlægger rammerne for vandforsyningen af Københavns Kommune. Københavns Energi (nu HOFOR) har siden 1999 via Grundvandspuljen gennemført en række aktiviteter i oplandet til de enkelte kildepladser. Det drejer sig hovedsagelig om: Offentlig skovrejsning Dyrkningsaftaler Beregning af Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplanlægning Deltagelse i vandsamarbejder Derudover har forsyningsselskabet HOFOR kampagner for at spare på vandet over for især fx børn, pjecer m.v. Vandforbruget er siden 1987 faldet markant. Det skyldes især installation af vandmålere i boligforeninger (erfaringstal viser en vand besparelse på ca 25 %) og vandbesparende installationer/toiletter. Alle boligforeninger beliggende i Københavns Kommune kan søge om tilskud til opsætning af to-skyls toiletter og vandmålere. Besparelser på specielt det varme vand reducerer også energiforbruget til opvarmning af vandet. Miljøpåvirkninger ved indvinding, produktion og distribution kan også reduceres ved brug af mindre vand. Fortsat fald i københavnernes vandforbrug I 2012 lå husholdningernes daglige forbrug af vand på 104 liter pr. indbygger. Hermed fortsætter det konstante fald i den enkeltes forbrug, der har været siden 1987. Siden 1999 er forbruget f.eks. faldet med 21 %. liter pr. indbygger og døgn 150 125 100 75 50 25 0 VANDFORBRUG I HUSHOLDNINGER OG ERHVERV Husholdning Erhverv 131 129 127 121 114 111 105 104 100 40 38 39 37 33 31 29 27 30 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2012 Mål i 2017
Erhvervslivet Også erhvervslivets vandforbrug er faldet støt gennem en del år. I 2012 lå forbruget på 27 liter pr. indbygger pr. døgn. Hermed ligger forbruget allerede under målet for 2017, som er 30 liter. Kommunens eget forbrug Vandforbruget for de bygninger, kommunen selv ejer eller lejer sig ind i var 2,9 mio. m3 i 2012, hvilket svarer til godt 14 % af det samlede vandforbrug i København. Forbruget er stort set uændret over de sidste 5 år, og nedbringelse af det kommunale vandforbrug vil stå højt på agendaen fra 2013 Sidst redigeret 17/10 2013
Vandforsyning og vandtab En reduktion i forbruget af grundvand i Københavns Kommune har betydning for et bæredygtigt vandkredsløb på store dele af Sjælland. Det kan mindre vandspild og øget brug af andet vand end drikkevand (sekundavand) bidrage til. Mål for sekundavand og vandspild: Det umålte vandforbrug skal i 2017 og 2025 højest udgør 9 liter pr. indb. og døgn (Vandforsyningsplan 2012) Vandtabet fra ledningsnettet i København skal ikke overstige og skal holde sig så langt som teknisk/økonomisk muligt under 10 % af den til kunderne leverede vandmængde (Vandforsyningsplan 2012) Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 4 % af det samlede vandforbrug i 2017 (Vandforsyningsplan 2012) En begrænset ressource Mængderne af rent grundvand er begrænsede, fordi grundvandsressourcerne generelt trues af forurening - især med nitrat, pesticider og forurening fra industrien. Endvidere kan sænkning af grundvandet ved for intensiv indvinding medføre, at vandmængderne i søer og åer mindskes. Københavns drikkevand kommer udefra I 2012 leverede Københavns Energi i alt over 29 mio. m3 drikkevand til forbrugerne i København. Det er omtrent det samme som de foregående år på trods af væsentlige stigninger i indbyggertallet. Mange kommuner i Danmark er selvforsynende med drikkevand fra egne områder. Det er ikke tilfældet for Københavns Kommune, der forsynes med drikkevand indvundet fra grundvandsområder uden for kommunen. Vandspildet skal nedbringes Den del af vandforbruget, som ikke måles og faktureres hos bestemte forbrugere, kaldes det umålte vandforbrug. Umålt vandforbrug er vand til brandslukning og til gennemskylning af ledningsnettet samt det vandspild, som skyldes utætheder og lækager i ledningsnettet. Københavns Energi har beregnet, at det umålte vandforbrug i 2012 lå på knap 11 liter i døgnet for hver københavner. Det er en reduktion på 2 liter i forhold til 2011 og godt på vej mod målet på 9 liter i døgnet i 2025.
Vandtab fra ledningsnettet Utætheder i ledningsnettet i København er i 2012 beregnet at medføre et vandtab på 7 % af den samlede vandmængde, som leveres til kunder i København. Byens vandforsyningsselskab undersøger konstant byens vandledninger for brud, og alle ledninger bliver tjekket mindst hvert 3. år. I forhold til 2010 er der sket et fald i vandtabet på 0,7 % Drikkevandet suppleres med sekundavand For at begrænse indvindingen af rent drikkevand i omegnskommunerne, arbejder man i København også med visse steder at erstatte drikkevand med såkaldt sekundavand. Sekundavand kan bruges til formål, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. Sekundavand er fx regnvand, spildevand eller drænvand, der genanvendes, eller vand som fx grundvand eller havvand. Muligheder for anvendelse af sekundavand Sekundavand anvendes i dag f.eks. til vanding eller industrielle formål, såsom proceskøling og fjernkøling. Kraftværkerne anvender meget store mængder havvand til køleformål, og i forbindelse med Øresundsforbindelsens landanlæg er der etableret en permanent grundvandssænkning, hvor Amagerværket modtager vand til fjernvarmevand og til brug for værkets afsvovlingsanlæg. Regnvand opsamlet fra tage kan genanvendes som sekundavand til toiletskyl og tøjvask. Mindst 2 % sekundavand Kommunen vurderer, at mindst 2 % af det samlede vandforbrug i København i 2012 blev udgjort af sekundavand. Københavns Energi giver tilskud til etablering af regnvandsanlæg. Frem til udgangen af 2012 ydes tilskuddene alene i nye og eksisterende enfamiliehuse. Endvidere undersøger Københavns Energi i samarbejde med Københavns Kommune muligheden for at etablere såkaldte vandskiosker, hvor der kan hentes vand til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet. Vandskiosker kan fx levere vand, der bruges til vanding. Sidst redigeret 17/10 2013
Kvaliteten af drikkevand i fokus Københavnerne prioriterer rent drikkevand. Kvaliteten af drikkevandet måles da også dagligt, og der gennemføres løbende indsatser for at forbedre den. Mål for vandkvaliteten: Antallet af målte overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i vandforsyningens ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året (Vandforsyningsplan 2012) Vandforsyningen af Københavns Kommune skal som udgangspunkt være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpelt vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand (Vandforsyningsplan 2012) 6% ANDEL PRØVER MED OVERSKRIDELSER AF GRÆNSEVÆRDIER FOR VANDKVALITET Overskridelser Mål 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Mange og præcise målinger For at sikre et tilstrækkeligt godt overblik over vandkvaliteten, tager vandforsyningsselskabet langt flere prøver af det københavnske drikkevand, end det kræves i lovgivningen, og der bruges nye og mere præcise målemetoder. Forholdet mellem vandprøver med overskridelser af grænseværdierne for drikkevandskvalitet og det samlede antal udtagne prøver bruges som indikator for byens drikkevandskvalitet. Indsatser for rent drikkevand I 2012 er det lykkedes at bringe andelen af prøver med overskridelser for første gang i 7 år ned under de målsatte 2 %. Alle vandforsyningsledninger bliver tjekket for utætheder mindst hvert tredje år, så regnvand fra f.eks. skybrud ikke trænger ind i utætte vandforsyningsledninger. På højdebeholderanlægget ved Tinghøj er der etableret UV-behandlingsanlæg ved udgangen af beholderanlægget. Dette sikrer vandets kvalitet i situationer, hvor der konstateres mikrobiologiske forureninger. Københavnerne er optaget af drikkevandskvaliteten Rent drikkevand er et af de to vigtigste miljøproblemer eller udfordringer, som kommunen bør gøre en indsats i forhold til. Det har københavnerne ment hver gang de sidste fire år, når kommunen spørger et panel af repræsentativt udvalgte borgere. Således svarer i alt 48 % i 2012, at sikring af drikkevandskvaliteten er det vigtigste, næst vigtigste eller tredjevigtigste blandt i alt 20 indsatsområder af relevans for byens miljø. Til gengæld kommer det samlede forbrug af drikkevand og husholdningers forbrug af drikkevand ind på henholdsvis en 14. og 15. plads i københavnernes prioritering af de vigtigste miljøproblemer og udfordringer. Sidst redigeret 17/10 2013