1. sem./2. sem./1. kand: Pædagogisk psykologi Om kurset Uddannelse Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Psykologi 1. kandidat / 1. semester Http://www.ruc.dk/uddannelse/fag/psykologi/ Klynge Dansk Kursus starter 05-09-2016 Kursus slutter 19-09-2016 Formål Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse af de pædagogiske psykologiske begreber. Den pædagogiske har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages af såvel psykologiske teoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (f.eks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik m.v.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af læring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Viden: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organisationsformer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Viden om udviklingen af pædagogisk psykologi som praksisfelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier om læring. Færdigheder: Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse af læringsmæssige problemstillinger og opstilling af nye løsningsmodeller. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Formidling af forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer: Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse af læring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. Form Eksamensform Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås:
Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Eksamenstidspunkt D. 19/9 kl. 11-22/9 kl. 11 Omprøve D. 9/1 2017 kl. 12-14/1 2017 kl. 12 Materialer Kompendium, kan købes i Bogladen. Undervisningsansvarlig Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Inge Stenholt ( stenholt@ruc.dk ) Charlotte Hansen ( charlha@ruc.dk ) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Bettina Christel Hjortholt ( bettinai@ruc.dk ) Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Nina Rus Ingvorsen ( nri@ruc.dk ) Pernille Juhl ( peju@ruc.dk ) Troels Gottlieb ( troelsg@ruc.dk ) kursusgange Kursusgang 1 ved Kirsten Grønbæk Hansen Tidspunkt 05/09-2016 kl. 10:15-12:00 25.1-035 - teori (98) Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik fra nyere læringsteoretikere, udgør de et fundament, som nye læringsteorier forholder sig til. Nyere læringsteorier forholder sig til klassikerne ved at komplettere teorierne eller ved at forkaste deres grundlag, men de udgør stadig udgangspunktet for udvikling af læringsteori. Der vil gives en introduktion til de to teoriers grundlag og forståelser af hvordan og hvorfor tænkning finder sted. Desuden vil hovedpunkterne i kritikken, der rettes mod de to klassikere fremstilles, først og fremmest med udgangspunkt i situeret læringsteori. Piaget: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Teksten rummer nogle pluk fra Miller's udmærkede, men også meget fyldige beskrivelse af Piagets teori. Jeg har valgt hendes beskrivelse af den præoperationelle periode og den konkret operationelle periode fordi de fungerer godt som eksemplariske. Man kan selv læse videre i Miller hvis man vil kende mere til de øvrige stadier. Vygotsky: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch (371 374) og "General Orientation" (374 387).
Millers introduktion til Vygotsky er den jeg kan finde, der både har et rimeligt niveau og samtidig ikke forudsætter kendskab til pædagogisk psykologi. Man kan læse videre i Miller, hvis disse pluk er inspirerende. Kirsten Grønbæk Hansen (2007) Læring og kognition i Tom Ritchie (red) Teorier om læring en læringspsykologisk antologi, Billesø & Balzer (s 26-32 og 38-44). Dette er udpluk af en introducerende artikel, der har fokus på det generelle i Piagets teori. til klyngen Michael Cole: "An Ethnographic Psychology of Cognition", in Brislin et al (eds.): Cross-Cultural Perspectives on Learning, SAGE (157 175). Selvom denne artikel er nogle årtier gammel, har den nogle kvaliteter som jeg ikke har fundet andre steder. Den tager udgangspunkt i en konkret undersøgelse og viser dermed meget direkte hvilke muligheder og begrænsninger forskellige forståelser af læring og tænkning har. Desuden viser den noget om metode og om nødvendigheden af konsistens mellem metode og teori. Supplerende litteratur Mht. Piaget er der udkommet en række af hans egne værker, senest (2003) en samling om intelligens og affektivitet på Klims forlag. Mht. Vygotsky kan jeg anbefale: James V. Wertsch (ed.) (1995): Culture, Communication, and Cognition Vygotskian Perspectives, Cambridge. Denne har bidrag af en række forskere inden for læring, der alle arbejder med et Vygotskysk perspektiv men også med forskellige tolkninger og vægtninger i hans arbejde. Situeret læring William F. Hanks: "Foreword", in Lave & Wenger (1995): Situated Learning Legitimate Peripheral Participation", Cambridge University Press. Der er tale om en meget kortfattet introduktion til Jean Laves arbejde, i løbet af seminaret vil situeret læring blive tematiseret mere. KLYNGE 4 ved Nina Rus Ingvorsen Rektoratets mødelokale KLYNGE 5 ved Troels Gottlieb 02.1-141 KLYNGE 1 ved Pernille Juhl 30a.1-13 - teorilokale 1 (25 pers.) KLYNGE 2 ved Betina Hjortholt
KLYNGE 3 ved Maja Røn Larsen 30m.2-04 - teorilokale 3 (20 pers.) Kursusgang 2 ved Kirsten Grønbæk Hansen Tidspunkt 07/09-2016 kl. 08:15-10:00 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) I skolen foregår der, ligesom i samfundets øvrige arenaer, fortolkninger af børnenes handlinger, læring og interaktioner på baggrund af køn, klasse og etnicitet. Dette har betydning for de forventninger børnene mødes af og det har betydning for den regulering af børnenes læring og interaktioner, der finder sted. Det har således også betydning for de læringsmuligheder der umiddelbart stilles til rådighed for eleverne. Forelæsningen vil have fokus på hvad kønnede tolkninger betyder, men litteraturen vil være udgangspunkt for en tematisering og dermed diskussion i klyngen, der også inddrager klasse og etnicitet. Kirsten Grønbæk Hansen (2011): Kønnede fællesskaber i skolen, i Brinkmann og Jensen (red.): Fællesskab i skolen, Akademisk Forlag, København. Den første artikel har fokus på betydningen af de kønnede reguleringer af skolebørns praksis, og den betydning reguleringen kan få for de identitetsstiftende processer. Dorthe Staunæs (2003): Skæve køn, skæve etniciteter i Kvinder, køn og forskning 1/2003 I artiklen af Dorthe Staunæs vises det, gennem et konkret eksempel, hvordan kategorierne køn og etnicitet spiller sammen. Kategorierne kan ikke forstås som separate, men afhænger af hinanden og giver mening til hinanden. til klyngen Barrie Thorne (2003): Unpacking School Lunchtime: Structure, Practice, and the Negotiations of Differences, in Cooper et al. (eds.): Developmental Pathways Through Middle Childhood: Rethinking Context and Diversity as Resources, Lawrence Erlbaum. Klyngeteksten af Barrie Thorne tematiserer især social klasse, en kategori der har været meget lidt belyst i forskning i de seneste år. Thorne har teoretisk udgangspunkt i en bred interaktionisme, med vægt på den måde strukturer (økonomiske, sociale, osv.) får betydning i den daglige praksis med dens interaktioner, og som har betydning for hvilke betydninger der tilskrives særlige handlinger og fremtrædelser. Der tages udgangspunkt i en meget lille del af et stort studie af et byområde, der rummer stor variation i social klasse og etnicitet, der gør det muligt at se, hvordan forskelle skabes og i hvilke sammenhænge disse forskelle har betydning. KLYNGE 4 ved Nina Rus Ingvorsen Rektoratets mødelokale KLYNGE 5 ved Troels Gottlieb Auditorie 3-30m.1-17 (50 pers.) KLYNGE 1 ved Pernille Juhl
KLYNGE 2 ved Bettina Hjortholt KLYNGE 3 ved Maja Røn Larsen 30m.2-06 - kollaboratorium (30 pers.) Kursusgang 3 ved Tomas Ellegaard Tidspunkt 12/09-2016 kl. 08:15-10:00 Underviser Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber - og gen-skaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus teori vil blive diskuteret i forhold til andre teorier om praksisviden. Margaretha Järvinen (2000): Pierre Bourdieu. I H. Andersen & L.B. Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori (2. udg.). Hans Reitzels forlag s. 342-363. Teksten af Järvinen giver en introduktion til de centrale begreber i Bourdieus teori og sammenhængen mellem dem og uddannelsessociologi. til klyngen Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s. 37-51) Thomsen, J.P. (2008): Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitetscenter (s. 88-89, 113-115, 119-128, 149-156, 168-174). Klyngeteksterne er dels en forelæsning af Bourdieu om skolens særlige sociale magi - i form af samspillet mellem habitus og kulturel kapital - dels udsnit af en afhandling fra vores institut, særligt inspireret af Bourdieu, vedr. social differentiering på danske universitetsuddannelser. Supplerende litteratur Donald Broady (2000): Kapitalbegrebet som uddannelsespolitisk værktøj. I: Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag s. 453-490. (En mere uddybet men særdeles letlæselig introduktion til Bourdieu). Klaus Nielsen (1995): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. Pierre Bourdieu & Jean Claude Passeron (2006): Reproduktionen. København: Hans Reitzel. Pierre Bourdieu & Loic Wacquant (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. København: Hans Reitzel Birgitte Elle: Situeret læring - nogle udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2000 (s. 10-31). Palludan, C. (2004). At være eller blive en kompetent person. Om sociale distinktionsprocesser i børnehaven. Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiver. T. Ellegaard and A. Stanek. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag.
KLYNGE 4 ved Nina Rus Ingvorsen Rektoratets mødelokale KLYNGE 5 ved Troels Gottlieb 30m.2-06 - kollaboratorium (30 pers.) KLYNGE 1 ved Pernille Juhl 30a.1-13 - teorilokale 1 (25 pers.) KLYNGE 2 ved Betina Hjortholt KLYNGE 3 ved Maja Røn Larsen 30m.2-04 - teorilokale 3 (20 pers.) Kursusgang 4 ved Charlotte Højholt Tidspunkt 14/09-2016 kl. 08:15-10:00 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Formålet med forelæsningen er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professionel problemløsning. Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer nogle forskelle mellem aktuelle måder at arbejde med læring og problemer bl.a. forskellen på at tage udgangspunkt i skolens måde at konstruere problemer på (Ray McDermotts analyse af et barns indlæringsvanskeligheder, se nedenfor) overfor en analyse (af voksnes samarbejdsformer om børnene) der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. En sådan peger blandt andet på at
praktiske og organisatoriske forhold i læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og nye samarbejdsformer. Man kan generelt i sin læsning og lytning med fordel lægge mærke til forbindelsen mellem de voksnes måder at samarbejde og organisere læringskonteksten på og børnenes indbyrdes samspil og personlige dilemmaer. Derudover kan man bemærke at selv om McDermott og Højholt analyserer et ret parallelt materiale og begge med et kontekst-perspektiv, benytter de forskellige teoretiske grundbegreber og deres analyser giver derfor forskellige typer af forståelser for problemer og de involverede parter. Højholt, C. (2012) Communities of children and learning in school: Children s perspectives, in Children, Childhood and Everyday Life, red.: M. Hedegaard, K. Aronsson, C. Højholt & O. Ullvik. Information Age Publishing Inc. p. 199-215. Denne tekst udspringer af et projekt, der har fulgt nogle børn fra børnehaven gennem børnehaveklassen og ind i skolens første klasser samt fritidsordningen. Artiklen kan ses som et eksempel på hvilke forhold en praksistilgang vil inddrage for at forstå det sociale liv i skolen og de vanskeligheder børn kan komme i her. Den repræsenterer en optagethed af betydninger for børene, af hvordan vi kan udforske børnenes perspektiver i relation til deres læreprocesser og deres måder at deltage i skolelivet på det er også en optagethed af hvad der er på spil for børnene, af deres kammeratskaber, dagsordener og samspil. Analysen søger på den måde at komme tættere på børnene som subjekter, der arrangerer sig sammen i en særlig samfundsmæssig og historiske praksis med mange dobbeltheder på spil samt konflikter herom. Analysen kan på den måde ses som en forståelsesbaggrund for hvordan noget bliver til et problem i forbindelse med skolens pædagogiske praksis og derved som et både mod- og medspil til Ray McDermotts analyse, hvorved vi får illustreret forskelle mellem teoretiske og metodiske tilgange til samme problemstilling. Dreier, O. (2006): Imod abstraktion af struktur, i Nordiske Udkast, 2006. Denne tekst er valgt for at kunne diskutere, hvordan en abstrakt tilgang til struktur er med til at gøre det vanskeligt konkret at forbinde det, mennesker gør, med de sociale betingelser de handler i forhold til. Teksten tager udgangspunkt i, at samfundsmæssig praksis ikke er homogen, men består af forskellige lokale kontekster koblet i en struktur af løbende samfundsmæssig praksis. Derudover kommer teksten ind på nogle konkrete pointer om hvad dette betyder for de personlige læreprocesser. til klyngen McDermott, R., 1996: Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, i Højholt, C. & Witt, G (red).: Skolelivets Socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger. McDermott s tekst tager udgangspunkt i en analyse af en drengs indlæringsvanskeligheder og udvikler sig til en diskussion af vores måde at tænke om begreber som viden, læring, kultur og problemer. McDermott har afsæt i den amerikanske virksomhedspsykologi, men foretager gennem analysen et skift i sit opgør med en abstrakt funktionspsykologi: Han bliver optaget af det kontekstuelle i Adams problem, af hvordan Adam forandrer sig, alt efter hvor han er, og af hvor mange mennesker der er involveret i hans indlæringsvanskelighed. Dette sætter fokus på den situerede betydningsdannelse og på kategorisering og sociale konstruktioner i de situationer, hvor der påpeges læringsvanskeligheder. Supplerende litteratur Morin, A. (2008). Learning Together - a Child perspective on educational arrangements of special education. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 15(1). Jean Lave & Etienne Wenger, 1991: Legitimate Peripheral Participation ( p 27 44) og Practice, Person, Social World (p. 45 57) begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge. Mehan, H., 1993: "Beneath the Skin and Between the Ears: A Case Study in the politic of Representation" i Chaiklin & Lave: Understanding Practice. Cambridge University Press. New York. Højholt, C. (2001) 1.klasse i Højholt, C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, 303 344 samt Sammendrag om udskillelsesprocesser 363-374. KLYNGE 4 ved Nina Rus Ingvorsen Rektoratets mødelokale KLYNGE 5 ved Troels Gottlieb 02.1-141
KLYNGE 1 ved Pernille Juhl 06.1-037 - undervisningsrum (20) KLYNGE 2 ved Bettina Hjortholt KLYNGE 3 ved Maja Røn Larsen 30m.2-06 - kollaboratorium (30 pers.) Kursusgang 5 ved Birgitte Elle Tidspunkt 19/09-2016 kl. 08:15-10:00 Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/ samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/ samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. til klyngen Introduction & Practice, Person, Social World begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge 1991. Supplerende litteratur Forelæsmningen trækker på Alfred Lorenzerers kritiske teori om subjektet. En kort introduktion hertil findes i opslaget om: Lorenzer i: Bjerg, Jens (red.): (2007): Gads Psykologiske leksikon. Gads Forlag. København KLYNGE 4 ved Nina Rus Ingvorsen 02.1-187 - lille teori
KLYNGE 5 ved Troels Gottlieb 30m.2-06 - kollaboratorium (30 pers.) KLYNGE 1 ved Pernille Juhl 30a.1-13 - teorilokale 1 (25 pers.) KLYNGE 2 ved Bettina Hjortholt KLYNGE 3 ved Maja Røn Larsen 30m.2-04 - teorilokale 3 (20 pers.) STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 / 5 ECTS Aktivitetskode : U23358 / U40001 Prøveform : Intern / Hjemmeopgave Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur