ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND ERFARINGER, MULIGHEDER OG BARRIERER MARIANNE B. MARCHER JUHL

Transkript

1 ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND ERFARINGER, MULIGHEDER OG BARRIERER MARIANNE B. MARCHER JUHL

2 INDHOLD I SESSIONEN Indlæg Del 1 Spørgsmål og refleksioner Del 2 Baggrund for indlægget Hvad er sekundavand? Hvad er der i det for kommunerne? Brug af sekundavand 4 cases Hvad kan brug af sekundanvand bidrage til hos jer i forhold til klimatilpasning, vandkredsløb, vandforbrug og bæredygtig vandbalance? Eksisterende boliger Industrielle symbioser Vandkiosker Nye byområder Teknologi og økonomi Kan øget anvendelse af sekundavand stimulere vækst og erhvervsudvikling? Hvordan kan barrierer overkommes? Perspektivering

3 BAGGRUND FOR INDLÆGGET Projekter for Naturstyrelsen: Pilotpartnerskab om genanvendelse af vand og brug af sekundavand i industrien Brug af regnvandsanlæg i Danmark Erfaringsopsamling Udredning om brug af sekundavand i Danmark Partnerskab om anvendelse af sekundavand

4 HVAD ER SEKUNDAVAND? Sekundavand: vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet, der kan erstatte brugen af drikkevand eller på anden vis kompensere for anvendelsen af drikkevand. Drikkevand: Anvendelse, der kræver drikkevandskvalitet skal fortsat baseres på rent grundvand Sekundavand er IKKE: - Produktion af drikkevand ud fra sekundavand! - Anvendelse af gråt spildevand

5 HVORFOR FOKUS PÅ SEKUNDAVAND? Fordi vi skal sikre: Smartere benyttelse af vandet Bæredygtighed og miljøhensyn Grøn omstilling (bedre natur og grøn energi) Vækst og jobskabelse (via innovation) Eksportfremme En bedre global verden

6 KILDER TIL SEKUNDAVAND Vand fra grundvandssænkninger Drænvand Vand fra afværgepumpninger Havvand Overfladevand fra vandløb og søer Processpildevand fra virksomheder Renset spildevand Regnvand fra tage og andre befæstede arealer

7 ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND Toiletskyl Tøjvask Rekreativt brug: svømmebade, vandelementer i byen Industrielt brug: køling, proces, vask Brandbekæmpelse Kloakspuling Park og veje: vanding, fejebiler Grundvandsdannelse Forhold af betydning ved kobling mellem kilder og anvendelse: Vandkvalitet og vandrensning Vandmængder Variation i levering fra kilden Variation i forbruget Afstand mellem kilde og forbruger Energiforbrug Arbejdsmiljø Afledning/udledning af sekundavand

8 CASE 1: GENANVENDELSE AF VAND I EKSISTERENDE BOLIGER REGNVANDSANLÆG I ETAGEBYGGERI KLORIDHOLDIGT GRUNDVAND I ETAGEBYGGERI LAR I STEDET FOR SEKUNDAVANDSANLÆG I BOLIGFORENING

9 TOILETSKYL OG TØJVASK Aktivitet Vandforbrug liter pr. Døgn pr. person Personlig hygiejne 44 Toiletskyl 33 (25 %) Tøjvask 19 (15 %) Opvask og rengøring 17 Mad og drikke 9 Øvrigt 8 I alt 130 Regnvandsanlæg

10 ERFARINGER SEKUNDAVAND TIL TØJVASK OG TOILETTER I BOLIGER Anlæg til toiletskyl og tøjvask fungerer med minimale problemer og minimale omkostninger til drift og vedligehold. Risiko for kortslutning af luftgab for at undgå vandplask. Tilladelser og dialog med myndighederne foregår nemt, da praksis er kendt. Stor signalværdi i at være bæredygtig og genbruge sekundavand. Brug af regnvand til tøjvask reducerer forbrug af strøm og sæbe og giver et mindre slid på vaskemaskiner. Rådgiver er en hjælp i fasen, indtil anlægget er etableret. Der mangler viden om anlæggene ved udskiftning af driftsfolk og ved salg af boliger/lejligheder.

11 OPLEVEDE BARRIERER - BOLIGFORENINGER Dyre anlæg, hvis der ikke gives tilskud. Tilbagebetalingstid på ca år Dyre anlæg i forhold til LAR-løsninger Få kilder: Kun regnvand fra tage må bruges i boliger Få anvendelser: Kun toiletskyl og tøjvask Anlæggene opfattes som teknisk vanskelige og kan være svære at vedligeholde Forsyningerne skal stadig levere drikkevand i tørre perioder

12 HVILKE GENANVENDELSER AF SEKUNDAVAND ER MULIGE I DAG I BOLIGER? Regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask Regnvand fra tage til toiletskyl Regnvand til havevanding og bilvask Muligt Enfamiliehuse Etageboliger efter tilladelse Enfamiliehuse Etageboliger efter tilladelse Institutioner og bygninger med offentlig adgang efter tilladelse og drøftelse med sundhedsstyrelsen På egen ejendom uden tilladelse Ikke tilladt Institutioner, hospitaler, plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (Drikkevandsbekendtgørelsen). Institutioner, hospitaler, plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (Drikkevandsbekendtgørelsen). Må ikke kobles på vandinstallationer som fx udendørshaner eller lignende.

13 REGULERINGSFORHOLD - BOLIGER Tilladelser Lov Reguleres efter. Regnvand til tøjvask og toiletskyl Tilladelse til etablering af anlæg for alle andre end enfamiliehuse VFL Drikkevandsbekendtgørelsen Bygningsreglementet Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger

14 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I EKSISTERENDE BOLIGER? Brug af regnvand opsamlet fra andre flader end tage fx terrasser, stier, p-pladser. Brug af sekundavand fra andre kilder fx salt grundvand eller drænvand. Brug af sekundavand til andre formål end tøjvask og toiletskyl fx bilvask og vanding. Reduktion i afledningsafgiften for den opsamlede regnvandsmængde. Vejledning om de juridiske forhold og mulighed for dispensation. Retningslinjer for brug af sekundavand og vandkvalitetskrav til konkrete formål. Mere uddannelse og obligatorisk tilsynsordning a la Skorstensfejerordning.

15 CASE 2: GENBRUG AF VAND I INDUSTRIELLE SYMBIOSER KALUNDBORGSYMBIOSEN FORURENET GRUNDVAND TIL VIRKSOMHEDER I ESBJERG VAND FRA GRUNDVANDSSÆNKNINGER PÅ AMAGER

16 INDUSTRIELLE SYMBIOSER - KALUNDBORG Kalunborg Symbiosen leverer på 3 bundlinjer: Økonomi: Omkostningsminimering og forbedret bundlinje og konkurrenceevne Miljø: Ressourceeffektivisering gennem øget genanvendelse og reduceret indtag af nye materialer. Innovation og udvikling: Forbedret introduktion og adgang til ny teknologi og F&U, jobskabelse og regional udvikling

17 KALUNDBORG SYMBIOSEN Det handler om vandkvalitet ikke vandets oprindelse. Procesvand er ikke spildevand før det blandes med spildevand. Tilledning af sekundavand i separate ledninger. Generelt vil der ske en behandling af vandet før genbrug. Alt vand betragtes som en ressource.

18 ERFARINGER Store potentialer for at spare på drikkevandet ved genbrug af vand på tværs af virksomheder. Virksomheder kræver en tilbagebetalingstid på 2-3 år før projektet har interesse. Visse brancher ønsker/kan ikke deltage af hensyn til branchekrav eller forbrugertillid/image: Fødevarebranchen Medicinalindustrien Vigtigt at holde vandstrømmene separate så længe som muligt. Nødvendigt at kortlægge vandstrømme (kvaliteter, mængder, variationer) i hver virksomhed og dele informationer på tværs.

19 OPLEVEDE BARRIERER Hvor findes vandkilder til sekundavand? Hvilke virksomheder har hvilke vandkvaliteter og vandmængder hvor? Hvilke andre sekundavandskilder findes i nærheden? Samarbejde og aftaleforhold Hvem tager initiativet og ledelsen af projektet? Fortrolighed og konkurrencehensyn hvad tør/vil vi dele? Hvordan prissættes vandet ved køb og salg mellem virksomheder? Bindingsperioder hvad gør vi, hvis de ikke overholdes?

20 OPLEVEDE BARRIERER Myndigheders krav om dokumentation for miljøpåvirkninger ved udledning af genbrugt vand: Dyre Komplicerede Styrelsers vejledning til projekter om genbrug af vand: Tvivler og vælger ofte den sikre løsning -> Drikkevand Skal der betales afgift for ledningsført vand mellem virksomheder?

21 REGULERINGSFORHOLD Tilladelser Lov Vær opmærksom på Mellem virksomheder Tilladelse til indvinding og evt. behandling af grundvand/overfladevand VFL Søg om fritagelse for afledningsafgift hos én virksomhed og evt. ekstra afledningsafgift hos en anden Tilladelser til udledning af spildevand fra den/de virksomheder, der udleder spildevand til kloak/recipient MBL Afgift for ledningsført vand: skal afklares hos SKAT Mellem vandselskab og virksomheder Tilladelse til indvinding og evt. behandling af grundvand/overfladevand VFL Salg af sekundavand fra vandselskab er underlagt regler for tilknyttede aktiviteter i hht. Vandsektorloven. Tilladelser til udledning af spildevand fra den/de virksomheder, der udleder spildevand til kloak/recipient MBL Afgift for ledningsført vand: skal afklares hos SKAT

22 HVILKE GENANVENDELSER AF VAND ER MULIGE I DAG? Mellem to eller flere virksomheder Mellem vandselskab og en eller flere virksomheder Muligt Vand til produktions- og proces formål med eller uden vandbehandling Vand til produktions- og proces formål med eller uden vandbehandling Ikke tilladt Vand til formål, som omfattes af husholdningsbrug inkl. vand til toiletskyl og tøjvask (Drikkevandsbekendtgørelsen) Vand til formål, som omfattes af husholdningsbrug inkl. vand til toiletskyl og tøjvask (Drikkevandsbekendtgørelsen) Mellem virksomheder og boliger Opsamlet regnvand fra tage m. tinglysning af ledninger på tværs af matrikler Mellem vandselskab og boliger Vand af ikkedrikkevandskvalitet excl. opsamlet regnvand fra tage Vand af ikkedrikkevandskvalitet: ikke omfattet af gældende regulering for almene vandforsyningsanlæg

23 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I INDUSTRIELLE SYMBIOSER? Nemmere identifikation af vandkilder/forbrug: Del af kommunal planlægning & erhvervsstruktur Erhvervssamarbejder også om vand Husk indberetninger til Jupiterdatabasen om grundvandssænkninger m.v. Skabelon for samarbejder og aftaler om genbrug af vand i erhvervssymbioser inkl. bestemmelser ved udtrædelse. Guide til prisfastsættelse af sekundavand særligt for vandselskaber Skabelon for risikovurdering, som kan ligge til grund for styrelsers vurderinger Sundhed Arbejdsmiljø Miljø/natur Byggeri/installationer Klarlægge reguleringsforhold vedr. genbrug mellem virksomheder/vandselskaber og boliger

24 CASE 3: GENBRUG AF VAND I VANDKIOSKER LETTERE FORURENET GRUNDVAND I KØBENHAVN REGNVAND OG EVT. RENSET SPILDEVAND VAND FRA REGNVANDSBASSIN TIL VANDING I BOLIGOMRÅDE

25 VANDKIOSKER Særlige sikrede tapsteder, hvor fx slamsugere og gartnere kan hente vand. Etableres primært af hensyn til drikkevandssikkerheden for at undgå risiko for tilbageløb af beskidt vand til drikkevandsledninger. Sekundavand kan bruges i stedet for drikkevand. Lettere forurenet grundvand Regnvand og evt. renset spildevand

26 ERFARINGER Store potentialer for at spare på drikkevandet ved genbrug af vand fra forurenede og lukkede drikkevandsboringer, grundvandssænkninger og opsamlet regnvand. Stor signalværdi i ikke at belaste drikkevandssystemet til formål, der ikke kræver drikkevandskvalitet. Potentiale for at undgå kontaminering af drikkevandssystemet. Få brugere!

27 OPLEVEDE BARRIERER Miljøpåvirkninger ved udledning af genbrugt vand: Kompliceret proces Manglende retningslinjer Arbejdsmiljøpåvirkningerne ved brug af sekundavand: Uklare Manglende vejledning Uklart hvordan vandet skal prissættes Foto: Københavns Kommune

28 HVILKE GENANVENDELSER AF SEKUNDAVAND ER MULIGE I DAG? Sekundavand i form af Grundvand fra Lukkede drikkevandsboringer Grundvandssænkninger Drænvand Overfladevand Søer Vandløb Regnvandsbassiner Muligt Såfremt der kan meddeles Indvindingstilladelse Udledningstilladelse Ikke tilladt Brug af sekundavand der kan skade miljøet Brug af sekundavand der kan skade menneskers sundhed Brug af renset spildevand til manuel spuling (kloakarbejder)

29 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGERNE Indvindingstilladelse (VFL): Generel beskrivelse af projektet, herunder lokalitet, vandmængde og formål med indvindingen Redegør for vandkvaliteten fremmedstoffer og evt. nødvendige renseforanstaltninger Redegør for hvilke aktiviteter der foregår inden for det område, vandet opsamles fra. Grundvandsboringer anmeldelsespligtig jf. VVM-bekendtgørelsen bilag 2, punkt. nr. 2c: Dybdeboringer, vandforsyningsboringer Udledningstilladelse (MBL): Generel beskrivelse af projektet, herunder lokalitet og vandmængde Beskrivelse af spildevandsoplandet Vurdering af nødvendige renseforanstaltninger Vurdering af recipientens påvirkning fra udledningen risikovurdering Kendte jord- og grundvandsforureninger, der kan få indflydelse på udledningen Konkret risikovurdering

30 ARBEJDSMILJØET Ved tvivl kontakt Arbejdstilsynets hotline på Undersøg vandkvaliteten identificer fremmedstoffer 2. Lav konkret vurdering af arbejdsmiljømæssige risici Berøring Aerosoler/indånding 3. Beskyt jer mod det, der er farligt! Vejledning i fx At-vejledning C.0.1, Stoffer og materialer. At-vejledning C.0.18, Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer At-vejledning D.2.20, Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. Dokumenter sikkerhedsforanstaltninger og instruér medarbejdere Vaccination Værnmidler fx handsker/masker

31 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I VANDKIOSKER? Retningslinjer for vurdering af miljø og arbejdsmiljøpåvirkningen. Skabelon for risikovurdering, som kan ligge til grund for myndighedernes vurderinger Miljø/natur Arbejdsmiljø Certificeringsordning! Ex: Certificeringsordningen for transportable konstruktioner (cirkus, tivolier og lign), der erstatter kravet om byggetilladelse Guide til prisfastsættelse af sekundavand særligt for vandselskaber Fastsættelse af kvalitetskrav til sekundavand

32 CASE 4: BRUG AF SEKUNDAVAND I NYE BYOMRÅDER NORDHAVNEN I KØBENHAVN STENLØSE SYD I EGEDAL KOMMUNE

33 NYE BYOMRÅDER Lokal indvinding af lettere forurenet grundvand Afsaltning af havvand til drikkevandskvalitet Afsaltning af havvand til toilet og tøjvask Regnvand og gråt spildevand suppleret med drikkevand

34 ERFARINGER NYE BYOMRÅDER Ikke mange praktiske erfaringer mest analyser, beregninger og forprojekter, men stort potentiale. Mindre tekniske problemer kan opleves, så anlægget er ude af drift. Interviews viser, at borgerne generelt er positive over for brug af sekundavand til formål, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. Beregninger viser, at med den nuværende teknologi og pris på drikkevand er anlæg til sekundavand dyrere end traditionel vandforsyning. Borgerne mener, at prisen på sekundavand skal være den samme eller mindre end prisen på drikkevand. Det kræver vilje fra politikere og myndigheder at bruge sekundavand i nye byområder

35 OPLEVEDE BARRIERER NYE BYOMRÅDER Kun regnvand opsamlet på tage kan anvendes. Kan vand af ikke-drikkevandskvalitet bruges i to-strengede systemer? Kan lokal rensning af sekundavand til drikkevandskvalitet leveres i et et-strenget system? Sekundavand er dyrere end traditionel vandforsyning. Bygherre er ikke fremtidig driftsherre. Dyre sekundvandsanlæg mindsker fortjeneste. Takster og regler for forsyning med sekundavand fra Forsyningsselskaber er uklare. Borgerne skal tilvendes til to vandtyper i boligerne. Der er ikke sammenhæng mellem planer i kommunerne og anvendelse af regnvand i boliger (fx grønne tage >< LAR >< brug som sekundavand).

36 HVILKE GENANVENDELSER AF SEKUNDAVAND ER MULIGE I DAG I NYE BYOMRÅDER? Regnvand fra tage til toiletskyl og tøjvask Muligt Enfamiliehuse Etageboliger efter tilladelse Institutioner og bygninger med offentlig adgang efter tilladelse og drøftelse med sundhedsstyrelsen (Kun toiletskyl). Ikke tilladt Institutioner, hospitaler, plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (Drikkevandsbekendtgørelsen). Vand af drikkevandskvalitet fra andre kilder end almene vandværker: Brakvand Havvand Lettere forurenet grundvand Regnvand fra andre flader Drænvand Hvis vandet har eller kan renses lokalt til drikkevandskvalitet

37 REGULERINGSFORHOLD NYE BYOMRÅDER Tilladelser Lov Vær opmærksom på Regnvand til tøjvask og toiletskyl Tilladelse til etablering af anlæg for alle andre end enfamiliehuse VFL Drikkevandsbekendtgørelsen Bygningsreglementet Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Vand af drikkevandskvalitet Tilladelse til indvinding Tilladelse til vandbehandling VFL VFL Indvinding af havvand kræver tilladelse fra Miljøministeriet Sundhedsmyndighederne skal inddrages

38 HVORDAN FREMMES GENBRUG AF VAND I NYE BYOMRÅDER? Brug af regnvand opsamlet fra andre flader end tage. Brug af sekundavand fra andre kilder fx brakvand, lettere forurenet grundvand eller drænvand. Brug af sekundavand til andre formål end tøjvask og toiletskyl. Differentieret definition af husholdningsforbrug i konsum og andet. Kvalitetskrav til sekundavand. Mere kommunikation og viden om genbrug af vand. Obligatorisk tilsynsordning a la Skorstensfejerordning. Politisk vilje, visioner og planer målrettet brug af sekundavand.

39 TEKNOLOGI Erfaringer: Teknologien findes, men har ikke været anvendt i stor stil i Danmark. Der mangler erfaringer med indkøring, drift og vedligholdelse af mindre sekundavandsanlæg. Behov for udvikling: Samle kendt teknologi i standardløsninger. Udvikle installationsmaterialer som gør sekundavandsanlæg billigere og højner sikkerheden. Udvikling af specialuddannelser, tilsynsordning og anmeldeordning. Bæredygtig og brugervenlig teknologi til desinfektion af stillestående vand. Koordinere og samtænke løsninger inden for regnvandshåndtering og genbrug af vand. Optimeret teknologi til rensning af regnvand ift. sundhedsskadelige stoffer og driftssikkerhed efter tørvejrsperioder.

40 ØKONOMI Økonomi opleves som barriere for at etablere sekundavandsanlæg Hvornår kan det betale sig? Hvad er tilbagebetalingstiden? Forskellige priser for vand og afløb samt tilskudsordninger i forskellige forsyningsområder Mulighed for at opveje økonomi i forhold til andre aspekter miljøprofil, klimatilpasning m.v.

41 REGNEARK TIL ØKONOMIBEREGNING FINDES PÅ Overslagspriser Så generelt som muligt for brugervenlighed -> usikkerhed! Huskeliste til primære komponenter i anlæg Usikkerhed Mulighed for manuelle op/nedjusteringer i forhold til overslagspriser Mulighed for indtastning af egne, specifikke priser m3/t

42 OPLYSNINGER, DER SKAL INDTASTES Opsamlede vandmængder (sekundavand) Tagareal og hældning Forventet forbrug af sekundavand til erstatning for drikkevand Afstande Dybde af boringer Længde af vandindtag v. overfladevand Nedgravede ledninger Ledninger i bygninger Evt. vandbehandlingsmetode og størrelse af anlæg Lokale priser vand, afledning og el Tilskud Årlig nedbør, lokalt Forventet levetid af anlæg Maks. opbevaringstid af opsamlet vand i beholder

43 EKSEMPEL FOR ENFAMILIEHUS

44 BESPARELSER EKSEMPEL PÅ REGNVANDSANLÆG

45 HVORDAN KAN BARRIERERNE OVERKOMMES? Fokus på 3 muligheder: Tydeligere regulering med flere muligheder for genbrug af vand inkl. økonomiske incitamenter. Lokal identifikation af kilder til sekundavand og potentielle forbrugere. Skabe praksis for koblinger mellem klimatilpasningstiltag og genbrug af vand.

46 TYDELIGERE REGULERING Vandforsyningsloven: Definition af sekundavand og pligt til indberetning af sekundvandsressourcer til fx GEUS Jupiterdatabase. Drikkevandsbekendtgørelsen: Udvide mulighederne for at bruge andet vand end tagvand som sekundavand og i flere typer ejendomme. Indføre krav om anmeldelse og tilsyn med sekundavandsanlæg og fastlægge kvalitetskrav til sekundavand. Vandsektorloven: Fastlægge mulighed for at vandselskaber kan levere sekundavand og fastlægge regler for at prissætte sekundavand. Bekendtgørelse om afgift på ledningsført vand: Tydeliggøre om afgift for ledningsført vand gælder for sekundavand. Bekendtgørelse om kloakarbejder: Fjerne bestemmelsen om at Renset spildevand ikke må benyttes til manuel spuling, og begræns reguleringen af mulighederne herfor i arbejdsmiljøreguleringen. Miljøbeskyttelsesloven: Indføre en certificeringsordning for brugere af sekundavand fra vandkiosker som alternativ til krav om udlednings- eller nedsivningstilladelse samt standardisere risikovurderingen af udledningen af vand.

47 TYDELIGERE REGULERING - FORTSAT Spildevandsbekendtgørelsen: Lette mulighederne for at føre sekundavand på tværs af matrikler og præcisere, at bekendtgørelsen alene finder anvendelse på vand, der afledes med henblik på bortskaffelse og ikke på vand, der afledes med henblik på genbrug/genanvendelse hos andre forbrugere. Planloven: Indføre mulighed for at fastsætte retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder, hvor der af hensyn til at begrænse belastningen på drikkevandsressourcerne må stilles særlige krav fx til genbrug af vand på tværs af virksomheder. Vejledning for genbrug af vand/sekundavand: Klare henvisninger til eksisterende materialer eller nye vejledninger om vurdering af risikoparametre i vandet i relation til anvendelsen, herunder sundhed og miljøpåvirkning ved brug og udledning. Udarbejde skabelon til risikovurdering, som ansøger skal udfylde ved ansøgning om tilladelse til brug af sekundavand. Præcisering af, i hvilket omfang der skal føres tilsyn med sekundavandsanlæg.

48 LOKAL IDENTIFIKATION AF KILDER OG FORBRUGERE Udvikle model, hvor kommuner og forsyninger samarbejder. Kommunerne har viden om vandkilder, da de giver tilladelser til indvinding og udledning/afledning/nedsivning af vand. Forsyningerne afregner med deres kunder og har viden om forbruget af drikkevand og afledte mængder spildevand. Kortlægge vandstrømme og -kvaliteter hos de mest vandforbrugende virksomheder.

49 KOBLING MELLEM KLIMATILPASNING OG GENBRUG AF VAND Genbrug af vand kan i større grad indarbejdes i lokal håndtering af regnvand Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for regnvand er et økonomisk tilskud til et regnvandsanlæg. Større samarbejde mellem spildevandsforsyning, vandforsyning og kommune. Tilpasning af sektorplaner og måske andre planer.

50 GENBRUG AF VAND MULIGHED ELLER NØDVENDIGHED? Genbrug af vand er ikke top of mind i Danmark. Det er interessant, men ikke en nødvendighed. Der er generelt ikke vandressourcemangel i Danmark, og vi er kommet langt med vandbesparelser. Reguleringen af vandområdet er fokuseret på brug af uforurenet grundvand til drikkevand og udledning af spildevand efter rensning. Danmark har en stærk position inden for vand internationalt set. God ekspertise inden for genbrug af vand herhjemme kan derfor øge eksport til udlandet.

51 HVORDAN SER KOMMUNERNE PÅ ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND? Hvad kan brug af sekundavand bidrage til hos jer i forhold til klimatilpasning, vandkredsløb, vandforbrug og bæredygtighed?

52 HVORDAN SER KOMMUNERNE PÅ ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND? Kan øget anvendelse af sekundavand stimulere vækst og erhvervsudvikling og hvordan?