Generalforsamling EFFAT s FDT sektor 14. november 2017 Taleoplæg Ole Wehlast Punkt 1 Velkomst og EFFAT FDT sektorens politiske beretning (kl. 10.00 10.30) Kære kolleger, Velkommen til den årlige generalforsamling i EFFAT s Food Drink Tobacco sektor. Endnu et år, der har budt på udfordringer, men også en sejr for de europæiske fødevarearbejdere. Social dumping Skal vi starte med mit hjertebarn eller smertensbarn kampen mod social dumping. Sidste år tog vores tyske kolleger udfordringen op og gennemførte sammen med EFFAT en stor tysk og europæisk konference om løndumping i den tyske slagteri-industri. En hel dag brugte vi på at dokumentere og diskutere den løndumping, der foregår både i Tyskland og i andre europæiske lande - og det pres, det lægger på løn- og arbejdsvilkår i den øvrige del af Europa. Noget kom der ud af det vedvarende pres, som NGG og EFFAT har lagt på de tyske arbejdsgivere og den tyske regering.
2 Den 31. maj bekendtgjorde den tyske regering og den tyske forbundsdag Lov om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder inden for kødindustrien 1, som stiller en række krav til arbejdsgiverne om, hvilke krav der skal overholdes, når eks. Tönnies, Danish Crown eller andre overdrager arbejdsopgaver til eks. vikarbureauer og de kolonnearbejdere, de beskæftiger. Jeg vil hverken udlægge lovens indhold eller komme med vurderinger af dens effekter. Det vil derimod NGG s næstformand Claus Harald Guester, som senere i dag vil give os en aktuel opdatering på situationen i Tyskland. Og jeg er også sikker på, at Claus Harald vil knytte nogle bemærkninger til de igangværende forhandlinger om en ny mindsteløn inden for den tyske slagterisektor. Men før jeg forlader social dumping i Slagterisektoren, så kunne jeg godt tænke mig at lufte ideen om, at vi vil forsøge at skabe lidt opmærksomhed på, hvad der foregår i Spanien. Spanien er blevet Europas største producent af svinekød med en hastigt voksende eksport. Noget af den produktionen foregår ved hjælp af migrantarbejdere fra Afrika. Men deres løn- og arbejdsvilkår er indtil videre en Black Box for resten af Europa og EFFAT. Og har lagt pres på vores spanske kollegers løn- og arbejdsvilkår. 1 Gesetz zur Sicherung von Arbeitnehmerrechten in der Fleischwirtschaft
3 Det kunne jeg godt tænke mig, at vi kommer til at vide noget mere om! Så hvis vores spanske kolleger vil, og vi vil være med til at bakke op, så synes jeg, vi skal mødes i september 2018 i Madrid til en europæisk konference om dumping i slagterisektoren. Nyt udstationeringsdirektiv På vores seneste generalforsamling debatterede vi det nye udstationeringsdirektiv med DG Employment og en repræsentant fra EU-Rådet. Vi fremsatte i den forbindelse bl.a. krav om: Ligebehandling af udstationerede arbejdere Tydeliggørelse af definitionen på aflønning, og at transport, kost, logi, beskyttelsestøj og udgifter til udstyr - som den udstationerede arbejdstager skal påtage sig - skal betales af arbejdsgiveren og ikke kan fratrækkes det fastsatte aflønnings- niveau. Jeg har konstateret, at EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg er os venlig stemt, og at EU-parlamentet nu også har godkendt beskæftigelsesudvalgets udspil til et nyt udstationerings-direktiv. Samtidig har den nye franske præsident Macron med støtte af Tyskland kastet alt sin prestige ind i at overbevise en række regeringer i Østeuropa om, at løndumping i forbindelse med udstationering ikke er et fair mål for fri og fair konkurrence.
4 Den indsats endte op i et kompromis i ministerrådet, der lægger op til: at udstationerede arbejdere skal behandles ligeværdigt med deres kolleger i det land, de er udstationeret i, at udstationeringer som regel bliver af maks. 12 måneders varighed at nationale overenskomster omfatter udstationerede også med hensyn til tillæg og bonusser og at vikarer og fastansatte medarbejdere skal ligebehandles. Nu går udstationeringsdirektivet til forhandling mellem ministerrådet og parlamentet, - og det sidste slag er givet vis ikke slået endnu, da en række af EU s øst- og centraleuropæiske medlemsstater fortsat ser løndumping som legalt i konkurrencen. EU s sociale søjle Afslutningsvist vil jeg sige et par ord om EU-Kommissionens forslag til en fælles europæisk social søjle. Forslaget blev præsenteret af EU-Kommissionen i januar 2017 på en stor konference her i Bruxelles. Vi dvs. Estelle fra EFFAT og Fødevareforbundet NNF - var specielt inviteret til konferencen, fordi vi i den sociale dialog med FoodDrinkEurope har udarbejdet rapporten, God praksis og værktøjer fra den europæiske fødevareindustri om, hvordan
5 man bruger uddannelse til at tiltrække og fastholde medarbejdere til fødevareindustrien. Et af eksemplerne om opkvalificering af medarbejderne blev præsenteret på konferencen plus princippet om, at arbejdsgiverne og fagbevægelsen i fællesskab tager ansvar for medarbejdernes uddannelse, og hvordan det finansieres i et trepartssamarbejde med regeringen. Selv om jeg kommer fra den nordiske fagbevægelse, hvor regulering af løn- og arbejdsvilkår primært er et aftalespørgsmål mellem arbejdsgivere og fagforbund, så kan vi konstatere, at den aftalemodel sagtens fungerer sammen med et mere forpligtende europæisk samarbejde, hvor der stilles øgede sociale krav til lønog beskæftigelsesforhold. Derfor ser jeg forslaget om en social søjle i EU som et væsentligt bidrag til at skabe overensstemmelse mellem de europæiske politikere nationalt og på EU-niveau, og de europæiske borgere. En tillid, der led et alvorligt knæk, da finanskrisen ramte Europa i 2007, og hovedparten af de europæiske politikere valgte en politik, der skabte lønnedgang, jobusikkerhed og en voldsom ungdomsarbejdsløshed. Med de ord, skal jeg overlade min beretning til diskussion og debat.