KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Transkript

1 KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

2 INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og landområder. Derfor skal vi sætte kulturen i spil. Gennem samarbejde, synlighed og sammenhængskraft skal kulturen i gøre sig gældende som det identitets- og værdiskabende fundament i Fremtidens Fredensborg Kommune. Kulturudvalget fremlægger derfor nu denne kulturstrategi, som skal være et konkret arbejdsredskab for både kulturlivets aktører og det politiske og administrative niveau i til at føre de kulturpolitiske visioner ud i livet. Kulturstrategien er en strategisk videreførelse af kulturpolitikken og bygger derfor videre på s kulturpolitiske visioner og på strategien for Fremtidens. Kulturstrategien tager udgangspunkt i Kultur- og Idrætspolitikkens tre overordnende kulturpolitiske visioner og foreslår en række initiativer, som skal få til at opfylde sine kulturpolitiske målsætninger. Med kulturstrategien er det tilladt at drømme og der vil både være forslag, som er lige til at føre ud i livet, og forslag, som kræver større planlægning og investeringer. Kulturstrategien er ikke en ønskeliste, men en strategi, der fokuserer på formidling, samarbejde og en prioriteret brug af de midler, kulturområdet har til rådighed. Med en økonomisk virkelighed, der sætter velfærdssamfundet under pres, er der to ting, der kommer til at præge kulturlivet i. For det første skal eventuelle nye initiativer vurderes og prioriteres i forhold til andre aktiviteter på området indenfor det økonomiske råderum. Dertil kommer, at vi også står overfor en nytænkning i den kommunale opgaveløsning, som skaber nye samarbejdsformer mellem kommunen på den ene side og kulturlivet på den anden side. Det betyder, at visionerne og initiativerne i kulturstrategien skal føres ud i livet i samarbejde mellem kulturlivets aktører, s kulturelle foreninger og kulturinstitutioner, og det administrative og politiske niveau i. DET KULTURPOLITISKE FUNDAMENT s Kultur- og Idrætspolitik blev godkendt af Byrådet d. 25. februar 2013, som dermed satte den overordnede politiske ramme og retning for arbejdet på kulturområdet med følgende tre visioner: Vi skaber mulighederne for et aktivt og udfordrende kultur- og idrætsliv Gode kultur- og idrætsoplevelser i alle faser af livet Alle skal have mulighed for kreative, aktive og fordybelsesmæssige oplevelser og udvikling De tre visioner skal vi ifølge Kultur- og Idrætspolitikken opnå ved at: tilbyde en bred vifte af tilbud om kurser, oplevelser og services på bibliotekerne være løbende i dialog med borgere, aftenskoler, foreninger, paraplyorganisationer og kulturinstitutioner understøtte aftenskolernes, foreningernes og kulturinstitutionernes initiativer og aktiviteter Side 2 af 9

3 fremme borgernes egne initiativer tilbyde alsidige kulturtilbud til børn og unge i skoler, dagtilbud, biblioteker, musikskole, museer, medborgerhuse og fritidsliv støtte udvikling af kulturprofiler i skoler og dagtilbud (f.eks. en skole med musiskkreativ profil) sørge for kulturtilbud af høj kvalitet målrettet børn, unge, voksne og ældre borgere. tilbyde fleksible kulturtilbud samarbejde tværgående mellem kommunale, professionelle og frivillige tilbud understøtte aktiviteter, der giver en bred deltagelse i kulturlivet hjælpe borgere med særlige behov til at deltage i kulturaktiviteter tilstræbe at kulturfaciliteter er tilgængelige for handicappede skabe mulighed for talentudvikling indenfor musik, kunst og teater Mange af disse målsætninger opfylder vi allerede, men der er også målsætninger, som vi enten kan gøre bedre eller på en anden måde. Disse målsætninger tages med ind i kulturstrategien og videreudvikles der. KULTUR I FREDENSBORG KOMMUNE har allerede mange spændende kulturtilbud, kulturinstitutioner og et stort frivilligt engagement, men det er ikke altid fortællingen i den offentlige debat. Det er et spørgsmål om synlighed og formidling. Det handler om at få formidlet, italesat og skabt en fortælling om alt det, vi har; snarere end at fokusere på det, vi ikke har. Vi har en række kulturpolitiske visioner og målsætninger, der viser os, hvilken vej, vi skal gå. Vi har et rigt og varieret kulturliv og det er netop det kulturliv, der skal skabe sammenhængskraft mellem bysamfundene og koble land og by sammen. Kulturlivet skal bidrage til at gøre til et attraktivt sted at bosætte sig og til at skabe livskvalitet for s borgere i alle faser af livet. Kulturstrategien skal være vejen henimod dette mål. Med de mange stærke kulturelle aktører i er vi allerede kommet et langt stykke af vejen og disse skal naturligvis inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en kulturstrategi, der i sidste ende skal forme og udvikle s kulturelle profil. Der skal i den kulturpolitiske prioritering både være fokus på at understøtte og udvikle vores kulturinstitutioner: Louisiana, Nivaagaards Malerisamling, Humle Bio og Nivaagaards Teglværks Ringovn samt vores kommunale kulturinstitutioner: Fredensborg Bibliotekerne og Fredensborg Musikskole. Det er stærke og forankrede kulturinstitutioner, der tegner s kulturprofil udadtil og skal sikres de bedst mulige levevilkår og udviklingsmuligheder. Kultur i er både det professionelle, det elitære og det kvalitative, men også det folkelige, det mangfoldige og det tilgængelige. KULTURSTRATEGIENS INDSATSOMRÅDER Kulturstrategien fokuserer på fire indsatsområder, som hvert er et vigtigt element i udviklingen af s kulturelle identitet og i formidlingen og synliggørelsen af den. Indsatsområderne er pejlemærker og rummer samlet set alle aspekter i kulturlivet, men inddrager forskellige grupper af kulturaktører. Side 3 af 9

4 Det første indsatsområde Samarbejde og Synlighed omhandler vores samarbejdsform, altså mellem de kulturelle aktører i, kulturinstitutionerne og det politiske og administrative niveau. De tre indsatsområder Børne- og Ungekultur, Kulturarv og Identitet samt Kunst og Kultur i det offentlige rum er egentlige fokusområder, som definerer nogle pejlemærker i udviklingen af kulturlivet i. Kultur er borgernes samlingspunkt Samarbejde og synlighed skaber sammenhængskraft Fremtidens kulturforbrugere og kulturskabere SAMARBEJDE OG SYNLIGHED En samlet fortælling om BØRNE- OG UNGEKULTUR KULTURARV OG IDENTITET Kulturel grunduddannelse for alle børn og unge KUNST OG KULTUR I DET OFFENTLIGE RUM Kulturen skal ud af de vante rammer Kollektiv erindring er fællesskab og identitet Mere liv i byrummet Side 4 af 9

5 SAMARBEJDE OG SYNLIGHED Kultur er fællesskab og vi tror på, at det er gennem samarbejde og synlighed der opnås den største sammenhængskraft mellem bysamfund, borgere, på tværs af sociale og kulturelle skel og mellem by og land. Kulturlivet er et centralt samlingspunkt for debat, læring og refleksion og etablerer såvel fysiske som virtuelle møder mellem borgere. Kulturstrategien opfordrer til samarbejde på tværs af institutioner, bysamfund, kunstarter og vanetækning. Kulturen skal spille en social rolle og sættes i spil også i forhold til andre forvaltningsområder, f.eks. ældreområdet, børne- og ungeområdet og sundhedsområdet. Kultur er grænsebrydende og relationsskabende, og det er derfor en demokratisk nødvendighed også at inddrage borgere, der ikke normalt opsøger kulturlivet. Kulturlivet i skal være for alle borgere i kommunen og ikke kun forbeholdt foreningsmedlemmer og en kulturel elite. Vi vil understøtte tværgående partnerskaber og samarbejder på tværs af kunst- og kulturformer og bysamfund for at skabe et nytænkende og mere sammenhængende kulturliv i hele. Det er også vigtigt, at orienterer sig ud over sine egne grænser og opsøger samarbejde og relationer med dels de omkringliggende kommuner, men også det nationale kulturliv i øvrigt. På det internationale område har allerede gennem Venskabsbysamarbejdet midler til og muligheder for at udvikle det kulturelle samarbejde med dels vores venskabsbyer og på sigt international kulturudveksling generelt. Herudover er synlighed og formidling helt centralt i forhold til at sætte kulturen i spil som det identitetsskabende fundament i. Hvordan skaber vi samarbejde og synlighed i s kulturliv? Forslag til mulige veje til at gennemføre kulturstrategien er f.eks.: Nye platforme til formidling af kulturtilbud, f.eks. kulturportal eller en kulturapp for Fredensborg Kommune Kortlægning af kulturlivet i Guide til at skabe kulturarrangementer ift. tilladelser, puljer, markedsføring osv. Prioriterede indsatsområder under Kulturpuljen Årlig kulturkonference/seminar med fokus på sparring, netværksdannelse og ny viden Fokus på samarbejde og netværk over kommunegrænsen med de omkringliggende kommuner Netværksmøder mellem borgere, politikere og embedsmænd, f.eks. jævnlige møder med Kulturelt Samråd Årlig kulturnat/kulturdag Prioritering ' af tilskud til tværgående partnerskaber og samarbejder mellem bysamfund, kunstarter og målgrupper fra Kulturpuljen Kort til turister og kulturforbrugere over kulturtilbud/kulturelle seværdigheder i Bredere samarbejde mellem det politiske og administrative niveau og de kulturelle aktører med fokus på, hvordan vi bedst hjælper hinanden Side 5 af 9

6 BØRNE- OG UNGEKULTUR Danmark har en stærk tradition for formidling af kunst og kultur i øjenhøjde til børn og unge og har også mange kulturtilbud til børn og unge. Især er biblioteket en central aktør på børnekulturområdet, men også på vores museer og kulturinstitutioner, i de boligsociale projekter og i de kulturelle foreninger arbejdes der med inddragelse af børn og unge i kulturprojekter. Æstetiske læreprocesser er essentielle i udviklingen af især små børns sociale kompetencer, men kulturens og kunstens grænsenedbrydende effekt er også vigtige elementer i alle børn og unge læring og udvikling. Derfor skal børn og unge både opleve og bruge kunst og kultur af høj kvalitet i deres hverdag, men også inddrages som medskabere og producenter af kunst og kultur. Det kan vi understøtte ved bl.a. at facilitere netværk mellem kulturinstitutioner, foreninger, skoler, daginstitutioner og ved f.eks. at skabe kulturpakker eller kulturelle rygsække, som skal sørge for, at alle børn i får en kulturel grunduddannelse, f.eks. gennem et årligt museumsbesøg eller en årlig teaterforestilling. Det foreslås, at Kulturudvalget inden for Kulturpuljen afsætter en særlig pulje til børne- og ungekultur og på den måde prioriterer aktiviteter for, med og af børn og unge. Hvordan understøtter vi børn og unges møde med kunst og kultur? Forslag til mulige veje til at gennemføre kulturstrategien er f.eks.: Tættere samarbejde med UngFredensborg om ungekulturelle aktiviteter og projekter Særlig pulje til unge, der vil skabe kulturaktiviteter med færre skemaer, retningslinjer osv. En kulturel rygsæk til alle børn i Fredensborg Kommune Sæt kulturen i spil i forhold til andre strategier på børne- og ungeområdet i Støtte udvikling af kulturprofiler i skoler og dagtilbud Netværk på børnekulturområdet med deltagelse af lærere, pædagoger, konsulenter, foreninger og kulturinstitutioner, biblioteker og musikskole Prioritering af tilskud til kulturaktiviteter for, med og af børn og unge fra Kulturpuljen Understøttelse af projekter, der inddrager børn og unge som kulturskabere Side 6 af 9

7 KULTURARV OG IDENTITET Kulturarven er vores historie og skal derfor gøres nærværende, så den bliver en del af vores daglige liv i og møder borgeren, hvor borgeren er. Kulturarven og kulturhistorien er et vigtigt fundament for både kommunens og borgernes identitet, og vores lokale kulturhistorie er derfor et centralt element i arbejdet med kulturstrategien. Kulturarven findes og formidles både på vores museer, vores biblioteker, i vores kulturhistoriske institutioner og i vores lokalhistoriske foreninger. Men kulturarven og kulturhistorien findes også i høj grad ude i naturen, i byrummet og i landskabet og der skal den formidles bedre og gøres vedkommende, så den skaber en sammenhæng mellem vores og lokalområdets historie og den hverdag, vi lever i. Hvordan formidler vi vores kulturarv og fælles kulturhistoriske identitet? Forslag til mulige veje til at gennemføre kulturstrategien er f.eks.: Kort til turister og kulturforbrugere over kulturhistoriske seværdigheder i Skilte med info om kulturarv/kulturhistorie i byrummet og i landskabet Netværksmøder mellem museer, kulturhistoriske institutioner og lokalhistoriske foreninger i Tættere samarbejde med Museum Nordsjælland med inddragelse af de lokalhistoriske foreninger Audioguide / pod walk til kulturmiljøerne Side 7 af 9

8 KUNST OG KULTUR I DET OFFENTLIGE RUM Det offentlige rum er der, hvor vi møder kunsten og kulturen uden kulturinstitutionernes mure. Vi har i f.eks. mange kunstværker i det offentlige rum, der bryder byrummet og skaber rum til fordybelse og forundring i en travl hverdag. På samme måde kan inddragelse af det offentlige rum til f.eks. en teaterforestilling eller en koncert foran Fredensborg Slot inddrage nye målgrupper og skabe kulturelle møder på tværs af sociale skel. Derfor skal kunst og kultur tænkes ind i både arkitekturpolitikken og i byplanlægningen. Vi har allerede mange offentlige rum, som bruges og inddrages i formidlingen og skabelsen af kunst og kultur, f.eks. Fredtoften, der rummer potentiale som kulturel arena for hele og Kalvehaven i Nivå, som f.eks. bruges til Open Air-filmforevisninger og Nivå Festival. Hertil kommer det offentlige rum foran vores offentlige bygninger, som også inddrages, f.eks. Fredensborg Bio og Medborgerhuset Egedal. Vi understøtter borgernes, foreningers og institutioners initiativer til at inddrage det offentlige rum i deres aktiviteter og gøre det nemmere at planlægge og skabe kunst- og kulturoplevelser i det offentlige rum. Hvordan inddrager vi det offentlige rum i formidlingen af kunst og kultur? Forslag til mulige veje til at gennemføre kulturstrategien er f.eks.: En guide til skulpturer i Prioritering af tilskud til kulturelle aktiviteter i det offentlige rum, der f.eks. inddrager byrummet QR-koder ved alle skulpturer i med link til mere information og baggrund for kunstværket Strategi for Fredtoften som kulturel arena for hele Fredensborg kommune Guide til at skabe kulturarrangementer i det offentlige rum ift. tilladelser, puljer, markedsføring osv. Side 8 af 9

9 HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Kulturstrategien er et udkast med en række forslag til, hvor vi sætter kulturen i spil, men ligesom kultur skabes i fællesskab, skal kulturstrategien også udvikles i fællesskab og i samarbejde mellem, kulturinstitutioner, kulturelle foreninger og øvrige samarbejdspartnere og kulturelle aktører i, f.eks. relevante virksomheder, netværk osv. Strategien skal ikke blive et statisk dokument, men et dynamisk arbejdsredskab for alle aktører i s kulturliv og sætte retningen for arbejdet på kulturområdet i samspil med Kultur- og Idrætspolitikken. Ligeledes vil kulturstrategien blive revideret én gang i hver byrådsperiode på baggrund af den aktuelle kulturpolitik. Forslagene er ikke en liste over initiativer, vi skal i gang med at realisere nu, men et katalog over de initiativer, der kan forme s kulturliv i de kommende år og en retning henimod s kulturelle profil i først og fremmest Nogle vil vi gå i gang med nu og andre skal løbende udvikles og formes. Den færdige kulturstrategi vil blive fremlagt på Kulturudvalgets Kulturkonference i 2016 og debatteret med henblik at tage skridtet fra ord til handling. Side 9 af 9