HEFTE 1 C. FERDINANDSEN REDAKTION: AAR 1927 Ø.WINGE INDHOLD: Pag. SKo KEMP: Om Frilandsdyrkning af Champignons....... 9, F. H. MØLLER: Boletus itnpoliius Fr. paa Falster 15 Forenings-Meddelelser " 18 Smaa Notitser " ".... 19 I Hermed som Bilag: Mykologisk Ekskursionsflora Pag. 241-272. KØBENHAVN - H. H. TIDELES BOGTRYKKERI
Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne" (Hefte 1 og 2, 1912 er dog udsolgt) og 50 Øre pr. Ark af Bilaget ved Henvendelse til Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske Medlemmer 3 Kr. Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsen og Professor, Dr. 0. 'Vinge, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Rolighedsvej, København V. - Hertil bedes indsendt Bidrag til Meddelelserne". PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com
Om Frilandsdyrkning af Champignons. Af Sko Kemp. Medens den indendørs Champignonsdyrkning (i Stalde, Kældere o. s. v.) har været drevet en Del herhjemme og med Held, støder Frilandsdyrkningen paa langt større Vanskeligheder og synes kun at have været forsøgt meget lidt. C. BRøDSGAARD, Vallø, vor hjemlige Ekspert paa Champignondyrkningens Omraade, har gjort nogle enkelte Forsøg i den Retning (bl. a. med Dyrkning under Kaalplanter), som det synes med lidet opmuntrende Resultat. Hovedvanskeligheden ved Frilandsdyrkningen ligger baade efter BRøDs GAARDS og mine egne Erfaringer utvivlsomt i Fugtigheden. Den for Myceliets Spiring og Trivsel nødvendige Minimalvarme (ca. 15 o C.) vil jo i Reglen være tilstede, naar Frilandsdyrkningen foretages i Sommermaanederne, men faar det nyanlagte Champignonbed for megen. Regn, - og blot et Par Gennemvædninger af Bedet i Myceliets Spiringstid synes at være tilstrækkeligt - raadner Myceliet, og hele Forsøget.slaar fejl. Det er da ogsaa først og fremmest denne Vanskelighed, jeg' ved mine Dyrkningsforsøg har søgt at komme udenom, idet jeg har anlagt mine Champignonbede enten under tætte, fuldstændigt skyggegivende Bøgetræer eller ind under Grenene af en tæt Granhæk. Man opnaar herved samtidigt en naturlig Beskyttelse mod Regnen og mod Solens Straaler. I Modsætning til de vildt voksende Champignons, der jo vokser fortræffeligt i fuldt Sollys, er de dyrkede nemlig meget sensible overfor Straalerne, ja synes at trives bedst i tættest mulig Skygge. Ved mine Dyrkningsforsøg nøjedes jeg i de to første Sommere med denne naturlige 'Beskyttelse og opnaaede derved et udmærket Resultat, saaledes som det fremgaar af omstaaende Billede (Fig. 1). I de følgende Sommere faldt det imidlertid ind med en særlig fugtig Periode kort efter, at Yngelen var lagt i Bedene, og Høsten mislykkedes herved helt det ene Aar og gav kun et magert Resultat det andet. For at undgaa gentagne Skuffelser af denne Art har jeg 1
- 10- i de sidste Aar dækket mine Champignonbede paa følgende Maade : hen over Bedet spændes over lave nedrammede Pæle almindeligt Hønsestaaltraadsfletværk ca. 10 cm. over Bedets Overflade, og ovenpaa dette lægges almindelig Tagpap; dettes Bredde (ca. 60 cm.] er i den sædvanlige Hulleform netop tilstrækkelig til at dække det ca. Fig. 1. Champignondyrkning under Bøgetræer. 45 cm. brede Champignonbed. For at hindre at Tagpaperi blæser af, fæstes den til Staaltraadsunderlaget med almindelige Tøjklemmer. og for at undgaa Vandansamling paa Taget gøres dette ca, 5 cm. højerepaa den ene Side (se omstaaende Skitse). For at reducere Risikoen for Bundfugtighed i Bedet til det rnindst mulige, bør man alllægge det paa et Terræn med let Fald i Bedets Længderetning. Er Bedet anlagt paa et noget lavtliggende Sted, eller er Jordunderlaget tungt, lerholdigt, bør man give Bedet et ca. 10 cm. dybt "Dræningsunderlag" af stærkt sandblandet Muldjord. Iøvrigt har jeg ved Anlæggelsen af mine Champignonsbede i alt væsentligt fulgt den af BRøDSGAARD *) angivne Teknik, saaledes at det færdigt anlagtebed i Tværsnit ser ud som omstaaendetegning (Fig. 2). I det dertil udsete Terræn udgraver man en ca. 15 cm. dyb og 30-40 cm. bred Rende. I Bunden af denne fyldes et 5-10 cm. ~.) C. Bll.ØDSGAARD: Champignonsdyrkning. Hagerups Forlag.
- 11 -- højt Lag sandblandet Muldjord og herover et Lag frisk halmfri Hestegødning', som, naar den er traadt eller banket saa fast sammen som muligt, udgør et ca. 10 cm. tykt Lag. Ovenherpaa anbringes Champignonsyngeleu i ca. hønseægstore Stykker med en indbyrdes Afstand af 25 cm.: der paaføres atter et Lag Hestegødning, halvt 'saa --...... - G --- p----.:------ -' :;'y.,>:.-::/:i t:i:.~: ':;,\:::.' Fig. 2. A. Sandblandet Muldjord. B. Hestegødning, Underlag. C. Do.' Overlag. D. Myceliet. E. Muldjord. F. Staaltraadsfletværk. G. Tagpap. tykt som det foregaaende. Ogsaa dette Lag sammentrædes godt, og endelig dækkes hele Bedet med et 4 cm.' tykt Lag Muldjord (bedst Bladmuld), som klappes godt sammen med en Skovl.' Hestegødningen skal som nævnt være frisk og halmfri, men da Gødningens rette Behandling er en af de vigtigste Betingelser, for at Kulturen skal lykkes, maa jeg omtale den mere udførligt, idet jeg i alt væsentligt henholder mig til BRøDSGAARDS udmærkede Anvisning. Er Gødningen halmholdig - og naar man ikke selv holder Hest, vil det altid være vanskeligt at faa leveret en halmfri.gødning - maa den groveste Del af Halmen først rystes fra med en Greb. Derpaa rives Gødningen omhyggeligt igennem, bedst med en Græsplænerive med Staaltraadstænder; tilberedt paa denne Maade kan man faa Gødningen næsten fuldstændigt halmfri. Hvis man ikke kan skaffe tilstrækkelig frisk Gødning, kan man godt anvende noget ældre til Iblanding, naar den ikke er for vaad eller sur. Den gennemrevne Gødning lægges til Gæring i ca, 1 Uge i et jævnt tykt Lag, bedst paa et skyggefuldt overdækket Sted; i denne Tid omstikkes Gødningen 5 a 6 Gange og er saa tjenlig til at anbringes i Bedet. Er Gødningen efterhaanden bleven lovligt tør, kan man give den en forsigtig Overbrusning før Anvendelsen, men 1*
-- 12 - den maa aldrig blive saa fugtig, at der siver Vand ud af den ved Sammenpresning. Det er imidlertid ikke nok, at man paa denne Maade skaffer Myceliet de bedst mulige Vækstbetingelser; en nødvendig Forudsætning for at kunne opnaa et smukt Udbytte af Kulturen er naturligvis den, at man er i Besiddelse af et virkelig spiredygtigt Mycelium. Til mine Dyrkninger har jeg benyttet BRøDSGAARDS "Champignonsyngel", og har været meget tilfreds dermed; kun maa man gardere sig' imod, at Yngelen har ligget for lang Tid, eventue1t aarevis, hos Forhandlerne. Efter B.s Erfaring taber Yngelen allerede i Løbet af et Aars Tid noget af sin Spireevne. Bedst anlægges Bedet ca. midt i Juni og eftersees 3 a 4 Uger senere, idet man hist og her forsigtigt afdækker enkelte af de nedlagte Yngelstykker. Hvis disse og den omgivende Gødning er gennemvævede med talrige fine, hvide Traade, er Myceliets Spredning i fuld Gang. Skulde delte ikke være Tilfældet, er det tilmadeligt at lægge ny Yngel ned i Bedet, i Mellemrumme mellem de først nedlagte Yngelstykker. Dette udføres bedst paa den Maade, at man med en buet Graveske udgraver cylindriske Huller af ca. 8 cm Diameter ned til ca. midt i det dybe Gødningslag. Bunden af Hullet fyldes med ny frisk Hestegødning, der stødes fast sammen; herpaa anbringes Yngelstykket. som atter dækkes med et Lag frisk Gødning, og endelig paaføres den fjernede Jord atter. At lægge Myceliestykkerne direkte ned i den gamle, muligt let sure Gødning, vil som Regel ikke give noget gunstigt Resultat. Da Hovedfaren for Myceliets Trivsel, som tidligere fremhævet, utvivlsomt ligger i for megen Fugtighed i Bedet i Spiringstiden. bør man paa dette Tidspunkt undgaa enhver Vanding. Først naar Svampene er begyndt at komme frem, kan der være Tale om Vanding, men selv da maa denne foretages med yderste Forsigtighed. En forsigtig Overbrusning, netop saa meget at Jordlaget bliver fugtigt, uden atvandet trænger ned i den underliggende Gødning', kan man tillade sig, naar Svampene er begyndt at vise sig) og saa eventuelt gentage denne ca, hver 14. Dag' i tørre og varme Somre, bedst paa et Tidspunkt hvor der er relativt faa Champignons fremme paa Bedet, men hellere ingen Vanding end for megen Vanding. Selv har jeg ved en lidt uforsigtig, men dog ikke særlig rigelig Vanding kort efter, at Svampene var begyndtat komme frem, ødelagt en Champignonhøst, der fra først af syntes at tegne lovende. Omtrent 2 Maaneder efter Bedets Anlæggelse kan man vente
-- 13 ~ den første Fremkomst af Champignons; denne fortsætter sig i de følgende 2-3 Maaneder, oftest i næsten eksplosionsagtigeudbrud over hele Bedet med 8-14 Dages Mellemrum. Udbyttet tager dog gradvis af, og i Begyndelsen af Oktober ophører Fremkomsten af Champignons helt - og dermed er det desværre definitivt forbi med selve Bedets Ydedygtighed. Det følgende Aar bliver Champignonshøsten fra Anlægsbedet kun minimal eller udebliver ganske, saa man staar sig ved hen paa Efteraaret at nedlægge Bedet og benytte den værdifulde "Svampejord" til Gødning andetsteds ihaven. Selvom selve Champignonsbedet saaledes kun kan ventes at give Udbytte et enkelt Aar, Fig. 3. Champignonsdyrkning under Granhæk. er der en ikke helt Af H. t. Fotograferingen er Tagpapdækket fjernet og de dækkende Grangrene holdt af Vejen ved Hjælp af ringe Chance for i Staaltraadsnettet.. de følgende Aar at faa Kompensation herfor paa en anden Maade, naar man ikke er altfor radikal i sin Plukning i det første Aar, men lader en Del Svampe blive staaende tilbage til fuld Ildfoldning og Udvikling: ved at Champignonsporerne fra Bedet har spredt sig ud over det omgivende Terræn, er det to Gange lykkedes mig at faa en Høst af virkelige Frilandschampignons, der har fortsat sig flere Aar igennem. Fra det i Fig. 1 afbildede, under Bøgetræer anlagte Bed spredte Svam pene sig saaledes dels ud over en i ca. 25 Meters Afstand liggende solaaben Græsplæne, dels op paa en i umiddelbar Nærhed af Bedet, under Bøgetræerne liggende Skrænt. Denne Skrænt bestod udelukkende af sandblandet Ler, hidrørende fra Udgravningen af en ca, 26 Alen dyb Brønd andetsteds i Haven; den har aldrig været i Berøring med Gødning, saa der kan vanskeligt være Tvivl om, at de her fremkomne Champignons hidrører fra Svampesporer, der fra Bedet har spredt sig ud over Skrænten.
- 14- Til Trods for at Vækstbetingelserne a priori skulde synes at være de slettest mulige - reent Sand og Ler uden synlig Muldtilblanding, dannende en stejl Skrænt (paa ca. 45 ), hvor hverken Græs eller Ukrudtsplanter vilde vokse - trivedes Svampene ypperligt her. 1. Aars Høst overgik langt Anlægsbedets, og navnlig var de enkelte Svampe af en imponerende Størrelse i Sammenligning med deres dyrkede Forfædre. De dyrkede Svampe er delikate i Smagen, men næsten alle kun smaar.i lukket Tilstand gennemgaaendevalnødstore, en Del betydeligt mindre, og kun enkelte naar udover Blommestørrelse. Disse Frilandsefterkommere antog derimod for Hovedpartens Vedkommende Dimensioner, som jeg kun sjældent har set hos de almindelige vildtvoksende Champignons: æble- til appelsinstore "Knopper", der i udfoldet Tilstand naaede indtil Desserttallerken-Størrelse. Ved Sammenligning mellem de to Generationer maatte man faa det Indtryk, at de i Aartier i lukkede Rum kultiverede Champignons efterhaanden havde opsparet en mægtig Vækstenergi, som de ekstraordinære ydre Forhold havde hindret i at komme til Udvikling, men som nu under Frilandsforhold fik frit Løb. Heri ligger antageligt ogsaa Forklaringen paa den Ejendommelighed, at disse Frilandschampignons kom frem allerede i Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni, hvad der ellers kun undtagelsesvis sker ude i Naturen. Endnu i de følgende 2 Aar var Høsten rigelig, om end noget aftagende, men ophørte saa efterhaanden -:- antageligt paa Grund af for haardhændet Plukning, men muligt kan ogsaa andre Aarsager have spillet med ind. Frilandsdyrkning af Champignons er i det hele taget en delikat Sag, og Skuffelser har jeg da heller ikke undgaaet, men paa den anden Side har jeg haft saa megen Fornøjelse af mine Forsøg dermed, at det har været mig en Glæde at følge Professor ø. WINGE'S Opfordring om at meddele Læserne lidt om mine Erfaringer.
Boletus impolitus Fr. paa Lolland. Af F. H. Møller. 6/9 1925 havde Naturhist. Foren. f. Lolland-Falster Svampeekskursion til Vesterborgskovene. Paa Vesterborg Station mødte om Morgenen Vinhandler G. EBBEsEN, Nakskov, med, hvad en foreløbig Razzia gennem den nærliggende Skov Rosningen havde indbragt. Ved at se ned i hans Kurv fangedes min Opmærksomhed straks af et prægtigt, udmærket typisk Eksemplar af Boletus satan as, men ved Siden heraf laa nogle Individer af en anden stor Rørhat Art, som val' mig aldeles ukendt. Senere paaviste Hr. EBBESEN mig Voksestedet. Begge Arter var plukket i høj Bøgeskov iblandet Eg pau-en Skraaning ned mod en lille Skovsump*) fyldt med Padderokker. Trods vor ihærdige Søgen fandles ikke flere B. satanas-individer, hvorimod vi plukkede et Par Stykker til af den ukendte Rørhat. Ved min Hjemkomst kom jeg til det Resultat, at vort Fund maalte henføres til Boletus impolit~ts Fr. FRIES' Beskrivelse fandt jeg, til Trods for dens Korthed, særdeles rammende, og hans Billede (Sverig. åtl, Svamp. t. 42) svarede nogenlunde, særlig i Form, mindre i Hatfarve, til vort Fund. Kun var der visse for vor Svamp paafaldende Karakterer, som ikke var medtaget i FRIES' Beskrivelse eller fremstillet paa hans Figur. Af Hensyn hertil, og til at Svampen aldrig før er paavist her i Landet, bestemte jeg mig til at se Tiden an, til flere Fund forelaa, før jeg vovede at publicere Fundet. Men da jeg ved Nytaarstid 1927 modtog 2 den Levering af FR. KALLENBAcH: Die Rohrlinge (,;Die Pilze Mitteleuropas"), fik jeg min Bestemmelse saa sikkert bekræftet gennem de udmærket vellignende Billeder af B. impoliiue, som medfulgte, at der ingen Tvivl er mulig mere. Og nu, en Maaned senere, fik jeg i "Zeitschrift fur Pilzkunde" Hæfte 1, 1927, yderligere Vished gennem KALLENBAcHs Beskrivelse, som i det *) Er afsat paa Generalstabskort 1 : 20000 ca, 200 m. S. f. Landevejen Vesterborg-Lindet omtrent midtvejs mellem Lille Rosningen og Skovfogedhuset i N. Fredskov.
- 16- store og hele stemmer overens med mine Dagbogsoptegnelser, og netop de, Karakterer, som jeg savnede hos FRIES, bl. a. K a r b 01 lugt og rødbrune Trykpletter paa Hat og Stok, har Kallenbach faaet med i sin Beskrivelse. Boletus inipolitue fra Rosningen (x 2/5). 6 Cystider fra Rørlaget; 3 Basidier, hvoraf 1 umoden; 3 Sporer (X 500). Jeg' tilføjer nu en Beskrivelse af Svampene fra Rosningen, ledsaget af egne originale Tegninger i formindsket Maalestok e/5). Beskrivelse. Hatform som hos Boletus edulis. Randen lidt lappet, først indbøjet, saa udstaaende. Lys okkerbrunlig farvet, b liven d e r ø d brunt eller rødgult plettet ved Tryk. Mat og' beklædt med en for en Rørhat k r a f t i g gr a a g u l F ilt (mindende lidt om Kvæ-
- 17 - ders Beklædning, kun svagere udviklet). Porerne smaa, rundagtige, svovlgule. dernæst mere guldgule som hos Boletus appendiculaius og senere olivengule ; ved Tryk lidt brunlige. 'R ø r mat gule, senere kraftigere farvede, skilte fra Stokken ved en bredere eller smallere Kløft. Rørene længst nær Stokken. Hverken Rør eller Porer blaaner. Stokken æg- eller kølleformet, med but Basis. Mangler fuldstændig Net, men Overfladen er fint kornet, særlig i Toppen; nedefter ogsaa fibret. Med et livlig gult Bælte nær Rørene, nedefter blegere gul og derunder olivenbrunlig eller graalig. Kornene er lidt purpur anløbne tæt under den gule Topzone, og Stokken er lige saa modtagelig for Tryk som Hatten, idet den plettes purpurr ø d t. K ø d e t i k k e b l a a n e n d e, svagt rødligt i Hattens øvre Del og kraftig svovl g u l t mod Rørene, ligesaa langs Stokkens Yderlinie, ogsaa helt ved Stokhasis, hvor den gule Farve kan gaa centimeterdybt ind; iøvrigt hvidt, særlig i Stokken, haardt og næsten silkeglinsende. Sneglegnav er først gule, men farves mere eller mindre røde efterhaanden, stærkest i Stokken. Smag sød og behagelig, men Lugten el' tydelig k a l' b o l a gti g. KALLENBAcH meddeler, at Hatten farves violet, naar man holder den ov.er Salmiak, der damper ("Salmia.kgeist"). Dette Forsøg har jeg ikke anstillet. Sporestøvet olivenbrunt. Sporerne 12-15 X 4 1/2-53 / 4 læ, gule med rødgul Membran. Basidierne 4-sporede, 32 1 /2-40 X 10-12 1 /2lt. Cystiderne 37 1 /2-62 1/2'X 7 1 /2-- 8 3 / 4 p. Angaaende Svampens Dimensioner er det tilstrækkeligt at henvise til Tegningerne, der repræsenterer større saa vel som mindre Individer. Boletus impoliiue findes i alle vore Nabolande, og jeg anser det for sandsynligt, at den ogsaa findes i de Hosningen nærliggende Skove f. Eks. Hyde Skov, men almindelig er den ikke, for sidste Aar lykkedes det os ikke at genfinde den andetsteds.
Forenings-Meddelelser. Generalforsamling i 1927. Torsdag d. 24. Februar 1927 Kl. 7 1 /2 afholdtes den ordinære Generalforsamling i Botanisk Museums Auditorium. Ingeniør P. M. Wilkens valgtes til Dirigent. 1. Formanden, Professor ø. W i n g e, aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne. Aar. Vedrørende Medlemsantallet gaves følgende Oversigt; Medlemsantal 1. Januar 1925... 287 1926... 298 1927.... 327, Foreningen kan saaledes glæde sig ved Fremgang i Medlemsantallet. Følgende Medlemmer er afgaaet ved Døden i 1926: Redaktør K o n rad Jørgensen, Kolding og Overretsprokurator J. H. Mundt, København, der begge har været Medlemmer siden Foreningens Stiftelse i 1905, samt Materialist, cand. pharm. F. F r e d e r ik s e n og Fru. Bankier P a u l H a g e m a n n, begge af København. Endvidere meddeltes det, at Foreningen er blevet opfordret til at deltage i den store Havebrugsudstilling. der afholdes i September 1927 i Kæmpehallen i København, og at den i Aar ligesom i Fjor af Carlsen L a n g e s Legatstiftelse har modtaget et Beløb paa 500 Kr. til Støtte ved den fortsatte Udgivelse af "Mykologisk Ekskursionsflora". 2. Kassereren, cand. mag. N. F. B u ch w al d, fremlagde derpaa Regnskabet, som balancerede med 1622,82 Kr. Regnskabet, godkendtes af Generalforsamlingen. ' 3. Formanden, Prof. ø. W in g e, forelagde derefter et fra Bestyrelsen affattet Forslag til mindre Ændringer i Foreningens Love, hvoraf de vigtigste var følgende: 6 faar flg. Ordlyd: Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer med 2 Suppleanter, der afgaar efter Tur med henholdsvis 3 og 4 Medlemmer samt 'l Suppleant aarlig. Genvalg kan finde Sted. Bestyrelsen fordeler selv Forretningerne imellem sig. Endvidere indsættes som nyt Punkt efter 8 flg. Paragraf: Lovændringer skal vedtages paa to paa hinanden følgende Generalforsamlinger. Generalforsamlingen vedtog Lovændringerne. 4. Valg af Bestyrelse og Revisor. Saavel Bestyrelse som Revisor genvalgtes.
- 19- Efter Generalforsamlingen forelagde Prof. ø. Winge en Meddelelse fra Lærer F. H. Mø 11 e r, Nykøbing F., om Fund af to interessante Boletus Arter, B. impolitu» Fr., og B. sanguineus Fr. var gentilis Quel., hvorpaa cand. mag. B u c h w a l d holdt Foredrag om: Afbildninger af Storsvampe gennem Tiderne, ledsaget af en Demonstration af de vigtigste Svampe. billedværker, som Botanisk Haves Bibliotek velvilligt havde stillet til Haadighed. Herefter samledes en Del af Deltagerne til hyggeligt Samvær paa Cafe de la Heine. BESTYRELSEN. Personalia. Foreningens mangeaarige Revisor, Kasserer i "Bikuben", V a l d e m a r Engelhardt, København, afgik ved Døden den 16. Juni 1927,'i en Alder af 76 Aar. Kasserer Engelhardt var Medlem af Foreningen siden dens Stiftelse, hvortil han virksomt bidrog. Smaa Notitser. Rettelse. Den i nærværende Binds Side 7 optagne Angivelse om Gyromitl'a esculenta viser sig at bero paa en dobbelt Misforstaaelse. Den paagældende Gyromitra-Art voksede i afdreven N a ale s k o v og var G. gigas. Morkler paa en Kældervæg. I et lille Udhus til en Villa her i Nabolaget (Husrnandsskolen ved Odense) overraskedes jeg for nogle Dage siden ved at se et stort og smukt Eksemplar af en Morkel, der var vokset frem fra den bare Væg. Ved nøjere Undersøgelse viste det sig at være et Eksemplar af den saakaldte høje Morkel (Mol cllellaelat{{pers.), der findes godt afbildet i Michael's "Fllbrer filt, Pilzfreunde", Fig. 96. Den er kendelig ved, at Hovedet er meget langstrakt og smalt, næppe bredere end Stokken paa det tykkeste. Totalhøjden var ca. 15 cm., hvoraf Hovedet udgjorde de 7 cm. Svampen voksede frem paa et Sted i Skuret, hvor Muren var lidt brøstfærdig og Pudslaget delvis løsnet. SImrets Gulv ligger ca. 25 cm, under Jordoverfladen, og Svampen sad ca. 7 cm. under den udenfor værende Havegangs Niveau. Af Plantevækst var der næsten intet i Nærheden, kun en lille Skovvedbend slyngede sig op ad Muren tæt ved. Rummet, hvori Svampen voksede, var forøvrigt ret lyst med temmelig store Vinduer og kun lidt Brænde og Skrammel i Hjørnerne. Mon det ikke er et enestaaende Fund? Har andre mødt Svampe under lignende abnorme Forhold? Den 7. Maj 1927. JAKOB E. LANGE.
- 20- Tilsendt Idteratur D i e P il z e Mitte l e u r o p a s, herausgegeben von Der Deutschen Gesellschaft flir Pilzkunde, Der Deutschen Botanischen Gesellschaft, Dem Deutschen Lehrerverein frir Naturkunde. Werner Klinkhardts Forlag, Leipzig. Dette store Værks Bind I (Folio-Format) omfatter Rørhattene og forfattes af Franz Kallenbach, der anses for den største nulevende Kender af Europas Rørhatte. Det er sjældent, man føler Trang til ubetinget at rose de Svampebilledværker, der offentliggøres nu om Stunder, men ifald hele Værket kan holdes paa Højde med de hidtil udkomne Hefter, da har man for sig et Værk af Dimensioner og en Værdi, som overgaar, hvad man hidtil har set i Svampeliteraturen. Det er sjældent, at den moderne Reproduktionskunst hal' ydet saa tilfredsstillende Resultater som i disse Hefter, men unægtelig er ogsaa selve Original-Akvarellerne baade videnskabeligt og kunstnerisk set saa fortrinligt udførte, at de overgaar alle tidligere Præstationer. Arterne er minutiøst beskrevet og afbildet i naturlig Størrelse, hver enkelt Aet undertiden repræsenteret af over en halv Snes Eksemplarer for at vise Variationen. Saavel de farvelagte Tavler som fotografiske Gengivelser paa Sorttrykstavler bidrager til at illustrere Arternes Karakteristika. Synonymer, Findesteder, Oplysning om kulinarisk Værdi og lignende er udførligt medtaget. Maatte dette Værk kunne fuldendes lige saa lykkeligt, som det er paabegyndt. Pilze, von Prof. Dr. L. Spilger. - Adna Sammiung aus der Natur. K. G. Lutz Forlag, Stuttgart. Dette Værks 4. + 5. Bind, iait ca. 100 Sider (smaat Oktav) og 32 farvelagte Tavler omfatter Rørhatte, der er behandlede af Franz Kal l e n b a c h, samt Poresvampe og Pigsvampe af L. Spilger. Rørhattene er oftest beskrevet særdeles udførligt og originalt, og der tages Hensyn til baade makroskopiske og mikroskopiske Kendetegn, medens Poresvampe og Pigsvampe gennemgåaende kun er meget kort beskrevet og uden mange originale Iagttagelser, ligesom mikroskopiske Kendetegn her ofte mangler. De farvelagte Tavler er hovedsagelig Gengivelser af forud eksisterende' Billedværker. Tegning og Farvet' lader noget tilbage at ønske. Som i mangfoldige andre Svampebilledværker er Farverne noget overdrevent livlige og Detaillerne for faa, Adskillige er dog gode. Udvalget af Arter er ret omfattende, men just flere afde almindeligste Arter, saasom Boletus edulis, B. seaber, HydnuJn repsindum etc. mangler, idet de er medtagne i et tidligere udkommet Adn a-bind. Dette gør natur-i ligvis den foreliggende Bog noget fragmentarisk..,-- Det lille pynteligt udstyrede Værk kan dog være til god Nytte for den, som ønsker at have Beskrivelser ved Haandenafen lidt større Række Arter. ø.w.