1. Mål og strategier

1. Mål og strategier

1.1 Mål og visioner 1.1 Mål og visioner Miljøministeriets landsplan vision 2025 Figur 1.1 Nordjylland har 496.000 indbyggere svarende til 9,3% af hele landets befolkning Nordjylland har 14,3% af Danmarks areal. Nordjylland har et skatteudskrivningsgrundlag pr. indbygger, der er 12,6% lavere end landsgennemsnittet. Nordjylland havde i 2003 en ledighed på 8,4 % mens landsgennemsnittet var 6,8%. Region Nordjylland Når Nordjyllands Amt pr. 1.1.2007 afløses af Region Nordjylland øges befolkningstallet med 17% og arealet med 30%. De nye områder er: Hanstholm, Thisted, Sydthy Morsø, Ålestrup og Mariager kommuner. Amtsrådets mål Nordjylland vil bringe indkomsten pr. indbygger i regionen op på landsgennemsnittet. Nordjylland vil bringe arbejdsløsheden i regionen ned på landsgennemsnittet. Nordjylland vil satse på en bæredygtig udvikling af regionen. Nordjylland skal være en region med mulighed for god livskvalitet for alle - det vil sige, at det skal være et godt og spændende sted at bo, at arbejde og at uddanne sig. 10

1.1 Mål og visioner Landsdelscentre I Landsplanredegørelsen 2000 er udpeget 7 landsdelscentre, jf. figur 1.1: København, Odense, Århus, Aalborg, Esbjerg, Herning-Ikast- Holstebro-Struer samt Trekantområdet Et landsdelscenter er Statens bud på, hvilke funktioner en konkurrencedygtig landsdel skal råde over. Det drejer sig om blandt andet om universitet, udspecialiseret sygehus, aviser, landsdelsscene og -orkester, TV-station, havnekapacitet, lufthavn, center for erhvervsservice samt et større antal restauranter. Herudover er der lagt vægt på byernes evne til at etablere forpligtende samarbejde om sammentænkning af erhvervsudvikling og fysisk planlægning. De 4 store centre, København, Århus, Odense og Aalborg lever i betydeligt større omfang op til kravene end øvrige centre. Landsdelscentret i Aalborg er centralt placeret i Nordjyllands Amt, der blandt andet er karakteriseret ved naturlig afgrænsning med have og fjorde. Landsdelscentret har forholdsvis stor afstand til konkurrerende landsdelscentre, bortset fra Århus, landsdelscentret har af naturlige grunde umiddelbart kun supplerende markeder mod syd, men fungerer som brohoved til den Sydlige del af Norge og den vestlige del af Sverige, der har en befolkning af størrelsesordenen 2 mio. indbyggere Centrale problemstillinger Nordjylland skal altid være meget opmærksom på udviklingen i regionens konkurrenceevne. For at nå Amtsrådets mål skal Nordjylland udnytte sine konkurrencemæssige fordele i forhold til andre regioner optimalt, og de konkurrencemæssige ulemper skal reduceres mest muligt. Nordjylland har en række konkurrencemæssige fordele i forhold til andre regioner: - Aalborg Universitet er et meget erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning. - Universitetet indgår sammen med erhvervslivet og den offentlige sektor i et meget fint samarbejde, der har stor betydning for erhvervsudviklingen i regionen. Det mest vellykkede eksempel på dette samarbejde er udviklingen af mobiltelefonivirksomhederne, der er baseret på forskning på Aalborg Universitet. - Nordjylland har en god vejinfrastruktur med næsten nyanlagte motorveje. - Nordjyllands internationale lufthavn er placeret kun 6,5 km fra Aalborgs centrum, og Nordjylland har 4 dynamiske havne i Aalborg, Hirtshals, Frederikshavn og Skagen. - Nordjylland er naturligt afgrænset af have og fjorde. På den baggrund er der gode muligheder for at fastholde og videreudvikle en nordjysk identitet som basis for varetagelse af regionens rolle i Danmark, i Norden, i Europa og i den globaliserede økonomi. - Nordjylland har en smuk og meget varieret natur og et godt boligmarked. - Nordjylland har en attraktiv arbejdskraft, som løbende kan opkvalificeres via et bredspektret regionalt uddannelsesudbud fra almen uddannelse til og med forskningsbaserede universitetsuddannelser. - Nordjylland har en strategisk god placering for udvikling af samspillet med markederne i det sydlige Norge og det vestlige Sverige. - Nordjylland har et stort udviklingspotentiale i landdistrikterne og i fødevareerhverv. Foruden videre udvikling af den tradionelle landbrugsproduktion af råvarer er der muligheder for udvikling af forædlingsteknologier, kvalitets- og nicheprodukter kombineret med markedsføring og naturpleje. Nordjylland har også nogle konkurrencemæssige ulemper i forhold til øvrige regioner: - Forskningsmidler tildeles stadig i uforholdsmæssigt stort omfang til de gamle universiteter i København, Århus og Odense. - Nordjylland får ikke overflyttet de statslige virksomheder, der på helt sagligt grundlag vil være bedst placeret i Nordjylland. Den statslige passagerafgift på flytrafik rammer nordjyske virksomheder betydeligt hårdere end virksomheder i resten af landet. Jernbanestandarden fra Hobro og nordpå er klart lavere end i resten af landet. - Nordjylland er ikke centralt placeret i forhold til det danske hjemmemarked. - Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Nordjylland er lidt lavere end gennemsnitligt for hele landet. Amtsrådets holdninger Nordjylland er karakteristisk i forhold til de fleste andre regioner ved at have en naturlig afgrænsning med have og fjorde. Det medfører et godt grundlag for at etablere en samarbejdende region, hvor den enkelte bys styrke indgår i et dynamisk byrolleperspektiv, der på samme tid giver den enkelte by, den enkelte egn og regionen den bedste udvikling. Vilkårene og mulighederne for den enkelte by er forskellige og skal respekteres. Amtsrådet finder, at nedenstående hovedstruktur giver de bedste muligheder for en fokuseret decentralisering af bosætning og erhverv i 5 egne, det vil sige de bedste muligheder for decentralisering på et realistisk niveau. Aalborg Universitet er et meget erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning. 11

1.1 Mål og visioner NOVI er en privatejet virksomhed, der udvikler, investerer i og huser konkurrencedygtige højteknologiske virksomheder med internationalt potentiale. Nordjyske organisationer til erhvervsfremme Nordjyllands Udviklingsfond (www.nja.dk) Nordjysk Innovationsforum (www.nordjyskinnovationsforum.dk) BIC Nord Business and Innavation Centre (www.bic-nord.dk) NIN Nordjysk Iværksætter Netværk (www.nin.dk) Erhvervscenter Nordjylland (www.ecnord.dk) Jysk-Fynsk Erhvervssamarbejde (www.jylland-fyn.dk) North Denmark Invest (www.northdenmark.com) Nordjysk Kompetence Udvikling (www.nkc.dk) Politikker - Nordjysk erhvervsredegørelse 2003 - Transportpolitik - Turisme- og friluftspolitik - Strategi for center for IT-anvendelse - Strukturen i det nordjyske sygehusvæsen - Det 3. sundhedspolitiske handlingsprogram - Agenda 21-strategi - Natur- og landskabspolitik - Handlingsplan for kulturpolitik - Regional Udvikling af Byer og Infrastruktur i Nordjylland (RU- BIN) - Masterplan for Psykiatri Figur 1.1.1. De 5 regionale byegne samt Thy-Mors. Samtidig ligger det lige for i en region af Nordjyllands størrelse, at det meget givtige samarbejde mellem universitet, erhvervsliv og det offentlige er muligt og naturligt. Det er afgørende for Nordjyllands fremtid, at regionen organiseres så effektivt som muligt, så ny viden omsættes lidt hurtigere i Nordjylland til produktion og arbejdspladser end i resten af landet. Det er samtidig afgørende, at det meget tætte samhørighedsforhold mellem befolkningen og naturen respekteres. Der er meget natur og meget smuk natur i Nordjylland. Samtidig med at Nordjylland skal udvikle sig lidt hurtigere end øvrige regioner, skal hensynet til naturen varetages, så befolkningen kan være tjent med det, og kvalitetsnatur fortsat vil være noget, Nordjylland er kendt for. Amtsrådets handlinger - Amtsrådet vil arbejde for, at Nordjylland får fair rammebetingelser for konkurrencen med andre regioner. - Amtsrådet vil arbejde for en stærkere profilering af regionen nationalt og internationalt gennem ambassader, lobbyvirksomhed og branding. - Amtsrådet vil prioritere deltagelse i internationale netværk og projekter højt med henblik på tilførsel af ny viden til udviklingsprocesserne i regionen. - Etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt vil medføre dårligere konkurrenceevne i Nordjylland i forhold til resten af landet. Forbindelsen er formentlig fordelagtig for Danmark som helhed, men Amtsrådet vil arbejde for at Nordjylland bliver kompenseret for forringelsen af konkurrenceevnen i forhold til specielt det østlige Danmark. - Amtsrådet vil arbejde for øget samhandel og samarbejde med det sydlige Norge og det vestlige Sverige. - Erhvervsmæssigt vil Amtsrådet satse på bio-medicoteknologi, nano- og materialeteknologi og IT, elektronik og software - Amtsrådet vil arbejde for, at regionen på IT- og mobiltelefoniområdet fortsat er i frontlinien med hensyn til anvendelse og udvikling. - Amtsrådet vil også satse på udvikling af de traditionelle erhverv herunder turisme i samarbejde med universitetet. - Amtsrådet vil i samarbejde med universitetet udarbejde en strategi for for- 12

1.1 Mål og visioner Internationale projekter Nordjyllands deltagelse i internationale projekter og samarbejder - Norddanmarks EU-kontor (www.eu-norddanmark.dk) - Den Skandinaviske Triangel (www. skandinaviskatriangeln.com) - Ertico (www. ertico.com)/ Intelligente TransportSystemer, ITS (www. itsdanmark.dk) - Nordisk transportpolitisk Netværk (www.ntn.dk) - Nortrail (interreg.) - Bæredygtighed i Østersøregionen (interreg.) - Nordic Link (www.nordiclink.org) - Forum Skagerrak (www.forumskagerrak.com) - NOLIMP (www.nolimp.org) - MOPARK ( www.mopark.net) - Watersketch (www.watersketch.net) - Lakepromo øgelse af antallet af højere uddannede i regionen med udgangspunkt i de nordjyske holdninger til højere uddannelse. - Amtsrådet vil i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejde for at styrke erhvervsuddannelserne og efteruddannelserne i takt med virksomhedernes behov. - Amtsrådet vil understøtte et godt klima for innovative iværksættere, for idéudvikling og for integrering af kunstnere i udviklingsprocesser i virksomheder. - Amtsrådet vil arbejde for at gøre naturen endnu mere attraktiv og tilgængelig for regionens befolkning og turister (nationalparker, sammenhængende naturområder, grønne kiler i byerne etc.). - Amtsrådet vil arbejde for at gøre kulturen endnu mere attraktiv og tilgængelig for regionens befolkning og turister (musik, teater, opera, events) - Amtsrådet vil i samarbejde med kommunerne gennem planlægningen sikre, at de unikke nordjyske naturværdier bevares for kommende generationer. 10 regionale anbefalinger Basér udviklingen på et samarbejdende netværk af byer med realistiske roller! Sørg for at Aalborg har kraft til at fortsætte som dynamo! Knyt egnene bedst muligt sammen og styrk deres forskellige udviklingsmuligheder! Fasthold kraften i universitetet og fortsæt samarbejdet med NOVI og erhvervslivet! Sats på løft i det generelle uddannelsesniveau og skab innovation overalt! Betragt kysten og naturen som kronjuvelerne og udnyt dem med omtanke! Udnyt mulighederne i oplevelsesøkonomien! Skab kulturelle fyrtårne Styrk Aalborgs storbykvaliteter og skab bedre bymiljø i de øvrige byer! Skab en mere moderne nordjysk profil uden at vende ryggen til rødderne og styrk markedsføringen! Ifølge de 10 regionale anbefalinger fra baggrundsudredningen Nordjylland i Konkurrence, er den regionale udvikling afhængig af et samarbejdende netværk af byer (og egne) med realistiske roller omkring et dynamisk og stærkt Aalborg, og med betydelige kvaliteter for individuel egnsvis udvikling i både Vendsyssel og Himmerland. 13

1.2 Nordjyske byegne 1.2 Nordjyske byegne Nordjyllands naboregioner Figur 1.2 De 5 regionale byegne samt Thy-Mors Nordjylland kan inddeles i 6 byegne, der geografisk, historisk og i udviklingsbetingelser adskiller sig fra hinanden. Forskellige identiteter, relationer og tilhørsforhold gør sig gældende. En decentral udvikling af Nordjylland forudsætter fokus på byegnene, fordi selvbærende og attraktive byegne sikrer en spredning af arbejdspladser, servicefunktioner m.m. Nordjylland fungerer i et aktivt samspil med områderne syd for regionen og også Norge og Sverige. Amtsrådets mål: I hver af de 6 byegne skal der ske udvikling af attraktiv bosætning, arbejdspladser og offentlig/privat serviceforsyning, så der dermed sikres rimelig adgang til service og arbejdspladser i hele regionen, Regionscentret Aalborg som regionens dynamo spiller sammen med byegne bygget op omkring hovedbyer. Aalborg og de øvrige byegne er forudsætninger for hinanden, og for at en rimelig balance i regionen kan sikres, der skal være adgang til de regionale byer med et tidssvarende udbud af infrastruktur på både vej- og jernbaneområdet. Byegnene skal hænge sammen med regionscentret med velfungerende infrastruktur, der sikrer korte transporttider. Hovedbyerne skal være forbundet af højklasse-vejforbindelser og det samme skal hovedbyerne og deres respektive egnsbyer, der skal være gode forbindelser ud af regionen mod syd til naboerne i Jylland, mod Sverige og Norge samt med fly til København og internationale destinationer, og kvaliteter, identiteter og styrkepositioner i hver af de 6 byegne skal ligge til grund for fokuseringer og satsninger. 14

1.2 Nordjyske byegne Hovedbyer og øvrige bytyper er defineret i afsnit 2.1. Det regionale byperspektiv. Centrale problemstillinger og holdninger Badehuse ved Løkken. Figur 1.2.1. De 3 overordnede regionsdele i det nuværende Nordjylland. Vendsyssel, Aalborg-egnen og Himmerland + Thy-Mors, som en 4. overordnet regionsdel. Overordnet består det nuværende Nordjylland af Vendsyssel, egnen omkring Aalborg samt Himmerland. Thy-Mors bliver med strukturreformen en del af Region Nordjylland og træder naturligt ind som en fjerde overordnet regionsdel. Thy-Mors er i dag en del af Viborg Amt. Udviklingen i økonomi, erhverv og samfund går imod stadig mere centralisering, og derfor finder Amtsrådet, at det er nødvendigt at anskue decentralisering på en mere grovkornet måde. Decentralisering skal ikke have rod i urealistiske forestillinger om lige muligheder for alle, men skal være baseret på et realistisk grundlag, der ikke bliver en hæmsko for regionens konkurrenceevne, men tværtimod giver synergieffekter og en stærkere region. Algade i Aalborg. Boligudbygning i Støvring. Det er Amtsrådets holdning, at Aalborg-egnen som regionens motor skal være attraktiv og have dynamik på linje med Århus for at kunne tiltrække bosætning og erhverv. Vendsyssel skal placere sig om knudepunkt mellem Aalborg og Sverige/Norge. Himmerland skal udnytte mulighederne i sin mellembybeliggenhed mellem Aalborg i nord og Århus, Randers og Viborg mod syd. Placeringen giver mange muligheder indenfor rækkevidde, men også udfordringer med hensyn til at bevare egen dynamik. De 4 overordnede regionsdele forklarer de større sammenhænge i Nordjylland, men Amtsrådet finder, at 6 nordjyske byegne skal være det bærende princip begrundet med ønske om decentralitet og bykraft. Aalborgegnen ses som én samlet byegn, mens Vendsyssel anskues som et Østvendsyssel og Vestvendsyssel med henholdsvis Frederikshavn og Hjørring som hovedbyer. På samme måde anskues Himmerland som et Vesthimmerland og en Mariager Fjord-egn med henholdsvis Aars og Hobro som hovedbyer. Det er Amtsrådets mål at sikre decentralitet i Nordjylland, der gør hver af de 6 byegne og fremover også Thy-Mors attraktive og med adgang til service. Det kan betyde et behov for arbejdsdeling og en vis centralisering i den enkelte byegn. Det kræver stærke byer at løfte hjørnestensopgaverne som selvstændige hovedbyer i selvstændige byegne. Det er især væsentligt, at byegnenes hovedbyer er stærke og brede i deres tilbud. Disse byers overlevelse og udvikling som drivkræfter i erhvervsinnovation (arbejdspladsudvikling) og 15

1.2 Nordjyske byegne En selvbærende byegn En hovedby med bredde. Bykraft via samarbejde og funktionsdeling mellem hovedby og egnsbyer. Sammenhæng i geografi og infrastruktur. Erhvervsdynamik og differentieret arbejdsmarked. Fælles skæbne, identitet og mål. Afstand til konkurrerende hovedby. udbud af byliv og overordnede servicetilbud er afgørende for byegnenes dynamik og attraktivitet. Det kan give konflikter i en byegn at pege på en hovedby. Nogle byer skal ændre rolle, og i de regionale byegne er det en udfordring at finde balancen mellem behovet for byliv og innovation i hovedbyerne og ønsket om udvikling i de øvrige byer. Der skal foregå en arbejdsdeling i byegnene mellem hovedbyer og andre byer, så der i en byegn som helhed opnås den mest hensigtsmæssige udvikling. En sådan arbejdsdeling har sine indbyggede modsætninger. Pendling og arbejdsmarkedsudvikling bevirker, at der er mindre selvstændighed og større interaktion mellem byer. Byer orienterer sig ikke pr. automatik mod den nærmeste større by, men måske i højere grad mod regionscentret. Det er Amtsrådets holdning, at man skal finde ud af, hvad de enkelte byer i en byegn kan gøre for hinanden. Samspil, samarbejde og regional styrke skal bære Nordjylland videre. Bykraft Tidligere var livet og produktionen på landet grundlaget for byerne i dag er byernes funktioner og tilbud afgørende for oplandsområdernes attraktivitet. Levevilkårene for den kreative arbejdskraft vil blive centralt i fremtiden og lægge rammen for byernes attraktivitet for eksempel for opstart af virksomhed. Bykraft og infrastruktur Bykraft er at byen rummer mangfoldighed, er spændende og anderledes og med rum til blandt andet ungdomskultur. Brede byer Brede byer har differentieret erhvervsliv, bosætningskvaliteter og service-, fritids-, uddannelses- og kulturtilbud. Figur 1.2.2. Byegnene og deres hovedbyer Amtsrådets udviklingsperspektiv er, at Nordjylland består af 6 byegne med hver deres hovedby. De 6 byegne er det bærende princip for det regionale byperspektiv i kapitel 2.1. Amtsrådet prioriterer at have en række stærke byegne, der hver for sig er attraktive og forskellige. Med byerne som det centrale for oplandet er det efter Amtsrådets mening hensigtsmæssigt at opdele Nordjylland i byegne omkring de byer, der har egen kraft til at fungere som hovedbyer og som har egnsbyer, der kan supplere og derved skabe en selvbærende byegn. Byegnene defineres ud fra hovedbyer, som har bredde og dynamik til at kunne spille en afgørende rolle for byegnen. Det er vigtigt at byegnene i udstrakt grad er selvbærende og kan byde på et differentieret arbejdsmarked og beskæftigelse. Bykraft i form af brede byer er afgørende for at skabe selvstændige og dynamiske byegne. 16

1.2 Nordjyske byegne Den centrale Aalborg-egn har betydelig vægt i forhold til de øvrige byegne, og Aalborgs dynamik skal trække udviklingen med i de øvrige byegne. Storbyens væsentligste rolle er at være center for innovation og specialiserede arbejdspladser. Der er en gensidig afhængighed og komplementaritet mellem storbyen og de øvrige byegne. Der skal således arbejdes for udvikling og dynamik i et samspil mellem alle de regionale egne, herunder landsdelscentret og de øvrige regionale byer. Den brede by er forudsætningen for en byegn, og for at sikre en god udvikling i byegnene udenom Aalborg er det vigtigt, at de 4 hovedbyer er stærke og brede i deres tilbud. Byegnene har behov for byer med mangfoldighed, byliv, erhvervsdynamik, udvalgsvarehandel og interessante ungdomsmiljøer. Havnefront i Aalborg. Det er Amtsrådets mål, at både Hjørring og Frederikshavn skal have bykraft til at spille afgørende roller for selvstændige byegne i Vendsyssel, mens både Hobro og Aars skal have bykraft til selvstændige byegne i Himmerland. Bykraft til at være hovedby findes i den brede by, mens de øvrige byer skal levere deres særlige styrker ind til fællesskabet. Mangfoldighed er en forudsætning for fremtidig udvikling, og derfor er det et problem, hvis der er for mange små og ens byer. Amtsrådet finder, at en velfungerende infrastruktur er en vigtig forudsætning, for at byerne får den bykraft, der skal gøre dem attraktive i fremtiden. En velfungerende infrastruktur giver muligheder for udveksling af arbejdskraft og varer, og dermed for at byer og byegne stadigt kan udbygge deres samspil og derved styrke regionen. En god infrastruktur, der forbinder byerne i det regionale byperspektiv, er vigtig men det er ligeledes af stor betydning med forbindelserne ud af regionen. Det er Amtsrådets mål, at der skal være gode forbindelser sydpå mod resten af Jylland med vej og bane, men også at der er gode færgeforbindelser til Sverige og Norge samt flyforbindelser til København og internationale destinationer. Amtsrådet finder, at det er vigtigt for Nordjylland at være placeret i en skandinavisk/international sammenhæng, hvor samarbejde med Sverige, Norge og andre styrker både virksomheder og byer/byegne. Bykraft og kvaliteterne i byerne er afgørende for udviklingsmulighederne, men det sker i et samspil med andre kvaliteter. Amtsrådet mener, at der findes mange unikke kvaliteter i byer, natur og landskaber i de 6 nordjyske byegne. Disse kvaliteter bør sammen med identiteter, styrkepositioner og placering i regionen være grundlag for de 6 byegnes udvikling. Kvaliteterne i byer, natur og landskaber er en meget vigtig del af Nordjyllands profil, da der i Nordjylland findes adskillige fyrtårne. Kvaliteter som er kendt og anerkendt også udenfor landsdelen. Aalborg Lufthavn. Natur- og landskabskvaliteter er af meget stor betydning for den samlede attraktivitet. Det gælder både for bosætning og for det frilufts- og turistmæssige potentiale. Landskaberne er med til at give en byegn identitet og karakter. 17

1.2 Nordjyske byegne Halkær Ådal Figur 1.2.3. By-, natur- og landskabskvaliteter er af meget stor betydning for de nordjyske byegnes attraktivitet. Nordjylland har en lang række fyrtårne. (Landsdelens by- og landskabskvaliteter overblik fra Nordjylland i Konkurrence side 11) Egnenes udfordringer og roller i regionen: Egnenes væsentligste roller i regionen: Generelt skal der arbejdes med at forbedre kvaliteten af byerne og satses på landskaber, natur og kulturmiljøer som potentiale for tiltrækning og fastholdelse af de menneskelige ressourcer. Østvendsyssel: Placeringen som internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/ Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den nordjyske profil. Vestvendsyssel: De turistmæssige kvaliteter på Vestkysten, forbindelserne til Norge samt Hjørrings bredde som servicerer oplandet. Aalborg-egnen: Storbydynamik og integration med omegnen, som spiller en rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner. Vesthimmerland: Dens evne til via aktivitet og udvikling at være selvbærende med handel og erhverv, og dens rolle som mellemegn med samarbejdsrelationer til Fjerritslev, Nibe og Aalborg i nord, Østhimmerland og også områder i den midtjyske region. Mariager Fjord: Et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, bosætningskvaliteter og beliggenheden til at fungere som bro til det østjyske vækstområde. Figur 1.2.4 De 6 nordjyske byegnes væsentligste roller i regionen. Thy-Mors Store naturværdier, en stærk identitet og evne til at være selvbærende samt en position som kan gøre egnen til bro til det vestjyske område og også Norge og Nordatlanten. 18

1.2 Nordjyske byegne Amtsrådet mener, at der skal være fokus på at skabe en sammenhæng i byegnene og forståelse for rollefordelingen for at opnå synergieffekterne for hovedbyerne og egnsbyerne. Byegnenes potentiale hænger i høj grad sammen med landskaber, natur og kulturmiljøer ikke kun bykvaliteter især når der konkurreres på bløde værdier som attraktivitet for bosætning og turisme. Østvendsyssel Østvendsyssel har været præget af, at hovedbyen Frederikshavns erhvervsliv har været i krise, og er nu under omstilling. Frederikshavn vil fortsat være en havneby vendt mod Sverige og til dels Norge, men er samtidig en bred by, hvor regionen kan få en platform i forhold til Norge og Sverige, så der ikke kun er tale om en port, men hvor aktivt erhvervs- og befolkningssamspil skaber en bro. Sæby og Skagen har ikke Frederikshavns bredde, men kvaliteter inden for bosætning og turisme byerne er afhængige af gensidigt supplement. I Sæby er det især som bo- og levested og i Skagen og på Læsø er det fiskeri og de unikke kvaliteter indenfor turisme, der er styrkepositionerne. Som udgangspunkt er Østvendsyssel en løst koblet byegn, hvor byerne traditionelt har ageret med en betydelig selvstændighed. Midtpunkt, Frederikshavn. Skagen har fortsat eget pendlingsopland og Sæby orienterer sig både nordpå og sydpå og kan fungere som bosætningsby for både Frederikshavn og Aalborg. Aalborg-egnen nærmer sig Frederikshavn, og også den traditionelle konkurrent Hjørrings større opland betyder, at Østvendsyssel holder sig tæt på Østkysten. Østvendsyssels væsentligste rolle i regionen er placeringen som internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er vigtig del af den nordjyske profil. Vestvendsyssel Hovedbyen Hjørring har traditionelt haft rollen som centrum i en byegn og har et stort opland af landbrugsområder og mindre byer omkring sig. P. Nørkjær Plads, Hjørring. Egnen har unikke turistmæssige kvaliteter på Vestkysten, hvor de mange historiske og landskabelige kvaliteter giver en høj profil, der kan udvikles yderligere. Hjørring er en bred by med bosætning, erhverv, udvalgsvarehandel, uddannelsesmiljø og kultur- og fritidstilbud. Hjørring kan udvikle sig både bosætnings- og erhvervsmæssigt, og hvor det er en målsætning at styrke moderne byliv. Hirtshals er porten til Norge, hvilket sikrer trafik og handel. Hirtshals har sine erhvervskompetencer på transport og erhverv knyttet til havet, og skal blandt andet sikres en landbaseret udvikling af akvakultur. Hirtshals og Hjørring er forbundet med både motorvej og jernbanen. Hjørring er koblet på jernbanens hovedstruktur og kan opgraderes til også at være hjemsted for nærbaneforbindelse. Vestvendsyssels væsentligste rolle i regionen er som en egn med de turistmæssige kvaliteter på Vestkysten, forbindelserne til Norge samt Hjørrings bredde, som servicerer oplandet. Aalborg-egnen Landsdels- og regionscentret Aalborg er regionens storby, hvis indflydelse rækker ud til hele Nordjylland. Aalborg rolle som den regionale motor er voksende med koncentration af bosætning og erhvervsudvikling især indenfor erhverv med forskning og innovation. Men Aalborgs vækst er afhængig af kreativt potentiale, og Aalborg har brug for et stort opland for at kunne udvikle sig. Kennedy Plads, Aalborg. Brønderslev, Dronninglund, Aabybro og Støvring er byer, der servicerer og giver basis for områder eller egne i egnen. Der er forskel på tyngden af disse områder, men der er plads til denne forskellighed, da egnene er beskyttet 19

1.2 Nordjyske byegne af beliggenheden ved Aalborg. Byerne er ikke så brede, men har derfor deres selvstændighed på en anden måde og fungerer som integrerede knudepunkter til en del af den offentlige service. Byerne kan således, sammen med Aalborg, rumme de regionale funktioner i Aalborg-egnen. Hanherred har virkelyst, unik natur, kulturmiljøer og turismen som sit varemærke, med Aabybros gode infrastrukturbeliggenhed og Fjerritslevs almene uddannelsestilbud og beliggenhed ved overordnet infrastruktur. Brønderslev vil med sin nordlige beliggenhed og gode infrastrukturbeliggenhed fungere som bosætningsby og fastholde handel, uddannelsesmiljø og fritidstilbud. Dronninglund giver adgang til handel, almen uddannelse og natur. Området omkring Støvring har god infrastrukturbeliggenhed, naturkvaliteter og mulighed for almen uddannelse. Der bor mange højtuddannede, og der er vækst i erhvervslivet. Aalborg Figur 1.2.5. Aalborg-egnen består af 5 delegne. Der er andre betydende byer i Aalborg-egnen, men de 5 egnsbyer udgør med begrænset afstand til Aalborg og god trafikal beliggenhed selvstændige knudepunkter for den offentlige service i Aalborgs opland. Aalborg er et infrastrukturknudepunkt med havn, lufthavn, jernbane med nærbanefunktioner samt bynær motorvej. Støvring, Brønderslev og Dronninglund er beliggende ved motorvejen. Formålet er at sikre spredning, så alle dele af Aalborgs opland er velfungerende med sammenhængskraft, synergieffekter og funktionsdeling. Aalborg-egnens væsentligste rolle i regionen er storbydynamikken og integration med omegnen, som spiller en rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner. Himmerlandsgade, Aars. Vesthimmerland Vesthimmerland er på sin vis i høj grad en selvbærende byegn. Der har i mange år været en stabil udvikling af erhvervslivet og en lav ledighed på 20

1.2 Nordjyske byegne trods af omstilling i landbrug og industri. Erhvervslivet har rod i den traditionelle industri og er ikke specielt videnstungt, men alligevel har der været en markant positiv udvikling. Aars relativt lille størrelse som hovedby og centrum for udvikling af byegnen kan være kritisk, så her bliver et frugtbart samspil med Løgstør og de øvrige byer og landdistrikterne af meget stor betydning. Her styrkes byegnen af, at Aalestrup med strukturreformen bliver nordjysk. Aalestrups styrker er i tråd med de styrker, som kendetegner den øvrige egn, og Aalestrup vil styrke egnens relationer sydpå ud af regionen. Hovedbyen Aars har sin midtstedsbeliggenhed, handel og bykvaliteter som plusser. Farsø er med sit sygehus vigtig for den del af den offentlige service. Den vesthimmerlandske natur byder ikke på særlige selvstændige bosætningskvaliteter, men her kan Løgstør supplere med højkvalitets-bosætning ved Limfjorden. Vesthimmerland har ikke betydende erhvervshavne, ingen jernbaneforbindelse og hovedbyen er ikke beliggende direkte ved motorvejsnettet. Generelt er Vesthimmerland dårligere forsynet med infrastruktur end de øvrige byegne, og sammen med afstanden til Aalborg trækker det ned for udviklingsmulighederne i Vesthimmerland. Løgstør og Aars er forsvundet som selvstændige pendlingsoplande og er blevet en del af Aalborgs pendlingsopland. Et større samspil om innovation med vidensmiljøerne i Aalborg synes også at være en vigtig parameter for et velfungerende erhvervsliv. Vesthimmerlands væsentligste rolle i regionen er dens evne til via aktivitet og udvikling at være selvbærende med handel og erhverv og dens rolle som mellemegn med samarbejdsrelationer til Fjerritslev, Nibe og Aalborg i nord, Østhimmerland og også områder i den midtjyske region. Mariager Fjord-egnen Mariager Fjord-egnen har store landskabsmæssige kvaliteter med selve Mariager Fjord og de tilstødende landskaber og naturområder som det centrale. Egnen støder op til andre naturområder som Rold Skov, Rebild Bakker, Lille Vildmose m.m. Det betyder, at Mariager Fjord-egnen generelt er interessant for bosætning. Mariager bliver med strukturreformen en del af en nordjysk Mariager Fjord-egn og styrker egnen med yderligere bosætningskvaliteter. Både Hadsund, Mariager og hovedbyen Hobro har bosætningskvaliteter. Hobro og Mariager Fjord. Hobros beliggenhed ved både motorvej og jernbane betyder, at der er alle muligheder for aktivt samspil med de omkringliggende bysamfund, og byegnen er præget af sin midtstedsbeliggenhed mellem Aalborg i nord og Randers/ Århus i syd. De senere år er pendlingen skiftet fra Randers til at gå i retning af Aalborg, og byegnen er både af navn og af gavn en del af Nordjylland. Erhvervskompetencen i Hobro og Hadsund er bygget op omkring produktionserhvervene, og der har været en tradition for handlekraftige iværksættere. Mariagers styrkepositioner i de traditionelle erhverv vil yderligere underbygge styrkerne i Mariager Fjord-egnen. Mariager Fjord-egnens væsentligste rolle i regionen er som et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, bosætningskvaliteter og beliggenheden til at fungere som bro til det østjyske vækstområde. Thy-Mors Thy-Mors ligger i dag i Viborg Amt, med Løgstør og Fjerritslev som de nærmeste nordjyske naboer. Thy-Mors er en selvbærende egn med en stærk identitet, hvor det bemærkelsesværdigt er lykkedes lokalt at bevare eget bryghus, slagteri, margarinefabrik, is-fabrik, maltfabrik m.m. Egnen er præget af store naturværdier, som er unikke i Danmark. En stor andel af befolkningen bor i større og mindre 21

1.2 Nordjyske byegne landsbysamfund. Thisted fungerer som den brede by og Nykøbing Mors som en betydende by for den offentlige service og for handel. Der findes betydende infrastruktur som færge- og fiskerihavnen i Hanstholm og lufthavnen i Thisted, men det er en udfordring for Thy-Mors, at egnen ligger med afstand til infrastrukturen med motorveje og jernbaner i Østjylland. Færgeruterne gør Hanstholm til en port til Nordatlanten og det vestlige Norge. Rygraden i erhvervsstrukturen er de traditionelle erhverv med mange små og mellemstore virksomheder i blandt andet Hurup, men også en række større virksomheder og kendte produkter. Thy-Mors har ikke naboer med høj vækst eller et universitet i umiddelbar nærhed. Thy-Mors væsentligste rolle i regionen er som en egn med store naturværdier, en stærk identitet og evne til at være selvbærende samt en position, som kan gøre egnen til bro til det vestjyske område og også Norge og Nordatlanten. 22

1.2 Nordjyske byegne 23

1.3 Turisme og friluftsliv 1.3 Turisme og friluftsliv 1.3.1 Mål og visioner SKAGEN HIRTSHALS HJØRRING TOPPEN AF DANMARK FREDERIKSHAVN SÆBY BRØNDERSLEV BYRUM JAMMERBUGTEN FJERRITSLEV AALBORG LØGSTØR AARS HADSUND HOBRO Figur 1.3.1 Udviklingen af turismen og friluftslivet skal gå hånd i hånd og ske på et bæredygtigt og kvalitativt højt niveau til gavn for både lokalbefolkningen og de mange turister, der besøger Nordjylland. Derfor skal turismen betragtes som et erhverv, der er til at leve af og leve med, og der skal kunne udfolde sig et alsidigt Turisme og friluftsliv Turismen har stor betydning i Nordjylland. Såvel natur- som kulturskabte attraktioner har givet Nordjylland en turistprofil som et meget populært sted at Regionale jordbrugsområder holde ferie. Samtidig har turismen stor økonomisk Regionale og beskæftigelsesmæssig naturområder betydning med en omsætning på 5,8 mia. kr. om året Regionale i 2003-tal, råstofområder incl. endagsturisme, hvilket omregnet svarer til ca. 8.900 helårsarbejdspladser Jordbrugsområder i landsdelen, incl. endagsturisme. Naturområder Muligheder for et aktivt friluftsliv har stor betydning for sundhed og livskvalitet, og såvel nordjyder som turister har et bredt ønske om at bruge natur og friluftsliv til rekreation af krop og sjæl. Benyttelsen af skove og andre naturområder er stigende f.eks. steg brugen af skovene fra 1977-97 med 55%. 24

1.3 Turisme og friluftsliv Turisme og friluftsliv Amtsrådets politiske mål for turisme og friluftsliv er fastlagt i»turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt 2004-2009. Midt-Nord Turisme Turismeudviklingen er i Nordjylland organiseret dels gennem lokale turistbureauer og kommunale destinationsselskaber og dels gennem Midt-Nord Turisme. Midt-Nord Turisme blev etableret i sommeren 1996 som et formaliseret turistsamarbejde mellem Viborg Amt og Nordjyllands Amt samt kommuneforeningerne og turisterhvervet i de to amter. Selskabet beskæftiger sig med strategi-, kompetence- og produktudvikling samt markedsføring. Der er sundhedsmæssige perspektiver i, at flere kommer i fysisk aktivitet. Her cyklister på Hvalpsundstien. Amtsrådets visioner og mål for turisme og friluftsliv Det har siden den første regionplan været et mål for Amtsrådet, at turismen er et erhverv, som skal have gode udviklingsmuligheder, men at der som en selvfølge skal tages hensyn til naturen, kulturarven og lokalbefolkningen. Ligeledes har det været et mål at udbygge ferie- og fritidsfaciliteterne under hensyn til naturen og miljøet for at give både regionens egen befolkning og turisterne de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Disse mål ønsker Amtsrådet fastholdt og formulerer derfor følgende vision for turismen og friluftslivet i Nordjylland: - Udviklingen af turismen og friluftslivet skal gå hånd i hånd og ske på et bæredygtigt og kvalitativt højt niveau til gavn for både lokalbefolkningen og de mange turister, der besøger Nordjylland. Derfor skal turismen betragtes som et erhverv, der er til at leve af og leve med, og der skal kunne udfolde sig et alsidigt friluftsliv, som er tilgængeligt for hele befolkningen og for gæster udefra. Det er en særlig ambition for Amtsrådet dels at sikre og udbygge nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange ferie- og fritidsmuligheder, vores region byder på, dels at motivere både befolkningen og turisterne til at udnytte dem. Amtsrådet tænker her på såvel overnatningsfaciliteter som naturen og de rekreative områder, stier og ruter, kulturtilbudene, de natur- og menneskeskabte attraktioner og de autentiske miljøer. Gennem benyttelsen af disse tilbud får både befolkningen og turisterne en enestående mulighed for at opleve og lære Nordjylland nærmere at kende, de får større indsigt i den nordjyske historie, kultur og natur og derigennem et større incitament til at værne om de værdier, der er knyttet hertil. Amtsrådet lægger også stor vægt på det sundhedsmæssige perspektiv i, at flere kommer i fysisk aktivitet eksempelvis gennem cykel-, vandre- og rideture. Denne ambition omsætter Amtsrådet i følgende vision: - Nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange ferie- og fritidsmuligheder, som regionen byder på, skal sikres og udbygges, og der skal gøres en særlig indsats for at motivere både nordjyderne og turisterne til at benytte dem. Både lokalbefolkningen og de tilrejsende turister skal have det bedst mulige grundlag for at lære den nordjyske historie, natur og kulturarv bedre at kende, så alle kan medvirke til at værne om disse værdier. For turismen fastsætter Amtsrådet følgende overordnede mål: - Turismen skal være et dynamisk og levedygtigt erhverv, som på et bæredygtigt grundlag yder et væsentligt bidrag til omsætning og beskæftigelse i Nordjylland. For friluftslivet fastsætter Amtsrådet følgende overordnede mål: - Nordjyllands natur og kulturlandskaber skal tættere på befolkningen og turisterne gennem et aktivt friluftsliv, der samtidig skal fremme sundhed og livskvalitet. Der er mange rekreative stier i Nordjylland. Her ved Bulbjerg. Disse overordnede mål kan omsættes til følgende konkrete mål for turismeog friluftsområdet, hvor indsatsen særligt skal koncentreres: - Der skal være tale om en bæredygtig udvikling af turismen og friluftslivet i Nordjylland. - Turismen og friluftslivet i Nordjylland skal fremme sundhed, velfærd og trivsel. - Turismen og friluftslivet i Nordjylland skal være præget af et højt kvalitetsniveau. Rideture er også en mulighed for aktiv fritid i Nordjylland. - Der skal være den højst mulige grad af tilgængelighed for alle til de nordjyske turisme- og friluftsanlæg og -områder. 25

1.3 Turisme og friluftsliv - Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjylland som den rene, sikre og grønne region. - Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjyllands kulturarv og tage udgangspunkt i autentiske miljøer og oplevelser. - De mange muligheder for turisme og friluftsliv skal formidles målrettet og aktivt, og der skal skabes et bedre overblik over mulighederne. En sommer aktivitet ved de Norjyske kyster er bl.a. vindsurfing. - Turismen og friluftslivet skal udvikles med udgangspunkt i Nordjyllands og de enkelte egnes særkender og styrkepositioner. Særligt for turismen i Nordjylland gælder: - Der skal skabes bedre rentabilitet både i højsæsonen og resten af året. - Byernes potentiale for byturisme og helårsturisme skal undersøges, og sammen med kommunerne udpeges de byer, der har særlige muligheder for helårsturisme. Særligt for friluftslivet i Nordjylland gælder: - Et mere aktivt friluftsliv i hverdagen skal fremmes. Der kan overnattes i naturen på de primitive lejrpladser. Her Skallerup Klit. - Der udpeges en særlig friluftsstruktur i Nordjylland med større friluftsområder, der kædes sammen af infrastruktur og grønne korridorer. - Friluftslivet skal være for alle, så der er plads til både det brede og det specialiserede friluftsliv og til såvel børn og unge som ældre. Der skal værnes om den Nordjyske historie, og kulturværdierne. Her Voergård Slot. Et Nordjysk kulturmiljø, Lindholm Høje. Amtsrådets holdning Turisme og friluftsliv Turismen skal i den kommende periode understøttes, ved at erhvervet sammen med amtets kulturinstitutioner sætter fokus på amtets mange kulturhistoriske og autentiske værdier med udgangspunkt i byerne og det liv, som leves i dag i Nordjylland. Herved satses der ikke ensidigt på natur og strand, der i høj grad appellerer til børnefamilier, men også på kultur- og byturisme med bedre muligheder for sæsonforlængelse og helårsturisme. Der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet og på beskyttelse af de kystnære landskaber, sårbare naturområder og værdifulde bymiljøer. Med turisme- og friluftspolitikken ønsker Amtsrådet at tilgodese både amtets egne borgere og tilrejsende turister. Målet er, at naturen og et aktivt friluftsliv kommer tættere på begge parter med øget sundhed og livskvalitet til følge. Det skal ske ved at lette adgangen til friluftsliv i hverdagen og ved, at der sker en mere aktiv formidling af de mange muligheder, regionen byder på. Bedre adgang og infrastruktur i form af stier og støttepunkter skal få de større natur- og friluftsområder til at hænge sammen i brede strøg med mulighed for ro, fordybelse og nye former for friluftsoplevelser. Grundlæggende er det Amtsrådets holdning, at turisme og friluftsliv skal ses i en helhed, hvor natur, landskab, friluftsliv, turisme, kulturmiljøer og kulturelle oplevelser hænger sammen. Vikingemarked på Lindholm Høje er en kulturel oplevelse i den Nordjyske natur. 26

1.3 Turisme og friluftsliv 1.3.2 Turisme- og friluftsområder Figur 1.3.2 Nordjylland med sine strande, naturområder og byer byder på forskellige rekreative muligheder. Den rekreative infrastruktur med overnatningsmuligheder samt natur- og menneskeskabte attraktioner er ikke jævnt fordelt. De forskellige områder har hver deres profil. Nordjyllands Amt er karakteriseret ved stor landskabelig variation og kulturel mangfoldighed. Det betyder, at der er forskellige naturgivne betingelser for friluftslivets udfoldelse og for turismens kommercielle vilkår i de forskellige egne i Nordjylland. Nordjylland kan groft opdeles i seks områder, som hver er præget af sit særlige landskab og sin særlige infrastruktur og tiltrækningskraft for friluftsliv og turisme. Grænserne mellem de forskellige områder er flydende, men det giver alligevel god mening at se på disse områder hver for sig, fordi de landskabelige og naturmæssige karakteristika giver forskellige betingelser for friluftslivet og turismen, og fordi den fremtidige politik netop bygger på, at hvert område skal fremhæve og perfektionere sit eget særpræg. 27

1.3 Turisme og friluftsliv Turisme- og friluftsområderne udgør sammen med det regionale byperspektiv hovedstrukturen på ferie- og fritidsområdet. De seks områder er Vestkysten, Østkysten og Mariager Fjord, Limfjorden, Himmerland, Midtvendsyssel og Aalborg by. Hvert område har sine særlige betingelser for friluftsliv og sin egen turistmæssige infrastruktur. Det overordnede mål for amtsrådets indsats i forbindelse med friluftslivet og turismen er at bevare områdernes særpræg som en afgørende tiltrækningsfaktor. I hele amtet findes et antal større og mindre byer, hvis turistmæssige potentiale kan og bør udnyttes mere, end det hidtil har været tilfældet. Landsdelscentret Aalborg har særlige muligheder, men en nærmere beskrivelse af amtets 25 største byer med mulighed for kulturturisme og helårsturisme viser, at der også andre steder i amtet er et udviklingspotentiale. I den kommende periode ønsker Amtsrådet i samarbejde med kommunerne og øvrige relevante aktører at undersøge de større byers potentiale for helårsturisme og udpege de byer, der har særlige muligheder for helårsturisme. Disse byer vil indgå i amtsrådets prioriteringer fremover. Efterfølgende beskrives det landskabelige særpræg og den nuværende infrastruktur for friluftsliv og turisme i de seks områder. Der opstilles mål for indsatsen, når det gælder udvikling af friluftsliv og turisme, og der angives en strategi for, hvordan denne indsats kan udmøntes i praksis. Rubjerg Knude besøges årligt af 63.000 personer. 1. Vestkysten Beskrivelse Området langs den jyske vestkyst fra Han Herred i vest til Skagen i nord er først og fremmest karakteriseret af de vidtstrakte strand- og klitarealer og er det område, som mere end noget andet har givet Nordjylland sit ry som et udpræget ferie- og fritidsområde ikke mindst for børnefamilier fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Den turistmæssige infrastruktur er da også veludbygget og karakteriseret ved et stort antal sommerhuse, mange campingpladser, feriecentre og»turistbyer«, der veksler med plantager og andre naturområder. Vestkysten har sine særlige kulturmiljøer i form af fiskerlejer med både på stranden, Nordjyllands to største fiskerihavne og de byer, hvor skudehandlen i sin tid blomstrede. Natur og friluftsliv Vestkysten fra Bulbjerg til Skagen er 130 km lang. Det er en udligningskyst, hvor havet gnaver sig ind nogle steder og andre steder aflejrer materiale. Kysten ved Rubjerg Knude er i de seneste 100 år rykket 200 meter indefter, mens der er lagt nyt land til ved Slettestrand, Tversted og på Skagen Odde. Hele landskabet har hævet sig siden istiden, så der er skabt et marint forland med indlandsskrænter. Den længste og højeste af disse er Lien mellem Svinkløv og Tranum, men der er adskillige gamle kystskrænter i området. Råbjerg Mile besøges årligt af 261.000 personer. På en Blå Flag strand eller havn er der ydet en ekstra indsats for strandens/havnens miljø, sikkerhed, faciliteter og information. Hele kysten har været udsat for sandflugt, som blev stoppet gennem etablering af plantager op gennem 1800-tallet. Sandflugten kan stadig opleves ved Råbjerg Mile og Rubjerg Knude, der årligt besøges af henholdsvis 261.000 og 63.000 personer. Nordjyllands mest besøgte naturområde er Skagen Gren med mere end 2 mio. besøgende om året. Langs Vestkysten er det også muligt at finde mere øde naturområder, hvor der er fred og ro i højsæsonen. Tilsvarende gælder strandene, som på den midterste strækning mellem Rødhus og Skallerup Klit bliver intensivt udnyttet om sommeren, mens der nord og syd herfor kan findes næsten øde strækninger også uden bilkørsel til glæde for børnefamilier. I området findes halvdelen af amtets Blå Flag-strande. Nordsøcykelruten, der går på langs gennem området, er amtets mest benyttede cykelrute og har forbindelse rundt om hele Nordsøen samt med baglandet og amtets større byer gennem en række regionale cykelruter. Nordjyllands Trafikselskab servicerer Vestkysten med sommerbusruten»skagerakkeren«, der kører mellem Blokhus og Skagen. I områdets nordlige del er der ved at blive etableret et sammenhængende net af ridestier, der også strækker sig ind i 28

1.3 Turisme og friluftsliv Midtvendsyssel. Mange af plantagere og de fredede områder er forsynet med stisløjfer. Hele Vestkysten er udpeget som et særligt friluftsområde. Turistmæssig infrastruktur Området er Nordjyllands vigtigste turistområde. Langt over halvdelen af den nordjyske turistomsætning på knap 6 mia. kr. genereres i dette område. Turismen er koncentreret i sommermånederne, da der bortset fra Skagen- og Lønstrup-områderne endnu er forholdsvis få aktiviteter, der medvirker til at forlænge sæsonen. I området findes halvdelen af amtets eksisterende sommerhuse, hvoraf en betydelig del stilles til rådighed for udlejning. Desuden er der 75% af amtets feriecentre, 37% af hotellerne og 44% af campingpladserne hvoraf enkelte har en endog betydelig kapacitet. Områdets tre fritidshavne (10% af amtets kapacitet) ligger i tilknytning til eksisterende fiskerihavne i Hirtshals, Skagen og Ålbæk. Der er en stor uudnyttet kapacitet i form af ca. 2.000 ledige sommerhusgrunde, muligheder for at bygge et større antal campinghytter og udvide eksisterende campingpladser og hoteller. Desuden kan belægningsprocenterne i de eksisterende anlæg hæves betydeligt, med nogle få undtagelser. Der er ikke taget hul på udnyttelsen af ferie- og fritidsområdet ved Blokhus-Hune. Turistbyerne er meget forskellige hvad angår udbud og service og tiltrækker forskellige kategorier af turister. Flere af byerne er under så kraftig en omdannelse, at deres autenticitet og attraktionsværdi forsvinder. Flere steder er helårsboliger taget i brug til fritidsboliger. Ifølge tal fra Seaside-projektet drejer det sig om 600 boliger i Skagen og halvdelen af husene i Løkken bymidte. I nogle af byerne opstår der parkerings- og trafikproblemer samt trængsel, støj og uro i højsæsonen. Mål - At fremme Vestkystens betydning som et internationalt, nationalt og regionalt turist- og friluftsområde af høj kvalitet. - At styrke områdets rolle som et særligt friluftsområde gennem forbedrede adgange for alle både ud til kysten og på langs gennem de værdifulde naturområder. - At sikre og pleje Vestkystens kulturmiljøer og bykvaliteter. - At fremme en produktudvikling og kvalitetsforbedring af de eksisterende overnatnings- og aktivitetsanlæg med udgangspunkt i det enkelte steds særpræg og styrkepositioner, så der skabes en differentieret udvikling. Strategi Det er nødvendigt med en indsats for at sikre og styrke områdets kvaliteter til gavn for både den nordjyske befolkning og turister. Der skal lægges vægt på kvalitetsforbedringer, produktudvikling og en sæsonforlængelse, der ikke går ud over højsæsonen. En nyskabelse for friluftslivet bliver anlæg af den kulturhistoriske vandrerute, Nordsøstien, fra Bulbjerg til Skagen og videre sydpå. Områdets kvaliteter bør generelt højnes via forbedringer af de eksisterende overnatnings- og aktivitetsanlæg samt bymiljøer. Desuden bør man styrke oplevelsessiden gennem aktiviteter, der ikke er bundet til mursten, men som understøtter de enkelte steders identitet og profil. Der bør tages udgangspunkt i områdets forskellige kulturmiljøer og i anbefalinger fra Seaside-projektet, der indeholder SWOT-analyser af turistbyerne og resultater af en spørgeskemaundersøgelse om lokalbefolkningens holdninger til turismen, se www.nja.dk under Regionplan og under Turisme. Desuden bør der tages udgangspunkt i kommunernes og destinationernes politikker for turisme og rekreation. I det sydlige område fra amtsgrænsen mod Viborg Amt og til Rødhus er de udstrakte naturområder og kulturmiljøerne hovedattraktionen, heriblandt Thorup 29