MASTERPLAN - FOR KULTUR- OG IDRÆTSFACILITETER I LOLLAND KOMMUNE: Denne del af masterplanen er udarbejdet med henblik på præsentation for politikere og et efterfølgende borgermøde i høringsprocessen INDHOLD: Om masterplanarbejdet Borgerdialogmøderne Udviklingstendenser i Lolland kommune Sammenhæng med andre planer i Lolland kommune Generelle udviklingstendenser indenfor kultur og idrætsområdet Ideen om et multicenter Muligheder for etablering af multicentre Principper for udbygning af haller Øvrige anbefalinger og overvejelser 1
PROCES 2
OM MASTERPLANEN Formålet med masterplanarbejdet er at skabe et overblik over kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen samt angive retningslinjer for den fremadrettede d udvikling inden for området. Borgerinddragelse har været en helt central del af arbejdet, idet der har været afholdt 7 borgerdialogmøder i hovedbyerne i de tidligere kommuner med henblik på at opnå en forståelse af de særlige lokale potentialer og ønsker. Herudover har der været afholdt 2 møder med et særligt dialogforum med centrale repræsentanter fra kultur- og fritidsområdet i Lolland Kommune. MASTERPLANENS 3 DELE: 1. Denne præsentation redegør for masterplanens baggrund, principper og anbefalinger mv. 2. En bygningsregistrering i i med et overblik over de kommunale bygninger og boldbaner, samt deres stand, anvendelse mv. 3. Referater af borgerdialogmøder samt forslag og ideer indsendt af grupper eller enkeltpersoner. 3
OM MASTERPLANEN Tilgangen til masterplanarbejdet har været åben i den forstand, at vi har forsøgt at definere en række udviklingsprincipper, der kan danne grundlag for en efterfølgende politisk stillingtagen omkring udviklingen af området. Bygningsmæssigt har vi valgt at fokusere på de bygninger, som vi i særlig grad ser et potentiale i at videreudvikle som kulturcentre, eller multicentre, som vi i processen er endt med at kalde dem. MASTERPLANENS STATUS: Masterplanen er ikke et juridisk dokument men skal informere og inspirere beslutninger, der skal tages i forbindelse med udarbejdelse af Kultur og Fritidspolitikken, Planstrategien m.m. Koordinering af aktiviteter og faciliteter på tværs af kultur- og idrætsområdet har været et ønske fra flere, og vi har diskuteret forskellige mulige principper for samlokalisering lokalt. 4
OM MASTERPLANEN Ideen om et multicenter udspringer af borgerinddragelses processen, hvor en gruppe borgere havde udviklet en fin model for, hvordan man kan tænke sig at samlokalisere en lang række tilbud og faciliteter med henblik på at skabe mere liv i bygningen og samarbejde på tværs af forskellige sektorer og foreninger indenfor kultur- og fritidsområdet. MASTERPLANENS VÆRDIER: Flest mulig aktiviteter for pengene Brug pengene på indhold fremforf mursten Aktiviteter baseret på lokalt ejerskab Støtt de aktiviteter it t og tiltag, der er gang i og som lokale ildsjæle driver Igennem borgerinddragelses processen er vi Maksimalt samspil mellem faciliteter gået fra en indledende d d forestilling om at skulle og aktiviteter it t udpege 3-4 kulturcentre udenfor Maribo og Samlokaliser faciliteter, hvor der kan være en gensidig synergi Nakskov til en mere lokalt tilpasset strategi, hvor tanken er at udvikle differentierede d multicentre lokalt på baggrund af lokale ønsker og behov. 5
BORGERDIALOGMØDERNE 6
FORMÅLET MED BORGERDIALOGMØDERNE At sikre en inddragelse af lokale l ønsker og idéer i planlægningen At skabe forståelse for de udfordringer, som kommunen står overfor At inspirere og skabe engagement i at påvirke udviklingen i lokalområderne At identificere særlige potentialer i de enkelte lokalområder 7
WORKSHOPS I 2 DELE På borgerdialogmøderne blev de fremmødte bedt om at forholde sig til 2 temaer: 1. Ryst posen en ordleg (Købmands-Hal, Idræts-Børnehave, Lokalhistorisk Bibliotek mv.) - Hvilke faciliteter kunne have glæde af samlokalisering? - Beskriv de lokale muligheder for sammentænkning. 2. Mit unikke lokalområde en særlig profil. Lav en oplistning af særlige lokale potentialer og udviklingstiltag, som kan understøtte disse. - Potentialer indenfor landskab, kultur og idræt. - Er der basis for at etablere et kraftcenter (kultur og idræt) i mit lokalområde? Placering, indhold, funktioner, kobling til andre faciliteter mv. 8
UDVIKLINGSTENDENSER I LOLLAND KOMMUNE 9
DER BLIVER FÆRRE INDBYGGERE Den faldende befolkning skaber et pres på den offentlige service. 10
BEFOLKNINGEN BLIVER ÆLDRE Generelt bliver der flere ældre, mens øvrige aldersgrupper oplever et fald i antal. Dette gør at fremtidige tilbud også må have et fokus på tidssvarende tilbud for ældre. 11
FÆRRE UNGE I DE KOMMENDE ÅR Særligt andelen af unge mellem 10 og 19 år vil falde kraftigt de næste 10 år, hvorefter der forventes en stabilisering. 12
FALDENDE FORENINGSDELTAGELSE I løbet af blot 2 år fra 2007-2009 har der været et fald i foreningsdeltagelsen på 4,91 % for medlemmer under 25 år. Der ses en stigende tendens for medlemmer over 25 år i 2010. Kombinationen af at der bliver færre indbyggere, at de bliver ældre og har en faldende foreningsdeltagelse skaber et behov for løbende tilpasning af de kommunale tilbud indenfor kultur- og idrætsområdet, så kapacitet og tilbud svarer til de lokale behov. 13
SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER Planstrategien arbejder med håndtering af udfordringer og skabelse af nye muligheder i lyset af de beskrevne udviklingstendenser, herunder også tendensen til flytning fra landtil byområder. Erhvervspolitikken er central, da beskæftigelse er en forudsætning for udvikling. Landdistriktspolitikken bliver mere vigtig, når faciliteter i stigende grad samles i hovedbyer. Turismepolitikken spiller sammen med både idræts- og kultur området, da et aktivt kultur- og foreningsliv er en vigtig forudsætning for turismeudvikling. Kultur- og Fritidspolitikken er under revision og vil skulle videreføre nogle af de ideer og forslag, som opstilles i denne masterplan. 14
KOMMUNEPLAN PLANSTRATEGI Hvordan kan kultur og idrætsområdet bidrage til at forbedre forholdene for befolkningen? - Gode faciliteter - Sociale fællesskaber - Arkitektonisk nytænkning 15
ERHVERVSPOLITIK Hvordan påvirker Femern Bælt balancen i kommunen? - Sker der en forskydning af fokus mod øst? - Flere kunder til kultur, turisme og erhvervsliv? - Bosætning helårs-/sommerhuse 16
LANDDISTRIKTS- POLITIK Hvordan prioriteres it i yderdistrikterne? - Skal der satses på at sælge tomme huse som sommerhuse? - Skal nogle smålandsbyer helt nedprioriteres? 17
TURISME Hvordan kan masterplanen bidrage til at understøtte turismen? - Faciliteter åbnes om sommeren for turister og lokale (Godser) - Stier kan forbedre cykelturisme - Markedsføring og koordinering 18
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIKKEN Der er 3 fokusområder i Kulturog Fritidspolitikken: Grænseoverskridende samarbejde. Tænk på tværs af fagområder, geografi og sektorer. Børn og Unge. Identificer Kraftcentre for eliten og styrk bredden lokalt. Kreativ benyttelse af det offentlige rum. Skab bedre rammer for aktiv og kreativ brug af det offentlige rum. GENNEMFØRTE TEMAMØDER: Børnekultur Friluftsliv Musik Medier Billedkunst Museer, arkiver og kulturarv Ungekultur Breddeidræt Eliteidræt Teater Foreningsliv 19
UDVIKLINGSTENDENSER 20
UDVIKLINGSTENDENSER - KULTUR Internationalisering ti i øget netværk og samarbejde Fokus på livskvalitet - krav til kulturtilbud, kvalitet og involvering Kvalitet og professionalisering krav til samarbejde og fleksibilitet Teknologisk udvikling internet, it, multimedier mv. Tværgående samarbejde mellem institutioner, forvaltninger, kulturområder, kommuner og sektorer 21
UDVIKLINGSTENDENSER KULTURFORBRUG PÅ LANDSPLAN Biblioteker 29% mindst én gang om måneden Teater - ca. 40% inden for det seneste år - udøvende ca. 2% voksne Museer - ca. 35% på kunstmuseum i det seneste år Kunst - udøvende - ca. 23% voksne - mest kvinder Musik udøvende - ca. 17% voksne, 30% børn Biograf - ca. 65% inden for det seneste år 22
04.04.2011 OPSAMLING BORGERDIALOG 23
PRIVATISERING En stadigt t større del af vores idrætsaktiviteter udfoldes inden for rammerne af private tilbud som fitness centre, vandlande mv. Hvordan kan man lære af f.eks. fitnesscentrenes succes, og bruge dem som samarbejdspartnere? Kan godserne på Lolland spille en større rolle i kulturlivet? 24
INDIVIDUELT FREM FOR FORENINGER Der foregår en stigende grad af selvorganisering af idrætsaktiviteter, hvor mødetidspunkter aftales mere spontant over facebook, sms mv. Hvordan skabes mere fleksible rammer både inde og ude, så faciliteter kan bruges fleksibelt? 25
AKTIVITETER FLYTTER UDENFOR En lang række aktiviteter it t flytter udenfor. Udearealer og natur i bredere forstand bruges mere i forbindelse med idrætsudøvelse. Hvordan planlægger vi for nye aktiviteter udendørs, og kan barrieren mellem ude og inde brydes gennem ombygning af faciliteter? 26
FLERE AKTIVE ÆLDRE Ældre deltager i stigende grad i idrætsaktiviteter og er i dag ligeså aktive som de 20-29 årige. Hvordan tilpasses faciliteter, så de også passer til de ældres behov? 27
MEST POPULÆRE SPORTSGRENE UNGE UNDER 25 ÅR 28
MEST POPULÆRE SPORTSGRENE VOKSNE OVER 25 ÅR 29
IDRÆTSGRENES GRAD AF ORGANISERING En stor andel af idrætsaktiviteterne foregår udenfor de etablerede foreninger. Gymnastik, fodbold og badminton har nogle af de højeste organiseringsgrader. 30
SÆRLIGE POTENTIALER I LOLLAND KOMMUNE 31
SÆRLIGE POTENTIALER - SKOVE Skove rummer en lang række rekreative muligheder. Hvordan bruges de eksisterende skove bedst muligt, og er der steder hvor der kunne plantes nye skove for at øge de bynære rekreationsmuligheder? Anbefaling: Indled dialog med private skovejere om mulighed for offentlig adgang og maksimer adgangen til øvrige skove. 32
SÆRLIGE POTENTIALER - VAND Det omkringliggende ki vand giver mulighed for en lang række aktiviteter både sommer og vinter. Hvad kan der gøres for at udnytte nærheden til vand i idræts- og kulturaktiviteter? Anbefaling: Understøt aktiviteter, der udnytter nærheden til vand som eksempelvis hornfiskefestival, vinterbadning, havkajak m.m. 33
SÆRLIGE POTENTIALER - STRANDE Strandene i Lolland kommune er en stor kvalitet som badestrande. Kan strandene spille en større rolle i en idrætsmæssig sammenhæng f.eks. med beachvolley o.l. og som destination for vandre- løbe- og cykelture? Anbefaling: Understøt brugen af strandene gennem stiplanlægning. Undersøg hvordan optagning af badebroer bedst kan organiseres, da de efterlyses af mange og vil øge kvalitet og anvendelighed af strandene. 34
SÆRLIGE POTENTIALER - LYSTBÅDEHAVNE Der findes en lang række mindre lystbådehavne i Lolland kommune, som giver gode muligheder for udfoldelse på vandet. Hvordan understøttes brugen af lystbådehavne som rekreativ destination i sig selv og i forhold til turisme og bosætning? Anbefaling: Undersøg mulighed for at etablere kombinerede sejlklubber og foreningshuse, f.eks. på Femø, så faciliteter bliver brugt mest muligt, og der skabes liv i lystbådehavnene. 35
OPLAND HOVEDBYER Hovedbyerne rummer naturligt en række tilbud og faciliteter, som henvender sig til hele kommunen 36
OPLAND CENTERBYER Centerbyerne har tilsvarende et opland i forhold til de mindre landsbysamfund 37
LOKALCENTRE På kommunalt niveau har de tidligere lokalcentre en særlig rolle, hvor det også kan være relevant at understøtte aktiviteter afhængigt af det lokale engagement. 38
KONTURER AF NYE SAMARBEJDER Der er allerede etableret forskellige typer af samarbejder i kommunen inden for kultur og fritidsområdet. 39
ÉN SAMLET KOMMUNE Samlet set indgår de enkelte lokalsamfund i forskellige typer af oplande, hvilket vil kunne bidrage til at binde kommunen sammen både funktionelt og identitetsmæssigt. 40
ANLÆG FORDELT PÅ GAMLE KOMMUNER I dag er de fleste faciliteter naturligt fordelt i Nakskov og Maribo og ellers i hovedbyerne i de tidligere kommuner 41
IDEEN OM ET MULTICENTER Tanken omkring et multicenter er, at man ved at samle så mange aktiviteter som muligt vil kunne skabe grundlag g for nye fællesskaber og samarbejder på tværs af kultur- og idrætsområdet. 42
PRINCIPPER FOR UDVÆLGELSE AF MULTICENTRE OG BYGNINGSANLÆG: -Fastholdelse af aktiviteter, der er liv i og engagement g omkring - Skoler og haller kan ofte med fordel være udgangspunkt for etablering af multicentre - Bynære friluftsaktiviteter bør understøttes af nye attraktive udearealer og udendørs faciliteter - Bevaring af kulturhistorisk vigtige bygninger - Placeringer med attraktive udsigter eller nærområder - Tilgængelighed og synlighed i bystrukturen - Rollefordeling mellem byer, så der skabes elitecentre og ingen større byer tømmes for indhold - Foreningshuse kan supplere multicentre i større byer eller hvor struktur og placering taler for dette 43
SØLLESTED I Søllested vil det være naturligt at koncentrere nye fremtidige faciliteter i forbindelse med Højrebyhallen, hvor der kan være en høj grad af dobbeltanvendelse i relation til skolen og børnehaven. SIF s lokaler vil kunne sammenbindes med hallen. Billardklubben og lokalhistorisk lhi i k arkiv kan på sigt flyttes til Højrebyhallen og således understøtte en café-lignende facilitet. Der er også den mulighed, at der i et overordnet stiforløb kan foretages en sammenkædning af Højrebyhallen med skole, børnehave, Park, Billardklub og Det gamle Plejehjem på hovedgaden. Vi foreslår at idrætsfaciliteter i Halsted flyttes til Søllested. I Søllested forbliver skydebaner i Anlægget og biografen i Søllested Bio, som er under udbygning med omklædningsfaciliteter. Endvidere forefindes der aktivitetsmuligheder på Lykkesejecentret. 44
SØLLESTED Det tidligere plejehjem i Højreby kan fungere med mødelokaler indtil der etableres nye lokaler l ved hallen eller som alternativ hertil. Bygningen har en høj arkitektonisk værdi. 45
RUDBJERGHALLEN Rudbjerghallen vil i fremtiden være det naturlige samlingssted for området, idet hallen er beliggende centralt for Dannemare Vestenskov, Langø mv. Rudbjerghallen er velholdt, og der er et fint idrætsanlæg mv. Hallen kan nemt opdeles og tilbygges for nye faciliteter, og har et velfungerende cafeteria. Vi mener umiddelbart, at en udbygning med tilbygninger kan løse områdets behov for møde og klubfaciliteter, endvidere vil vi foreslå at lokalhistorisk lhi i k arkiv flyttes til hallen samt at eksist. bygning, hvor lokalhistorisk arkiv har til huse, afhændes. Dannelunde skole har et kulturcenter, som vi foreslår bevaret i den udstrækning skolens brug af lokalerne ikke hindres på længere sigt bør det overvejes at flytte aktiviteterne it t til Rudbjerghallen. Sportsfaciliteter i Kappel bevares pt., men foreslås flyttet til Rudbjerghallen på længere sigt, såfremt tilslutningen viger. 46
HOLEBY SKOLE Efter flytningen af overbygningen til Rødby er der er ledig kapacitet på Holeby Skole, så det vil være naturligt at samle fremtidige faciliteter her. Biblioteket foreslår vi flyttet til skolen evt. i samarbejde med skolebiblioteket. Fodboldbanerne kunne ligeledes samles ved skolen, hvor der umiddelbart kan etableres 2 fodboldbaner. Eksisterende fodboldbaner inkl. klubhus foreslår vi nedlagt, og området kan anvendes til bypark eller afhændes til bebyggelse. Eksisterende atletikfaciliteter kunne udbygges ved skolen. Der henvises endvidere til Maribo Hallerne, hvor der etableres moderne atletikfaciliteter tikf ilit t nu. Der er ligeledes behov for klubfaciliteter for BMX-klubben. Samlingen af flere faciliteter ved Holebyhallen /skolen giver bedre grobund for et foreningsliv og socialt samvær i Holeby. 47
HOLEBY SKOLE Ankomsten til Holeby skole kan gøres mere attraktiv, ligesom der vil være en stor gevinst ved at arbejde med at skabe mere attraktive og multifunktionelle udearealer. 48
ERRINDLEV HALLEN Errindlev Hallen er en selvejende institution. Hallen fungerer allerede i dag som multicenter med en lang række idrætstilbud som badminton, håndbold, volleyball, gymnastik og indendørs d fodbold. Hallen bruges også til bankospil, loppemarked, dans og sociale aktiviteter, møder mv., ligesom den er åben for brugere af tennisbaner, agility, fodbold, petanque og løb. Der er ønske om en 15 m. skydebane og der foreligger en ansøgning om driftstilskud. Vi foreslår, at Errindlevhallen støttes som et samlende multicenter i lokalområdet, da foreninger mv. i en årrække har bevist deres levedygtighed. Hvis aktiviteterne på sigt aftager kan de evt. flytte til Holebyhallen. 49
RØDBY Hallen, skolen, svømmehallen og et fitnesscenter ligger indenfor et begrænset område. Disse funktioner kunne bindes langt bedre sammen gennem en landskabsbehandling b dli af de mellemliggende rum og pladser. Nye faciliteter kan placeres her eller etableres i det gamle rådhus. Willers gård bevares uændret. Lokalhistorisk arkiv kan eventuelt flyttes til det gamle rådhus. Rødby boldbaner med bygninger bevares. 50
RØDBYHAVN HAL OG SKOLE Rødbyhavnhallen, h der er renoveret for et par år siden, er delvist hjemsted for Sydhavsøernes Håndboldhold samt øvrige lokale sportsklubber mv. Hallen har et velfungerende cafeteria og er Sydlollands hal for mangeartede aktiviteter. Umiddelbart som nabo til hallen ligger Rødbyhavnskolen, som er udfordret på elevtallet. Såfremt skolen nedlægges, kan den i fremtiden bruges som multicenter i sammenhæng med hallen. Skolens bygninger kunne anvendes af Rødbyhavn Hallens foreninger og klubber samt være Sydlollands kultur- og fritidscenter mv. Vi ser endvidere mulighed for at indtænke aktiviteter fra Rødby og flytning af eksisterende aktiviteter fra Digeskolen. 51
DIGECENTRET Digecentret t kan opretholdes som bibliotek og foreningshus, hvis skolen bibeholdes. Såfremt skolen lukkes, kan faciliteterne med fordel samles i skolens lokaler som et samlet multicenter ved hallen. 52
BRANDSTRUP KULTURCENTER Brandstrup Kulturcenter, der er placeret på den gamle skole, rummer i dag det lokale kultur og aktivitetscenter i Brandstrup. Vi foreslår at Brandstrup Kulturcenter, stadion og foreningshus i fremtiden forbliver et samlende multicenter i lokalområdet, da det i en årrække har bevist sin levedygtighed. Vi mener at de nu levedygtige faciliteter/foreninger også i fremtiden må bevise deres eksistensbehov, og ellers må de flytte til Rødbyområdet. 53
HORSLUNDE Udviklingen i Horslunde foreslås samlet omkring henholdsvis Ravnsborghallen og skolen samt i Saften. Ravnsborghallen kan med om- og tilbygninger blive et aktivt idræts- og mødested for hele lokalområdet inkl. Birket, Sandby, Købelev m.fl. Saften med eksisterende musikskole, kunst og kultur, samt Ravnen kan ved renovering skabe fine rammer om en lang række kulturelle aktiviteter. Inddragelse af den gamle station og det tidlige rådhus ser vi ingen muligheder i pt., og vi foreslår at disse bygninger afhændes. 54
BIRKET SKOLE Birket er centralt beliggende i de Lollandske Alper, hvor der med udgangspunkt i landskabet og områdets historie og relationer til Fejø og Femø kan skabes et helt specielt kulturcenter til formidling af områdets værdier mv. Den nu nedlagte skole i Birket ligger ved indkørslen til byen fra Bandholm. Skolens 2 store bygninger danner en fin ramme om skolegården. Skolens røde bygning er den nyeste og der pågår pt. renoveringsarbejder på denne bygning, som vi foreslår danner grundlag for et kulturcenter for Birket-, Kragenæs, Fejø- og Femøområdet. Vi har overvejet at bevare begge bygninger, hvilket ikke er muligt. Vi foreslår, at boldbanen nedlægges og i stedet omdannes til en naturpark mod den nærliggende sø. Der kan evt. etableres en mindre boldbane i skolegården og/eller en boldmur. Organiseret boldspil foreslår vi henvist til Horslunde. 55
BIRKET SKOLE Den røde skolebygning renoveres og forarealerne omdannes, så adgangen kan ske herfra. Den gule bygning skal nedrives, hvilket var en betingelse for økonomisk støtte til ombygning af den røde skolebygning. 56
SANDBY I dag ligger der et beboerhus i en af de tidligere lærerboliger ved skolen, og der er et ønske om at kunne brugeheleskolentil foreningsaktiviteter. Boldbaner bruges kun i begrænset omfang. Vi foreslår umiddelbart, at bygningsmassen inkl. boldbane nedlægges og afhændes, da det virker for stort. Der kan ved denne model arbejdes med inddragelse af Sandby Ældrecenters lokaler til beboerhus mv. 57
SANDBY Man kunne overveje at inddrage Sandby Ældrecenters lokaler til beboerhus mv. Som alternativ til skolen, der virker for stor, kunne der etableres et mindre fælleshus for beboerforeninger mv. enten centralt i Sandby eller ved den nye aktivitetspark. 58
KØBELEV Den nedlagte skole danner ramme om kulturlivet i Købelev, hvilket skaber et stærkt sammenhold i Købelev. Købelev Kulturcenter vil i fremtiden kunne udvikles som et multicenter for lokalområdet, afhængigt af de ildsjæle, der driver det. Så længe der er lokal opbakning og engagement, mener vi kulturcentret skal fortsætte - alternativt må aktiviteterne flytte til Horslunde. Organiseret boldspil foreslås henvist til Horslunde eller Nakskov, således at fodboldbaner kan nedlægges driftsmæssigt. 59
MARIBO Maribo Boldklub forbliver på de eksisterende arealer. Maribohallerne kan udvikles til et større idræts- og fritidsområde, hvor der allerede er planer for renovering af atletikstadion, og vi ser dette som Lolland Kommunes hovedfacilitet omkring atletik. Svømmehal og øvrige sportsfaciliteter forbliver, som de er pt. De eksisterende ønsker om udvidelse med en ekstra hal mener vi bør undersøges nærmere i forhold til muligheden for en bedre udnyttelse af hal-samarbejdet med Østoftehallen og Stokkemarkehallen. Tennisklub og baner kan evt. på sigt flyttes til Maribo Hallerne ved atletikstadion af hensyn til lokalefællesskabet mv. 60
KULTURVÆRKET Kulturværket, t Godsbanegården d og den tidligere daghøjskole kunne sammentænkes i et kulturelt samarbejdsområde. I fremtiden kunne Banegårdspladsens øvrige bygninger også inddrages. 61
MARIBO BIBLIOTEK M.FL. Maribo Bibliotek, Maribo Minibyib og et evt. opkøb af Amtscentralen kunne skabe et samlet område, hvor der i den tidligere Amtscentral kunne etableres ungdomshus, musikskole og foreningslokaler. 62
AMTSCENTRALEN Amtscentralen t kunne være særdeles velegnet som multicenter, foreningshus, musik- skole, ungdomshus eller en kombination af disse elementer. Det er en fordel at det ligger op til Maribohallerne og biblioteket, men Lolland Kommune ejer ikke bygningerne. 63
BANDHOLM SKOLE Den gamle skole i Bandholm ligger naturskønt tæt på flere fortidsminder og med arealer helt ned til vandet. Hovedbygningerne er opført efter bedre byggeskik og har en høj arkitektonisk kvalitet og stor kulturhistorisk værdi. Senere er der udført tilbygninger af mindre kvalitet, der med fordel kunne nedrives, så bygningsanlægget fremstår som en helhed. Bygningskomplekset indeholder endvidere en sportshal i halv størrelse samt en lille bygning for fodboldklub og 2 stk. fodboldbaner. Vi foreslår at fjerne det eksisterende klubhus og reducere fodboldbanerne til en 7-mandsbane og ændre arealet til en mere varieret kultur,- idræts- og rekreationspark. Organiseret boldspil foreslås henvist til Østofte, så arealerne mod vandet i stedet får mere parkkarakter. Hovedbygningens opvarmningskilde bør ændres på sigt. 64
BANDHOLM SKOLE Bandholm gamle skole foreslår vi anvendes til multicenter for Bandholmområdet samt Stokkemarke- k og Østofteområdet. t Udgangspunktet kunne være det udmærkede forslag, som er fremsat af beboerne i Bandholmområdet, hvori planer for kultur- og fritidsaktiviteter er beskrevet meget detaljeret. 65
NAKSKOV U-centret, t den nye svømmehal, Nakskov boldklub, tennisklubben, Nakskov idrætscenter mv. er i fremtiden det samlende centrum for idrætslivet i Nakskov. Vi ser et areal, der vil syde af liv - dels i en forening af etablerede idrætsinstitutioner for bredden og eliten - dels af uorganiseret fritidsliv. Foreningslivet er lokaliseret i væsentlige kulturhistoriske iske bygninger i bymidten, såsom det tidligere Ny Dags bygning, Magasinet mv. Disse er meget flotte og på mange måder velegnede, men de er ikke handicapvenlige. 66
MØLLEMARKSKOLEN I NAKSKOV Møllemarkskolen ligger attraktivt ud imod den indre del af Nakskov Fjord. Bygningerne har en rimelig arkitektonisk kvalitet og er i en fornuftig bygningsmæssig stand. 67
MØLLEMARKSKOLEN Vi foreslår, at det undersøges om Møllemarkskolen kunne inddrages som samlingslokaler og møderum for foreninger. Musikskolen mener at placeringen er for decentral, og der kunne i stedet overvejes en placering på U-centret. 68
U - CENTRET U-centret t er meget velbeliggende centralt i Nakskov i forbindelse med både idræts- og kulturfaciliteter. t Vi foreslår, at det undersøges om ledige lokaler på U-centret kan inddrages til mødelokaler, lokaler for bibliotek, musikskole mv., men det ejes pt. ikke af kommunen. 69
LIENLUND Lienlund ligger ved en indfaldsvej til Nakskov og har en dejlig stor park. Kunne bygningen også fungere som en udstillingsbygning for lokale kunstnere samtidig med de eksisterende aktiviteter? 70
MULIGE FORENINGSHUSE Udover de udpegede d multicentre, t hvor det ofte også er muligt at dyrke idræt mv., kan der være andre faciliteter, der har hovedvægten på foreningslivet: Det gamle rådhus i Rødby Det Polske hus i Maribo Magasinet i Nakskov Saften i Horslunde Møllemarkskolen i Nakskov Mfl M.fl. 71
MULIGE PRINCIPPER FOR HALUDBYGNINGER 72
AMØBEN Dette princip er baseret på, at der etableres en ny gangzone rundt om hallen med nye åbninger ind til hallen og udposninger med nye faciliteter på ydersiden. 73
ANNEKSBYGNING Dette princip er baseret på en tilbygning, i der vil kunne supplere de eksisterende tilbud og rumme nogle nye rumlige og funktionelle kvaliteter i sig selv. 74
KRYDS OG BOLLE Dette princip er baseret på at etablere gennemskæringer af hallen med nye tværgående forbindelser, som kan skabe nye relationer til de udendørs idrætsarealer. 75
PARASITTER Dette princip er baseret på at koble nye enkeltfunktioner kti enten direkte på hallen eller på en ny gangzone udenpå hallen. 76
INSPIRATION, RÅDGIVNING OG FINANCIERING www.aktivitetsrum.dk it t (Center for idræt og arkitektur) FINANCIERING Lokale- og Anlægsfonden Inddrag alle muligheder for rådgivning om medfinanciering, så projekterne kan få en høj kvalitet. Dgi Huse og haller LAG Lolland M.fl. 77
ØVRIGE ANBEFALINGER OG OVERVEJELSER PÅ BAGGRUND AF BORGERDIALOGMØDER MV. 78
AKTIVERING AF UDEAREALER Mange steder vil ressourcerne kunne bruges bedst ved at skabe attraktive og aktive udearealer. - Skal stimulere til aktivitet. - Kan binde adskilte funktioner sammen. 79
ÆLDREBEHOV - Faciliteter t og tilbud skal tilpasses, så de også svarer til de ønsker, de ældre har. - Tilgængelighed til faciliteter er vigtigt. - Kommunal sundhedsfremme og genoptræning bør indtænkes i tilbud. 80
TURISME Idrætsfaciliteter t kan åbnes om sommeren for turister og lokale. Særligt godser rummer et meget stort potentiale i forhold til turisme. Stier kan forbedre cykelturisme. Markedsføring og koordinering er naturligvis vigtigt. 81
NYE IDRÆTSGRENE Faciliteter t for nye idrætsgrene kan bidrage til at tiltrække nye brugergrupper, herunder selvorganiserede grupper af unge. Dette kunne f.eks. være en pointe ved Maribohallerne, hvor en del unge hænger ud uden at deltage i det organiserede idrætsliv. 82
NYE SAMARBEJDS- FORMER MED DE PRIVATE TILBUD - Kan der etableres samarbejder med godser, Lalandia, Knuthenborg m.fl. - Hvad kan foreningerne lære af fitnesscentrene? - Kommunal genoptræning i samarbejde med fitnesscentre? 83
STISYSTEMER Aktiv brug af stisystemer t i idrætsøjemed: - Afmærkning af stisystemer - Principper for bookning af fællesture - Nye stier etableres ved missing links 84
KRAFTCENTRE Det anbefales at gennemføre en dialogproces internt i forbund, når der skal udpeges kraftcentre t for sportsgrene med flere aktive lokalområder f.eks. med hensyn til skydebaner, roklubber mv. 85
TILGÆNGELIGHED Manglen på kollektiv kti trafik er nævnt som et problem i yderdistrikter, hvor særligt forbindelser nord-syd er besværlige. - Multicentre bør placeres tæt på kollektiv transport - Opsamlingsordninger til arrangementer kan være en idé? 86
INDIVIDUALISERING / ORGANISATION Hvordan organiseres fælles aktiviteter? - Kultunaut - Kommunens Hjemmeside - Facebook for enkeltinteresser t - Afbookning af haller skal organiseres 87
IDRÆTSANLÆG - FODBOLDBANER Organiseret fodbold samles principielt i hovedbyer. (suppleret med Østofte og Utterslev). Store 11-mandsbaner erstattes af 7-mandsbaner eller multibaner i de mindre byer. Boldbaner nedlægges helt i Købelev og Vestenskov. Privatskoler kan overtage drift af deres egne idrætsarealer? Nakskov udpeges til elitecenter for fodbold. 88
SAMLING AF AKTIVITETER OG FACILITETER Placering af nye faciliteter t tætt på de eksisterende vil understøtte brugen af begge. 89
MULIGE UDSTILLINGSBYGNINGER Ridehuset i Rewentlovparken Lienlund i Nakskov? Richard Winthers Hus M.fl. 90