Brandklasser. Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Relaterede dokumenter
De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Bygningsreglementets funktionskrav

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Brandteknisk Vurdering

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

3. udgave COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN A1:2009

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

1. udgave, maj Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation.

INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION

Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

Klassifikation. Brandrådgiver Brandklasse 2 d. 10. april 2019

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefax

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 2

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

Teltdug, brandmæssig egnet

Facadeløsning med polystyren og puds

DBI PHA10332b. R 120 HSQ-bjelker

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Brandisolering af ventilationskanaler

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

Prøvning af brandmodstandsevne for installationer Del 6: Dobbelte gulve og EDB-gulve

Funktionsbaserede brandkrav

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Brand. Branddimensionering

Gastekniske Dage Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

Curtain walling Produktstandard

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013

VEJLEDNING. Facader med isolering af Ekspanderet Polystyren (EPS) Brandmæssige forhold. September 2017

Certificering af produkter for overensstemmelse med krav i CPRforordningen (EU) 2011/305 om byggevarer

Certificering af produkter for overensstemmelse med krav i MEDdirektivet 2014/90/EU om skibsudstyr

Netværk for bindingsværk

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Prøvning af brandmodstandsevne for bærende konstruktioner Del 5: Altaner og altangange

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

En anden vej til CE-mærkning

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9

NY KABEL EMBALLAGE MED CPR OPLYSNINGER

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

KEND DIN GENBRUGTE BYGGEVARE

Brandsikring af ventilationsanlæg

Last kriterier. Trappetrin

Dansk Standard DS/EN 1600

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

NY KABEL EMBALLAGE MED CPR INFORMATION

Tagelementer med kort kollapstid

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Dansk Geoteknisk Forening

Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav

Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af udvendig brandpåvirkning af tage

Temadag Alufacadesektionens. Internationalt standardiseringsarbejde for glas, vinduer og facader

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / Lofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk

Gulvbelægninger, brandmæssigt egnede

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

Prøvning af brandmodstandsevne for bærende elementer. Del 3: Bjælker

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING

Plast Hårde PVC-profiler (PVC-U) til byggeudstyr Del 2: PVC-U-profiler og PVC-UE-profiler til indvendig og udvendig væg- og loftsbeklædning

Brandbeskyttelse af beton huldæk

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

Transkript:

Brandklasser Klasser: Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Gammel (dansk) betegnelse Klasse 1 Klasse 2 Ny europæisk betegnelse K1 10 B-s1,dO K1 10 D-s,d2 Både klasse 1- og klasse 2 beklædninger skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag beklædningerne og hindre, at der opstår brand i de hulrum, der også kan forekomme bagved. Kravet betyder blandt andet, at beklædninger fra de to klasser hverken helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, at en brand er begyndt at påvirke dem. Eksempler på beklædninger Eksempler på materialer Klasse 1: Klasse 2: Klasse A: Klasse B: 9,5 mm. gipsplade. 9 mm. brandimprægneret krydsfinér. Der må ikke være hulrum bag beklædningen. Men der kan anbringes en regnskærm (beklædning) af klasse A materiale udenpå beklædningen. 12 mm. spånplade eller træfiberplade med en densitet på mindst 600 kg/m 3. 12 mm. krydsfinér med densitet på mindst 500 kg/m 3. Beklædningen er monteret med maximalt 25 mm. bagvedliggende hulrum. Et klasse A materiale er et materiale, som er svagt antændeligt, svagt varmeafgivende og svagt røgudviklende. Eksempel på klasse A materiale er gennembrandimprægneret træ, fibercementplader og gipsplader. Består af svært antændelige materialer. Et klasse B materiale er et materiale, der er normalt antændeligt, normalt varmeafgivende og normalt røgudviklende. Ved normalt forstås, at det brænder som træ. Klasse B materialer består af ikke let antændelige materialer. Yderligere info: For mere info, se håndbøgerne Træ 38 samt Træ 56 (begge udgivet af Træinformation) + Dansk Brandteknisk Institut (www.dbi-net.dk). Informationerne skal betragtes som vejledende og uden ansvar for NPI A/S.

De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98), hvormed de nye europæiske brandklasser officielt blev indført i Danmark. Baggrunden for disse tillæg er ønsket om en fælles-europæisk måde at dokumentere byggevarers brandtekniske egenskaber på. Der er derfor udviklet nye europæiske regler for prøvning og klassifikation. Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det nye europæiske system. I november 2002, med ikrafttræden den 15. november 2002, udsendte Beredskabsstyrelsen en ændringsforskrift, hvormed de nye europæiske brandklasser blev indført i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter. 2. Overgangsperiode Der vil være en overgangsperiode, hvor EU-medlemslandene skal acceptere produkter klassificeret såvel efter det nationale system som efter det nye europæiske system. De to systemer vil således eksistere side om side i overgangsperioden. Overgangsperioden bliver forskellig fra byggevare til byggevare. 3. Klassifikation Europæisk klassifikation for en byggevares reaktion på brand eller for en bygningsdels brandmodstandsevne forudsætter, at der forinden er udført prøvning efter de nye europæiske prøvningsmetoder. Europæisk klassifikation kan altså ikke opnås på baggrund af prøvning og klassifikation efter det hidtidige system. I nedenstående tabel 1 er sammenhængen mellem de hidtidige brandklasser og de nye europæiske brandklasser angivet. Der henvises tillige til oversigten over brandtekniske klasser i afsnit 7.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, dateret April 2006). 3.1 Byggevarers reaktion på brand Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1, A2, B, C, D, E, F. Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C, D kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d).

Der anvendes følgende betegnelser: s1 meget begrænset mængde af røgudvikling s2 begrænset mængde af røgudvikling s3 intet krav til mængde af røgudvikling d0 ingen brændende dråber eller partikler d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F indebærer ingen krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser. Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1fl, A2fl, Bfl, Cfl, Dfl, Efl, Ffl Klasse A1fl, Efl og Ffl kombineres ikke med tillægsklasse. Klasse A2fl, Bfl, Cfl og Dfl kombineres altid med tillægsklasse for røg (s): s1 begrænset mængde af røgudvikling s2 intet krav til mængde af røgudvikling Tagdækningers reaktion på brand opdeles i følgende primærklasser: BROOF(t2) og FROOF(t2). 3.2 Bygningsdeles brandmodstandsevne Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives ud fra følgende ydeevner: R Bæreevne E Integritet I Isolation W Stråling M Mekanisk påvirkning C Selvlukkende S Tæthed mod røggennemtrængning G Modstandsevne mod skorstensbrand K Brandbeskyttelsesevne Klasserne angives på følgende måde: Bærende bygningsdele: REI-tid: det tidsrum, hvor alle tre kriterier, bæreevne, integritet og isolation, er opfyldt. RE-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet, er opfyldt. R-tid: det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. Ikke-bærende bygningsdele: EI-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, er opfyldt. E-tid: det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt. Tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes i danske bestemmelser med følgende minutter: 30, 60 og 120.

4. Klassifikationsstandard Klassifikationsstandarden (EN 13501: Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele baseret på brandprøvning) er udarbejdet af CEN/TC 127 Fire safety in buildings på baggrund af EU-Kommissionsbeslutninger. En EU-Kommissionsbeslutning er en retsakt udstedt af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber efter godkendelse af EU-medlemslandene i Det Stående Byggeudvalg (NB: Ethvert EØS-land har pligt til at omsætte en sådan retsakt til national lovgivning). Klassifikationsstandarden (EN 13501) er opdelt i nedennævnte 5 dele: Del 1 Reaktion på brand (2007) Del 2 Brandmodstandsevne, bygningsdele (2007) Del 3 Brandmodstandsevne, installationer (2005) Del 4 Brandmodstandsevne, komponenter til røgkontrol (2007) Del 5 Udvendig brandpåvirkning af tage (2005) For hver enkelt del af EN 13501 er i parentes angivet årstallet for den i januar 2008 gældende version. 5. Prøvningsstandarder I skrivende stund (januar 2008) har CEN/TC 127 Fire safety in buildings udarbejdet ovennævnte klassifikationsstandard (5 dele) og 10 standarder relateret til reaktion på brand samt 31 standarder relateret til brandmodstandsevne. I nedenstående tabel 2 og tabel 3 er givet en oversigt over disse standarder. Mange flere standarder (især relateret til brandmodstandsevne) er under udarbejdelse. Den i CEN/TC 127 standarderne anvendte terminologi er i størst muligt omfang i overensstemmelse med EN ISO 13943:2000 Fire safety Vocabulary.

Tabel 1 Sammenhæng mellem de hidtidige brandklasser og de nye europæiske brandklasser. Klassebetegnelser Hidtidige danske betegnelser Materialer Ubrændbart Klasse A Klasse B Beklædninger Klasse 1 Klasse 2 Ny europæisk klasse A2-s1,d0 B-s1,d0 D-s2,d2 K 1 10 B-s1,d0 K 1 10 D-s2,d2 Gulvbelægninger Ubrændbar A2 fl -s1 Klasse G D fl -s1 Tagdækninger Klasse T B ROOF (t2) Bærende bygningsdele, ikke-adskillende BS-30 R 30 A2-s1,d0 R 60 A2-s1,d0 BS-120 R 120 A2-s1,d0 BD-30 R 30 BD-60 R 60 Bærende og adskillende bygningsdele BS-30 REI 30 A2-s1,d0 Tung REI 60 A2-s1,d0 REI 60-M A2-s1,d0 BS-120 Tung BS-120 REI 120 A2-s1,d0 REI 120-M A2-s1,d0 BD-30 REI 30 BD-60 REI 60 Ikke-bærende og adskillende bygningsdele BS-30 EI 30 A2-s1,d0 Tung EI 60 A2-s1,d0 EI 60-M A2-s1,d0 BS-120 Tung BS-120 EI 120 A2-s1,d0 EI 120-M A2-s1,d0 BD-30 EI 30 BD-60 EI 60 F-30 E 30 F-60 E 60 Døre EI 2 60-C A2-s1,d0 BD-30 BD-30-M EI 2 30-C EI 2 30 BD-60 EI 2 60-C F-30 E 30-C F-60 E 60-C

Tabel 2 Europæiske standarder relateret til reaktion på brand EN ISO 1716:2002 EN ISO 1182:2002 EN ISO 9239-1:2002 EN ISO 11925-2:2002 EN 13238:2001 EN 13823:2002 EN 14390:2007 ENV 1187:2002 CEN/TS 15117:2005 CEN/TS 15447:2006 Reaction to fire tests for building products Determination of the heat of combustion Reaction to fire tests for building products Non-combustibility test Reaction to fire tests for floorings Part 1: Determination of the burning behaviour using a radiant heat source Reaction to fire tests Ignitability of building products subjected to direct impingement of flame Part 2: Single-flame source test Reaction to fire tests for building products Conditioning procedures and general rules for selection of substrates Reaction to fire tests for building products Building products excluding floorings exposed to the thermal attack by a single burning item Fire test Large-scale room reference test for surface products Test methods for external exposure to roofs Guidance on direct and extended application Mounting and fixing in reaction to fire tests under the Construction Products Directive

Tabel 3 Europæiske standarder relateret til brandmodstandsevne EN 1363 Fire resistance tests - EN 1363-1:1999 Part 1: General requirements EN 1363-2:1999 Part 2: Alternative and additional procedures ENV 1363-3:1998 Part 3: Verification of furnace performance EN 1364 Fire resistance tests for non-loadbearing elements - EN 1364-1:1999 Part 1: Walls EN 1364-2:1999 Part 2: Ceilings EN 1364-3:2006 Part 3: Curtain walling Full configuration (complete assembly) EN 1364-4:2007 Part 4: Curtain walling Part configuration EN 1365 Fire resistance tests for loadbearing elements - EN 1365-1:1999 Part 1: Walls EN 1365-2:1999 Part 2: Floors and roofs EN 1365-3:1999 Part 3: Beams EN 1365-4:1999 Part 4: Columns EN 1365-5:2004 Part 5: Balconies and walkways EN 1365-6:2004 Part 6: Stairs EN 1366 Fire resistance tests for service installations - EN 1366-1:1999 Part 1: Ducts EN 1366-2:1999 Part 2: Fire dampers EN 1366-3:2004 Part 3: Penetration seals EN 1366-4:2006 Part 4: Linear joint seals EN 1366-5:2003 Part 5: Service ducts and shafts EN 1366-6:2004 Part 6: Raised access and hollow core floors EN 1366-7:2004 Part 7: Conveyor systems and their closures EN 1366-8:2004 Part 8: Smoke extraction ducts EN 1634 EN 1634-1:2000 EN 1634-3:2004 ENV 13381 ENV 13381-2:2002 ENV 13381-3:2002 ENV 13381-4:2002 ENV 13381-5:2002 ENV 13381-6:2002 ENV 13381-7:2002 CEN/TS 13381-1:2005 EN 14135:2004 Fire resistance tests and smoke control tests for door and shutter assemblies Part 1: Fire doors and shutters Part 3: Smoke control doors and shutters Test methods for determining the contribution to the fire resistance of structural members Part 2: Vertical protective membranes Part 3: Applied protection to concrete members Part 4: Applied protection to steel members Part 5: Applied protection to concrete/profiled sheet steel composite members Part 6: Applied protection to concrete filled hollow steel columns Part 7: Applied protection to timber members Test methods for determining the contribution to the fire resistance of structural members - Part 1: Horizontal protective membranes Coverings Determination of fire protection ability