Om kurset. K1: Seminargang - Pædagogisk psykologi. 1. Kandidatmodul, 1. Seminarrække - Psykologi. kursusgange

Transkript

1 1. Kandidatmodul, 1. Seminarrække - Psykologi Om kurset Uddannelse Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Psykologi 1. kandidat Forelæsning Dansk Kursus starter Kursus slutter Eksamenstidspunkt Essay udleveres Indleveres Tilbagemelding Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) kursusgange K1: Seminargang - Pædagogisk psykologi Tidspunkt 03/ kl. 13:00-15:00 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik fra nyere læringsteoretikere, udgør de et fundament, som nye læringsteorier forholder sig til. Nyere læringsteorier forholder sig til klassikerne ved at komplettere teorierne eller ved at forkaste deres grundlag, men de udgør stadig udgangspunktet for udvikling af læringsteori. Der vil gives en introduktion til de to teoriers grundlag og forståelser af hvordan og hvorfor tænkning finder sted. Desuden vil hovedpunkterne i kritikken, der rettes mod de to klassikere fremstilles, først og fremmest med udgangspunkt i situeret læringsteori. til forelæsning: Piaget: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Her nogle pluk fra Miller's udmærkede, men også meget fyldige beskrivelse af Piagets teori. Jeg har valgt hendes beskrivelse af den præoperationelle periode og den konkret operationelle periode fordi de fungerer godt som eksemplariske. Man kan selv læse videre i Miller hvis man vil kende mere til de øvrige stadier. Vygotsky: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( )

2 Millers introduktion til Vygotsky er den jeg kan finde, der både har et rimeligt niveau og samtidig ikke forudsætter kendskab til pædagogisk psykologi. Man kan læse videre i Miller, hvis disse pluk er inspirerende. Kirsten Grønbæk Hansen (2007) Læring og kognition i Tom Ritchie (red) Teorier om læring en læringspsykologisk antologi, Billesø & Balzer (s og 38-44). Dette er udpluk af en introducerende artikel, der har fokus på det generelle i Piagets teori. til klyngearbejdet: Michael Cole: "An Ethnographic Psychology of Cognition", in Brislin et al (eds.): Cross-Cultural Perspectives on Learning, SAGE ( ) Selvom denne artikel er nogle årtier gammel, har den nogle kvaliteter som jeg ikke har fundet andre steder. Den tager udgangspunkt i en konkret undersøgelse og viser dermed meget direkte hvilke muligheder og begrænsninger forskellige forståelser af læring og tænkning har. Desuden viser den noget om metode og om nødvendigheden af konsistens mellem metode og teori. Mht. Piaget er der udkommet en række af hans egne værker, senest (2003) en samling om intelligens og affektivitet på Klims forlag. Mht. Vygotsky kan jeg anbefale: James V. Wertsch (ed.) (1995): Culture, Communication, and Cognition Vygotskian Perspectives, Cambridge Denne har bidrag af en række forskere inden for læring, der alle arbejder med et Vygotskysk perspektiv men også med forskellige tolkninger og vægtninger i hans arbejde. Situeret læring William F. Hanks: "Foreword", in Lave & Wenger (1995): Situated Learning Legitimate Peripheral Participation", Cambridge University Press Der er tale om en meget kortfattet introduktion til Jean Laves arbejde, i løbet af seminaret vil situeret læring blive tematiseret mere. K1: Seminargang - Pædagogisk psykologi Tidspunkt 05/ kl. 13:00-15:00 Lille auditorium 01 Underviser Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) REFORMPÆDAGOGIK,LÆRING OG GRUPPER v/ Åse Lading De pædagogiske holdninger, der ligger bag udviklingen i det danske folkeskolesystem fra 1950erne (Den blå betænkning) og frem er på forskellige måder inspirerede af reformpædagogikken, men også nyere universitetspædagogiske tiltag kan ses i forlængelse deraf. De centrale ideer i reformpædagogikken går helt tilbage til begyndelsen af 1900tallet, hvor der i en begrænset offentlighed introduceredes nye syn på børn og på læring, hvor den enkelte elev, samarbejdet mellem eleverne og et mindre autoritært og regelstyret læringsbegreb var i fokus. Et aktuelt spørgsmål, som dog af gode grunde ikke forfølges her, er om nutidens debatter og forslag til en Ny nordisk skole ligger i forlængelse af reformpædagogikken eller er et opgør med den. til forelæsning: Åse Lading: Bions gruppe, (Frydenlund 2010) skal ses på baggrund af fraværet af nedenstående diskussion. Her introduceres en kritisk vinkel på Bions gruppedynamiske læringskoncept: den oplevelsesorienterede læring (eksperiential learning ), der bygger på oplevelser af og refleksioner over, hvad der sker i gruppen, mens det sker, og på måder, hvorpå disse processer kan forstås som både hæmmende og fremmende for læring. Bions empiri og teori er udviklet i 1940erne og -50erne, men anvendes og diskuteres stadigvæk i forbindelse med offentlige og private arbejdspladser, hvor læring i team i vidt omfang ses som løsningen på mange forskellige organisatoriske problemstillinger. til klyngen: Teksterne til denne klynge består dels af et kapitel, hentet fra Gerd Christensens bog Individ og Disciplinering (Samfundslitteratur, 2008), dels et kapitel fra John Deweys bog erfaring og opdragelse (1938/2005). Formålet er for det første at give en historisk vinkel på gruppearbejdet

3 som reformpædagogik i Danske skoler og derunder den modtand denne pædagogik mødte, og for det andet at vise, hvordan Dewey som central teoretiker bag erfaringspædagogikken beskriver den sociale regulering som en side af gruppens arbejde. I forelæsningen præsenteres D. W. Bions syn på erfaring og læring i grupper, der adskiller sig radikalt fra Deweys. Med bagrund i psykodynamiske teorier (bl.a. Melanie Klein), fokuserer Bion på de måder, hvorpå gruppen både kan fremme og blokere for læring og udvikling. Supplerende litteratur Køppe, S. (1995/2000): 'Psykoanalyse' i: Humanistisk Videnskabsteori. Danmarks Radios Forlag, (s ). K1: Seminargang - pædagogisk psykologi Tidspunkt 10/ kl. 13:00-15:00 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Skolen som fortolkningsarena for køn, klasse og etnicitet v/ Kirsten Grønbæk Hansen I skolen foregår der, ligesom i samfundets øvrige arenaer, fortolkninger af børnenes handlinger, læring og interaktioner på baggrund af køn, klasse og etnicitet. Dette har betydning for de forventninger børnene mødes af og det har betydning for den regulering af børnenes læring og interaktioner, der finder sted. Det har således også betydning for de læringsmuligheder der umiddelbart stilles til rådighed for eleverne. Forelæsningen vil have fokus på hvad kønnede tolkninger betyder, men litteraturen vil være udgangspunkt for en tematisering og dermed diskussion i klyngen, der også inddrager klasse og etnicitet til forelæsning: Kirsten Grønbæk Hansen (2011): Kønnede fællesskaber i skolen, i Brinkmann og Jensen (red.): Fællesskab i skolen, Akademisk Forlag, København Dorthe Staunæs (2003): Skæve køn, skæve etniciteter i Kvinder, køn og forskning 1/2003 Den første artikel har fokus på betydningen af de kønnede reguleringer af skolebørns praksis, og den betydning reguleringen kan få for de identitetsstiftende processer. I artiklen af Dorthe Staunæs vises det, gennem et konkret eksempel, hvordan kategorierne køn og etnicitet spiller sammen. Kategorierne kan ikke forstås som separate, men afhænger af hinanden og giver mening til hinanden. til klyngen: Barrie Thorne (2003): Unpacking School Lunchtime: Structure, Practice, and the Negotiations of Differences, in Cooper et al. (eds.): Developmental Pathways Through Middle Childhood: Rethinking Context and Diversity as Resources, Lawrence Erlbaum Klyngeteksten af Barrie Thorne tematiserer især social klasse, en kategori der har været meget lidt belyst i forskning i de seneste år. Thorne har teoretisk udgangspunkt i en bred interaktionisme, med vægt på den måde strukturer (økonomiske, sociale, osv.) får betydning i den daglige praksis med dens interaktioner, og som har betydning for hvilke betydninger der tilskrives særlige handlinger og fremtrædelser. Der tages udgangspunkt i en meget lille del af et stort studie af et byområde, der rummer stor variation i social klasse og etnicitet, der gør det muligt at se, hvordan forskelle skabes og i hvilke sammenhænge disse forskelle har betydning. K1: Seminargang - Subjektivitet, habitus og praktisk sans - Psykologi Tidspunkt 12/ kl. 13:00-15:00 Underviser Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk )

4 Subjektivitet, habitus og praktisk sans v/ Tomas Ellegaard Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber - og gen-skaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus teori vil blive diskuteret i forhold til andre teorier om praksisviden. til forelæsning: Margaretha Järvinen (2000): Pierre Bourdieu. I H. Andersen & L.B. Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori (2. udg.). Hans Reitzels forlag s Teksten af Järvinen giver en introduktion til de centrale begreber i Bourdieus teori og sammenhængen mellem dem og uddannelsessociologi. til klyngen: Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Thomsen, J.P. (2008): Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitetscenter (s , , , , ) Klyngeteksterne er dels en forelæsning af Bourdieu om skolens særlige sociale magi - i form af samspillet mellem habitus og kulturel kapital - dels udsnit af en nyligt forsvaret afhandling fra vores institut, særligt inspireret af Bourdieu,vedr. social differentiering på danske universitetsuddannelser. Donald Broady (2000): Kapitalbegrebet som uddannelsespolitisk værktøj. I: Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag s (En mere uddybet men særdeles letlæselig introduktion til Bourdieu). Pierre Bourdieu & Jean Claude Passeron (2006): Reproduktionen. København: Hans Reitzel. Pierre Bourdieu & Loic Wacquant (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. København: Hans Reitzel Birgitte Elle: Situeret læring - nogle udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2000 (s ). Palludan, C. (2004). At være eller blive en kompetent person. Om sociale distinktionsprocesser i børnehaven. Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiver. T. Ellegaard and A. Stanek. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. K1: Seminargang - Læring gennem deltagelse Tidspunkt 17/ kl. 13:00-15:00 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Læring gennem deltagelse v/ Charlotte Højholt Formålet med forelæsningen er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professionel problemløsning. Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer nogle forskelle mellem aktuelle måder at arbejde med læring og problemer bl.a. forskellen på at tage udgangspunkt i skolens måde at konstruere problemer på (Ray McDermotts analyse af et barns indlæringsvanskeligheder, se nedenfor) overfor en analyse (af voksnes samarbejdsformer om børnene) der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. En sådan peger blandt andet på at praktiske og organisatoriske forhold i læringspraksis har betydning for de personlige

5 læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og nye samarbejdsformer. til forelæsning: Højholt, C. (2001) Sammendrag om udskillelsesprocesser, i Højholt C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, s Denne tekst udspringer af et projekt, der har fulgt nogle børn fra børnehaven gennem børnehaveklassen og ind i skolens første klasser samt fritidsordning. Analysen kan ses som en forståelsesbaggrund for, hvordan noget bliver til et problem i forbindelse med skolens praksis og derved som et både mod- og medspil til Ray McDermotts analyse (se nedenfor), hvorved vi får illustreret forskelle mellem teoretiske og metodiske tilgange til samme problemstilling. Højholt, C. (2012) Communities of children and learning in school: Children s perspectives, in Children, Childhood and Everyday Life, red.: M. Hedegaard, K. Aronsson, C. Højholt & O. Ullvik. Information Age Publishing Inc. p Denne tekst udspringer af et projekt, der har fulgt nogle børn fra børnehaven gennem børnehaveklassen og ind i skolens første klasser samt fritidsordningen. Artiklen kan ses som et eksempel på hvilke forhold en praksistilgang vil inddrage for at forstå livet i et klasseværelse med særlig optagethed af betydninger for børene, af hvordan vi kan udforske børnenes perspektiver i relation til deres læreprocesser og måder at deltage i skolelivet på, deres dagsordener og samspil nede ved bordene, i skolegården og fritidsordningen børnenes liv og de professionelles organisering på tværs af forskellige læringssammenhænge. Analysen kan ses som en forståelsesbaggrund for hvordan noget bliver til et problem i forbindelse med skolens pædagogiske praksis og derved som et både mod- og medspil til Ray McDermotts analyse, hvorved vi får illustreret forskelle mellem teoretiske og metodiske tilgange til samme problemstilling. Dreier, Ole: "Læring som ændring af personlig deltagelse", i Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar (red): Mesterlære - læring som social praksis, Hans Reitzel, 1999, pp Teksten kan ses som et psykologisk supplement til forelæsningsteksten. Den indfører et kritisk psykologisk subjektivitetsbegreb, og i de sidste afsnit belyses videns situerede karakter. til klyngen: McDermott, R., 1996: Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, i Højholt, C. & Witt, G (red).: Skolelivets Socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger. McDermotts tekst tager udgangspunkt i en analyse af en drengs indlæringsvanskeligheder og udvikler sig til en diskussion af vores måde at tænke om begreber som viden, læring, kultur og problemer. McDermott har afsæt i den amerikanske virksomhedspsykologi, men foretager gennem analysen et skift i sit opgør med en abstrakt funktionspsykologi: Han bliver optaget af det kontekstuelle i Adams problem, af hvordan Adam forandrer sig alt efter hvor han er, og af hvor mange mennesker der er involveret i hans indlæringsvanskelighed. Dette sætter fokus på den situerede betydningsdannelse og på kategorisering og sociale konstruktioner i de situationer hvor der påpeges læringsvanskeligheder. Morin, A. (2008). Learning Together - a Child perspective on educational arrangements of special education. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 15(1). Dreier, O. (2006): Imod abstraktion af struktur, i Nordiske Udkast, Jean Lave & Etienne Wenger, 1991: Legitimate Peripheral Participation ( p 27 44) og Practice, Person, Social World (p ) begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge. Mehan, H., 1993: "Beneath the Skin and Between the Ears: A Case Study in the politic of Representation" i Chaiklin & Lave: Understanding Practice. Cambridge University Press. New York. Højholt, C. (2001) 1.klasse i Højholt, C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, samt Sammendrag om udskillelsesprocesser K1: Essay udleveres indleveres tilbagemelding Tidspunkt 19/ kl. 00:00-23:55 Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk )

6 K1: Seminargang - Pædagogisk psykologi, kritik og disciplinering + Evaluering - Psyk. Tidspunkt 19/ kl. 13:00-15:00 Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) Pædagogisk psykologi, kritik og disciplinering v/ Birgitte Elle Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret. til forelæsning: Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Aktuelle politiske, sociale og kulturelle vilkår kalder på øget individualisering og refleksiv håndtering af vores liv. Når mennesker udfolder sig i uddannelse og hverdagsliv, udfolder de dimensioner af såvel kreativitet som social integration. Teksten diskuterer bl.a. situeret læring, kritisk psykologi og poststrukturalisme i neoliberalismens tidsalder for at vurdere, hvorvidt disse bidrag lader uløste problemer tilbage. Kan positionerne måske utilsigtet samtidig også bidrage til yderligere disciplinering? Lukker andre positioner måske af for håb om forandring? Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at inddrage en psykodynamisk dimension i diskussioner om konstituering af det frie subjekt og forståelsen af subjektivitet. På den baggrund diskuteres subjektivitet og pædagogisk intervention i forhold til frigørelses- og disciplineringstiltag. til klyngen: Introduction & Practice, Person, Social World begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge Lave og Wengers bog har været central for mange diskussioner i Danmark med sit radikalt decentrerede afsæt i analyser af læring. Den er i en vis forstand blevet en klassiker, der henvises til i mange sammenhænge. Den kan siges at repræsentere et særligt brud og en nytænkning - i forhold til opfattelser af læring. Paul Hank skriver i bogens forord om hvordan han ser bogen som produktiv for forskningen gennem dens provokationer i forhold til særlige klassiske (amerikanske) måder at forstå læring, aktørers handlinger, sociale situationer, viden på dvs. forholdet mellem individ/samfund. Udfordringen er, siges det, at anskue læring som a process that takes place in a participation framework, not in an individual mind (s. 15. I kapitel 2 placeres den situerede tilgang i en bredere teoretisk kontekst og forfatterne diskuterer særlige betydninger for personbegrebet samt forståelse af identitet og produktion af praksisfællesskaber i relation til lærerprocesser. Klyngeteksten trækker på Alfred Lorenzerers kritiske teori om subjektet. En kort introduktion hertil findes i opslaget om Lorenzer i: Bjerg, Jens (red.): (2007): Gads Psykologiske leksikon. Gads Forlag. København. STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U23358 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur